Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - vaerdier23

ARTIKEL FRA JERNESALT - 22.9.04.


Afslutning

Værdimanifestets sidste afsnit

Værdier har ikke objektiv eksistens, men ene og alene subjektiv eksistens. Det er altid den personlige tiltrækning, tilknytning, tilegnelse, værdsættelse og fornyelse af værdierne og deres betydning der er afgørende. Følgelig er en mere systematisk bevidstgørelse af dem forudsætningen for at komme videre i en værdidebat der kan føre ud over snæver politisk eller kulturel mudderkastning eller skyttegravskrig.

Det værdisynspunkt der gøres gældende som aksiom på disse sider lyder:

" Værdier erfarer ethvert menneske fra tidligste spædbarnsalder. Omverdenen kan slet ikke opfattes uden at den tillægges et værdiaspekt. Kærlighed, arbejde, kunst, kult og religion sørger for den stadige oplevelsesmæssige opretholdelse af de subjektive værdi-universer. Værdier er subjektive, fordi de ligger i erfaringerne fra de psykiske primærprocesser; de er før sproget og karakteriseret af helhedsmæssig billedopfattelse."

Heraf skulle gerne følge, at det aldrig er nok at opregne en række hævdvundne værdier i en eller anden statusform. Det er tværtimod altid nødvendigt aktivt at gøre et stykke arbejde for at opretholde dem og forny dem, så de kan danne basis for menneskenes tilværelse også under tidens og kulturens løbende forandringer.

Det aktive arbejde forudsætter igen fornødent engagement. Tom rutine eller surt pligtarbejde er aldrig nok. Der kræves tværtimod engagement af såvel følelser som fornuft, og af såvel krop som sjæl.



Men vigtigt er under alle omstændigheder at forstå, at de fundamentale naturgivne værdier som jorden, solen, det biologiske liv, instinkterne, aggressivitetsdriften, seksualiteten, sproget, bevidstheden og anvarligheden ikke blot må betragtes som tilfældige ressourcer vi kan kan trække på alt det vi lyster, men at de tværtimod er gaver som forpligter os til omsorg, værn og respekt.

På samme måde må samfundet og dets mange goder så som fællesskabet, trygheden, dynamikken, udviklingen, civilkarakteren og velfærdssamfundet ikke betragtes som menneskelige konstruktioner eller tilfældige opdagelser, men tværtimod igen som gaver, hvis oprindelse som meningsfuldhed fortoner sig bagud i det tidløse, men som ikke desto mindre forpligter os - ikke mindst til politisk omtanke og forstandighed.

Menneskekulturens væsentligste kilder er nu som altid arbejdet, forskningen og religionen. Arbejdet angår primært det praktiske liv, forskningen først og fremmest det erkendelsesmæssige, og religionen dybest set alt det andet - herunder det store perspektiv og erkendelsen af selve helheden, meningen med helheden og ansvaret for helheden.

I alle tre former for kulturel skabelse har vi brug for såvel følelse som fornuft og for såvel oplevelse af de intense følelser der kan åbenbare mening og kærlighed for os, som opbygningen af de svage, men stabile følelser der kan danne grundlag for en fremadskridende, nøgtern og kritisk realitetsprøvelse.

Etikken og dens ansvarlighed er at forstå som bindemidlet mellem arbejdet, forskningen og religionen, men også som den nødvendige, bindende forbindelse mellem det instinktmæssige og det spirituelle.

Psykologien kommer ind i billedet, fordi vores stadig større bevidsthed om os selv, vor situation og vore relationer til naturen, samfundet, arbejdet, forskningen og religionen gør det tvingende nødvendigt for os at forstå såvel de psykologiske mekanismer i almindelighed som de specifikt værdimæssige aspekter af den menneskelige personlighed i særdeleshed og deres love.



Mennesketilværelsen er at betragte som en vedvarende eksistentiel tilblivelse der aldrig tillader os at hvile på laurbærrene, men gør det nødvendigt for os at være både åbne, aktive og fremadskuende så længe som muligt i al vores virkelighedstroskab.

Åbenheden betyder, at vi må være forberedte på forandring uden nogensinde at måtte undsige vor historiske rodfæstethed, og at vi også må være åbne over for noget fundamentalt nyt og emergent - selv når det gælder det hellige.

Selvom det vil skurre i mange intellektuelle menneskers øren, må det konstateres, at der i dag er ganske særligt behov for en ny, sekulariseret religion der kan forene den nøgterne videnskabelige erkendelse, den moralske ansvarlighed, den politiske realisme og den musiske og kreative inspiration med den kultiske oplevelse af det der er større end os selv og som kræver indre konsistens af os.



Her ved begyndelsen af det 21. århundrede er der alvorlige trusler ikke blot mod velfærden, men også mod freden og det civile samfunds basale værdier.

Truslerne kommer udefra og indefra. Fra terrorister og fanatikere der afskyr demokratiet og de vestlige værdier, fra fundamentalister og absolutister af religiøs eller ideologisk art, der vil have faste målestokke for alt, fra individets velmenende humanistiske beskyttere der ikke anerkender samfundets overhøjhed og hellighed, og fra konservative traditionsbærere der frygter al forandring. Men ikke mindst kommer truslerne fra de unge der keder sig og søger at dulme deres tomhed, livsfrygt, ansvarsfobi og frihedsangst med druk og stoffer, sex og endeløse nydelser, mere eller mindre forført af uansvarlige forældre- og pædagoggenerationer der ikke tror på nogetsomhelst og derfor er faldet pladask i den nihilistiske eller postmodernistiske grøft.

Generelt savnes der en fast og fuldt bevidst politisk vilje til at fastholde de grundlæggende værdier på et tilstrækkeligt højt etisk og visionært niveau., der er baseret på solid dybdepsykologisk erfaring.

Generelt savnes der også en almendannelse der svarer til det 21. århundredes store udfordringer. Den danske folkehøjskole ville her kunne bidrage til en afgørende højnelse, men det kræver at den besinder sig på opgaven - og hverken klynger sig til gammel tradition eller springer på moderetninger og succeskriterier. En virkningsfuld besindelse vil være ensbetydende med fuld forståelse for konsistens-etikken og de arketypiske forestillingers betydning.

Oplysning er ikke for de lærde blot, som den gamle danske seer sagde. Den er for hele folket, og den er frem for alt for ungdommen. Den består i grunden af indlysende, intuitivt erkendte sandheder, men den belyser alt det afgørende i forståelsen af naturen, samfundet, individet, etikken, politikken, kunsten, religionen og psykologien.

Den dynamiske komplementære helhedsrealisme er et seriøst bud på denne oplysning.



Som ingensinde tidligere i den danske historie er der grund til for os danskere at være både glade og stolte over den danske og europæiske kultur, for hvad den allerede har nået og hvad den har potentiale til.

Men at indfri potentialet og tage tidens store udfordringer op på en sådan måde, at vi kan gøre samfundet til et helligt land for de næste generationer, et land hvor de kan føle sig hjemme, folde sig konstruktivt ud og tage nye opgaver og udfordringer op til alles gavn og i erkendelsen af et historisk ansvar, det kræver, at vi engagerer os lidenskabeligt i løsningen af problemerne og skaffer os den nødvendige, tidssvarende indsigt og dannelse.

Men det kræver også, at vi vælger ledere der er på højde med den historiske situation og som tør føre an - og vel at mærke gøre det på en sådan tværpolitisk måde, at folket og folkesjælen kan følge med og bakke helhjertet op.

Dette kræver igen, at vi får ledere der ud fra den dybeste indsigt i historiens kræfter og spiritualitetens væsen og krav kan finde og konstruktivt bruge de symboler for forvandling der kan afgive den fornødne energi til den meget krævende proces.

Disse symboler må dække komplementariteten og helheden på en sådan måde, at den transcendens der skaber dynamikken bliver så lysende klar for de enkelte, at den bliver etisk forpligtende, dvs griber fat i sjælene uden at gøre dem ukritiske.

Dette indbærer naturligvis ikke, at værdimanifestet kan bruges til partipolitiske formål. Der er tværtimod brug for at så mange forskellige partier og vælgere som muligt forsøger at finde de rette synsvinkler og symboler der kan bringe folket videre i fælles konstruktiv retning.

Det er vigtigt at fastholde, at vi har forpligtelse til at tage tidens store eksistentielle og historiske udfordringer op, men at vi samtidigt altid nøgternt må holde os for øje, at vi ikke er herrer over historien.



Efterskrift

Hermed er det helhedsrealistiske værdimanifest afsluttet.

Manifestet er frugten af forfatterens inspirerende læsning, undervisning, kunst-, teater- og filmoplevelser, meditation samt filosofiske, moralske, politiske og religiøse overvejelser siden det 17. år.

Inspiratorerne har været mange, som det vil fremgå af hjemmesidens liste.

Aksiomerne derimod få.

De erkendelsesteoretiske og psykologiske forudsætninger findes i de mange specialartikler eller essays der er nævnt undervejs eller vil kunne ses nedenfor.

Værdimanifestet griber ind i den løbende værdidebat i den klare hensigt at give denne debat en tiltrængt niveauhøjnelse. Debatten har dels lidt under stor og unødig polarisering, dels und stor mangel på fornøden erkendelsesteoretisk og psykologisk bevidsthed og ansvarlighed. Det er min klare overbevisning, at debatten ikke vil komme videre uden en regulær og omfattende bevidstgørelse.

Værdimanifestet er langtfra fuldkomment eller definitivt, men skulle trods alt med sine påstande, antydninger, syner og underforståede anskuelser være tilstrækkeligt klart til at kunne give den interesserede og modtagelige sjæl noget af værdi der kan bygges videre på, men også til at kunne give den igangværende debat det tilskud der skal til for at bringe den over dødvandet og polariseringen.

Med færdiggørelsen kan den tidligere offentliggjorte 'skitsering af det for vor tid nødvendige værdigrundlag' slettes fra siderne.

De enkelte afsnits relativt udførlige sammenfatninger vil blive overført fra afsnittene til en selvstændig forkortet udgave af manifestet.

Desuden vil der snarest muligt blive udarbejdet et sagregister til hele værdimanifestet, der vil gøre det muligt at finde frem til emner eller begreber af særlig interesse. Men lejligheden skal ikke forsømmes til at pointere, at hele manifestets idé er sammenhængen og overblikket.

Endelig vil værdimanifestet naturligvis blive fulgt op af løbende kommentarer til tidens politiske, kulturelle og eksistentielle begivenheder og debatter på en sådan måde, at der vil blive rig lejlighed til at få synspunkterne bragt i erindring.

Den 22. september 2004

Jan Jernewicz



Foregående afsnit af værdimanifestet:

Forord
Indledning
Naturen som fundamental værdi
Samfundet som fundamental værdi
Individet
Erkendelsen
Etikken
Politikken
Historien
Kunsten og musikken
Religionen og sekulariseringen
Psykologisk dybdeindsigt



Værdimanifestet i forkortet udgave



Vigtigste gundartikler:

De psykiske grundprocesser
Jeget og selvet
Myte, ord og billede
Humor og tragedie
Helhedsrealismen
Livskvalitet

Men se også henvisningerne under rubrikkerne:

Eksistens
Sekularisering

samt

Redaktøren
Programerklæring for Jernesalt



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion     Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal