utils prefix normal JERNESALT - islamytring3

ARTIKEL FRA JERNESALT - 29.1.06.


Den arabiske fanatisme suspenderer fornuften effektivt
- og blokerer dermed sekulariseringen

Sagen om Muhammed-tegningerne i Jyllandsposten i oktober måned har nu udløst systematisk boykot af danske varer i Saudi-Arabien, Kuwait og andre arabiske lande. Da noget sådant ikke kan ske i et så fjerntliggende område, hvor et lille land som Danmark ikke nyder nogen særlig bevågenhed i den almindelige befolkning, er der tale om en yderst bevidst og særdeles veltilrettelagt kampagne fra ganske bestemte kredse som tænker i absolutte religiøse baner og derfor af alle kræfter sætter sig imod såvel sekulariseringen i deres egne lande som integrationen af muslimer i de sekulariserede vestlige lande.

Det hele startede som bekendt med danske muslimers protestaktioner på Rådhuspladsen i København, men den blev hurtigt fulgt op af diplomater fra 11 muslimske lande med en henvendelse til statsminister Anders Fogh Rasmussen. Da den - naturligvis - ikke gav resultat, rejste visse muslimer, inkl. diplomater, til Mellemøsten for at præparere de lokale religiøse ledere til aktion. Og det lykkedes altså. Selvom det tog tid.

Boykotten af danske varer er så effektiv, at hylderne i supermarkederne dernede på ganske kort tid er blevet totalt ryddet for bl.a. danske mælkeprodukter, men også medicinalindustrien, ingeniør- og arkitektfirmaer har fået kærligheden at føle. Der tales om daglige tab på flere millioner kroner - og om mulige tab på to-tre milliarder på årsbasis. Det betyder nedskæring af produktionen i flere virksomheder herhjemme - med fyringer som logisk konsekvens. Intet under at virksomhederne og de ansatte jamrer. De er jo udelukkende indstillede på at lave fornuftige forretninger, udvikle og pleje deres markeder og naturligvis tjene penge. Og de er derfor principielt imod at blive blandet ind i politiske eller religiøse stridigheder. Det har man altid været. Det var man for et par år siden, da russerne hetsede mod Danmark på grund af regeringens accept af en tjetjensk konference i København. Og det er man i forhold til menneskeretskritikken over for Kina.



Derfor retter erhvervsfolkene så kritikken mod Jyllandsposten og statsminister Anders Fogh Rasmussen, idet de skynder sig at bedyre, at de ikke anfægter ytringsfriheden. Men de mener at Jyllands-Posten i det mindste kunne beklage at have bragt tegningerne, og at statsministeren i det mindste burde mødes med de utilfredse muslimske diplomater. Og erhvervsfolkene har såmænd fået opbakning fra Dansk Industris direktør Hans Skov Christensen og de konservatives gruppeformand, Helge Adam Møller. Dog skal det ikke glemmes at en forretningsmand som Asger Aamund udtrykkeligt advarer imod at give efter for arabisk pres. Det er der nemlig ingen ende på!

Det danske diplomatkorps er selvfølgelig også havnet i et alvorligt dilemma, for de har i nyere tid altid gjort hvad de kunne for at skabe og pleje gode kontakter med Mellemøstens regeringer, erhvervsliv og kulturliv samt almindelige befolkninger. De må se deres arbejde truet eller rykket flere år tilbage, og de prøver derfor at rette misforståelser og at glatte ud - og endda som ambassør Hans Klingenberg at lægge afstand til Jyllands-Posten. De skelner jo af gode grunde mellem diplomati og politik, og vil helst ikke blandes ind i politik (og slet ikke religion), heller ikke i den situation der har sat sit præg på det 21. århundrede lige fra 11.9.01.: at den absolutistiske islamiske kultur støder sammen med den vestlige og sekulariserede kultur - og at religiøse ledere benytter sig af alle mulige demagogiske kneb for at suspendere befolkningernes sunde fornuft ved at hidse dem op på løst grundlag.



Jyllands-Postens chefredaktør Carsten Juste og kulturredaktør Flemming Rose fastholder heldigvis deres ret til at bringe billederne for at demonstrere at man ikke vil acceptere nogen form for selvcensur, blot fordi muslimer føler sig religiøst krænkede. For hvis man skulle indrette sin bladvirksomhed efter en sådan vilkårlig målestok, ville muslimers tilstedeværelse her i landet udelukke fri debat. Og Jyllands-Posten har også udtrykkeligt afvist kritikken af at bladet ikke skulle have kommenteret sagens udvikling. Det har man gjort løbende - og man har tidligt udtrykt beklagelse over at nogen har følt sig krænket.

Dette sidste punkt har man gentaget i den annonce man netop har indrykket i arabiske aviser i forfængeligt håb om at standse kampagnen. Men man skal ikke tro at det vil gøre nogen forskel. For pointen for muslimerne er jo ikke at Jyllands-Posten aldrig har ønsket at krænke nogens følelser, men at man for ikke at pålægge sig en absolut uantagelig selvcensur har valgt at bringe nogle tegninger, som man naturligvis var klar over kunne støde an i muslimske kredse. Dette er ikke nogen hemmelighed. Redaktionen har flere gange nævnt, at man selvfølgelig internt har drøftet betimeligheden i at bringe tegningerne, og det er nu også kommet frem, at man har rådført sig med religionshistorikeren Tim Jensen, der i hvert fald har nævnt muligheden af negative reaktioner. Man har altså hele tiden vidst, hvad man gjorde. Heldigvis - for ellers ville redaktionen jo ikke være sig sit ansvar bevidst!



Kritikken af regeringen lyder også fra Politiken, der ligefrem efterlyser omtanke (!) fra statsministerens side. Bladet kræver stadig ikke sat spørgsmålstegn ved ytringsfriheden, eller ændring af den almindelige praksis at diplomater må rette henvendelse til udenrigsministeren hvis de vil klage over noget. Men man beskylder statsministeren for at have en tonedøv principfasthed om ytringsfriheden. Og man vil have ham til at udtrykke forståelse for muslimernes krænkede følelser. Og argumentet? Jo, hvis ikke araberne har lyst til at købe danske varer, fordi de føler sig fornærmede over statsministerens manglende forståelse, så er de i deres gode ret til det. Og så følger hele lederens store åbenbaring: "Et forsøg på at tryne forbrugerne i Mellemøsten med henvisning til et andet af vore hellige principper - international frihandel - er næppe egnet til at få gemytterne til at falde til ro." - Og dette kalder Politiken 'omtanke'. Vel at mærke samtidig med, at bladets Mellemøsten-ekspert Anders Jerichow i en klumme andetsteds i bladet omhyggeligt påpeger, at hele den saudiarabiske boykot kunne standses på en times tid, blot den saudiarabiske konge ville beordre det.

Det er altså virkeligt nødvendigt i denne sag at prøve at holde hovedet koldt. Derfor må det fastholdes, at det ikke er danskerne, danske tegnere, Jyllands-Postens redaktører eller regeringen der tryner forbrugerne i Mellemøsten. Det er derimod disse forbrugeres fanatiske og fuldstændigt skruppelløse religiøse ledere der gør det med det saudiarabiske kongehus' samtykke. 'Tryningen' er kun kommet i stand, fordi 'danske' eller pseudodanske muslimer (dvs muslimer med dansk statsborgerskab, men med fremmed religionsbinding) har været på 'informativ' rundrejse i Mellemøsten. Den forudsætter systematisk misinformation som fx at Dansk Folkeparti skulle være hele den danske befolknings parti. Og det sker altsammen, fordi de fanatiske muslimer af al magt modsætter sig sekulariseringen både i Vesten og i Mellemøsten, samtidigt med at de verdslige magthavere kan gnide sig i hænderne over at få forærende den fordel af fanatikernes manipulation at befolkningens opmærksomheden afledes fra kritisable interne forhold.



Lad det være slået fast, så det ikke kan misforstås, at som sagen om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger efterhånden har udviklet sig, drejer den sig ikke længere primært om ytringsfriheden som princip eller om anerkendelsen af muslimernes principielle ukrænkelighed. Den drejer sig om sekulariseringen, og det vil helt præcist sige om den fulde anerkendelse af det princip at ingen religion er absolut sand, men altid kun relativt sand, dvs sandhed for de mennesker der er tilsluttet den pågældende religion, men ikke for andre. Skal de forskellige religioner kunne leve side om side - og også leve sammen med religiøst indifferente, ateister eller agnostikere - så forudsætter det, at ingen påberåber sig deres religion som absolut sand. Andre religioner har også sandhedsværdi af subjektiv karakter.

Følgen af denne relativitiske indstilling - som den komplementære helhedsrealisme helt og holdent bygger på - er at den frihed til at tænke og tro hvad man vil som et demokrati giver sine borgere gælder alle uanset religiøst tilhørsforhold. Men dernæst, at den respekt borgerne i frie demokratier bør vise hinanden gælder retten til at tænke og tro hvad man vil - og indrette sig praktisk efter det - men ikke alle de følelser der måtte knytte sig til den subjektive tro.

Dette betyder selvfølgelig ikke at man i demokratiske og sekulariserede samfund skal se det som et formål at såre og fornærme anderledes tænkende for krænkelsens skyld, men at man til hver en tid har lov til at ytre sig kritisk - herunder også ironisk eller latterliggørende - til sider af den religiøse tro og praksis som man af den ene eller anden grund ikke kan lide. Det er klart at der her kommer rene idiosynkrasier ind i billedet. Men også dem er det i et demokratisk land tilladt at lufte frit.

Der kan ikke herske tvivl om, at der indgår ganske almindeligt fremmedhad såvel som regulær islamofobi i den kritik der rettes mod muslimerne i de vestlige lande og som i vid udstrækning får mange af disse til at føle sig uvelkomne eller fremmede som immigranter i deres nye 'hjemlande'. Og det turde også være klart, at det aldrig fremmer integrationen at indvandrerne gør hvad de kan for at adskille sig fra de indfødte, fx gennem påklædning, spisevaner eller religiøse ritualer. Den slags bør man prøve at modarbejde gennem oplysning og dialog. Men det vil være lodret imod al integration og sekularisering i frie og demokratiske lande som Danmark at forbyde ytringer og tegninger der går muslimernes følelser eller ære for nær. For problemet er, at muslimernes følelser, herunder æresfølelsen, er utidssvarende i forhold til sekulariserede danske forhold.



Det er dybt beklageligt at sagen om Jyllands-Postens Muhammed-tegningerne har udviklet sig som den har og nu efter alt at dømme fører til milliontab for dansk erhvervsliv foruden diplomatiske tilbagetog i Mellemøsten. De ramte erhvervsvirksomheder er blevet gidsler i en sag de ikke føler er deres. Udenrigsministeriet vil uden tvivl gøre hvad det kan for at formindske skaderne, selvom man nu ikke skal tro at EU (Solana og Baroso) vil vove sig særligt aktivt ind i en så speget sag. Men sagens uheldige konsekvenser må i sidste ende tages som en omkostning ved selve den overordnede politiske og kulturelle linje regeringen har valgt at lægge sig på og som må ses i perspektivet af hele den forandring der er i gang i Mellemøstens store smeltedigel.

Opbrud har der længe været i Afghanistan. Opbrud har der været i Irak siden krigen mod Saddam Hussein. Opbrud er der nu i det palæstinensiske selvstyre (herom i artiklen Hamas vandt valget). Opbrud er også på vej i Saudi-arabien og Syrien. Og Iran ser ud til at styre mod en konfrontation om sit atompotentiale. Ingen kan vide med sikkerhed hvad dette ender med, end ikke hvordan landene ligger om bare fem eller ti år. Måske skal århundredet gå til ende før dommen kan fældes.

Men hvordan det nu end går, så ligger det fast, at muslimsk kultur og religion aldrig bliver ligeværdig med vestlig kultur i almindelighed eller dansk kultur i særdeleshed medmindre der for alvor kommer gang i sekulariseringen, dvs at der sker et opgør med den absolutistiske islam.

Det er muligt at Danmark får til opgave at tage tÍten i denne vigtige del af kultursammenstødet. Det ville da kun være glædeligt. I så fald har tegningerne i Jyllands-Posten tjent et højere formål end nogen vist kunne forudse da de blev trykt. Men Jyllands-Posten har intet at fortryde eller trække tilbage. Og det har statsministeren heller ikke. Ingen af dem har dæmoniseret islam eller muslimerne.

Ytringsfriheden ligger fast ligesom den principielle anerkendelse af andres ret til at tro og tænke hvad de vil. Anerkendelsen af muslimerne kan blot aldrig bestå i at anerkende deres relative sandheder som absolutte. Og det må de efterhånden indse. Og de kunne passende begynde med at tillade sig lidt humoristisk sans. Det ville også modvirke den stærke generelle tendens til at lade sig styre af demagogiske manipulatorer der gør hvad de kan for at suspendere folks fornuft i deres egne snævre religiøse interesser, der lader hånt om den oplysning og sekularisering der hører det moderne sekulariserede og demokratiske samfund til.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Efterfølgende artikler:

Det er åndsfriheden det gælder  (2.2.06.)
Forklaringsproblemerne i den aktuelle politiske situation  (31.1.06.)

Tidligere artikler:

Muhammed-tegningerne skiller vandene  (4.1.06.)
Danske muslimers reaktion sætter spørgsmålstegn ved deres danskhed
Afdankede ambassadører blander sig i politik  (21.12.05.)
- uden at begribe hvad tegne-sagen dybest set drejer sig om

Arabisk æresfølelse er utidssvarende   (7.11.05.)
Muslimerne, ytringsfriheden og følsomheden  (20.10.05.)
Dialogmøde med muslimer på Marienborg  (25.9.05.)
Alt det besvær med islam  (7.9.05.)

Reform af islam kræver opgør med absolutismen  (21.11.05.)
Religionen og sekulariseringen  (Afsnit af Værdimanifestet - 17.9.04.)

Sekulariseringen må opdateres  (29.11.04.)
så den kun sigter mod verdsliggørelse af selve den politiske magt

Sekularisering og religiøs krise(2.6.02.)
Gud, sprog, sekularisering og religionsskifte(18.6.03.)

Andre artikler om religion
Andre artikler om sekularisering
Andre artikler om Mellemøsten



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal