Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - Tyrkiet

ARTIKEL FRA JERNESALT - 3.11.02.


Valget i Tyrkiet

Valget i Tyrkiet 3.11. blev en aldeles overbevisende sejr for Recep Tayyip Erdogan, lederen af det moderate muslimske parti AKP (Retfærds- og Udviklingspartiet) og et knusende nederlag for den stærkt sygdomssvækkede premierminister Bülent Ecevit og hans Demokratiske Venstreparti, der end ikke klarede spærregrænsen. AKP fik 34,1 %. Det Republikanske Folkeparti (socialdemokraterne), der fra 1977-80 havde Ecevit som leder, indtil militæret tog magten og fik ham udelukket fra politik, fik 19,3 %, og hele 46,6 % blev altså spildte stemmer, fordi spærregrænsen på 10 % ramte alle andre partier.

AKP's sejr skyldtes Erdogans popularitet kombineret med den stigende afsky for Bülent Ecevit og gammelpolitikerne, der ikke ville slippe magten. Den afspejler en mere bevidst opslutning om islam, men ikke nødvendigvis et bredt ønske om brud med Atatürks sekularisering og europæisering fra 1920erne, selvom valget af Erdogan giver anledning til bekymring både i udlandet og hos sekulariserede borgere i Tyrkiet, herunder ikke mindst de frigjorte kvinder. Men Tyrkiets officielle ønske om medlemsskab af EU, således som det bakkes op i den store bybefolkning, gør det nødvendigt for såvel AKP som den nye regering at balancere mellem islam og sekularisering.

I EU vil man naturligvis afvente regeringsdannelsen og den efterfølgende praktiske politik såvel på det økonomiske som på det juridiske og religiøse område. Og desværre tør hverken ministerråd eller kommission give Tyrkiet klar besked om, at landet aldrig kommer i EU, fordi det dybest set slet ikke hører til Europa. Det skal der en forhenværende fransk præsident, den nuværende formand for EU-konventet Giscard d'Estaing, til at sige uden omsvøb. Og hvor har han ret: Tyrkiets optagelse i EU vil totalt ødelægge EU. Det er opfattelsen hos de fleste europæere, og ministerrådets og kommissionens stædige fastholden ved det modsatte afslører kun endnu engang afstanden mellem top og bund i denne organisation.



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion  


utils postfix clean
utils postfix normal