Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - groenland01

ARTIKEL FRA JERNESALT - 13.6.09.


Langt om længe nyt styre i Grønland

30-års socialdemokratisk styre i Grønland er slut. Det hidtil dominerende Siumut-parti der har siddet på magten med forskellige koalitionspartnere lige siden hjemmestyrets etablering i 1979 tabte valget til Landstinget den 4. juni og har måttet overlade regeringsmagten til det socialistiske parti Inuit Ataqatigiit (IA) under Kuupik Kleists ledelse. Og han har den 10. juni indgået koalition med det borgerlige parti Demokraterne og det lille Kattusseqatigiit (Kandidatforbundet).

Det sker altsammen kun få dage før Grønland på sin nationaldag den 21. juni overgår til selvstyre, og det forekommer nærmest symbolsk, fordi det er en ny generation af politikere der tager over og skal føre det hårdt prøvede land ud af det morads som den gamle generation af mere eller mindre korrupte politikere har ført det udi. Kleist repræsenterer den pragmatiske, moderne og veluddannede samt internationalt indstillede grønlænder der vil fremad. Den væltede landsstyreformand Hans Enoksen derimod i for høj grad bygdementaliteten, fangerne og fiskerne.

Valgresultatet gav Inuit Ataqatigiit 43,7 % af stemmerne og 14 af de ialt 31 mandater (mod 7 i 2005). Demokraterne fik 4 (mod 7) og Kandidatforbundet 1 (1), mens Siumut fik 26,5 % af stemmenre og 9 mandater (mod 10 i 2005) og den borgerlige koalitionspartner Atassut 3 (6). Den nye regering kommer således til at sidde på et komfortabelt flertal på 19 mod 12.

Ny landsstyreformand bliver den 51 årige Kuupik Kleist, der også overtager ansvaret for udenrigsanliggender. Vicelandsstyreformand bliver Demokraternes Jens B. Frederiksen med ansvaret for bolig, infrastruktur og trafik. Indenrigsminister bliver Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet. Fiskeri, fangst og landbrug skal varetages af Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit, mens finanserne skal klares af Palle Christiansen fra Demokraterne. - Og den 67-årige tidligere formand for IA, Josef Motzfeldt, er netop blevet enstemmigt valgt til ny landstingsformand.

Den nye landsstyreformand Kuupik Kleist fik 5461 personlige stemmer mod 835 i 2005. Dengang var den store stemmesluger Per Berthelsen fra Demokraterne med 2876, mens Siumuts Hans Enoksen fik 2227 stemmer og Attasuts Finn Karlsen 1133.



Kuupik Kleist, der sad i Folketinget fra nov 2001 til nov 2007, blev først formand for sit socialistparti i 2007, og har altså kun siddet i Landstinget i to år. Der var lagt op til en jordsskredssejr for ham, og han blev derfor udsat for ret massive personangreb fra de tidligere regeringspartiers side. Han fortæller selv at vælgermøderne efterhånden var kommet til at ligne de amerikanske præsidentvalgmøder med bannere, balloner og hujende fans - samt en hektisk og uforsonlig stemning. Ved det sidste store, tv-transmitterede vælgermøde i en idrætshal i Nuuk var salen delt op i en rød blok (den socialistiske) og en blå blok (den socialdemokratisk-borgerlige), og hver gang han selv var på, buhede den blå blok.

Han følte sig nogenlunde sikker på valgsejren, men havde fået nok af personhetzen der også omfattede trusler mod hans familie - og han besluttede dagen før valget uden om sin hovedbestyrelse at sætte alt på ét bræt: "Det er mig eller Siumut". Han udelukkede altså en koalition med det Siumut der havde været ved magten i 30 år. Han ville gør op med Siumuts enevældige status, der havde hånet magtens tredeling ved at samle al magt i Landstinget.

Kleist vandt stort og fordoblede sit partis mandattal (ligesom Villy Søvndal gjorde for søsterpartiet SF i Danmark), og han blev naturligvis stærkt hyldet af sine partifæller ved valgfesten i Godthåbhallen i Nuuk med sang og musik. Kleist har en fortid som musiker og kan synge for. Da Siumut og Atassut kun kunne mønstre 12 mandater, var det indlysende at han dagen efter indledte forhandlinger med Demokraterne og Kandidatforbundet om en koalition.



Kuupik Kleist har ikke haft en helt almindelig menneskelig eller politisk løbebane. Han er født uden for ægteskab af en døvstum grønlandsk kvinde der fik ham med en dansk håndværker. Han blev bortadopteret til en familie i kulminebyen Qullissat på øen Disko ved Vestkysten. Faderen var en af initiativtagerne til Grønlands kommunistparti. Men 11 år gammel blev den lærenemme dreng sendt til en grisefarm i Vestjylland for at komme i dansk skole og lære 'fædrelandets sprog'. Da han vendte hjem var kulminen i Qullissat blevet lukket og familien tvangsflyttet til Sisimiut. Lukningen af minen i 1972 betragtedes af grønlænderne som en dansk magtdemonstration og var med til at udløse den politiske vækkelse der førte til kravet om hjemmestyre.

Kuupik tog til Danmark for at uddanne sig til socionom på Roskilde Universitetscenter, men kom som så mange andre grønlændere ind i et misbrug. 23-år gammel er han hjemme i Grønland, men vender tilbage til Danmark for at gøre sin uddannelse færdig. Han involveres i politisk arbejde, men synes efterhånden det bliver for beskidt - og starter i stedet et konsulentfirma. Han bliver leder af journalistuddannelsen i Nuuk, men bliver i 2001 pludseligt kaldt til et hovedbestyrelsesmøde i sit parti og opstillet som folketingskandidat. Han bliver valgt og sad som nævnt i Folketinget til 2007.

For Kleist og hans parti er det børns vilkår, socialpolitikken og ansvarligheden der har været i fokus. "Den politiske prioritering vi har agiteret for med børns vilkår, skole og uddannelse og en social genopretning, er øverst på dagsordenen", siger han.



Da koalitionsaftalen blev præsenteret på en pressekonference skete det med følgende skitsering af målene:

"Med solidaritet og lighed som grundsten skal vi alle bidrage efter vores evner og formåen, ligesom de der har behov for hjælp skal modtage støtte."

Aftalen skulle ses som en rammeaftale for de politisk prioriterede sagsområder. Den næste opgave bliver en udarbejdelse af en reel køreplan, hvor en implementeringsplan og økonomien bag planerne skal fremgå. Det bliver gjort i den nærmeste fremtid.

Koalitionsaftalen starter med at understrege de grundlæggende værdier for det kommende samarbejde, hvor tankegangen 'altings sammenhæng understreges.

Ved indførelse af Selvstyret skal der etableres en styring, der har udgangspunkt i og er tilpasset landet og dets befolkning. De ansvarsområder der skal hjemtages fra det danske stat, som de første, er råstofudvinding og ikke-levende ressourcer, udlændingeområdet og fødevare- og veterinærområdet

Koalitionen vil gerne have undersøgt en række forhold til bunds:

"At skabe et tilbundsgående overblik over Landskassens midler
At skabe et tilbundsgående overblik over Finanslovens udgiftsposter
Gennemgribende eftersyn af skatter og afgifter
En gennemgribende analyse af hele skatteområdet ved dannelse af en Skattekommission
Undersøge muligheder for dannelse af en international frihavn
En sammenhængende analyse af hele det sociale område med dertil tilstødende områder
At afdække de boligsøgendes og hjemløses forhold til bunds
Muligheden for at højne Grønlands selvforsyning af fødevarer skal kulegraves
Grundig analyse af indhandlingssteder for fisk skal foretages."



De gamle politikere med landsfædrene Jonatan Motzfeldt (landstyreformand 1979-91 + 1997-2002), Lars-Emil Johansen (1991-97) og Hans Enoksen (2992-09) i spidsen har først og fremmest svigtet i socialpolitikken og er kommet til at fremstå som elitære frådsere, der har misbrugt deres repræsentationskonti til køb af alkohol, gaver og boliginventar. 'Siumut' betyder 'fremad', og partiet bar i mange år navnet med fuld ret. Men lederne var for glade for selve magten - og betragtede sig som små konger i landet. Enoksen har dog erkendt sit nederlag og har trukket sig som formand for Siumut.

Til kredsen af landsfædre hører også det borgerlige parti Atassuts første, mangeårige leder Lars Chemnitz og Otto Steenholdt (partiformand 1984-99). Dette partis navn betyder 'samhørighed' og meningen var 'samhørighed med Danmark', og partiet formåede længe at kunne tiltrække næsten halvdelen af befolkningen, men efterhånden mistede det tilslutning, fordi det var for indfiltret i samarbejdet med Siumut.

Al magt korrumperer - og desværre var der tendens til absolut magt der som bekendt også korrumperer absolut. Et enkelt partis sidden ved magten uafbrudt i 30 år er simpelthen usundt for et hvilketsomhelst demokrati og må egentligt betragtes som udemokratisk, selvom de parlamentariske spilleregler efterleves. Det er nødvendigt med regeringsskifte med ikke alt for lange mellemrum. Derfor er det vigtigt at de største oppositionspartier fastholder oppositionen og kun i meget korte perioder indgår i koalitioner der kan sløre det politiske billede.

Ved valget den 4.6. klarede Siumut sig med et mandattab på kun et, men både Atassut og Demokraterne blev nærmest halveret, så Inuit Ataqatigiit (Sammenholdspartiet) kunne fordoble sit mandattal.

Det var oplagt at befolkningen ønskede et systemskifte.



På denne baggrund er det derfor også positivt at den nye koalitionsaftale mellem Inuit Ataqatigiit, Demokraterne og Kandidatforbundet udtrykkeligt fremlægger partiernes fælles vision, livssyn, menneskesyn og værdigrundlag.

Visionen har overskrifterne sammenhold, selvstyre og lighed:

"Vores vision og fælles mål er at skabe et samfund, hvor der er brug for alle, og der er plads til alle. Med vilje og håb vil vi bygge et samfund, hvor vi gensidigt styrker hinanden som individer og folk.
I dialog og samspil med befolkningen skal vi skabe grundlaget for et værdigt liv, hvor alle har mulighed for at udvikle sig og opretholde livet ved aktiv selvforsørgelse.
Sammen med befolkningen vil vi med et solidt lederskab skabe rammerne for et sundt samfund i forandring.
Med solidaritet og lighed som grundsten skal vi alle bidrage efter vores evner og formåen, ligesom de som har behov for hjælp skal modtage støtte."

Om livssynet siges, at "Det grønlandske livssyn baserer sig grundlæggende på bevidstheden om 'altings sammenhæng' - menneskets ubrydelige fysiske og åndelige sammenhæng med hinanden, med naturen, naturens resurser, universet - en sammenhæng, der rækker langt ud over det enkelte menneske."

Om menneskesynet fastslås, at "Alle mennesker er født med særlige evner, som de skal have mulighed for at udvikle i en livslang læringsproces, ligesom disse evner altid skal kunne bruges til at forsørge sig og sine.
At tage ansvar og øve indflydelse på eget liv og egne handlinger samt deltage som demokratiske borgere i samfundsudviklingen er både en ret og en pligt.
Alle mennesker ønsker muligheden for at forsørge sig selv og sine og hermed frihed til at udfolde sit liv, sine kreative, skabende evner og interesser.
Alle mennesker ønsker at indgå i fællesskaber og at bidrage positivt til disse.
Dette menneskesyn indebærer et samfund, hvor alle indgår i det samfundsmæssige fællesskab med lige værd som menneske og med plads til individets egen formåen, ønsker og behov."

Værdigrundlaget bestemmes på følgende måde:

"Der skal skabes et solidarisk, samarbejdende og stærkt selvstyre, der baserer sig på en åben, demokratisk dialog. Det indebærer befolkningens medindflydelse og medansvar for samfundsudviklingen, hvor udgangspunktet er menneskers lige værd og lige værdighed.
De naturlige fællesskaber skal styrkes og bidrage til en samfundsudvikling, der har udgangspunkt i den grønlandske kultur, og hvor forandringer skabes under hensyn til kollektiv bæredygtig forvaltning og udnyttelse af de levende og ikke-levende resurser.

De bærende værdier i det grønlandske selvstyre skal være:
Respekt, troværdighed, værdsættelse af forskellighed, handlekraft, mod til nytænkning og helhedstænkning.
Selvstyret er et samfund med international anerkendelse af vores sprog og kultur. Det skal styrkes og synliggøres, så det skaber selvrespekt i samfundet og respekt i omverdenen.
Vi er et åbent land, som værdsætter forskellighed. Vi skal skabe gode rammer for, at alle gives mulighed for at blive integreret i det grønlandske samfund."



Det kommende Selvstyre for Grønland bibeholder Grønland inden for det danske Rigsfællesskab og indebærer naturligvis fortsat økonomisk støtte fra dansk side indtil videre. De kommende økonomiske relationer må ikke i sig selv bidrage til at øge forskellen i den materielle levestandard mellem Grønland og Danmark. Derfor indgår følgende hovedelementer i den økonomiske aftale:

1. Statens tilskud fortsætter uændret på 2007-niveau, dvs. 3.202,1 mio. kr. årligt, reguleret med pris- og lønudviklingen.
2. Grønland finansierer selv sagsområder, der overtages fremover.
3. Indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland tilfalder Grønlands Selvstyre.
4. Statens tilskud reduceres med et beløb svarende til halvdelen af indtægterne fra råstofudvinding, som årligt ligger ud over 75 mio. kr.
5. Staten og selvstyret samarbejder i den første 5-årig periode om råstofrelaterede opgaver. Herefter er det op til selvstyret at afgøre, hvorvidt man vil forny aftalen.
6. Når statens tilskud til Grønland er reduceret til nul kroner, indledes der forhandlinger mellem selvstyret og regeringen. I forhandlingerne indgår spørgsmålet om fordeling af indtægter fra råstofudvinding i den grønlandske undergrund og spørgsmålet om genoptagelse af statens tilskud til selvstyret.

Hovedtankerne bag modellen er, at indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland tilfalder selvstyret, men at sådanne indtægter samtidig bevirker, at statens tilskud til Grønland nedsættes med halvdelen af indtægterne ud over 75 mio. kr., samt at Grønland selv finansierer fremtidige sagsovertagelser.



Rigsfællesskabet vil altså bestå - og der er naturligvis heller ikke fra det nye Landsstyres side nogle urealistiske drømme om løsrivelse fra Danmark. Ingen véd hvad den fremtidige råstofudvikling i Grønland vil give som resultat, så foreløbigt vil Grønland være afhængig af økonomiske overførsler fra Danmark.

Men det kan kun betegnes som overordentligt positivt for den grønlandske befolknings egne fremtidsmuligheder at der nu samtidigt med overgangen til Selvstyre sker en fuldstændig udskiftning af den parlamentariske regering, så Landsstyret kan gå i gang med at få ryddet op i slendrian og misbrug på alle planer og få banet vej for politiske projekter der kan skaffe kapital og arbejdspladser til landet.

Geografisk ligger Grønland tættest på Amerika, og indimellem vækkes der naturligt nok forestillinger og ønsker om total løsrivelse fra Danmark - efter islandsk model. Forestillingerne virker utopiske. Og det er i det mindste tankevækkende at Island på grund af landets økonomiske uføre nu stiler efter medlemsskab af EU.

Givet er at Grønland i mange år frem ikke vil kunne undvære støtten fra Danmark.

Men givet er også at båndene mellem grønlænderne og Danmark er så stærke at det ville være en skam for begge parter om de bliver brudt.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links:

Grønlands Landsting
Grønlands hjemmestyres hjemmeside  med Koalitionsaftalen af 10.6.09.

Inuit Ataqatigiits (Socialistpartiets) hjemmeside
Siumuts hjemmeside
Demokraternes hjemmeside
Atassuts hjemmeside
Kattusseqatigiits hjemmeside

Sermitsiaq (Grønlands største avis)



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal