Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - sprogterror

ARTIKEL FRA JERNESALT - 18.11.14.

Sprogterror afslører fatal uvidenhed om psykologi
- hos bødler, ofre, politikere og journalister

Et par tv-udsendelser om sprogterror mod kvindelige politikere der som sådanne ytrer sig flittigt i den offentlige debat - herunder de sociale medier - har dokumenteret en hadefuld, decideret sexistisk sprogbrug som systematisk overtræder alle gængse regler for god tone. Derfor undergraver den i virkeligheden den offentlige debat på et tidspunkt hvor der i høj grad er brug for det modsatte, nemlig en styrkelse af demokratiet gennem en bred offentlig meningsudveksling der er præget af respekt for modpartens synspunkter. I øjeblikket domineres debatten via de såkaldt 'sociale medier' af primitivt, hadefuldt sprog der fyres af uden omtanke af nogen art. Det sker udelukkende med det formål at skabe størst mulig afstand til modparten og gør dermed disse medier dybt asociale. Men det værste ved fænomenet er næsten at hverken de politiske ofre eller de opsøgende og kommenterende journalister synes at have ringeste viden om hvad det er for psykologiske mekanismer der er på spil. Og selv de professionelle psykologer går uden om sagens egentlige kerne, nemlig spørgsmålet om hvilken forskel det gør på det enkelte menneskes personlige udvikling om det bruger sproget til at skabe forståelse eller til at skabe had, ringeagt og forvirring.

En af de politikere der modtager flest hademails er Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen der var gæst i Michael Jeppesen første udsendelse på DR2 med titlen "Ti stille kvinde". Hun havde i sommers deltaget i debatten på Facebook om kvinders amning af deres børn i offentlige rum, men fik bl.a. følgende kyniske besked: "Johanne. Bid i puden skat. Jeg kommer tørt ind! Tag det nu roligt med de bryster altså.... Tyg lidt i den altså er træt af alt det drama. Det er fucking bryster. Du har dem selv. Smil og være glad altså!"

Helt bortset fra at Johanne Schmidt er en af vores mest smilende politikere, og bortset fra at beskeden er lidt tvetydig og bærer tydeligt præg af meget simpel og floskelpræget sprogbrug, så kan man vel ikke fortænke Johanne Schmidt i at opfatte den som noget i retning af en voldtægtstrussel, og det var derfor fint at opleve Michael Jeppesen finde frem til ophavsmanden og bede ham om en forklaring. For af den fremgik at beskeden ikke var ment som en voldtægtstrussel. Manden havde bare læst Johanne Schmidts indlæg på Facebook og kommenteret den helt impulsivt - uden at reflektere nærmere over hvordan den ville virke. Hvad udtrykket "jeg kommer tørt ind" nærmere skulle dække over fik vi ikke at vide, men når den allerførste sætning er en direkte opfordring til den kvindelige modtager om at bide i puden, er det meget svært at opfatte den følgende sætning som andet end en trussel om voldsom penetration uden nogen form for fugtighed.

Man skal ganske vist nok i denne forbindelse regne med at den slags udtryk er gået hen og blevet flosker som visse mennesker uden hæmninger strør om sig blandt ligesindede der også savner hæmninger i deres sprog og altså heller ikke filtrerer hvad de lader slipe ud på de 'sociale' medier. Men det sexistiske er under alle omstændigheder tydeligt. Skribenten gider slet ikke hører på debatten om amning på gader og cafeer, som ellers er vigtig for en hel del kvinder, og opfordrer derfor politikeren Johanne Schmidt til at tie stille og bare glæde sig over at hun selv har bryster.



Andre kvinder der har fået hademails eller ubehagelige kommentarer når de har ytrer sig offentlig giver i udsendelsen prøver på denne klart sexistiske tendens: (1) "Hvad er forskellen på Astrid Krag og en luder? Jo en luder indrømmer at hun tager penge for det." - (2) "Du er kraftedeme dum at høre på. Hvor er din røv stor." (igen en gængs floskel blandt mænd i visse miljøer). - (3) "Jeg kommer og gruppevoldtager dig foran dine tre døtre".

I sidstnævnte tilfælde er voldtægtstruslen explicit, og derfor egnet til en politianmeldelse, men det er jo ikke ensbetydende med at skribenten faktisk har tænkt sig at gøre alvor af truslen. Der rettes eksempelvis jævnligt bombetrusler mod offentlige virksomheder som kun er ment som en spøg. Det er dybt beklageligt at nogen synes den slags er sjovt, for politiet er tvunget til at rykke ud. Og spøger en passager med bomber ved sikkerhedskontrollen i lufthavnen, kommer han ikke med noget fly. Men psykologisk set er det en kendsgerning at alle trusler virker skræmmende. Det er meningen med dem. Og det forholder sig generelt også sådan at uspecificerede trusler virker mest skræmmende fordi de overlader mest til modtagerens egen fantasi.

Men hovedformålet med alle hademails er selvfølgligt at give udtryk for dyb foragt. Og som alle kommentatorer er ret enige om, så er det største problem med de populære sociale medier at de ikke kræver ringeste omtanke - endsige følelse af ansvarlighed - men netop er blevet populære, fordi de kan bruges til øjeblikkelige og impulsive reaktioner og dermed åbenbart lette et stort indre pres hos de pågældende mænd. Og disse mennesker bruger jo vel at mærke de sociale medier for at blive ophidset af meninger de ikke kan fordrage - og dermed få den anledning til impulsive angreb de ellers ville savne.



Michael Jeppesens anden udsendelse gjaldt sprogterroren mod det radikale folketingsmedlem Zenia Stampe, og den var særligt barsk og utiltalende, fordi de hadefulde skribenter brugte politikerens særlige sårbarhed til at ramme hende ekstra hårdt. Sårbarheden lå i at hun for kort tiden siden havde mistet et barn kort efter fødslen og havde fortalt om sin store sorg på medierne. En sådan sorg kan langt de fleste mennesker sagtens forstå, og den vil helt naturligt vække medfølelse. Men det forhindrede ikke hendes foragtere i at udfolde deres specielle sprogkunst for fuldt register.

En af dem affyrede følgende salve mod Zenia Stampe:

"Har læst din situation idag, og den slags kaldes KARMA. Tror du ikke det er Racisme som er skyld du fødte for tidligt??? prøv at sagsøg appel... - Eller bedre endnu sagsøg modstandsfolkene for at slås mod tyskerne i sin tid.. I Radikale elskede jo Nazisterne og opfordrede ligefrem til danskere meldte sig til tysk krigstjeneste... Og I gratulerede Hitler på hans fødselsdag... Ligesom du nu aktivt støtter islamisk Terrorisme ved at holde hånden over den slags - Både Hitler og islamister myrdede/myrder en masse børn dagligt og dem elsker du... Så lad være med at tud.. Eller er din datter mere værd en alle andre? Dobbeltmoral. - Håber du får et lorteliv."

Det er unægteligt et sprog der vil noget - og som leveres med så mange stavefejl og grammatiske og logiske skødesløsheder, at man umiddelbart må drage den slutning at skribenten hverken har nogen høj uddannelse eller nogle høje standarder for kommunikation. Men han får sandelig sagt både noget negativt og noget helt fejlagtigt.

Karma er et begreb der stammer fra indisk religion og som betyder at menneskets skæbne, lidelser og handlinger er forudbestemte som rene, indiskutable naturlove. Der er med andre ord tale om en simpel tro på en absolut determinisme som heldigvis ikke ret mange oplyste mennesker på vore breddegrader deler. Det gør skribenten, og han kæder i sin hademail ydermere Zenia Stampes helt personlige ulykke i 2014 sammen med hendes partis diskutable samarbejdspolitik med Hitlers besættelsesmagt under 2. verdenskrig, som hun jo ikke kan have noget personligt ansvar for. Den er i sig selv slet ikke så enkel som skribenten gør den til. De radikale elskede aldeles ikke nazisterne, men var modstandere af dem, og de opfordrede ikke danskere til at melde sig til tysk krigstjeneste. Men man indgik sammen med folketingets andre partier med undtagelse af kommunisterne en samarbejdsaftale med den tyske besættelsesmagt for at undgå at tyskerne overtog den nationale administration (som de gjorde i andre lande som Norge og Holland). - Og med hensyn til Hitlers fødselsdag i 1942 så gratulerede de radikale ham ikke. Det gjorde kong Christian X som statsoverhoved - helt formelt og i sin sædvanlige yderst knappe og upersonlige stil. Og det blev Hitler så fornærmet over at kronprins Frederik måtte sendes til Berlin for at formilde ham (og aldrig siden satte sine ben på tysk jord). Det diplomatiske træk hjalp ikke. Statsminister Buhl måtte træde tilbage, og den radikale udenrigsminister Scavenius blev hans efterfølger ligesom der skete udskiftninger til det værre på tysk side. - Og hvad angår den helt aktuelle islamiske terrorrisme, så støttes den naturligvis hverken af Zenia Stampe eller nogen anden folketingspolitiker. Den fordømmes entydigt. Hvad der derimod er uenighed om i dansk politik er asylpolitikken, og her mener flere radikale politikere at regeringens forsøg på stramninger går for vidt. Men det er på ingen måde udtryk for at nogle af dem skulle holde hånden over endsige elske terrorister. Det er tværtimod udelukkende deres ofre man tænker på.



Men det mest usympatiske, ja, direkte forkastelige element i skribentens hademail er og bliver selve den kynisme han lægger for dagen over for Zenia Stampes store ulykke. Og da det lykkes Michael Jeppesen at opsøge ham og få en samtale, hvor han kan optræde anonymt, bekræfter han både mailen og den ånd den er skrevet i. Han sammenligner endog Zenia Stampe med Hitler og Osama bin Laden som han heller ikke kan have nogen forståelse for. Han synes Zenia Stampe er langt ude, og han har simpelthen skrevet sit brev for at lade hende mærke hvor "sur hun gør folk med sit lort!" Og han røber uden ringeste medfølelse at han er "glad for at Zenia Stampe ikke kan få flere børn. Hvis hun kan indprinte sit groteske verdenssyn på flere mennesker, så bliver verden da bare et endnu værre sted. Det mener jeg helt alvorligt."

Man tager sig til hovedet over en sådan total mangel på medfølelse med et andet menneske og en så komplet misforståelse af hvad Zenia Stampe står for politisk og humanitært. Og man undrer sig ikke det fjerneste over at Zenia Stampe bliver rystet og ked af det, da hun på Christiansborg konfronteres med Jeppesens optagelse af samtalen.

Men det hører med til historien at manden faktisk efterfølgende sendte Zenia Stampe en mail, der i modsætning til den første viste en smule menneskelighed og imødekommenhed, og som Zenia Stampe derfor blev glad for og så som forsonende. Manden kunne nu godt se at den første mail var ret grov, og han var ked af at høre at hun har fået mange trusler, og han syntes at hun kunne have kontaktet ham for at høre hans bevæggrunde. Han siger at han ikke er noget skidt, racistisk menneske, men han ville inderligt ønske at hun kunne "få øjnene op for at ligesom I støttede nazisterne under krigen og indså jeres fejl, så er I ved at gentage nøjagtig samme numme med islam. Jeg skal frygte for mine børns liv, da IS-tosserne gerne vil halshugge en tilfældig familie og filme det. Jeg skal frygte at tage et tog fordi det bare er et spørgsmål om tid inden vi får et nyt Madrid. Jeg ved godt at denne mail nok ikke rykker ved så meget, men mit håb er at den måske vil få dig til at overveje tingene en ekstra gang. Hilsen... "(med angivelse af fulde navn).

Det er unægteligt en helt anden tone og form for mail. Den er omhyggeligt skrevet og uden tvivl gennemlæst inden afsendelsen. Den er sober og forsonende. Og det gør den faktisk interessant i sig selv, fordi vi altså her har en mail der afslører at den skrivende trods alt er et reflekterende menneske med en vis medfølelse, og som derfor står i størst tænkelige kontrast til den først mail med dens uigennemtænkte, hastigt nedkradsede og straks afsendte hadefuldhed.



Den tredje udsendelse (bragt på DR2 17.11.) drejede sig om de hademails SF-politikeren med tyrkisk afstamning Özlem Cekic har modtaget, og som ud over det sexistiske også røber stor aversion mod muslimske indvandrere. Det harmede Özlem meget, at man ikke forholdt sig til hendes politiske meninger og udtalelser, men bragte hendes køn, tro og etnicitet ind i billedet. Men ifølge forskeren Rikke Andersen er det netop meget almindeligt ved mobning i dette felt at kæde disse tre ting sammen. Det ses bl.a. i debatten om muslimske kvinders brug af tørklæde. - Denne forsker anbefaler derfor en ændring af mobbekulturen!

Michael Jeppesen mødtes ansigt til ansigt med en af dem der havde skrevet hademails til Özlem - i håbet om at komme et spadestik dybere ned i spørgsmålet hvorfor debatten bliver personlig - og manden indrømmede at han have været grov, men han havde modereret sit sprog efter at have haft et to timer langt møde med Özlem på invitation fra hende. Hun havde vist sig at være et menneske, endda enormt imødekommende og altså slet ikke den idiot han havde forestillet sig. Han havde været grov, fordi han havde følt sig provokeret af Özlem's udtalelser, men havde afvist at have været vildt op at køre. Han mente ikke der kan være en grænse for ytringsfriheden. Men "der er en norm man skal følge, og nogle gange går man over den".

En anden skribent havde kaldt Özlem en "klynkekusse", men når politikeren fandt dette sexistisk, passede det meget godt ind i afsenderes billede af hende: Hun er jo meganaiv, totalt tøsefornærmet, og det er noget klynk. Han havde skrevet som han gjorde fordi han var frustreret, og det mente han at mange mænd var. - Og så kom det interessante: "I mine øjne er det som om Özlem tager det enorm personligt. Men det kan man ikke, hvis man vil være på nettet!"

En tredje skribent havde skrevet både "Hold kæft kælling" til Özlem og det der var værre: "Licking ass since forever, bitch!" - Jeppesen fandt ham på facebook. Han var en flot mand der tog mange billeder af sig selv; han var for nylig blevet student og arbejdede i Folkekirkens Nødhjælp. Han forklarede at han havde skrevet sine mails fordi han var uenig med Özlem. "Det er ikke et personligt angreb mod hende.... Det er bare spas og spøg. Hvis jeg havde været seriøs, hvade det været en helt anden besked, og en længere, og så ville jeg have skrevet over 'indbakke'..... Det er bare en lille reaktion på at jeg keder mig eller er utilfreds med det hun skriver.... Jeg er den type der bare kommer ud med det!...."



Oven på disse forklaringer kommer vi ikke uden om at spørge hvad der kan få mænd i forskellige aldre og med forskellige politiske orienteringer til at skrive som de gør. For der er jo stort set kun tale om mænd der bliver sexistiske så snart de angriber en kvinde for hendes politiske synspunkter. Og desværre må man sige at når kønsforskeren Lovise Haj Brade i udsendelsen bl.a. fortalte at hun havde været med i udsendelsen "DR2 uden køn", som handlede om et eksperiment i en børnehave hvor pædagogerne skulle behandle børnene kønsneutralt, så findes der allerede her en af forklaringerne på de frustrationer nogle af de sexistiske mail-skrivere snakkede om. Det berettiger på ingen måde til fuldstændigt kynisk brug af sexistiske og slangagtige skældsord som mandlige politikere og debattører ikke tilsvarende udsættes for. Men vi står uden tvivl over for en ret udbredt frustration hos mænd med stort mandligt jeg, som finder at ligestillingskampen går fuldstændigt over gevind, når den forsøger at udviske de naturlige kønsforskelle. Og de svarer igen ved at rette deres foragt for kvinder direkte til de kvinder der deltager i den offentlige debat, hvor den før de 'sociale' mediers opfindelse og voldsomme succes stort set blev holdt inden for mændenes egen verden med slang og sexisme i lange baner. Bl.a. har mandlige soldater aldrig holdt sig tilbage. I sådanne kredse overgår kraftkarlene hinanden med grovheder. Det burde ikke kunne undre nogen - og kvinder og forskere er virkeligt meganaive, hvis de tror noget andet. Men på den anden side skal det også med i billedet at langt de fleste mænd skifter tone og sprog i samme øjeblik en kvinde træder ind, eller når de kommer i almindeligt selskab med kvinder.

Derfor bliver det næste spørgsmål hvorfor mandlige mail-skrivere bliver så personlige så snart de retter deres ytringer til kvinder, når de burde vide, at kvinder ikke bryder sig om det - og helt naturligt blive kede af det, ja dybt sårede, når og hvis man rammer dem direkte på store personlige tab - uden at vise ringeste medfølelse. Her må man for det første gøre sig fuldstændigt klart at de 'sociale' medier lægger op til anonymiteten og dermed gør det både nemt og naturligt at ytre sig uden tanke på virkningen på den person man kun kender fra tv og internettet, men aldrig møder personligt - ansigt til ansigt i den reale verden. Medier som Facebook kaldes naturligvis 'sociale' fordi de letter adgangen til andre, men de er dybt asociale, fordi de til forskel fra rigtige breve eller seriøse debatindlæg i de trykte medier kan være anonyme eller skrevet under falsk navn og derfor af hovedparten af de skrivende selv kan opfattes som værende lutter spas og spøg som ingen bør tage højtideligt. Gør man det alligevel er man et klynkehoved.

Men straks melder sig det afgørende spørgsmål hvorfor er det kommet dertil at disse nye medier, der er blevet så populære i kraft af deres tilgængelighed og ansvarsfrihed (politiet bliver jo først blandet ind, hvis man kommer med specifikke døds- eller bombetrusler), har medført et så voldsomt fald i debatniveauet at det er rimeligt at tale om en dekadence der fuldstændigt er ved at spolere den ægte og seriøse dialog mellem forskellige mennesker og dermed også ødelægge demokratiet?

Det er der efter min mening kun ét svar på og det er at oplysningsniveauet slet ikke har kunnet følge med den teknologiske udvikling, fordi hverken flertallet af almindelige borgere eller flertallet af politikere, kommentatorer og videnskabsfolk forstået nogetsomhelst af den dybdepsykologi og den konsistensetik vi råder over.



Til dybdepsykologiens allerstørste opdagelser hører erkendelse af at alle mennesker har to psykiske grundprocesser, primærprocesserne der er medfødte, førsproglige og har stærke følelser der er uden for kontrol, og sekundærprocesserne der er tillærte og bygger på sprog, logik og ret vage, men til gengæld stabile følelser og forestillinger. De sidste er helt uundværlige for menneskets tilpasning til samfunds- og kulturlivet. Men det er de første der giver meningen med det hele og samtidigt de største oplevelser.

Dernæste har dybdepsykologien for mere end hundrede år siden opdaget at mennesket er i besiddelse af et 'jeg' der skaber, udvikler og befæster sin identitet gennem brugen af sekundærprocesserne, tilpasningen og muligheden for magt. Men hvert menneske rummer samtidigt en indre helhed, af jungianerne kaldt 'selvet', men af andre 'totalpsyken', fordi den omfatter alle psykiske processer, men i modsætning til jeget ikke behøver konstant at hævde sig selv, skaffe sig ret altid eller polemisere mod andre. At være sig selv eller komme til sig selv skal her forstås som at slippe det snævre jeg til fordel for det langt større og mere åbne selv. Det kaldes også jegets relativisering.

Bruger man disse begreber til analysen af ovennævnte hademails, så er det indlysende, at det hele vejen igennem er de hadende mailskriveres yderst snævre og lukkede jeg'er der uden omtanke polemiserer mod alle anderledes tænkende for at hævde sig selv og nedgøre de andre - og som hverken har ringeste forståelse eller ringeste medfølelse med modparten. Det siger også sig selv, at det for det meste, men ikke udelukkende er unge mennesker eller lavt uddannede mennesker der driver denne polemik og foragt, men det spiller i disse år også ind at medierne gør det muligt at lege ansvarsfrit barn langt længere op i årene end tidligere, og at der tilsyneladende er gået helt agurk i selve den refleksionsmulighed som alle mennesker ellers fødes med i og med at de til forskel fra dyrene har en bevidsthed og et sprog der gør det muligt at rette blikket indad så vel som udad.



Man kan også metaforisk sige at der er gået svamp i moralen, men en af grundene hertil er at den almindelige oplysning og kritiske sans har undergravet gammeldags, snæver autoritetsmoral. Det betyder at ingen længere retter sig efter autoriteter, men gør som det passer dem. Men nihilismen gjorde den fatale brøler at sige blankt nej til moralens begrundelse i autoritet, guddommelighed eller hellige skrifter, men samtidigt postulere at mennesket ikke er bundet af noget som helst og derfor kan gøre helt som det passer ham eller hende.

Nihilisterne og deres nutidige eftersnakkere af æstetikere, postmodernister og nydelsesmennesker har ikke opdaget at mennesket psykisk set er indrettet sådan at det er forpligtet til altid at bevare den indre konsistens, dvs den indre (psykiske) overensstemmelse mellem alle sider af psyken, herunder såvel primærprocesserne som sekundærprocesserne, jeget og selvet. Denne etik kaldes konsistensetik, og dens fundamentale regel er at mennesket kun kan bevare sin indre konsistens ved at sørge for overvægt af de gode i livet, og det gode vil igen ganske enkelt sige varme følelser og varme tanker.

Det gør derfor en kæmpe forskel i hvert enkelt menneskes personlige udvikling om det bruger sproget til at skabe forståelse med andre mennesker gennem varmt møde, varmt nærvær, varmt fællesskab og varme følelser og tanker - eller bruger det til at skabe had, ringeagt og forvirring, afstand og kulde.

Det er fornuftigt at have gode regler for omgang og kommunikation mellem mennesker, men stillet over for en så massiv mobbekultur og hadekultur i ytrings- og underholdningsfrihedens navn som vi ser i øjeblikket og som synes at rette sig allermest mod kvindelige politikere der så at sige er tvunget til at ytre sig offentlige om alle de politiske og tit kontroversielle spørgsmål, så er det ikke nok med moralisering eller snak om ønskelig ændring af mobbekulturen. Folk i almindelighed skal fra skolealderen være fortrolige med dybdepsykologiens og konsistensetikkens mekanismer for at kunne drage omsorg for en overvægt af de varme følelser og forestillinger der alene kan sikre de eneklte mennesker og de enkelte fællesskabers indre konsistens og bærekraft. Og denne indsigt og fortrolighed nås ikke uden konstant øvelse og konstant møde med andre mennesker.

Ejvind Riisgård



Link til udsendelserne på DR:
1. udsendelse med Johanne SchmidtNielsen
2. udsendelse med Zenia Stampe
3. udsendelse med Özlem Cekic



Relevante artikler på Jernesalt:

Sprogpsykologisk aksiom
De psykiske fundamentalkræfter  (2.4.09.)
De psykiske grundprocesser
Jeget og selvet
Selvet - sjælen - ånden
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi
Det aggressive menneske om Anthony Storrs dobbelte aspekt og dets følger

Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
  (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens)
Etik og eksistens   essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens
At være et jeg eller et selv, det er spørgsmålet  (22.2.11.)
At være fremmed eller hjemmehørende er et etisk spørgsmål  (4.2.11.)

Er alt virkeligt liv møde?  (24.3.10.)
Kan det gode menneske blive for godt?  (4.9.09.)
Hvor kommer det onde fra?   - Er mennesket ligefrem ondt af natur?  (23.3.05.)
Troen på det ubevidste i mennesket som noget godt  (11.12.05.)
Ansvarlighed  (10.1.07.)
Ydmyghed og jeg-relativisering  (30.5.07.)

Sandheden og den dobbelte virkelighed  (4.12.06.)
Dannelsens hemmelighed og udfordring  (20.9.04.)
Gives der mon en almengyldig etik?   7.3.04.

Artikler om Etik
Artikler om Psykologi
Artikler om Eksistens
Artikler om Samfund
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal