Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - terrordom01

ARTIKEL FRA JERNESALT - 13.4.07.


Vigtig dom over Said Mansour for tilskyndelse til vold og terror

Onsdag den 11. faldt den første dom efter den nye danske terrorlovs paragraf 114, der handler om tilskyndelse til terror. Den dømte var den pæne og stilfærdige boghandler fra Brønshøj, dansk-marokkaneren Said Mansour, og han fik ved byretten 3½ års fængsel, men blev ikke frataget sit danske statsborgskab. En anden del af domsbegrundelsen var tilskyndelse til generel vold og racistiske udtalelser om jøderne.

Den væsentligste præmis for dommen lød i forkortet form: "Det er hævet over enhver tvivl at tiltaltes materiale blot var sympatitilkendegivelser. Tiltalte har fremstillet adskillige cd'er, dvd'er og videobånd, hvor personer tilknyttet terrororganisationer opfordrer til deltagelse i voldelig væbnet jihad. Materialet var i den grad egnet til at hverve unge medlemmer der kunne blive bestyrket i deres forsæt til at begå terrorhandlinger. Tiltaltes virksomhed har været yderst professionel rådgivning til terrorgrupper i relation til al-Qaeda og grupper inspireret af al-Qaeda, der har til hensigt at begå terrorhandlinger."

Begrundelsen for ikke at fratage Mansour det danske statsborgerskab var at retten ikke kunne se bort fra "den mulighed at tiltalte ved en tilbagevenden til Marokko, på baggrund af karakteren af de forbrydelser han dømmes for, vil kunne lide overlast". Mansour kom til Danmark i 1983, blev dansk gift og fik fire børn med den danske kvinde, men blev skilt i 1997. Men det er altså ikke hans personlige forhold til Danmark der har været udslaggivende for denne del af dommen.

På begæring af anklageren, men under protest fra forsvareren, bestemte retten, at Mansour "af hensyn til retshåndhævelsen" fortsat skal sidde varetægtsfængslet. Det har han nu været i 20 måneder, hvad der efterhånden svarer til halvdelen af den idømte straf.

Om dommen vil blive appelleret vides ikke i skrivende stund. Anklagemyndigheden kunne i givet fald gøre det i håb om at få Mansour fradømt statsborgerskabet. Tiltalte selv i håb om at få dommen mildnet, men han løber risiko for det modsatte. Han talte efter domsafsigelsen ikke med sin forsvarer. Men forlod retten smilende og med ordene "Allah er stor".



Det bør nævnes at Said Mansour bl.a. har haft tæt kontakt til tre af de fire unge mænd der er tiltalt i terrorsagen fra Glostrup og til dansk-tyrkeren Abdul Kadir Cesur der blev idømt 13 års fængsel i terrorsagen i Sarajevo. Og desuden eksempelvis har sendt et brev til en af de helt unge tiltalte, lydende: "Forbered dig selv på at blive en af Allahs soldater".

Mansour har haft kontakt med såvel al-Qaedas næstkommanderende, Al-Zawahiri og den blinde sheik som stod bag terrorangrebet på World Trade Centeret i 1993. Og til hans klareste ideologiske udsagn hører følgende sætning fra et dokument han i sin tid sendte netop til den blinde sheik: "Intet kalifat uden jihad. Og ingen jihad uden blod og lig". - Kalifat er betegnelse for det teokrati eller gudsvælde via en stedfortrædende kalif som var gældende fra Muhammeds død i 632 til mongolerne erobrede Bagdad i 1258, og er altså i dag drømmen om det absolutte islamiske styre. Jihad eller djihâd betyder egentlig blot anstrengelse, men forstås i almindelighed som 'hellig krig', dvs den særlige hellige og kollektive forpligtelse alle i det islamiske samfund har til at sikre islams etablering og overøvrighed. I den islamiske verden er der forskellige fortolkninger af begrebet, men i Mansours tilfælde er der ingen tvivl om at jihad konsekvent forbindes med blodig vold imod alle der er imod islam.



Om dommen over Mansour har der naturligvis været forskellige meninger, ikke mindst forskel mellem danske og muslimske vurderinger af den. Kasem Ahmad, der er talsmand for Det Islamiske Trossamfund i Danmark, var helt forudsigeligt utilfreds med dommen, for han betragtede den som ren og skær begrænsning af muslimers ytringsfrihed. Mostafa Chendida fra samme trossamfund mente dog hverken dommen ville få nogen negativ eller positiv betydning. Mens den dansk-fødte, men konverterede imam Abdul Wahid Pedersen lidt mere nuanceret fandt at dommen ville virke præventiv over for nogle unge muslimer, mens den ikke vil hjælpe over for unge der allerede er kommet så langt ud at de er villige til at ofre livet for sagen. Integrationskonsulenten Manu Sareen beklagede dommen, for den ville bekræfte mange unge muslimers indtryk af at de var uønskede i Danmark, og den kunne dermed medvirke til at sende nogle af dem i armene på ekstremisterne.

Mansours forsvarer var navnlig utilfreds med at retten straffer for "medvirken til en eller anden gerning, på et eller andet tidspunkt, på en eller anden måde", altså noget meget fjernt og hypotetisk. "Det gør at der fremover ikke skal særlig meget til for at blive dømt fo medvirken til en kriminel handling."

Heroverfor står bl.a. retseksperten Jørn Vestergaards udsagn i TV2 om at dommen var fornuftig, fordi sagen lå helt inde i centrum af den omdiskuterede terrorparagrafs sigte. Til gengæld gav den af samme grund ikke mulighed for at bedømme hvor vide paragraffens rammer for domfældelse egentlig er. Han mener dog, udtaler han til Politiken, at Politiets Efterretnings Tjeneste skal have fornuftige og rimelige beføjelser for at forhindre terror. Men nogle må holde øje med at de ikke misbruger deres ekstremt vidtgående beføjelser.

En anden retsekspert, Henning Koch, understregede i samtale med Kurt Strand på DR2's Deadline onsdag aften, at det er helt nødvendigt for det danske samfund at beskytte sig mod terror ved at stramme straffeloven så også tilskyndelse til terror gøres strafbar. Men samtidigt efterlyste han en klarere åbenhed om konflikten mellem friheden og sikkerheden. Vi skal være ved, at vi indskrænker ytringsfriheden ved at gøre tilskyndelse til terror strafbar. Som situationen er, er dette en nødvendighed, men det er også problematisk.

Undertegnede kan naturligvis ikke dy sig for at påpege, at vi altså står over for et klassisk eksempel på nødvendigheden af at tænke i komplementære baner. Vi ønsker demokrati og størst mulig frihed, men vi kan ikke se bort fra de radikale islamisters trusler mod demokratiet og friheden og er derfor tvunget til at indføre visse begrænsninger i friheden. Logisk set er det selvmodsigende. Men set fra komplementaritetssynspunktet er det en god pragmatisk løsning.



Betragter man truslen fra den radikale islamismes side som andet end tom retorik, får dommen god mening som meget klart signal om at blotte tilskyndelser til terrorhandlinger kan medføre fængselsstraf, uanset om tilskyndelser rent faktisk fører til aktiv terror. Dette synspunkt understreger bl.a. den svenske terrorekspert Magnus Ranstorp fra det svenske forsvarsakademi til både Berlingske Tidende og DR's Deadline. Han mener ligefrem at dommen vil presse rabiate muslimer ud af Danmark - og fx vil kunne få Hizb ut-Tahrir til at søge andre græsgange. Ranstorp benytter dog lejligheden til også at advare de danske fængselsmyndigheder mod Said Mansours muligheder for i fængslet at påvirke modtagelige unge muslimer i radikal retning. Det vil han uden tvivl forsøge, hvis ikke han holdes isoleret fra dem.

Det er påfaldende, at dagbladet Politiken torsdag ofrede meget lidt spalteplads på sagen - og ikke havde nogen leder om den. Lederen angreb derimod regeringen for sin Irak-politik - og den store sag på forsiden var behandlingen af de irakiske asylsøgere; to sager som Politiken nu har ført ensidig propaganda om i flere uger. Det skal dog tilføjes at Anders Jerichow i Politiken fredag udførligt skrev om dommen, som han tillagde både juridisk og moralsk betydning. Men ganske karakteristisk for Jerichow ender han med primitiv moralisme: Juridisk bør Mansours aktiviteter udløse straf, men moralsk udløse fordømmelse, hedder det. Og Jerichow slutter: "Man går sgu da ikke rundt og reklamerer for halshugninger, bombeterror og anden vold, og heller ikke for racistisk ringeagt. Det er ikke blot dumt og ikke bare dårlig stil. Det er uhyggeligt, og det er farligt. Det er heldigvis også forbudt." - Ja, man kan næsten se glorien om Jerichows hoved. Men hans fordømmelse er totalt virkningsløs, for moralske formaninger af demokratisk og humanistisk art preller fuldstændigt af på folk som Mansour.

Berlingske Tidende derimod havde stor dækning af sagen torsdag og understregede i sin leder, at dommen er "et uomtvisteligt signal til alle der bor og opholder sig i Danmark om at agitation til mord og vold strider mod selve demokratiets ånd". Den stadfæster "en resolut statsmagt, der kender sin besøgelsestid og er parat til at forsvare landets borgere og deres demokrati". Og dommen vil derfor "med garanti give genlyd i og uden for landets grænser" - uanset om den bliver anket eller ej.

Jyllands-Posten kaldte i sin leder dommen over Said Mansour for et gennembrud for terrorbekæmpelsen. "Det er første gang, at en person dømmes efter den del af straffelovens terrorparagraf, der omhandler opfordring til terror, og med en straf på tre og et halvt års fængsel fulgte dommeren stort set anklagemyndighedens krav". Men derfor bør dommen også prøves ved landsretten hvad angår både strafudmålingen og udvisningsafgørelsen.

Bladet kalder også efterforskningen i Mansour-sagen - til forskel fra den svære Glostrup-sag - for et lyspunkt for den videre bekæmpelse af hjemlig og international terror. Begreberne [terrorvirksomhed, tilskyndelse og planlægning] synes uadskillelige, hedder det, og dommen er derfor "en vigtig tilskyndelse til at styrke og udbrede overvågningen endnu mere, da det vil være risikabelt blot at tro, at denne sag er enestående".

Endnu hårdere er chefredaktør David Trads i Nyhedsavisens leder. Han kalder Said Mansour en forkastelig landsforræder. Trads mødte Mansour få dage før han blev anholdt i sensommeren 2005 - og fik kuldegysninger af mandens udtalelser. Mansour var nemlig grundlæggende af den opfattelse at USA under præsident George W. Bush følger en vestlig militærkurs som går ud på at tilintetgøre den islamiske civilisation - og at blandt andre statsminister Anders Fogh Rasmussen deltager ivrigt heri. Mansour fandt det helt i orden at bruge 'den gode terror' mod 'den onde terror', idet han betragede terrorangrebene i New York, London og Madrid som gode, men vestmagternes krige i Afghanistan og Irak var onde.

Da Trads er en indædt modstander af USA's krig mod Irak, er det ganske bemærkelsesværdigt, at han alligevel bedømmer en mand som Said Mansour som en skændsel for både Danmark og Islam. Manden er det værste forbillede nogen kunne ønske sig, skriver Trads. Men da han allerede har afsonet 20 måneder af sin dom "varer det kun et par år inden han påny kan have sine fangarme ude efter frustrerede unge muslimer som han kan lokke i uføre". Typer som Mansour er dødsensfarlige - og er bedst at have i bur.



Det virkeligt uhyggelige ved dødsensfarlige personer som Said Mansour er den totale syntese af religion og politik eller ideologi, dvs den fuldstændige sammensmeltning af deres meget konkrete politiske-ideologiske drømme om absolut magt med de universelle religiøse forestillinger om Guds vilje eller Guds rige. Sammensmeltningen kan også forekomme hos gudløse eller principielt ateistiske mennesker som kommunisterne der opererer med forestillingen om det fuldkomne samfund, så det afgørende er altså ikke om folk tror på Gud eller ej, men om de nærer den faste overbevisning at deres meget jordnære drømme om absolut magt er sanktioneret af de højeste værdier og de mest ideale forestillinger de dybest set rummer. Dybdepsykologisk set er disse værdier og forestillinger af religiøs art - og derfor er der helhedsrealistisk set i alle tilfælde af radikal politisk ekstremisme altid tale om sammensmeltning af ideologi og religion.

Sammensmeltningens farlighed ligger på det psykologiske plan i at der ingen forståelse er for den dybe forskel mellem jegets snævre drømme om og konkrete stræben efter absolut magt på den ene side og mere åbne, universelle og fortolkelige forestillinger om forpligtende hensyn til andre mennesker og andre kulturer og i videre forstand til samfundet som sådant eller tilværelsen som sådan. Horisonten er jegets snævre krav og drømme - og ikke 'selvets' eller 'totalpsykens' meget vide og principielt udefinerlige horisont. Jf artiklen Jeget og selvet.

Det lyder naturligvis temmelig abstrakt eller teoretisk for folk der ikke er fortrolige med begreberne, men i praksis er der tale om forskellen mellem fanatikere der ikke respekterer andres tro (eller mangel på tro), andres kulturmønstre, livsstile og frihedsrettigheder på den ene side og almindelige, pragmatiske mennesker der gør det. Det er også forskellen mellem demokratisk indstillede mennesker og ikke-demokratisk indstillede. Eller forskellen mellem folk der har humor og folk der ikke har det.



En mand som Said Mansour kan jo deværre ikke betragtes som et fuldstændigt isoleret tilfælde af ekstrem fanatisme. Han og hans lige kan end ikke sammenlignes med en i sin tid særdeles farlig forbryderisk-ideologisk gruppe som Blekingegadebanden. For hans tråde til faktiske og potentielle ideologiske fanatikere er langt større og rækker ind i selve det store sammenstød mellem sekulariseret demokrati og radikal islamisme som i dag finder sted i Mellemøsten og hele den vestlige verden. Nogle kalder det fejlagtigt et kultursammenstød, andre lige så fejlagtigt en religionskrig og atter andre med et pænere og rigtigere udtryk for et sammenstød mellem fortolkningsfællesskaber (Lars Erslev). Men det afgørende er forskellen i indstillingen til demokrati og sekularisering.

Det er uden tvivl rigtigt at dommen over Said Mansour kan være positivt præventiv over for unge muslimer der endnu ikke er faldet for hans demagogi såvel som over for rabiate grupper der vælger andre græsgange. Men det er også hævet over tvivl at den kan virke negativt på integreringen af unge muslimer der føler sig udelukket af det danske (vestlige) samfund. Det sidste kan man til sammenligning også hævde om rydningen af Ungdomshuset, for også denne kan virke negativt bekræftende på unge autonome der på forhånd har valgt at se det bestående samfund som ondt og undertrykkende. Det er bare ikke et argument eller en indstilling et demokratisk samfund kan bruge til nogetsomhelst.

Det sekulariserede demokrati må naturligvis have sin civile orden for at kunne sikre demokratiets og religionsfrihedens beståen. Og det er i sin gode ret til at domfælde folk der ved handling eller opfordring til handling søger at undergrave dets institutioner. De fleste unge bliver som regel klogere med årene, så for dem vil der altid være håb. Men lige netop for de unge muslimer der vælger den radikale islamisme og dermed den radikale kamp mod demokrati og sekularisering i såvel deres oprindelige hjemlande som i de vestlige lande hvor de har slået sig ned er håbet meget lille. Og tror de på ekstrem hellig krig og martyrdød som eneste frelse fra deres egen fortvivlelse, må det nødvendigvis gå galt.

Det uhyggelige ved en mand som Said Mansour er derfor ikke mindst at han har kunnet benytte sin status som borger i en sekulariseret demokratisk stat til i al stilfærdighed at agitere for og hverve proselytter til den radikale islamismes hellige krig mod netop den sekularing og det demokrati der har givet ham husly. Reelt er han ikke alene en dødsensfarlig landsforræder, men et etisk set dybt inkonsistent væsen der både misbruger demokratiet og religionsfriheden til undergravelse af samfundet og samtidigt misbruger sin tros og sin guds navn til undergravelse af de universelle religiøse forestillinger om at mennesket aldrig skal sætte sig i Guds sted og aldrig sammenblande sin egen vilje med Guds vilje.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Hvorfor terrorisme?  (20.2.07.)
om de sociale, politiske, religiøse og psykologiske grunde

Blekingegadebanden  (20.03.07.)
- en farlig, men håbløs, moralsk og politisk afsporing


Terrortruslen i Danmark og 11. september   (11.09.06.)
Terrormistænkte i Danmark  (6.11.05.)


Kampen mod terrorismen kan ikke afhænge af FN alene
Terrorismen: Global borgerkrig eller global inkonsistens?
Terrorismens sande ansigt
Terrorismens årsager  (20.2.07.)

Terroristhumor i Max Frisch' 'Brandstifterne'

Terrorstatus august 2005  (8.8.05.)
Terror, vold, opbrud, solidaritet og håb  (31.8.05.)
Terror: London ramt af det islamistiske had  (8.7.05.)
Terrortid  (Tjetjenien - 4.9.04.)
Spaniens 11. marts 2004 - Rykker terroren nærmere?
Terror på Bali og i Moskva  (okt. 2002)
Terrorangrebet der satte skel  (2.6.02.)



Blekingegadebanden  (20.03.07.)
Er det mon opdragelsen det er galt med, når unge tyer til vold?  (05.03.07.)
Dramatisk punktum for Ungdomshuset som alternativ  (2.3.07.)

De psykiske grundprocesser
Jeget og selvet
Konsistens-etikken
Konsistens-etikkens Ti Bud

Introduktion til Jernesalts filosofi, den komplementære helhedsrealisme



Artikler om Danmark
Artikler om Terrorismen
Artikler om Samfund

Artikler om Etik
Artikler om Psykologi
Artikler om Eksistens

Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal