Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - terrordanm04

ARTIKEL FRA JERNESALT - 21.9.07.


Terroristerne iblandt os

I begyndelsen af denne måned gennemførte politiet en større ransagning af 11 adresser i det storkøbenhavnske område, herunder på Glasvej i NV-kvarteret og Rebslagerporten i Avedøre. Otte personer blev anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens terrorparagraf 114. To blev ved grundlovsforhøret varetægtsfængslet i 27 dage, heraf 13 i isolation. De øvrige seks personer blev løsladt, men fik sigtelsen opretholdt.

De to varetægtsfængslede er begge 21-årige indvandrere, den ene fra Pakistan, den anden fra Afghanistan. De øvrige sigtede er også indvandrere, men i alderen fra 19 til 29. På adressen på Glasvej fandt politiet det let antændelige sprængstof TATP. Det regnede man også med, så alle ejendommens beboere blev for en sikkerheds skyld evakueret under aktionen. Om alle de sigtede gælder at de kom i moskeen på Heimdalsgade på Nørrebro.

Politiaktionen skete efter længere tids overvågning fra Politiets Efterretningstjenestes side og var af klart forebyggende karakter. Opsnappede meddelelser på internet og mobiltelefon lod formode at en terroraktion var i gære, og politiet valgte derfor at slå til inden den kom til udførelse, selv om sådanne forebyggende aktioner altid betyder begrænset bevismateriale. PETs nye chef, Jakob Scharf, oplyste på pressemødet at de sigtede har haft direkte forbindelse til Al-Qaeda, og at de var at betegne som militante islamister, men af efterforskningsmæssige grunde var det iøvrigt begrænset hvad han kunne sige.

Det er PETs vurdering at der i dag er en generel terrortrussel mod Danmark - jf. efterretningstjenestens egen hjemmeside www.pet.dk - og kilder i PET skal til pressen have sagt, at det ikke er et spørgsmål om der sker en terroraktion her i landet, men hvornår den sker.



Det skal tilføjes at tysk politi samme dag optrævlede en terrorcelle der stod foran gennemførelsen af en bombeaktion mod Lufthavnen i Frankfurt og den amerikanske base i Ramstein. Terrortruslen i Europa er altså til stede - og er af gode grunde størst mod lande der har deltaget i krigene i Irak og Afghanistan.

Det hører iøvrigt med til hele problematikken at den gamle sag om de terrorsigtede fra Vollsmose, der for tiden behandles i Østre Landsret, rejser spørgsmålet om retssikkerheden i forbindelse med efterretningstenestens forebyggende indsats. For denne er - som en af tjenestens tidligere ledere, fhv. politimester Jørgen Bro, understregede i DR2's Deadline onsdag aften - helt igennem betinget af agenter der er i stand til at bevæge sig rundt i de miljøer hvor terroristerne opererer og skaffe sig direkte kontakt med dem. Det kan de ikke gøre uden i nogen grad at lade som om de er medvirkende i planerne. Men de skal selvfølgelig ikke tage afgørende initiativer, for dette er både ulovligt og vil i givet fald kun medføre at efterretningstjenestens pålidelighed bliver undergravet. Men dilemmaet viser med al ønskelig tydelighed hvor vanskeligt det er at komme i kontakt med disse grupper og få fældende beviser. Opgaven er imidlertid en simpel nødvendighed, hvis efterretningstjenesten overhovedet skal være effektiv i bekæmpelsen af terrorismen.



Der var meget stor presseopbud til PET-chefens pressemøde, men en af forsvarsadvokaterne for de sigtede i Vollsmose-sagen langede naturligvis ud efter pressen, som han ikke mente holdt den nødvendige distance til sager af denne art. Men hvad holder pressen i det hele taget distance til i forbindelse med politiaktioner? Når det gælder fejden om Ungdomshuset på Jagtvej, har pressen ikke holdt sig tilbage. Heller ikke for at kritisere politiet, skønt volden starter på de autonomes side med brosten og molotovkocktails. Politiets aktioner mod terrormistænkte er af gode grunde temmeligt voldsomme og derfor spektakulære, da man som regel kommer brasende talstærkt ind i lejlighederne, hiver folk ud af sengene og endevender inventaret, og aktionerne fører ikke altid til de ønskede domfældelser. Men det store problem er netop at aktionerne helt bevidst er forebyggende og altså finder sted før terrorplanerne er bragt til udførelse.

Den anden side af sagen er hvorvidt der er grund til at være bange for terror i Danmark. Her er svaret at der er nøjagtigt lige så god grund til at regne med terroraktioner i Danmark som der er i Tyskland og Storbritannien. Men rende rundt og være bange er alligevel meningsløst, eftersom risikoen for den enkelte borger for at blive ramt af terror statistisk set fortsat er mindre end risikoen for at blive ramt af trafikulykker.

Ikke desto mindre skal terrortruslerne tages dybt alvorligt, fordi terroraktioner nok i de fleste tilfælde ligesom trafikulykker rammer helt tilfældige mennesker, men adskiller sig markant fra disse ved at være villede og formålsbestemte. Formålet er at skræmme de demokratiske landes frie borgere mod at tage stilling til de konflikter der er med til at udløse terroristernes destruktionsvilje. Derfor er det værdifuldt at Politiets Efterretningstjeneste er på stikkerne, at terrorlovgivningen er på højde med truslerne og at de frie borgere i de demokratiske lande bliver ved med at fordømme terror som våben i den ideologiske og kulturelle kamp mellem verdens mange fortolkningsfællesskaber. Blot må det tilføjes, at alt dette er helt nødvendigt, men naturligvis aldrig nok. For problemet - som også PET må konstatere - er den stigende radikalisering blandt en del af de unge muslimske indvandrere. Og det er derfor dén der er den store udfordring for de demokratiske, vestlige samfund.



For så vidt har den velintegrerede, velmenende og dygtige integrationskonsulent og forfatter Manu Saureen, der også underviser politiet i etnokulturel forståelse, fuldstændigt ret i at enhver terrorsag er med til at forværre situationen for alle muslimer i landet, fordi den bekræfter fordommene mod muslimerne, de fordomme der også bekræftes af, at der sjældent er en tv-avis der ikke fremstiller muslimer i problematisk kontekst, som han siger til Politiken. Han har grund til at minde os om, at der er mange forskellige muslimer og mange forskellige grupper inden for de etniske minoriteter, herunder også mange velintegrerede som han selv. Men når han spørger, hvor farlige vi (muslimer) egentlig er som muslimer, eller hvor megen skade vi forvolder i forhold til alle dem der dør i trafikken, så er svaret, at langt de fleste muslimer er aldeles skikkelige og hæderlige og derfor ikke udgør nogensomhelst fare for andre. Problemet er og bliver, at nogle få af muslimerne er terrorister eller terroristsympatisører, og at terrorister er langt farligere end andre forbrydere, fordi deres mål er at ramme selve demokratiet, trosfriheden og mangfoldigheden.

Når politiet mener at kunne konstatere forbindelse direkte til Al-Qaeda, og når det netop på baggrund af det amerikanske SITE Institute, der overvåger islamistiske hjemmesider, er kommet frem i Nyhedsavisen 20.9. at en hjemmeside med tilknytning til Al-Qaeda - al-Ekhlaas - få dage før anholdelsen af de terrormistænkte i København direkte efterlyste selvmordsbombere til at udføre angreb i Danmark og fik positive henvendelse, så er det alt andet end udslag af panik at reagere. For disse kontakter er lige så alvorlige som selve de nye videoudsendelser med Osama bin Laden og hans næstkommanderende Ayman al Zawahri der har været offentliggjort de sidste par uger. Truslerne er blevet værre - både på retorisk plan og på operativt-forberedende plan. Og de er nu også blevet geografisk udvidet til FN's missioner i Afrika.



Derfor er der god mening i at integrationsminister Rikke Hvilshøj slår til lyd for en kamp eller ligefrem konkurrence med de ekstremistiske islamister om hvem der kan give de unge muslimer den identitet de søger. Den kamp har hun sat sig for at vinde - og det skal ske ved indsats på navnlig to felter: Der skal mere fokus på de muslimer som har fundet en balance mellem deres kulturelle baggrund og religion og så det danske samfund; de skal være rolle-modeller for de unge usikre muslimer. Og de unge selv skal have nogle mentorer der kan hjælpe dem i deres søgen efter identitet, så de undgår at havne i de forkerte miljøer. Disse mentorer skal så at sige være til rådighed for de unge alle døgnets 24 timer, men de skal også selv være opmærksomme på unge hvis adfærd ændrer sig. I forvejen findes der uddannelsesmentorer for unge muslimer, men den nye slags skal ikke nødvendigvis arbejde parallelt med disse. Der kan tværtimod tænkes et vist sammenfald. Men selve identitetsproblematikken skal mere frem.

Det store problem er at der er nogle man ikke får fat på med disse velmenende metoder, og det skyldes den simple grund at der er visse unge muslimer der føler at de får langt bedre og hurtigere identitet som muslimer ved at indgå i miljøer der ikke blot har dette og hint imod det danske og demokratiske samfund, men inderligt hader det. Og flere af dem kan vel at mærke i det ydre være ganske godt integrerede eller tilpassede, i den forstand at de har arbejde, er under uddannelse og til dagligt falder i med andre muslimer. De er mere religiøst fanatiske end deres almindelige trosfæller, hvad der vil sige at de betragter deres religion som en politisk ideologi, men de holder deres ideer og planer for sig selv eller for den lille kreds de tilhører. Derfor ser man som regel at familiemedlemmer til anholdte og sigtede muslimer blankt afviser at disse skulle rende rundt og pønse på anslag mod demokrati og sækularisering.

På det seneste er forskere i terrorismen begyndt at fremhæve det subkulturelle element i de relativt små, yderst radikaliserede grupper af unge muslimer. Man søger ikke alene identiteten i den fælles absolutistiske ideologi, men også i en eller anden grad i det ydre, i selve livsstilen. Naturligvis er der altid identitet at hente i sådanne subkulturelle gruppedannelser, og derfor skal det normale civile samfund være opmærksom på disse dannelser, ligesom man fx til stadighed må være opmærksomme på de autonome grupper, men der er et spring fra livsstil til terror. Terrorister vil aldrig skilte med en bestemt ydre stil. De vil tværtimod skjule sig i mængden.



Som tidligere fastslået er det mest uhyggelige ved muslimske terroristers tilstedeværelse i vore demokratiske samfund netop, at de skjuler sig blandt skikkelige muslimer og ikke kan kendes fra almindelige muslimer, skønt de i modsætning til flertallet af disse absolut ikke ønsker integration. Demokratiet, trosfriheden og velfærdssamfundet nærer så at sige slangen ved sin egen barm - som bonden gjorde i Æsops fabel. Vågner den op, hugger den til. Når tiden er inde, slår den til - hvis den ikke forhindres i det. Men i modsætning til bondens fjende i fablen er demokratiets fjende ikke alene om sin skjulte dagsorden. Tværtimod er netværket veludbygget - og opfordringen til handling stærk og vedvarende. Derfor skal det demokratiske samfunds tilhængere ikke falde i naivitetens slummer.

Den nyudnævnte socialminister Karen Jespersen har af samme grund sammen med sin mand, Ralf Pittelkow, i bogen 'islamister og naivister' fra sidste år påpeget hvor farlig islamismen som politisk eller totalitær ideologi egentlig er. Dens drøm er at skabe muslimske parallelsamfund i Europa med henblik på gradvis islamisering. Bl.a. fremhæver forfatterne hvordan visse rabiate muslimer i årevis har bygget ekstreme miljøer op omkring bestemte moskeer og organisationer i London - uden nævneværdig indblanding fra de britiske myndigheders side.

Den dansk-fødte imam Abdul Wahid Pedersen og den ægyptisk fødte bannerfører for euroislam, Tariq Ramadan, kan aldrig så meget slå til lyd for en moderne islam med tilpasning til hhv. danske og europæiske værdier. Dette er under alle omstændigheder en kæmpeudfordring for enhver almindelig muslim. Men den kan slet ikke tænkes virkeliggjort uden en løsning på selve den store aktuelle konflikt der hedder modsætningen mellem det vestlige, demokratiske og sekulariserede fortolkningsfællesskab og det muslimske, ikke-demokratiske og ikke-sekulariserede.

Al rabiat eller ekstremistisk islamisme har sit udgangspunkt i denne konflikt, og den forbliver uløselig så længe al rabiat islamistisk identitet ligger i den absolutte tro på islam som sandheden selv. En absolut tro gør identifikation nemmere end relativ tro - derfor er det nemmere for svage og usikre unge mennesker at finde en befriende identitet i islamismen end i det vestlige værdifællesskab, og derfor skal demokratiets forsvarere ikke gøre sig håb om at komme ondet til livs uden en anvendelig fortolkning af religionen som sådan.



Psykologien kommer vi med andre ord slet ikke udenom.

Allerede en primitiv hævnfølelse er med til at vanskeliggøre en forsoning mellem islam og de vestlige værdier, fordi denne hævnfølelse - som Herbert Pundik for nylig har påpeget - til forskel fra de nordeuropæiske kulturer, ikke undertrykkes af samfundsordenen gennem frygt for loven eller for udelukkelse fra den sociale orden, men trives i bedste velgående. Dette smitter naturligvis af på alle der har etniske rødder i Mellemøsten, både fordi konflikterne i Mellemøsten er uløste og fordi følelsen er dybt indpodet i de fleste fra området. Hævnfølelsen hænger dybt sammen med en absolutistisk grundindstilling. En politisk modstander er en fjende der helst skal ryddes af vejen.

Men også selve den religiøse opfattelse spiller ind på fatal vis, fordi den er absolutistisk. Den giver slet ikke plads til respekt for anderledes tænkende. Det der giver den enkelte muslim størst identitet giver ham også størst despekt for folk der har anden tro eller overbevisning. Derfor er det på sin plads at statsminister Anders Fogh Rasmussen netop har understreget at truslen fra terroristernes side skal imødegås med fastholdelse af de danske værdier. Men vanen tro bliver han ved med i denne forbindelse at betone adskillelsen mellem religion og politik, skønt denne adskillelse er problematisk, fordi den overvejende er en misforståelse. Og misforståelser hjælper man i hvert fald ikke identitetssøgende muslimer med.



Misforståelsen ligger - som ofte påpeget på disse sider - i at gøre religion til en privatsag i og med at man betragter den som et helt personligt anliggende mellem Gud og menneske. Men religion har alle dage udover dette personlige aspekt haft et både bredt og dybt samfundsmæssigt aspekt. Det betød i gamle dage at hovedreligionen i Europa, dvs kristendommen, organisatorisk opfattede sig som en magtfaktor på linje med eller endda over konger, kejsere og stænder af forskellig art. Først med sekulariseringen (helt konkret fratagelsen af kirkens enorme jordbesiddelser) blev der skabt en adskillelse mellem religionens magtaspekt og dens åndsaspekt. Og det lever vi højt på den dag i dag, navnlig her i Nordeuropa.

Men religionen som åndsaspekt kan ikke på samme måde adskilles fra samfundet, for samfundet er andet og mere, langt mere end magt og kamp om magt. Det er også et spørgsmål om etik og fællesskab, og her kan religionen ikke undværes uden katastrofale følger for helheden.

Derfor skal regeringen ikke foregøgle sig at den har nogen som helst chance for at konkurrere med den fanatiske islamisme ved hjælp af de danske værdier, medmindre den lader disse omfatte aspekter af det religiøse der er med til at give tilværelsen mening for såvel individet som fællesskabet.

Terroristerne iblandt os er ikke alene uhyggeligt farlige, de er også fremmedelementer i det danske samfund i en helt anden forstand end 'almindelige' kriminelle, for de har ikke blot en eller anden, mere eller mindre tilfældig lyst til at begå forbrydelser, de drives også af nogle for danskerne helt irrelevante tilknytninger til fremmede ideologier, organisationer og netværk eller fortolkningsfællesskaber, der i enhver henseende er på tværs af danske værdier. Og de får derfor aldrig en god demokratisk identitet, medmindre det religiøse åndsaspekt tages dybt alvorligt.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Vigtig dom over Said Mansour for tilskyndelse til vold og terror   (13.4.07.)

Blekingegadebanden  (20.03.07.)
- en farlig, men håbløs, moralsk og politisk afsporing


Hvorfor terrorisme?  (20.2.07.)
om de sociale, politiske, religiøse og psykologiske grunde

Bomben, tumpen og afmagten  (om Nordkorea - 13.10.06.)
Terrortruslen i Danmark og 11. september   (11.09.06.)



Artikler om Terrorismen
Artikler om Samfund
Artikler om Etik
Artikler om Psykologi
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal