Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - kanel25ambas

ARTIKEL FRA JERNESALT - 21.12.05.


Afdankede ambassadører blander sig i politik
- uden at begribe hvad tegne-sagen dybest set drejer sig om.

Kommentar af Jens Vrængmose

Ytringsfriheden i Danmark gælder naturligvis også for tidligere ambassadører, men det er alligevel sjældent forekommende og ganske bemærkelsesværdigt at 22 af dem har samlet sig til en fælles protest mod landets statsminister, fordi denne for et par måneder siden i respekt for ytringsfriheden blankt afviste at mødes med 11 muslimske landes ambassadører som havde henvendt sig til ham i den erklærede hensigt at få ham til at indskrænke ytringsfriheden i forbindelse med Jyllands-Postens offentliggørelse af tegninger af profeten Muhammed.

Statsministeren gjorde naturligvis det eneste rigtige som minister for pressefriheden, for havde han imødekommet de muslimske landes ambassadører, havde han samtidigt tilkendegivet at han havde ret til at blande sig i pressens brug af ytringsfriheden. Og dette tilkommer alene domstolene.

Men d'herrer grand old diplomater, der en gang om måneden mødes i Søofficerforeningens lokaler tæt ved Udenrigsministeriet for at drøfte verdenssituationen og snakke om de gode gamle dage, mener altså at det ville have klædt det demokratiske Danmark om statsministeren havde imødekommet de 11 muslimske repræsentanters anmodning, fordi "følelsesmæssige sår bedst heles gennem samtale" . D'herrer skriver, at de er dybt foruroligede over, at et dansk dagblad har fundet for godt at bringe karikaturer af islams mest fremstående, historiske skikkelse, øjensynlig uden nogen konkret anledning. For en afbildning af Muhammed er i sig selv en krænkelse af muslimsk tradition.



Emeritusserne er åbenbart ikke klar over, at der forelå en udmærket konkret anledning for Jyllands-Posten til at bringe tegningerne, nemlig at forfatteren Kaare Bluitgen ikke havde haft held til at skaffe tegnere der turde lave tegninger af profeten til en oplysende bog om ham.

Og emeritusserne er åbenbart også kommet så langt væk fra nutidens virkelighed at de end ikke kan forestille sig, at der fra dansk demokratisk side kan være særdeles gode grunde til netop nu at vove sig ud i et forsøg på at overtræde den muslimske traditions forbud mod at afbilde profeten, simpelthen fordi sådanne forbud er uforenelige med den sekularisering der er forudsætning for demokratiet og dermed også for muslimske indvandreres integration.

Sagen er ganske enkelt den, at hvis muslimerne skal bestemme hvad der i ikke-muslimske lande som Danmark eller Holland må siges og tegnes og filmes om deres religion, så kommer vi ingen vegne med sekulariseringen og integrationen af muslimerne, for så må muslimernes følelser aldrig sættes på prøve. Og det er dybest set det sagen drejer sig om - ligesom det er det sagen om van Goghs og Ayaan Hirsi Ali's film 'Submission' drejer sig om.



Det moralske dilemma opstår, fordi der tilsyneladende er en modsætning mellem den demokratiske og humanistiske beskyttelse af mindretal og fremmede religioner på den ene side og den demokratiske og humanistiske nødvendighed af oplysning og sekularisering på den anden side. For beskyttelseshensynet tilsiger at undgå unødige krænkelser, dvs krænkelser for krænkelsens egen skyld, mens sekulariseringshensynet tilsiger at krænkelser inden for visse grænser kan være nødvendige for overhovedet at rokke ved en fuldstændigt overdreven og med sekulariseringen helt uforenelig tabuisering af religiøse dogmer og forestillinger.

Hele problemet i sammenstødet mellem ikke-sekulariseret muslimsk kultur og religion og sekulariseret vestligt demokrati kommer af, at det vestlige demokrati via oplysning og sekularisering har udviklet sig på en sådan måde, at alle dogmer er blevet 'relativiseret' i den forstand at de ses som subjektive og tidsbestemte, mens den muslimske tradition fortsat hårdnakket holder på de islamiske forestillinger om Allah, profeten Muhammed og Koranen som absolut urørlige fænomener. Hvis muslimer og ikke-muslimer levede i hver sin verden med skarpe geografiske grænser som i gamle dage, var problemet ikke værd at snakke om. Gæstfrihedens regler ville gør omgang og udvekslinger mulige. Men med massiv indvandring af muslimer i de sekulariserede vestlige lande bliver problemet større og større, ja truende for disse landes sammenhæng. Og dette problem kan i længden ikke løses uden en integration af muslimerne på de vestlige demokratiers betingelse, dvs sekulariseringens princip.



Jyllands-Posten har gjort det rigtige ved på given foranledning at bringe de 12 tegninger af profeten Muhammed. Kun tre af dem var karikerende - og ingen af dem særligt grove sammenlignet med almindelig dansk skik for bladtegning af religiøse og politiske skikkelser.

Muslimer i Danmark vil aldrig blive integreret, hvis de ikke efterhånden lærer at acceptere sådanne grænseoverskridende forsøg på at rokke ved deres religiøse absolutter. Og det hører med til hele historien, at der skam lever muslimer her i landet der kan acceptere den slags.

De 11 muslimske landes ambassadører - tillige med de demonstrerende muslimer på Rådhuspladsen - gjorde integrationsprocessen en bjørnetjeneste, fordi de klagede til statsministeren over Jyllands-Postens brug af ytringsfriheden, i stedet for at benytte lejligheden til at gribe i egen barm og se på egen følsomheds art. Og de gjorde kun sagen værre ved at gå videre med den til den Islamiske Verdenskonference.

De 22 afdankede danske diplomater har forstået lige så lidt som deres muslimske kolleger. De har ikke opdaget at verden ser væsentligt anderledes ud efter 11. september 2001, og at sammenstødet mellem vestlig kultur og muslimsk kultur aldrig nogensinde vil kunne forvandles til fredelig sameksistens og gensidig respekt, hvis muslimerne ikke bliver så oplyste at de opgiver selve deres absolutisme. De 22's brev er politik, rettet mod en statsminister, der på intet tidspunkt har afvist dialog med muslimerne, men som alene har afvist indskrænkning i ytringsfriheden. Med det skal da ikke forbigås, at flere pensionerede topdiplomater med Paul Fischer, Eigil Jørgensen og Jens Christensen i spidsen har valgt ikke at skrive under.

Dagbladet Politiken har naturligvis slået sagen stort op i sin opposition mod regeringen, og det har bl.a. kunnet bringe forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensens udtalelser om at eksdiplomaternes kritik er pragtfuld og rigtig. Men det fremgår også, at Ellemann forstår, at statsministeren var nødt til at sige nej til mødet med de 11 muslimske ambassadører, fordi disse opfordrede ham til at gribe ind i den konkrete sag. "Sådan som de formulerede det, kunne han ikke gøre andet." - Netop!



Tolerance hører med til demokratiet og sekulariseringen, og tolerance betyder også at man respekterer anderledes tænkende og troende. Det er givet, at tolerancen her i landet for øjeblikket er på prøve, fordi tonen er blevet grovere i omtalen af indvandrerne. Det er der humanister der gør opmærksom på i tråd med de 22 diplomater. Men de kommer ikke langt med deres opfordringer, for disse bærer for tydelige præg af politiske hensigter. Og de tager slet ikke højde for at grundproblemet i frygten for og modviljen mod de fremmede ikke ligger i disses tro eller race, men i deres adfærd og udbredte mangel på vilje til fuld integration.

Derfor er det nødvendigt at slå fast, at tolerancen netop for demokratiets og sekulariseringens skyld må have sin grænse præcis der, hvor den påberåbes som stækkelse af sekulariserede demokraters soleklare ret til at påvise og udfordre muslimers urokkelige absolutisme, skønt just denne står i vejen for integration, demokratisering og sekularisering.

Som den britiske muslim og islamekspert Ziauddin Sardar har sagt, så vil muslimsk ekstremisme ikke forsvinde uden at muslimer gør op med egne værdier.

Og som Grundtvig i sin tid sagde, må der her i Danmark være frihed for Loke såvel som for Thor. Det betyder frihed ikke alene for guden og hans dyrkere, men også for udfordreren, kritikeren, den alternativt tænkende og - drillepinden. Netop relativiteten og humoren må med i billedet. Ellers kommer vi ingen vegne.

Deres ærbødige

Jens Vrængmose



Henvisninger:

Arabisk æresfølelse er utidssvarende   (7.11.05.)
Muslimerne, ytringsfriheden og følsomheden  (20.10.05.)
Dialogmøde med muslimer på Marienborg  (25.9.05.)



Udgydelser af Jens Vrængmose:  Klik



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal