Jernesalt
Tværfaglig komplementær helhedsrealisme
Program Samfund Eksistens Sekularisering Oversigter
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
ESSAYS
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - Kunstblad03

Kunstblad III - Bibelmotiv





Profeten Esajas kaldes

I 6. kapitel af Esajas' bog fortæller Esajas selv om sin kaldelse:

I kong Uzzijas dødsår så jeg Herren sidde på en såre høj trone, og hans slæb fyldte helligdommen. Serafer stod hos ham, hver med seks vinger; med de to skjulte de ansigtet, med de to fødderne, og med de to fløj de; og de råbte til hverandre:

"Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre,
al jorden er fuld af hans herlighed!"

Og dørstolpernes hængsler rystede ved råbet, medens templet fyldtes af røg. Da sagde jeg:

"Ve mig, det er ude med mig, thi jeg er en mand med urene læber, og jeg bor i et folk med urene læber, og nu har mine øjne set kongen, Hærskarers Herre!"

Men en af seraferne fløj hen til mig; og han havde i hånden et glødende kul, som han med en tang havde taget fra alteret; det lod han røre min mund og sagde:

"Se, det har rørt dine læber; din skyld er borte, din synd er sonet!"

Så hørte jeg Herren sige: "Hvem skal jeg sende, hvem vil gå bud for os?" Og jeg sagde: "Her er jeg, send mig!" Da sagde han: "Gå hen og sig til dette folk:

"Hør kun, dog skal I intet fatte,
se kun, dog skal I intet indse!
Gør hjertet sløvt på dette folk,
gør dets ører tunge, dets øjne blinde,
så det ikke kan se med øjnene,
ej heller høre med ørerne,
ej heller fatte med hjertet
og omvende sig og læges."

Jeg spurgte: "Hvor længe, Herre?" og Han svarede:

"Til byerne er øde, uden beboere,
og husene uden et menneske,
og agerjorden ligger som ørk!"



Esajas' kaldelse er ganske typisk for profeters kaldelse. Gennem en åbenbaring, en intens oplevelse af såvel visionær som auditiv karakter, overbevises Esajas om sit kald: at forkynde Jahves budskab om dom og frelse til Juda. Den intense oplevelse må dybdepsykologisk forstås som frembrud af ekstremt specifikke primærprocesser, jf. artiklen om de   De psykiske grundprocesser, men vel at mærke på baggrund af profetens dybe historiske fornemmelse og forståelse, der igen bygger på sekundærprocesser.

Det er også værd at lægge mærke til, at serafen eller englen giver Esajas hvad senere kristne tider har kaldt fuld absolution: total befrielse fra den stærke skyldfølelse som han knuges af på grund af sin moralske selvfordømmelse. Men det er altså ikke først kristendommen der har kendt til denne befrielse fra syndsfølelsen.

Endelig skal noteres, at de seks serafer der omgav Jahves trone, netop skulle forhindre et menneske i at se Gud, fordi dette normalt er livsfarligt i betydningen psykosefremkaldende. Det hebræiske ord Saraf betegner en ildsprudende slange.



Akvarel på japansk rispapir - af Bente Buck



Tilbage til  Kunstblad I - Masker

eller  Kunstblad II - Mytologi

Kunstblad IV - Sagn og eventyr

Kunstblad V - Skabelsen

Hvis du vil se Bentes egen hjemmeside, så klik:   Bente Buck



Til forsiden