Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - ventegodt

ARTIKEL FRA JERNESALT - 2.12.05.


Lever Søren Ventegodt op til etisk standard for terapeuter
- eller blander han tingene uansvarligt sammen?

Den kontroversielle læge Søren Ventegodt, der allerede med sit forskningsprojekt omkring livskvalitet gik egne veje - jf artiklen  Livskvalitet  - er igen kommet i vælten, takket være Ekstrabladets og DR1's Søndagsmagasins afsløring af hans meget specielle terapeutiske behandling af kvinder på sin Forskningsklinik for Holistisk Medicin i Teglgårdsstræde i København.

En af Ventegodts tidligere patienter har følt sig seksuelt krænket af hans behandling af hende for narkolepsi (pludselig sovetrang), og hun har efterfølgende måttet gå i behandling på Rigshospitalet for en regulær psykose og er blevet førtidspensioneret.

Ekstrabladet lod en journalist søge behandling hos Ventegodt med skjult kamera og heraf fremgår at klienten forsøges overbevist om at det er nødvendigt at smide tøjet og lade sig berøre på kroppen, også intimt på kønsdelene.

En af de metoder Ventegodt anvender hedder 'vaginal akupressur' og den består i lette tryk med fingrene i kvindens skede, og det er vel at mærke ikke som ved normal gynækologisk 'vaginaleksploration' med henblik på at føle de indre kønsorganer, først og fremmest livmoderens størrelse og lejring i bindevævet, men for direkte at stimulere de følsomme områder i skeden. Der er reelt tale om 'skedemassage' med direkte henblik på udløsning af orgasme.

Ventegodt påstår rask væk at han har lært metoden som led i det almindelige lægestudium. Akupressur skulle svare til 'den eksplosive fase' i den gynækologiske undersøgelse. Men dette er ikke holdbart. Overlæge Lone Hvidman fra Skejby Sygehus udtaler at den gynækologiske undersøgelse kun indeholder to aspekter: inspektion (iagttagelse) og eksploration (udforskning). Den eksplosive fase er med andre ord bortforklaring fra Ventegodts side. Han hentyder måske til at den eksplorative fase i visse tilfælde kan udløse en orgasme, men i så fald må det understreges at denne på ingen måde er tilsigtet. En sexolog der er uddannet i vaginalakupressur kalder i Jyllands-Posten også Ventegodts metode for grænseoverskridende og manipulerende.

Med hensyn til den klagende patient der fik en psykose af behandlingen påstår Ventegodt at fejlen var at hun afbrød behandlingen inden den var færdig. Ellers var den lykkedes. En psykotisk tilstand regner han med andre ord for led i en terapi.

Faktum er at hun måtte indlægges på Rigshospitalets psykiatriske afdeling i to måneder, og hendes læge, Lars Søndergaard, har her fundet Ventegodts behandling så uforsvarlig at han har klaget til Sundhedsstyrelsen over den. Han bedømmer Ventegodts metoder som demagogi og charletaneri.

Ventegodt afviser - man må desværre sige selvfølgeligt - alle beskyldninger og påstår bl.a. at Ekstrabladet har manipuleret med klippene fra det skjulte kamera. Han kunne i DRs Søndag ikke skjule sin irritation over at få sagen rejst - og fremstod alt andet end overbevisende. Sundhedsstyrelsen har nu taget sagen op og bl.a. krævet - og fået - Ventegodts journaler udleveret til nærmere eftersyn. Ifølge en pressemeddelse som Berlingske Tidende har gengivet 1.12. udtaler Ventegodt bl.a. : "Da jeg ønsker at imødekomme den offentlige bekymring om, at min måde at praktisere VA på kan være krænkende eller skadelig for patienterne, har jeg besluttet at stoppe med vaginal akupressur, foreløbigt indtil Sundhedsstyrelsens vurdering foreligger."



Der er flere aspekter i sagen.

For det første gælder, at den almindelige lægeetik siger, at en læge ikke må udnytte en undersøgelsessituation til seksuelle eller andre uvedkommende formål. At mandlige læger også er mennesker og kan nyde berøring af en kvindelig klients bryster eller føle sig fristede til at give en kvinde et klask i enden, er velkendt. Men det er og bliver en overtrædelse af reglerne og bør altid på stedet påtales af klienten - og i gentagelsestilfælde føre til både lægeskift og klage til Sundhedsstyrelsen. Og grove tilfælde af krænkelser som udnyttelse af situationen til samleje er naturligvis strafbare og bør altid føre til politisag. Lægger kvinden op til sex, bør lægen bede hende søge anden læge. Og sker der en gensidig tiltrækning, bør læge/klient-forholdet også afbrydes til fordel for private møder.

For det andet gælder, at terapeuter - hvad enten de er lægeuddannede eller ej - også må have en høj etik, der afholder dem fra udnyttelse af den terapeutiske situation. Og her spiller det særligt ind, at den nære og ofte længerevarende kontakt og fortrolighed helt normalt indebærer det man kalder 'overføring': klienten overfører gamle, fra barndommen stammende følelser til terapeuten og begynder fx at betragte terapeuten som en faderfigur eller moderfigur. Eller der kan ske en 'modoverføring': terapeuten får overdreven sympati eller antipati for klienten. Resultatet kan blive at klienten let lader sig forføre, og at terapeuten får lyst til at forføre. I en sådan situation er det selvsagt terapeuten der har ansvaret for at der ikke sker nogen forførelse. Overføringen af følelser skal i stedet bruges til at analysere den følelsesmæssige struktur nærmere.

For det tredje gælder at en terapeut der arbejder med dybdeterapi må have et så grundlæggende kendskab til psykiatri, at han er på det rene med hvor risikoen for psykose ligger i behandlingsformen, og at han selvfølgeligt standser en behandling, hvis klienten trues af et psykotisk udbrud. Man kan ikke umiddelbart se på normalt fungerende mennesker om de i sig bærer risikoen for psykose, men den erfarne læge og terapeut vil kende symptomerne og i det konkrete tilfælde standse i tide, inden det går galt.

For det fjerde gælder generelt at hverken en læge eller en terapeut overhovedet må lade behandlingen føre til praktisk seksualitet med klienten, heller ikke hvor klientens problem er af seksuel art. En sådan praksis må henvises til klientens eget regi - fx med partner. Derfor er det selvsagt ofte nødvendigt at inddrage eventuel partner i behandlingen. Men et specielt problem ligger i selve det forhold, at klientens seksualitet er ramt, og at en løsning derfor må gå over en eller anden form for befrielse for hæmninger.



Dette sidste indebærer igen bearbejdelse af såvel psykiske som fysiske blokeringer. Og derfor vil det være uundgåeligt på den ene side at inddrage drømme og fantasier i behandlingen og på den anden side også at lære klienten at slappe af og åbne sig samt acceptere og værdsætte fysiske berøringer. Hvad drømme og fantasier angår er de tit af meget voldsom og direkte art - selv mystikere undgår i deres lange vej mod højere bevidsthed og gudsskuen ikke at måtte gennemløbe faser af saftig og pågående sex. Klient og behandler må her lære at tale frisprog - og kalde tingene ved deres rette navn, hvilket i mange tilfælde vil sige bruge vulgære udtryk. Der er ud fra dette intet anstødeligt i de udtryk Ventegodt har brugt i sin terapi, forudsat klienten er indforstået med dem.

Hvad det mere kropslige angår er det også klart, at seksualitet aldrig vil kunne opleves eller nydes tilfredsstillende, hvis kroppen arbejder imod i stedet for med. Kvinder er her i kraft af deres opdragelse nok oftere mere tilbageholdende og frygtsomme end mænd. Det er i nyere tid endda blevet lidt af et problem at kvinder tror at ligestillingen mellem mand og kvinde også indebærer at de ikke må give sig hen til en mand og 'lade sig tage' af ham. Men det er altså fortsat hvad det mandlige begær biologisk set lægger op til. Og den kvinde der sætter sig imod, vil med andre ord ikke være ved, at en kvinde instinktivt ønsker at blive begæret af den mand hun elsker. - Set ud fra dette synspunkt er der isoleret set heller intet anstødeligt i Ventegodts råd til en klient at hun "skulle lære at være én stor kusse". Men en konkret vurdering må naturligvis bero på konteksten.

Det betyder bare stadig væk ikke at Ventegodt som terapeut ikke fortsat er forpligtet til at afholde sig fra selv at udnytte situationen til egne formål. Ventegodt er højst sandsynligt en idealist der mener det godt, men han ser ikke ud til altid at trække de nødvendige grænser og bliver derfor for meget guru for sine tilfredse klienter og for meget krænker for de utilfredse. Og så tror han - som en kritiker har sagt det - at han kan forbedre verden ved at folk lytter til ham. Han synes med andre ord ramt af det man kalder 'psykisk inflation'.



En væsentlig grund til Søren Ventegodts problemer med at holde tingene adskilt og trække de nødvendige grænser er hans grundliggende holistiske filosofi, fordi denne ikke blot er udtryk for det fornuftige synspunkt at sjæl og krop hører sammen og i mange tilfælde af sygdom eller disfunktion må behandles sammen, men også udtryk for en urealistisk tro på at vi kan se på verden og det enkelte individ som en helhed og dermed komme ud over den gængse opfattelse at vi i den konkrete situation må vælge mellem om vi vil betragte fænomenerne som materielle i deres art eller som immaterielle, åndelige og bevidshedsmæssige.

Ventegodts tro lå bag det store projekt om objektiv måling af livskvalitet han lancerede i 1993 og som førte til flere delrapporter og bøger. Han er uddannet som videnskabelig mediciner, men har aldrig lagt skjul på at han ønsker at nedbryde grænsen mellem gammeldags eksakt lægevidenskab og mere holistisk præget alternativ forskning og behandling. Det er der kommet flere spændende resultater ud af, men også stigende modstand fra den almindelige lægevidenskab. Problemet er som bekendt at det generelt er uhyre vanskeligt overhovedet at opstille videnskabelige kriterier for undersøgelser af den alternative behandlings virkninger. Naturvidenskaben kender ganske enkelte ikke metoder til at registrere og måle dybereliggende psykiske forhold - og vil aldrig komme til det! Det har ikke det fjerneste med naturvidenskabens øjeblikkelige mangler at gøre, men derimod med de psykiske fænomeners følsomhed over for iagttagelse.



Ventegodts filosofi er på Forskningsinstituttets egen hjemmeside forklaret på følgende måde: "Alle mennesker har store skjulte ressourcer, som kan mobiliseres gennem en målrettet og strategisk indsats. Når disse ressourcer ikke automatisk er i anvendelse, skyldes det, at vi mennesker har en tendens til at undertrykke os selv – uden at ville det og uden at være klar over det. Gennem bevidstgørelse kan de skjulte ressourcer: livsenergi, glæde, intuitiv kompetence, personlige mål og retning afdækkes og tages i brug. At tage ansvar for sit eget liv er det samme som at vide, hvad man dybest set har brug for og selv sørge for at få det. - I Klinik for Holistisk Medicin arbejder behandlerne med kroppen, med følelserne og med sindet. Vi arbejder med dig – ikke med din sygdom. Derfor er vores behandling "holistisk". - "Mærk, erkend, giv slip" er vores overordnede teori for holistisk medicin. Den teori som Klinik for Holistisk Medicin tager udgangspunkt i siger, at vi ofte bliver syge – fysisk eller psykisk – fordi vi lyver for os selv. Livsløgnene hjælper os med at flygte fra en livssmerte, vi finder ubærlig. Livsløgnen fornægter en del af os selv, og gør det herved muligt at undertrykke smertefulde følelser, der herefter parkeres i kroppen som "blokeringer". Det er disse blokeringer, den dygtige holistiske behandler finder; fx som ømme triggerpunkter [udløsningspunkter] og kroniske muskelspændinger. - Jf. instituttets hjemmeside - hvor der også er grafisk forklaring.



Disse formuleringer peger ganske godt på såvel de problemer der er rejst i den aktuelle offentlige debat som den sympatiske grundindstilling der ligger bag terapien. Den almindelige, etablerede lægevidenskab arbejder i høj grad ud fra devisen om at sygdom betyder fejl i et apparat, men den alternative behandling ser mennesket som en helhed af sjæl og krop og må derfor nødvendigvis inddrage følelser, bevidsthed og livssyn i behandlingen. Og det skal i denne forbindelse ikke forbigås, at store dele af befolkningen betragter det sidste som det rigtige og derfor i vid udstrækning søger alternativ behandling ved siden af den gængse lægebehandling.

Det helt store problem ligger i at den alternative behandling på grund af sin manglende objektivitet kan bekræfte illusioner hos såvel behandlere som klienter, og at det selvfølgelig ikke er muligt at komme livsløgne til livs ved hjælp af sådanne illusioner. Men unægteligt er følelsesmæssige og kropslige 'blokeringer' i mange tilfælde en realitet, og derfor er det givetvis en vej mod helbredelse og bedre livskvalitet at få fjernet disse blokeringer.

Søren Ventegodt bringer imidlertid sig selv og sit forskningscenter i miskredit ved uansvarlig omgang med behandlingsmetoderne, og dermed skader han også mulighederne for at få flere dele af den alternative behandling bragt ind under anerkendelse og ordnede forhold. Og det er synd. Hans terapi synes i alt for høj grad at være af for eksperimentel art.

Filosofisk set er Ventegodts fejl at han ikke ser det fysiske og det psykiske som komplementære fænomener der aldrig kan undersøges i et og samme forsøg eller en og samme terapi. Det terapeutiske bør altid ses som led i det eksistentielle. Det lægevidenskabelige derimod kun indirekte som et sådant led. Sålænge han ikke skelner her, vil han have problemer.



Henvisninger:

Link til Ventegodts   Forskningscenter for Livskvalitet - herunder 'Klinik for Holistisk Medicin'

Artiklen:  Holismen - en umulighed i dag
Artiklen:  Jes Bertelsens etik



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal