utils prefix normal JERNESALT - trump2021sagen

ARTIKEL FRA JERNESALT - 15.2.21.

Den tåbelige Rigsretssag mod Trump faldt helt logisk

Tidligere præsident Donald Trump er i Senatets historiske rigsretssag mod ham med stemmerne 57-43 blevet frifundet for at at have "tilskyndet til oprør" forud for, at hans støtter i tusindvis stormede USAs kongres 6. januar med det åbenlyse formål at stoppe kongresmedlemmers bekræftelse på demokraternes kandidat Joe Bidens valg 20.11. til landets nye præsident.

Trumps forsvarsadvokat Michael van der Veen kaldte i sine afsluttende bemærkninger hele sagen for et "manisk korstog" imod Donald Trump. "Rigsretsagen har været et skuespil fra start til slut. Hele dette spektakel har ikke handlet om andet end en langt ude politisk forfølgelse af Trump fra oppositionspartiets side," løde det. Hans primære argument var, at sagen er forfatningsstridig, fordi Trump allerede er gået af som præsident, og at sagen alene af den grund måtte forkastes.

De syv republikanske senatorer, der stemte for at dømme Trump, var Richard Burr, Bill Cassidy, Susan Collins, Lisa Murkowski, Mitt Romney, Ben Sasse og Pat Toomey, som alle er midtsøgende republikanere.

At sagen var forfatningsstridig var imidlertid også Senatets republikanske mindretalsleder Mitch McConnells argument for at frikende Donald Trump. Men under debatten lørdag undlod han ikke at angribe Trump i klare vendinger: "Der er ingen - ingen - tvivl om, at præsident Trump er praktisk og moralsk ansvarlig for at have fremprovokeret begivenhederne den dag. Ingen tvivl. De mennesker, der stormede bygningen, troede, de agerede på ønsket af og instruktioner fra deres præsident," sagde han, og dermed pegede han netop på grunden til at Trump blev frifundet. Man kan moralsk bebrejde Trump for hans optræden forud for angrebet på Kongressen og under selve angrebet, ikke mindst for de formuleringer han brugte i sine stærke appeller til tilhængerne, men det er ikke det samme som at bevise at han juridisk set var skyldig i hvad hans tilhængere foretog sig.

. De demokratiske anklagere fremviste under deres bevisførelse nye hidtil ukendte dramatiske videoer og lydoptagelser fra hele det stormløb mod Kongressen som vi alle kunne følge på TV, og de kombinerede dem med Trumps egne ord. I en brandtale til sine støtter kort før angrebet sagde han at de "skulle kæmpe som ind i helvede" for "at tage vores land tilbage". Og i måneder forud havde han ifølge anklageren "opildnet sine mest voldelige tilhængere for, at han kunne bruge dem til det voldelige kupforsøg 6. januar, hvis alle andre muligheder var udtømte, og for at klamre sig til magten og stjæle den legitime valgsejr fra Joe Biden", og ligeledes havde han "tilbagevendende udbredt det synspunkt, at præsidentvalget 3. november var svindel medmindre han selv vandt". I første omgang havde han benyttet sig af sin legitime ret til at udfordre valgresultater i flere afgørende delstater med søgsmål. Men da resultatet forelå fortsatte han med "sin store løgn om valgsvindel ved brug af uærlige og ulovlige midler". Ja, han forsøgte endog at presse egne partifæller i delstater til ulovligt at underkende valgsejre til Joe Biden og i stedet at give dem til ham. Og ikke nok med det, Trump begyndte fra 19. december, få dage efter at valgkollegiet havde givet sejren til Joe Biden, at fokusere på sin sidste mulighed, nemlig at få stoppet Kongressens certificering af stemmer og valgresultatet 6. januar. Det var her det endelige slag skulle stå.



Der er uden tvivl overordentligt meget rigtigt i disse anklager, og slet ingen tvivl om Trumps desperate hensigter, men allerede den subjektive og yderst partiske måde anklageren formulerer anklagerne på, bekræfter jo faktisk forsvarerens påstand om et manisk korstog. Og derfor skal man ikke undre sig over afstemingsresultatet i Senatet. Alle demokrater kunne stemme for, og også syv republikanere (af forskellige grunde), men rigretssagen som sådan var lige så meget vendt mod det republikansk parti som mod Trumf, og derfor også imod Joe Bidens udtrykkelige ønsker. For Biden vil gerne forsoning, og det opnår demokraterne netop ikke ved at rejse en rigsretssag når det på forhånd var givet, at der ikke kunne skaffes to tredjedeles flertal for en domfældelse.

Dette kan redaktør Marcus Rubin sagtens i Politiken 15.2. bedømme som en skændsel for senatet, og i overskriften endda tale om "Kujoner i Senatet". Det er blot skældsord og subjektivitet i stedet for nøgtern og besindig bedømmelse, for i en sådan må der tages hensyn til det republikanske partis store dilemma. Trump er nu engang trådt tilbage som præsident, og han kan ikke være sikker på at blive genopstillet om fire år, men det republikanske parti må selv drage omsorg for at finde sine egne ben at stå på fremover. Det kræver tid og overvejelser samt en betydelig selverkendelse af en art som ligger uden for Trumps personlige muligheder, men til alt dette hjælper demokraternes og udenlandske mediers fordømmelser ikke en tøddel.

Det hjælper heller ikke at læse Peter Wivels selvsikre klumme om Trump i samme udgave af Politiken, for når det her påstås at Trump ville undertrykke flertallet, og at han - som alle populister - lægger eliten for had, så er det jo igen at gå fuldstændigt uden om kernen at den amerikanske befolkning er blevet fatalt delt i en kløft mellem højtuddannede i gode stillinger og lavtuddannede i dårlige stillinger eller helt uden job. Den deling har Trump i fire år været med til at fremme, mens Biden de næste fire år skal prøve at hele den. Det er blot lettere sagt end gjort, fordi splittelsen er blevet så dyb at den aldrig vil kunne heles gennem moralsk fordømmelse af den ene part. Det er faktisk op til det republikanske parti og dets tunge erkendelse af sandheden i den tidligere guvernør og mulige republikanske præsidentkanditat i 2024 Nikki Haleys udsagn om Trump: "Vi skulle ikke have fulgt ham, og vi skulle ikke have lyttet til ham. Og det må aldrig ske igen."

Alvoren i dette udsagn ligger ikke blot i en klar afstandtagen fra Donald Trump, men navnlig i en dybere og endnu ikke afklaret forståelse for at det amerikanske topartisystem ikke kan forblive i en normal og helt nødvendig dialektik mellem de to meget forskellige partier med mindre de begge lever op til fuld accept af både deres forfatningsmæssige forpligtelser og deres forpligtelse af de partimæssige modsætningers komplementaritet. Det sidste punkt har ikke været fremme i debatten, og er i det hele taget alt for ubemærket, men det er netop det eneste der er i stand til klart at pege på det centrale grundproblem: at frihed og lighed (eller tryghed) er principielt uforenelige så man både i politik og på andre områder for fredens og fordragelighedens skyld tvinges ind i et dynamisk spil dem imellem som hverken fjerner frihedstankens eller lighedstankens idémæssige virkninger, men tværtimod bibeholder disse som fuldt ligeberettigede.

I praksis kan en sådan ægte komplementaritet netop kun fungere, hvis to partier, to partiblokke eller to partikoalitioner skiftes til at have regeringsmagten og i den tid de har den bruger den med fornuft og respekt for modparten. Det var det der gik galt med det liberale republikanske parti, fordi det lod sig forføre af en superliberalist uden ringeste vilje til forståelse for andre. Og derfor er det også dette der skal rettes op på.

Men endnu en ting spiller uheldigt ind i det standende opgør mellem de to amerikanske partier - og desværre også i det aktuelle opgør mellem fx de to store blokke i dansk politik - og det er den uhyggelige hang til at pukke på juridisk ret i politik som har bredt sig katastrofalt i langt de fleste vestlige lande i takt med den voldsomme bureaukratisering de sidste årtier.

Denne bureaukratisering, der først og fremmest er kendetegnet af stigende kompleksitet i al lovgivning, bevirker dels at flere og flere jurister og økonomer bliver valgt ind i parlamenterne, dels at slagsmålet om juridiske detaljer i lovgivningen tager overhånd i parlamenterne i form af endeløse samråd og udvalgsmøder. Det elsker de valgte politikere, og det giver også fornøjeligt arbejde til medierne, men det svækker folkestyret som sådant ved at øge afstanden mellem det politiske establishment og det brede vælgerkorps. Og det har specielt i USA været grundlaget for at en forfører som Donald Trump overhovedet har haft mulighed for at manipulere vælgerne med sine superliberale ideer og vrangforestillinger.

Det kan siges med sikkerhed, at dette uvæsen ikke løses med rigsretssager, men alene med sund fornuft og sund komplementaritet.

Ejvind Riisgård



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Er nu gratis). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris stadig 100 kr. på grund af billedrettigheder)

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk.



Relevante artikler på Jernesalt:

Digtet der ramte den sunde folkevilje 20.1.  (29.1.21.)
Joe Biden indsat som præsident for et USA der er blevet delt af Trump  (22.1.21.)
Rystende optøjer mod Kongressen i Washington  (9.1.21.)
Stor tak for pandemiens store Wake-Up-Call  (31.12.20.)
Trump nægter at se realiteterne i øjnene  (11.12.20.)
Biden vinder valget, men Trump vil ikke anerkende det  (9.11.20.)
Donald Trump splitter EU og Nato med angrebet mod Iran  (10.01.20.)

Rigsretssagen mod Mette Frederiksen er en stor misforståelse  (1.2.21.)
Tanker om Mette Frederiksens nytårstale og nyeste interview  (13.1.21.)
Venstre et stærkt svækket og splittet parti  (15.1.21.)
Støjberg, Inger; situation op til julen  (20.12.20.)
Støjberg, Inger, Venstres integrationsordfører  (om danskhed 9.7.13.)

Jurister dræber kreativitet, sund dømmekraft og fri forskning  (14.4.19.)
komplementaritetssynspunktet
komplementaritetsfilosofien (Niels Bohrs)
modstanden mod komplementaritetssynspunktet  (13.1.11)



Artikler om
Artikler om USA
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal