Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - sfformand2012AV

ARTIKEL FRA JERNESALT - 17.10.12.

SF's nye formand og muligheder

Socialistisk Folkepartis urafstemning om formandsposten endte i lørdags med sikker sejr til det 52-årige, i offentligheden forholdsvis ukendte folketingsmedlem Annette Vilhelmsen. Hun fik 2/3 af de afgivne stemmer mod 1/3 til modkandidaten, den 29-årige sundhedsminister Astrid Krag. Og dette resultat svarede nøje til meningsmålingerne forud. Formandsvalget var afledt af den udskældte Villy Søvndals meget overraskende udmelding i begyndelsen af september om sin højst utidige tilbagetræden - kun et år efter valget der bragte SF i regering med Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager og således isoleret set opfyldte hans eget projekt fuldkomment. Kritikken er siden haglet ned over både partiet og formanden, fordi de fleste af vælgerne og medlemmerne har følt sig frustrerede over de politiske resultater af regeringsdeltagelsen. Især den tabte betalingsring, skatteforliget med Venstre og den af S og R ufravigteligt fastholdte, langsigtede dagpengereform har været for meget for partiets håbefulde tilhængere. Reaktionerne blev ikke blot skuffelse, men vrede og hård kritik. Formandsvalget blev derfor ikke et valg mellem to kandidater der stod lige, men mellem en minister der var helt på linje med Villy Søvndal og den ligeledes udskældte skatteminister Thor Møger Pedersen og et menigt folketingsmedlem der repræsenterede kritikken og oppositionen i det gennem et helt år topstyrede parti. Og resultatet var givet på forhånd. Proteststemmerne var i stort overtal.

I debatterne forud for afstemningen viste kandidaterne i grunden ikke den store principielle uenighed. Astrid Krag måtte indrømme at ledelsen ikke havde kommunikeret godt nok med baglandet, og Vilhelmsen forsikrede at hun ville samle partiet, kæmpe for SF's profil og mærkesager, men iøvrigt forblive i regeringen og acceptere det regeringsgrundlag som Thor Møger havde forhandlet på plads med socialdemokraterne og de radikale og som navnlig de radikale ikke under nogen omstændigheder ville fravige. Det var på forhånd fuldstændigt klart for alle parter, at hvis den nye ledelse i SF ikke ville acceptere regeringsgrundlaget, måtte partiet forlade regeringen - og det mente Søvndals og Møgers kritikere trods alt ikke ville gavne mest.

Resultatet af Vilhelmsens valg blev derfor i første omgang at hun blev inviteret til møder søndag og mandag med statsminister Helle Thorning-Schmidt og økonomiminister Margrethe Vestager på Marienborg. Her blev hun grundigt sat ind i regeringsgrundlaget, vilkårene for regeringssamarbejdet og situationen i almindelighed. Der var ikke tale om egentlige forhandlinger, eftersom regeringsgrundlaget ikke var til diskussion overhovedet. Men mødet blev erklæret godt, fordi parterne fik lært hinanden at kende. Atmosfæren var god - og der blev, kom det frem, både tid til grin og bordtennisspil. Det siger sig selv at Vilhelmsen er umiddelbart stærkt handicappet ved ikke som Søvndal i flere år at have været tæt på Helle Thorning og i hvert fald også et år tæt på Margrethe Vestager. Thorning og Vestager kunne have tilladt sig at forlange simpel indordning af Vilhelmsen under regeringsgrundlaget (det ville Per Hækkerup have gjort, om nødvendigt med stokkemetoder!). De valgte i stedet begge den fornuftige diplomatiske løsning der rækker frem, nemlig at komme på ordentlig talefod med den nye samarbejdspartner og give tid til etableringen af gensidig tillid. Det er ikke til at vide om Astrid Krag havde fået nøjagtigt samme flotte tilbud, hvis hun havde vundet formandskampen. Det er iøvrigt heller ikke til at afgøre om det ville have gjort en forskel om den nye formand havde været en mand. Det ser i hvert fald ud til at passe både Thorning og Vestager at det blev en kvinde med passende gratie der vandt SF's formandsvalg.

Annette Vilhelmsen levede i alle henseender op til kravene og forventninger. Hun er sikker i både sin stil og sine mål og meninger. Hun har nok i valgkampen været ude med bemærkninger om at regeringsgrundlaget skulle udfordres, men hun har klogeligt svaret på efterfølgende spørgsmål fra journalisterne, at man kan forstå ordet udfordre på forskellig vis. Hun vil ikke på nuværende tidspunkt kræve regeringsgrundlaget ændret, men ser muligheder for fortolkninger og initiativer i det, og det er dem hun vil forfølge. Lidt mere uforsigtigt har Vilhelmsen været i spørgsmålet om regeringens finansmodeller, som finansministerens og -ministeriets embedsmænd bruger som regnemetode i alle oplæg til forhandlinger. De er vitterligt - trods objektive og indiskutable data - ikke hævet over politisk kritik. Men kritikkerne skal stå tidligt op for at kunne hamle op med embedsmændene. Prøven på SF's muligheder kommer til at stå sin prøve, når finanslovsforhandlingerne for alvor kommer i gang.



I anden omgang er Annette Vilhelmsen blev optaget i regeringen som erhvervs- og vækstminister og medlem af det centrale koordineringsudvalg. Hun afløste Ole Sohn som erhvervsminister, og der var ingen problemer ved overdragelsesforretningen i ministeriet i Slotsholmsgade, eftersom Sohn på forhånd havde bebudet sin udtræden af politik efter valgperiodens udløb og dermed stillet sig til rådighed for en ministerudskiftning. Sohn har ikke direkte fejlet som minister, men han har ikke haft den rolle i partiet han tidligere havde som kompagnon med Søvndal - og der er vist mange i partiet der ikke bryder sig om ham, bl.a. på grund af hans fortid som formand for DKP. Han skulle måske slet ikke have været ophøjet til minister, men Søvndal har været svag som leder. Han har vel ment at han skyldte Sohn en ministerpost, når lejlighed bød sig.

Anderledes forholdt det sig i skatteministeriet i Nicolai Eigtveds Gade på Christianshavn, hvor den i SF meget upopulære, for ikke at sige forhadte Thor Møger Pedersen blev afløst af partiets tidligere formand, den 61-årige Holger K. Nielsen, som støttede Vilhelmsen under hele formandskamp og som denne fornuftigvis ønskede inddraget i regeringen som sin rådgiver. Han har ikke været minister før og blev til manges undren forbigået af Søvndal for et år siden, men han nyder stor tillid i partiet, er en god og kompromisvillig forhandler, kan det politiske håndværk og kan i høj grad også medvirke til den udsoning mellem fløjene som er nødvendig. Han bliver regeringens ældste medlem, hvor Thor Møger med sine kun 27 år var den yngste. Og de to modsætninger kunne ikke dy sig for at udveksle et par spydigheder ved overdragelsesforretningen. Thøgers lå mest i gaverne der bl.a. omfattede et rosenkålhoved og et citat fra Aksel Larsen om at den politiker der ikke søger magt og indflydelse hellere burde dyrke kål.

Holger K. Nielsen fik sagt at Møger var en af de største begavelser han havde mødt - og nok skulle komme igen. Og det er værd at hæfte sig ved. For nok er der ingen som helst tvivl om Thor Møgers store begavelse, til gengæld er der netop grund til i mandens begavelse og meget unge alder at se hovedårsagen til at hans og Søvndals projekt gik galt i forhold til SF's bagland og vælgerskare. I bakspejlets synsfelt er man i hvert fald ikke i tvivl om at Søvndals ledelsesstil det sidste års tid har afsløret en forbløffende ringe forståelse for trægheden i en medlems- og vælgerskare der politisk og ideologisk har været bygget op i snævre begrebsrammer og med urealistiske målsætninger. Søvndal har så at sige valgt at trumfe sit projekt igennem mod alle odds - og har totalt forsømt den benhårde erkendelsesproces der skulle have ledsaget det, hvis det skulle have chancer for at lykkes. Og han er trods alt ikke uerfaren, men har mange år i politik på bagen. Og han er ikke akademiker af uddannelse, men folkeskolelærer, altså pædagog. Så hans blindhed er ret ubegribelig. Jf. iøvrigt mine tidligere analyser af Søvndal.

Men hvad Thor Møger angår er han ung og lynende intelligent og totalt blottet for erfaring fra andet end politik i ungdomsorganisationer og intellektuel leg med tal på universitet. Det var en fejl i sig selv fra Søvndals side at give Thøger den centrale rolle i regeringsarbejdet han faktisk fik - og det gjorde fejlen katastrofalt stor og uigenkaldelig at Søvndal så at sige slap ham af syne og lod ham fløjte ud af skattetangenterne det grønskollingen selv ville. Holger K. Nielsen sagde da også i sin afskedstale at politik er benhård, og at de sidste uger havde været hårde ved Thor Møger. Det er siden kommet frem at Møger har været udsat for omfattende mobning og hatespeaches på facebook, hvor folk som bekendt uden hæmninger kan få afløb for deres værste tanker og følelser og dermed ødelægge sund debat og sandt demokrati. Men man kommer trods alt ikke uden om at Thor Møger (og Søvndal) selv har været ude om det. De har mistet den ægte og nødvendige, frie kontakt med deres egne medlemmer - og det er i politik det samme som at de har mistet følingen med virkeligheden. Og det hævner sig altid.



Nu står Annette Vilhelmsen i den situation at hun skal rette op på alle fejl og skævheder og genskabe tilliden til partiet iblandt medlemmer og vælgere.

Hun ser ud til at have de bedste forudsætninger for det, men det bliver under alle omstændigheder et sejt træk, fordi regeringsgrundlaget ikke kan ændres en tøddel, finanslovsforhandlinger ligger i Bjarne Corydons faste hænder og sagtens kan ende med et forlig med Venstre og - sidst, men ikke mindst - tiden nærmer sig hvor rigtigt mange arbejdsløse mennesker mister deres ret til dagpenge på grund af dagpengereformens halvering af dagpengeperioden og i mange tilfælde heller ikke vil kunne få kontanthjælp. Den nye SF-formand må med andre ord sluge en god del af de kameler hun og alle Søvndal/Møger-kritikerne i partiet gik til kamp imod. Hun får først chancen for at sætte sit præg på regeringens politik engang i det nye år. Og det antydes af flere kommentatorer at det såmænd ikke er udelukket at der udarbejdes et nyt regeringsgrundlag om et års tid. Det vil være naturligt at opdatere det halvvejs inde i valgperioden. Og konjunkturudviklingen kan ligefrem gøre det påkrævet, eftersom intet tyder på at den økonomiske krise overståes inden da.

Det sjove er, at hele denne situation langt fra er håbløs for Vilhelmsen, for selve formandsudskiftningen og den lille ministerrokade giver faktisk ro i partiet i og med at protesterne nedefra har båret frugt og at det er rimeligt at give den nye formand respit til at sætte sig til rette og bygge sin indflydelse op den tid det tager. Som ny formand vil hun sandsynligvis først for alvor blive testet om et års tid, når også meningsmålingerne har vist om partiets nedtur fortsætter eller ej.

For regeringen betyder formandsskiftet i SF derfor i realiteten en ny start. Under den stigende uro i partiet så det efterhånden ud til at Helle Thorning og Margrethe Vestager ikke ville have haft noget imod at SF forlod regeringen. Men nu ser det ud til at de ser bedre muligheder for fælles fodslag mellem regeringens tre partier. Og det er ikke så ringe endda. Der er nogle i SF der skal vænne sig til den nye ledelse, og det bliver næppe svært. Men der er også enkelte socialdemokrater som Henrik Sass Larsen der skal vænne sig til at Thor Møger er ude af billedet. Og det bliver måske sværere..... især for dem der ikke kan tie med utidig kritik!

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links til

Socialistisk Folkepartis hjemmeside
Annette Vilhelmsens side under Folketinget
Erhvervs- og Vækstministeriet
Skatteministeriet



Relevante artikler på Jernesalt:

Formandsopgøret i SF - og Søvndals fatale brøler  (2.10.12.)
Villy Søvndal har også sejret ad helvede til!  (8.9.12.)
Mon dog Villy Søvndal vækkes af sin livsløgn?  (5.8.12.)
Søvndal retter det splittede SF ind under trussel om hele projektets fald  (28.6.12.)
Det politiske opbrud ses nu også i vælgeranalyserne  (30.4.l2.)
En kynisk Villy Søvndal skaffede sig tilslutning til sin strategi   (17.4.12.)
Konflikten i SF - og Søvndals voldsomme nedtur  (4.4.12.)
Endelig kommer der gang i reformarbejdet  (2.3.12.)
Farcen om betalingsringen  (23.2.12.)
Villy Søvndal går uden om den afgørende selverkendelse  (11.1.12.)
Ole Sohns fortrængninger nok engang  (28.11.11.)
Ole Sohn ikke en risiko, men et fortrængningsoffer  (8.11.11.)
SF's top frustrerer medlemmer og vælgere  (9.10.11.)

Helle Thorning vandt statsministeriet med dårligt resultat for S og SF  (16.9.11.)
S og SF fremlægger deres 2020-plan  (17.5.11.)
Villy Søvndal mon endt som moralist?  (24.4.11.)
Socialistisk Folkeparti på vej mod magten?  (25.4.10.)
S spiller højt spil med skatteudspillet med SF  (29.8.09.)
Bliver SF rygraden i en alternativ regering?   (13.8.09.)
SF bakker op om Søvndals målrettethed   (27.4.09.)

Hilsen til SF i anledning af 50-året  (14.2.09.)
SF styrker påny sin position  (18.8.08)
Villy Søvndal - hans verden, væsen og rolle  (19.05.08.)
Nye politiske teser - varm luft eller visioner?  (7.4.08)
Villy Søvndal ikke længere til at komme udenom  (7.3.08.)
Søvndal ny formand for SF  (28.4.05.)



Konsistensetikken  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
Etik og eksistens  
Folkelighed og intellektualisme  (20.12.06.)
Den herskende klasse efter 1970  (Jørgen S. Dich)

Valgets selvbedragere og visdomsfornægtere  (19.11.07.)
Valgets personpræferencer  (15.11.07.)
VK overlevede truslen fra NA  (14.11.07.)
Valg, værdier og borgerlighed  (11.11.07.)
Valget fortsat åbent - med Ny Alliance som afgørende   (6.11.07.)
Opbruddet i dansk politik en kendsgerning  (1.11.07.)
Folketingsvalget og dets perspektiver  (25.10.07.)

Aksel Larsen  (kort karakteristik)
Krag, standpunkterne, nederlaget og latterkoncilet
Latterkoncilet 



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal