utils prefix normal JERNESALT - udenrigspol23

ARTIKEL FRA JERNESALT - 18.3.23.

Regeringen er inkonsistent og uansvarlig

Det er afslørende ting der er sket på Christiansborg de sidste dage.

Statsministeren har foretaget en regeringsrokade, idet formanden for syddansk region, Stephanie Lose, er indtrådt som midlertidig økonominister til afløsning af Troel Lund Poulsen, der fortsætter som forsvarsminister. Lose indtræder i regeringens øverste styringsgruppe.

Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen er fortsat sygemeldt på grund af stress, og da det ikke ser ud til at han vil være i stand til at vende tlbage på posten de første måneder, var rokaden nødvendig for give Troels Lund tid og ro til at få et bredt forsvarsforlig i hus.

Det har i sig selv svækket Venstre at formanden gik ned med stress, men det gør situationen endnu værre at Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen har sat sig så eftertrykkeligt på udenrigsministerposten at han har sikret sig konstant opmærksomhed i pressen.

For det andet har regeringen med statsministeren og udenrigsministeren i spidsen - flankeret af finansminister Wammen, forsvarsminister Troels Luns og den nye økonomiminister - lanceret en ny udenrigspolitik. Udgangspunktet skal fortsat være vores værdier og vores kulturelle og demokratiske arv, men ud fra vurderingen af udviklingen i den internationale politik vælger regeringen nu en pragmatisk linje til forskel fra den gamle 'moralistiske', der bestod i at fortælle alle de diktatorer man blev konfronteret med at de burde gå over til demokrati, gerne i dansk aftapning. Ændringen sker ud fra den snusfornuftige indstilling, at et lille land som Danmark må acceptere de faktiske omstændigheder i magtpolitikkens hårde verden som den alligevel ikke kan ændre. Derfor har udenrigsministeren været i Indien for at tale om samhandel og samtidigt åbnet for våbeneksport til de autoritære regimer i De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien. Og statsministeren har været på charmeoffensiv i Egypten der heller ikke er demokratisk, men måske vil handle med os.



Konkret er regeringen desuden sammen med et bredt flertal i Folketinget bestående af SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige blevet enige om at etablere en Ukrainefond med en samlet ramme på ca. 7,0 mia. kr. i 2023. Fonden målrettes Ukraines behov og ønsker til en 'samtænkt dansk indsats', dvs. en indsats der fokuserer på militær, civil og erhvervsmæssig støtte. Aftalepartierne er samtidig enige om, at Danmark fortsat skal være blandt de lande, der støtter Ukraine mest i forhold til størrelse.

I tillæg hertil afsættes midler i 2024-2027, der kan bidrage til at håndtere udgifter til genanskaffelser der er forbundet med militære donationer foretaget i 2022 og 2023. Fonden vil i følge statsministeriet stå på tre ben:

1) Militær støtte til Ukraines kamp for frihed i form af blandt andet våben, øvrigt militært materiel og træningsindsatser. Der afsættes en ramme på ca. 5,4 mia. kr. i 2023 til militær støtte.

2) Civil støtte målrettet akutte, humanitære indsatser samt langsigtet genopbygning. Der afsættes en ramme på 1,2 mia. kr. i 2023 til civil støtte i Ukraine og øvrige østlige nabolande.

3) Støtte til erhvervsindsatser, der giver danske virksomheder mulighed for at bidrage til genopbygningen af Ukraine. Der afsættes en ramme på 0,4 mia. kr. i 2023 til støtte til erhvervsindsatser.

Om fonden siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: "Vi står ved en historisk skillevej. Ukrainerne kæmper ikke kun for deres egen frihed, men for hele Europas sikkerhed. Med Ukrainefonden tager vi den danske støtte til Ukraine til et nyt niveau. Det gælder ikke mindst på erhvervsområdet. Danske virksomheder kan levere meget af det, som Ukraine mangler, fx inden for drikkevand, fjernvarme og fødevarer. Derfor skal vi styrke indsatsen. Med fonden i ryggen vil vi bl.a. sætte mere kraft på Udenrigsministeriets indsats for at hjælpe danske virksomheder ind på det ukrainske marked og sætte flere penge af til at skabe bedre betingelser for danske virksomheders risikofyldte investeringer i Ukraine. Det er godt nyt for både Ukraine og for dansk erhvervsliv." (Fremhævelserne mine).

Aftalepartierne er iøvrigt enige om at lempe finanspolitikken med ca. 0,2 pct. af BNP i 2023, hvilket tilvejebringer 5,6 mia. kr. i 2023, der anvendes på militær og erhvervsmæssig støtte. Lempelsen af finanspolitikken vurderes at kunne ske 'inden for ansvarlige finanspolitiske rammer', og der er fortsat planlagt en markant stramning af finanspolitikken i 2023 målt ved den ét-årige finanseffekt.

Aftalepartierne er desuden enige om, at rammen til den civile støtte på 1,2 mia kr. finansieres inden for udviklingsbistanden.



Når hertil kommer at regeringen stiler efter et forsvarsforlig der vil bringe bevillingerne til forsvaret markant i vejret, tør det siges at ændringen er så stor, at den nærmer sig det uansvarlige i og med at det uundgåeligt vil ramme den dansk indsats mod klimaforureningen hårdt. Og altsammen sker vel at mærke samtidigt med at formanden for Kommunernes Landsforeningen, Martin Damm (V) på foreningens landsmøde i Ålborg gjorde statsministeren opmærksom på at det er umuligt for kommunerne at bevare det hidtidige niveau af velfærd for landets borgerne. Han kalder simpelthen borgernes forventninger om at uændret niveau i de kommende år for fri fantasi. - Som eksempler på det skræmmende i udviklingen skal blot nævnes at 25-40 pocent af alle jobopslag på helt centrale velfærdsområdet (sundhedsvæsen og børneinstitutioner) har været nytteløse i 2022, og at manglen på hænder nu er akut.

Statsministeren forsøgte på sin tale på årsmødet at berolige kommunerne ved at henvise til regeringsgrundlagets løfte om "den met omfattende fristættelse af den offentlige sektors i velfærdssamfundets historie" og foreslå et samarbejdsprogram med kommunerne om at flytte 3 mia kr fra administration og 'kolde hænder' til borgernær velfærd og 'varme hænder'. Og dette har sin gode ræson i at alle er enige om at der er kommet alt for meget bureaukrati i det offentlige regi fordi man i flere år har forlangt mere og mere kontrol og registring af det praktiske arbejde. Problemet er bare at man ikke uden videre kan skrue denne udvikling tilbage, når mange offentlige ansatte allerede er flygtet fra dette meningsløse regeltyranni. I værste fald sætter man bare nye folk til at rationalisere og dermed risiker man at støde flere gode medarbejdere fra sig. Miseren hænger sammen med at al lovgivning og administraton i landet år efter år er blever mere og mere kompliceret - fordi tilliden til både ledere og medarbejdere efterhånden er forsvundet og mange af de unge, nyuddannede mennesker der kommer på arbejdsmarkedet hellere vil administrere (dvs. sidde ved en computer) end udføre praktisk arbejde som fx at vaske gamle udslidte kroppe. Skruen uden ende. Og den skrue kan man ikke standse med hensigtserklæringer eller nedsættelse af nye udvalg.



Hertil kommer så den generelle økonomisk krise i det internationale banksystem, hvor det indtil fornylig var en udbredt tro at den amerikanske centralbank med det sigende navn 'Federal Reserve' var færdig med at hæve renten. Men ifølge finansanalytiker Frank Hvid Petersen forudså fem amerikanske topøkonomer at det ville den blive nødt til at ændre for at holde den stigende inflation i ave. Aktiemarkedet fik allerede sidste år en nedtur, og en ny kom i den forløbne uge, da de to finansielle institutioner med tætte forbindelset til krypto- og techverdenen - Silvergate Capital Corp og Silicon Valley Bank - skabte så stor panik på aktiemarkedet i USA, at FR måtte gribe ind. Den Europæsike Centralbank fulge trop. Og også Credits Suisse har måtte tilpasse sig situationen. - Flere års pengeudpumpning har givet inflation og efterfølgende rentestigning i både USA og Europa. Man undgår at bruge det grimme ord recession, men det er jo en sådan der spøger.

Herhjemme har også Nationalbankens nye direktør forleden stærkt rådet regeringen til at føre stram finanspolitik og advaret mod en kommende løn-pris-spiral. Ender de igangværende overenskomstforhandlinger med for store lønstigninger vil det smitte af på priserne, altså skabe inflation og medføre rentestigninger der igen giver lavere boligpriser.....

Frank Hvid Petersens forsigtige konklusion er ikke til at tage fejl af: "De glade dage er nok forbi". Og det kan man kun ham ret i. Men endnu er alvoren ikke gået op for hverken regeringer eller borgerne. I Frankrig demonstrerer man på livet løs mod den længe planlagte forhøjelse af pensionsalderen - så landet nu kaldes 'den syge mand' i Europa. Tyskland har problemer der betyder at regeringskoalitionen er truet. Storbritannien har fået store problemer med flygtningstrømme over Kanalen, og mange EU-lande har problemer med økonomien. Så mon ikke man kan slå fast at 'de glade dage' hvor man bare kunne bruge los af sine reserver faktisk er forbi. Og at man derfor nu over hele linjen må indstille sig på alvorlige problemer i flere år. Ja, allerhelst burde man, som jeg tidligere har været inde på, gøre op med den gamle vækstfilosofi og gamle fremskridtstro og skabe helt nye økonomiske modeller der bevidst og målrettet satser på nedsat vækst, lavere forbrug og lavere lønninger. Vel at mærke ikke forat skrue tiden tilbage, men for at skabe en ny og bæredygtig økonomi der prioriterer klimapolitikken og borgernes trivsel over alt andet.

Men en sådan ny politik kunne SVM-regeringen ikke drømme om. Den lukker øjnene for sammenhængen mellem økonomi, klimapolitik og trivsel, og luller sig til ro med forestillinger om at man kan løse de ophobede problemer i kommunerne og de nyskabte problemer med oprustning og Ukrainehjælp 'inden for ansvarlige finanspolitiske rammer'. Oven i købet påstår man frejdigt at ukrainerne kæmper for hele Europas sikkerhed. Men det er jo løgn. De kæmper for deres egne dogmatiske interesser på en sådan måde at landet selv bliver smadret og hele Europas sikkerhed trues. Regeringens beslutninger og udtalelser hænger slet ikke sammen, men viser derimod kun dens mangel på konsistens. Den ser det ikke som sit hovedformål at sørge for overvægt af det gode og konstruktive i landets og borgernes udvikling.



Midt i det hele kommer så en tankevækkende bog om den besynderlige regeringsdannelse i november-december sidste år der førte til oprettelsen af en såkaldt 'regering hen over midten'. Bogen er skrevet af journalisterne Henrik Quortrup og Lars Trier Mogensen og hedder 'Lev med det!', et udtryk der, som mange husker, var Mette Frederiksens svar til dem der kritiserede den højst ejendommelige og kontante tone statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen brugte over for de øvrige departementschefer i de hektiske dage under Minksagen. Hun er den ene af de tre hovedskurke i bogen - ved siden af Mette Frederiksen selv og dennes tidligere personlige rådgiver Martin Rossen.

De to forfattere beretter at Mette Frederiksen og Lars Løkke til allersidst i forhandlingerne på Marienborg gik i enrum for at finde ud af hvilken ministerpost Lars Løkke skulle have. Statsministeren skal have sagt: "Ingen vil være udenrigsminister. Vil du, Lars?". Lars Løkke havde nogle reservationer, men statsministeren overtalte ham ved at lade ham forstå: at hun og han skal være kompagnoner. For det betød jo at de to ville blive regeringens sande og absolutte powercouple. Ingen over, og ingen ved siden af Frederiksen og Løkke!

Den oplysning kan kun komme fra Lars Løkke, men den lyder aldeles overbevisende og bekræfter lige netop det hovedindtryk man siden har fået af såvel Lars Løkkes høje placering og sikre fremtræden i offentligheden som modsvarende Jakob Ellemanns sygemelding og Venstres fatale nedtur. Lars Løkke Rasmussen er den øverste magtfigur i regeringen lige efter statsministeren, mens Venstres topfigurer er stillet i anden række - uanset ministerpost og placering i styringsudvalget. Det er en ydmygelse af Venstre der vil række lige til valget, og derfor må siges at bekræfte hele regeringskonstellationens inkonsistens.

Men ydmygelsen bekræfter også begge parters opportunisme. Hverken Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen har noget som helst højere mål end det temmelig billige og banale at være i centrum for vælgernes opmærksomhed. De har ingen sammenhængende filosofi bag deres taktiske manøvrer, men kun fornemmelser for magt. - Jf. iøvrigt Socialdemokratismens tragiske vej mod forfaldet (23.2.23.).

Ejvind Riisgård



Relevante artikler på Jernesalt:

Mærkværdige forhandlinger om ny regering  (13.11.22)
Socialdemokratismens tragiske vej mod forfaldet  (23.2.23.)
Sygemeldt venstreformand blotlægger regeringens inkonsistens (09.02.23.)
Krise, højtid og historisk fejltagelse  (16.12.22.)
Regeringsforhandlingerne trækker ud  (4.12.22.)
Valget den 1.11.22. får ingen vinder  (23.10.22)



Artikler om Danmark
Artikler om EU og Europs
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal