Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering Coronakrisen E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2019-FILOSOFIEN
 
ESSAYS
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - stormplidelse

ARTIKEL FRA JERNESALT - 21.4.19.

Storm P.s lidelseshistorie

Langfredag er det passende at komme tættere på Robert Storm Petersens sande livshistorie, fordi det var en lidelseshistorie.

Det er nu 70 år siden denne populære og i årtier elskede danske humorist døde, og derfor også først nu hans dagbøger er fuldt tilgængelige for forskning. Det gør det muligt at dokumentere at den gængse vurdering af multikunstneren ikke holder vand, for den reducerer ham til en hyggelig og rar tegner, der sikrede sin økonomi gennem Peter og Ping-serien til BT, og som ellers de sidste femten år af livet blot levede et fredeligt og tilbagetrukket liv i sin villa på Frederiksberg.

Poul Henningen kaldte ham i 1931 i Politiken ligeud ærkereaktionær i verdensformat. Storm P. var dybt såret og svarede arrigt i Ekstrabladet: "Nu skal jeg sige Dem én ting: Det eneste værdifulde i min produktion er, at jeg skal tjene nogle penge, fordi jeg har en stor familie jeg skal forsørge!"

Det er også kendt at den morsomme mand, der altid foldede sig bedst ud som improvisator, havde meget store humørsvingninger, som hans gamle franske ven fra Pariserårene Depaquit i 1922 skråsikkert kaldte en sygdom, men hverken udstillinger eller biografier har gjort meget ud af at han i virkeligheden fra 1919 til 1924 var i dyb eksistentiel krise og egentlig kun kom igennem dem ved sin religiøsitet og sine beskyttende kvinder.

I 1919 tabte han på sin tur til USA med Ole Willumsen enhver illusion om at kunne slå sig igennem som international entertainer, men årene 1920-24 var så usædvanligt hårde, at han meget af tiden var deprimeret, mistede arbejdslysten og simpelthen ikke kunne opretholde normal levestandard. Han flyttede flere gange, men fik ingen steder ideelle arbejdsbetingelser eller fred og ro. Dagbogsoptegnelser er fulde af lange klager og fortvivlelse.

1920 februar på Mothsgaarden i Søllerød: Mit humør svinger fra glæde til melankoli. - Jeg lader mig påvirke af alt - gid jeg kunne frigøre mig helt og aldeles derfor. - Det er som går jeg i en mægtig endeløs skov af tvivl og bekymringer - urolig og ængstelig går jeg frem, af og til håbende på at måtte være ude af den, men glæden og håbet visner bort og jeg går atter i det underlige halvmørke.

Omkring den politiske påskekrise: Hvorfor er alting så trist - så sølle - så forkert og uden fest? Lad verden rase omkring mig - i min verden skal være fred.

10. maj - Mørk og lyst - varme og kulde - Elendigt humør - ingen penge - penge - penge - Ingen udsigter - skattebilletten ikke betalt - ingen anelse om hvor jeg skal få fat i penge

25. juli - Jeg ved jeg er kunstner og kunne give mærkelige ting i billeder og skrift - Men for at leve - for at leve (og være pæn borger) - må jeg lave tegnefilm og komiske serier.



Nytårsdag 1921: Mørke i mit sind - utilfredshed og livslede. Åh - hvad skal det blive til Mit hjerte er ved at briste. Ingen fred og lykke er at øjne. - (En anden dag): Tanker i toget - Hæslige skikkelser færdes der - vanskabninger - Mennesker i fantastiske djævleskikkelser - Mennesker som de ser ud. Dagligdags mennesker som man træffer alle vegne - Hæslige - prægede af et liv i samfundet - Samfundet har gjort dem til hæslige, griselignende dyr - Sidder ganske stille og lader folk gå forbi - forbi - Mod målet - et lille gravsted på en stor kirkegård. - Sønderskudt hjerte - Tanker - liv og drømme - i fantasien lever himmel og helvede side om side

13.2.21. Hvidkildevej - Uvirksomhed - har ingen lyst til arbejde - Kan ikke finde mig selv - pengetrang. Marts 21: - Oven på - i et kvistkammer bor en arbejder og hans kone - Bevares vist hæderlige folk. - Men han spiller harmonika ogtramper takten til og hun syr på maskine - Deprimeret og til det yderste nervøs - Åh hvor er her dog trist - Og den 18. skal jeg være "morsom" i Bonbonnieren (en kabaret).'

Påskedag 1921: - i formiddags i yderst slet humør - oven på tramper de ustandseligt over gulvet - jeg er trist og opgivende - havde lyst til at opgive både Kabaret og Tivoli sommerteater - Men pengene - familien - Nej - jeg både må og skal !!! 23. april Himlen er grå og uendelig trist - Det er koldt og jeg er nervøs - Og har slet ikke lyst til noget - Og ser slet ingen udvej - Jeg er som en fange der venter på sin dom - Er jeg ude af spillet? - Er alt løgn, min popularitet og mit navn - Er jeg intet værd? - Himlen er grå og ingen sol, varme og lys

maj 1921 - Blå himmel - hvide stærke skyer - Dog tristhed - mange lyde i huset - et barn græder. En spiller klaver - skridt og døre der smækker - Tomhed og ulyst til arbejde - Intet håb - Sjælen på rejse - Træthed og dødsens tristhed - Ak bort herfra. 18 juli (på tourné i Løkken) - Hvorfor er menneskene onde? - En evig uløselig gåde - alle mennesker her er som uhumske dyr - Svalens flugt har rene linjer - Som bakker ind over land og havets oprør i sandet - Jeg er på vandring gennem uvishedens hav - Manden uden karakter - Finder jeg ud af dette vildnis - Borte fra Gud - borte fra Mor (dvs hustruen, kaldet 'Mads')

21 aug. i toget mod København: - Er lidt træt - Jeg vil studere Ensor (belgisk maler) - Okkultisme. Måske også Lautrec - I alle fald ensomhed - Næh - skrive rejse - Ensor - Ensor (mærkelig lighed) - Ensom for enhver gud - atter hjemme. Hvidkildevej: - Længes efter en verden der ikke er af denne - Ville helst male, skrive og tegne - Og være ensom med mine tanker - Og nu skal jeg være allermest morsom [i Bonbonnieren]. Hvidkildevej 19 sept.: I dag min 39 års fødselsdag - Uden for mit vindue starter en ung mand et infernalsk spektakel - Den moderne tid - oh Amerika - alle forbryderes Eldorado - I dag er jeg 39 - dansk - fattig - og latterlig - I 20 år har jeg været død og er det endnu.



Flyttedag oktober 1922: Karl [broderen] og jeg og vore familier flytter ind i villaen Akacievej 5 [på Frederiksberg - tæt ved Landbohøjskolen]- Den har vi købt - og gud være lovet at vi kommer væk herfra - Måtte jeg nu finde fred her og arbejdslyst til at male og tegne.

31 dec. 22 søndag eftermiddag: - Sidste dag i året - Efter Bonbonnieren hyggeligt selskab på Akacievej - Bl.a. Frejlif Olsen, Gerhard og Gerda Henning - Koldt bord og kaffe - Derefter alle ned i kælderen hvor vi i mit værelse sad og drak whisky og portvin til kl 4 morgen. En dejlig nat - Nu kommer det nye år - hvad mon det vil bringe?

Fra 15.6. til 1.7.24 19 sider i dagbogen om hustruens sygdom og død. - Mine tanker er en bøn om helbredelse, lille kone. Da jeg er så ensom - Du er min elskede kone og jeg er hjælpeløs og alene. Inderligt vil jeg bede for dig. Du var så glad og forhåbningsfuld. Du sad i sengen fuld af glæde og planer og livsglæde.

I 1923 kommer Storms misundelse over for Johannes V. Jensen stærkt til udtryk: I går 21 januar var det Johs. V. Jensens 50 års fødselsdag - Fra Mads og mig sendte jeg en buket violette syrener - Men alle blade er fulde af svulstige lykønskninger. - JEG BRÆKKER MIG - Ville nogle have du møder frem hos Johs V. Jensen, er du en ren clown i dårlig forstand !

Mange flere eksempler kunne nævnes. Men håb var der:



I 1922 indsatte Storm i sin scrapbog en nekrolog om en i dag helt glemte forfatter og baron der hed Preben Bille Brahe og som pludseligt 33 år gammel døde en voldsom død af den ondartede virus-sygdom der opstod under første verdenskrig og som kostede 20 millioner døde i Europa. Storm P. tilføjede med pen, at Bille Brahe var hans nærmeste ven, den eneste ud over maleren Gerhard Henning, der "forstod det i mig der er mig".

Ved granskning af Bille Brahes levned og papirer fremgår det at deres nære venskab lå i at de havde et fælles, men meget usædvanligt forhold til kvinder og mødre, idet de begge var vokset op med yderst kærlige mødre, og begge indgik nærmest platoniske forhold til kvinder der kunne give dem støtte og fortrolighed uden bagtanker af nogen art.

Storm P. voksede op i et kærligt hjem med en kærlig og forstående far, der støttede ham fuldt ud, da han valgte kunstner- eller entertainer-vejen, fordi han ikke kunne klare at gå i faderens fodspor som slagter der jo skulle aflive dyr.

Bille Brahe voksede derimod op i et rigt og fornemt hjem med krav om lydighed, skoledisciplin og højere uddannelse før alt andet. Havde moderen ikke trods hans manglende tilpasning til borgerligheden, givet ham ubetinget kærlighed, var han formentlig gået i stykker. Men han kom på universitetet, blev religionsforsker under den kontroversielle prof. Vilh. Grønbech der blev en nær ven og øvrigt bevidst fjernede faget fra teologiens spændetrøje. Bille Brahe var et charmerende og begavet menneske der elskede det mondæne Københavnerliv, skrev seriøse artikler og bøger og efterhånden vakte så megen forventning at han blev ansat på Politiken få måneder før sin død.

Tabet var stort for Storm P. som faktisk var blevet religiøs under Bille Brahes påvirkning, men i ganske ukirkelig forstand. Det var hverken gudstjenester eller bønnemøder der fangede ham, men dels stilheden i kirkerne, dels den katolske madonnadyrkelse - som jo ellers skånselsløst var blevet fjernet fra protestantisk kristendom, men som Bille Brahe - af helt personlige grunde havde genfundet som en meget stærk kraft i tilværelsen.

Storm P. kunne juli 1921 selv skrive: Hvor er Madonna hvis øjne jeg vil kysse - Er Madonna en himmelsk moder - Forvirring - undergang - opstandelse!



I 1925 blev Storm P. gift med modisten Ellen Jacobsen, der kunne styre hans penge og dagligdag med sikker hånd og blev hans nye 'lillemor', og som efter hans død sørgede meget bevidst for at Storm fremstod som bedsteborger. Hun fik sågar forbudt Frederiksborgmuseet at udstille et fint portræt af Storm P. hun ikke brød sig om, fordi han havde sin elskede hund Grog ved siden og ikke hende.

Omkring 1930 gav Ny Carlsbergfondet børnebiblioteket i Esbjerg penge til en meget stor udsmykning af Storm P. Den blev indviet i 1933 og gav ham glæden ved maleriet tilbage.

I 1934 fik han råd til at købe en villa på Asgårdsvej, hvor han fik indrettet et ideelt arbejdsværelse (der siden blev rekonstrueret på museet), mens Ellen styrede haven og resten af huset, foruden pengene og småborgerligheden. Hun blev alvorligt syg i 1941, så Storm igen røg ned i største fortvivlelse. - Men opgaver hos Berlingske havde han rigeligt af. Ja, for mange. Han var forpligtet til at levere tegninger hver eneste dag. Og det stressede ham. Men han klarede sig igennem på sin livstro - den tro der lyser ud af hans omkring 4000 såkaldte 'fluer', de små enspaltede tegninger med en kortfattet tekst der gengiver typiske danskere af alle mulige arter, herunder mange vagabonder, og som tilsammen giver en sjælden livsvisdom, fuld af kærlighed til menneskene.

Men eftermælet blev overvejende domineret af den ret venstreorienterede forestilling om at Storm var bedst dengang han var samfundssatiriker. I dag har Storm P. museet lagt sig fast på en hovedstrategi om at formidle ham som den hyggelige bedsteborger der nok indimellem lavede nogle gode malerier, men levede i nostalgien, litterært set var en halvdårlig fortæller og videnskabeligt set en banal filosof. Museet vil hverken se et modsat billede der lægger vægt på den spontane kreativitet eller - efter copyright reglernes bortfald - tillade offentliggørelse af dagbøgernes sigende spontane reaktioner.

Dermed forråder museet i virkeligheden - som en anden Judas - den Storm P., der hverken var gud, filosof eller samfundskritiker, men derimod den store hvide klovn. Han var uskyldigheden selv der pegede på livet som et eksistentielt anliggende hvor vi hverken får ret eller råder over samfundet og naturen, men må bære vores skæbne; det anliggende grækerne kaldte tragedie og som har mere aktualitet end nogensinde, fordi vore nutidige verden lever på fatale verdslige og religiøse illusioner om at alt går efter forudsigelige fysisk-mekaniske love.

Men mon ikke Storm P. vil genopstå i vores kollektive sind som det sande og unikke humormenneske han var og dér vil kunne inspirere til en helt anden livstro end den der kommer til udtryk i kampen for penge, retfærdighed, karriere og prestige eller i kirkens illusion om 'frelse' gennem bekendelse af troen og saligheden hinsides.

Ægte livstro er ligesom ægte humor en medfødt trang og en intuitiv indsigt, der ikke mindst støttes og opmuntres gennem kærlige mødre og livsledsagere, men altid trues af tom æstetik og rendyrket intellektualisme!

Ejvind Riisgård



Relevante artikler på Jernesalt:

Storm P museet genindfører censuren i Danmark  (5.5.19.)
Humor og tragedie  (om Vilh. Grønbechs 'Livet er et fund')
Humormennesket Storm P.  Ny vurdering af den store kulturpersonlighed(31.5.05.)
Latter, morskab og humorvigtige begreber i voksnes og børns eksistens i lys af Hans Vejleskov
Livskvalitet, religion og humor - 5. artikel i ny serie om livskvalitet  (12.2.12.)

Monumentalt nyt værk om Storm P. gør ham ikke eksistentielt vedkommende  (17.11.17.)
Storm P.'s enfoldige tro går over både kirkens og kunstens fatteevne  (23.12.16.)
Enestående Storm P-udstilling på Nivaagaard med fokus på maleriet  (9.10.16.)
Storm P-museet genåbnet i First Class-stand  (15.5.12.)

Th. Kittelsen - norsk skovtrold på Storm P. museet  (5.4.16.)
Den britiske satiretegning mod Danmark viser EU's dybe splittelse  (29.1.16.)
Tænk dig om før du tænker!  (aforismer af Stanislaw Lec - 12.8.12.)
Bladtegnere i minefelterne  (12.4.12.)
Brandbombe mod vestlig ytringsfrihed  (9.11.11.)
Hvad skal vi med humor og tragedie?  (14.4.11.)
Religion, humor og tragedie  (19.02.06.)
Humor og religion i værdikampen  (4.2.06.
Humor og virkelighed  (20.8.07.)
Er humor den 6. våbenart?  (1.5.05.)



De psykiske grundprocesser
Jeget og selvet
Selvet - sjælen - ånden
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi
Den massive uvidenhed om det kollektivt ubevidste ses klart ved juletid, men kom også frem på en højere læreanstalt  (24.12.18.)
Videnskabstroens ubærlige snæversyn  (21.4.17.)
Fatale tendenser i videnskab, politik og nyhedsformidling  (22.8.16.)



Artikler om Humor
Artikler om Kunst
Artikler om Psykologi
Artikler om Religion
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering Artikler om Samfund



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal