Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - venstreogfn

ARTIKEL FRA JERNESALT - 21.5.05.


Kampen mod terrorismen kan ikke afhænge af FN alene

Derfor fremsætter Venstre forslag om alternativ mulighed

Venstres udenrigsordfører Troels Lund Poulsen har fremsat forslag om at Danmark i samarbejde med andre lande skal kunne gribe ind med militære midler uden om FN i tilfælde af at et fremmed land overtræder de internationale konventioner og fx begår terrorhandlinger eller andre krigsforbrydelser mod andre nationer eller egne befolkningsmindretal.

Forudsætningen er, at den pågældende stat i længere tid har overhørt FN's henstillinger om at ophøre med handlinger, og at diplomatiske midler har været forgæves.

Forslaget vil få et flertal i folketinget bag sig, men er naturligvis kontroversielt, fordi det endeligt vil bryde den indtil marts 2003 hidtil gældende danske praksis om kun at gå ind i militære aktioner som FN til fulde sanktioner. Forslaget vil derfor møde modstand hos de partier der i modsætning til regeringspartierne og Dansk Folkeparti betragter FN og FN's Sikkerhedsråd som absolut autoritet i spørgsmålet om krig og fred.

For især de radikale og SF er FN overinstansen over alle andre i internationale konflikter, hvorimod regeringen og dens støtteparti i forbindelse med Irak-krigen i 2003 umuligt kunne komme til anden konklusion end at FN var magtesløs over for et diktatur som Saddam Husseins Irak, ja i realiteten lod sig trække rundt i manegen i årevis af en fuldstændigt kynisk og skrupelløs mand. FN's Sikkerhedsråd kunne ikke nå til enighed om fælles aktion, fordi flere medlemslande ganske enkelt havde andre interesser at pleje end at kræve Sikkerhedsrådets resolutioner overholdt.

Som bekendt gik USA og Storbritannien til sidst i krig mod Saddam Hussein - i koalition med bl.a. Danmark, Italien, Holland, Polen og Australien. Saddam Hussein blev fældet. Truslen fra den internationale terrorisme blev naturligvis ikke standset. Den udfoldede sig tværtimod og ulykkeligvis endnu hårdere i Irak og truer fortsat opbygningen af et frit og demokratisk orienteret Irak. Men krigen har ændret mangt og meget i regionen - og den har sat en stopper for terroristernes illusioner om et inkonsekvent, magtesløst og konfliktsky Vesten.



Venstres forslag er ikke alene en logisk og fornuftig konsekvens af de dårlige erfaringer fra 2002 og 2003, men er simpelthen nødvendigt for at komme definitivt ud af det dødvande som et alt for svagt og splittet Sikkerhedsråd og en alt for svag og fastlåst FN-generalsekretær har ført hele FN-organisationen ud i. Det er endnu uafklaret om Koffi Annan får en periode mere som generalsekretær, men skulle det - mod al sund fornuft - virkelig ske, må stater der vil leve op til den historiske forpligtelse til skånselsløs kamp mod den internationale terrorisme nødvendigvis markere, at de ikke vil affinde sig med inkonsekvens og magtesløshed.

Spørgsmålet er rejst om det kontroversielle forslag vil styrke eller svække FN, og det giver politikerne og kommentatorerne naturligvis forskelligt svar på alt efter om de støtter forslaget eller ej. Men nøgternt set kan forslaget kun indebære en styrkelse af FN, hvis det fører med sig, at FN's generalsekretær og FN's Sikkerhedsråd virkelig tager skeen i den anden hånd - og det turde vist være for meget at forvente.

For sagen er jo ganske enkelt, at FN er svag som organisation, fordi medlemslandenes interesser aldeles ikke falder sammen, når det gælder bekæmpelse af terrorisme og diktatoriske regimer. FN har værdi alligevel, fordi organisationen giver plads til de nødvendige debatter om kontroversielle emner. Men en dybtgående reform af organisationen ligger formentlig mange år ude i tiden, fordi de faste medlemmer af Sikkerhedsrådet næppe vil afgive deres magt og vetoret. Formentlig vil man end ikke kunne blive enige om en udvidelse af rådet med flere permanente medlemmer.



Det danske forslag kommer til rette tid, fordi Danmark nu efter rotationsprincippet er blevet medlem af Sikkerhedsrådet frem til udgangen af 2006. Forslaget signalerer utvetydigt at regeringen ikke har fortrudt sit engagement i Irak og Mellemøsten. Forslaget prøver aldeles ikke på - som modstanderne antyder - at legalisere Irak-aktionen med tilbagevirkende kraft, for den slags er dels tåbeligt, dels inderligt overflødigt, eftersom regeringen hele tiden har holdt på at aktionen var i overensstemmelse med Sikkerhedsrådets egne resolutioner. Men forslaget ophøjer så at sige grundlaget for den daværende konkrete ad-hoc-beslutning til princip: Når FN på grund af intern uenighed ikke magter at bekæmpe den internationale terrorisme som skal bekæmpes, så må de frihedskæmpende lande selv overtage forpligtelsen og ansvaret.



Henvisninger:

Irakkrigens mål og midler  (7.4.03.)
Fra snak til aktivt indgreb  (18.3.03.)
FN's dilemma  (16.02.03.)
Saddam Hussein, USA og FN  (9.2.03.)

Se også:

Bush, FN og Europa  (27.9.03.)
Bush-doktrinen 2002  (22.9.02.)



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal