Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - sende44jul

ARTIKEL FRA JERNESALT - dato


Er julesalmer i folkeskolen en uting?

I Danmark er vi så heldige at leve i et sekulariseret demokrati, og derfor er det en selvfølge at der ikke må finde kristendomsforkyndelse eller anden indoktrinering sted i folkeskolen. Den er i modsætning til privatskolerne beregnet for alle børn her i landet, uanset religiøst tilhørsforhold eller social status. Undervisningsbekendtgørelsen siger derimod at der skal gives saglig og neutral undervisning i religion på linje med undervisningen i historie, geografi, biologi og fysik. I denne forbindelse gives særlig grundig undervisning i kristendommen fordi denne nu engang gennem tusind år har været og fortsat er den mest dominerende religion i landet. Men de øvrige verdensreligioner hører til pensumet, fordi de betyder meget andre steder i verden, og derfor i sidste ende har indflydelse på den globale udvikling og kulturudveksling. Af disse verdensreligioner har islam på vore breddegrader fået en stigende betydning i kraft af indvandringen af muslimer til Vesteuropa. Et sammenstød mellem islam og kristendom har været uundgåeligt, fordi islam er en meget dogmatisk religion der ikke har tradition for sekularisering, men tværtimod for meget faste rammer for gudsdyrkelse, mens kristendommen i den protestantiske udgave i Nordeuropa har tilpasset sig den almindelige politiske og kulturelle sekularisering og har nedtonet gudsdyrkelsen uden for helligdagene og helligstederne.

På grund af den relativt skarpe modsætning mellem islam og kristendom er det i og for sig ret selvfølgeligt at helt almindelige danske juletraditioner som julesalmer kan blive en anstødssten for mange muslimer. Disse salmer har i modsætning til de almindelige julesange et betydeligt kristent islæt som må støde såvel muslimer som ateister med en dogmatisk indstilling, selvom salmerne faktisk slet ikke skal opfattes dogmatisk, men som al anden digtning tværtimod skal opfattes som symbolske eller mere præcist som mytiske udsagn. Ulykken er imidlertid at der i nutiden er blevet stadigt flere menneskere der ikke længere kender forskel på dogme og myte.

Da vi i folkeskolen forlængst har accepteret at forældre der af den ene eller anden grund ikke vil have deres børn i nærkontakt med religion kan få dem fritaget for den religionsundervisning der ellers blot skal være neutral oplysning, så gælder naturligvis også at de samme forældre kan holde deres børn væk fra deltagelse i skolerne traditionelle julegudstjenester. Men til gengæld er der ikke nogen mulighed for at holde dem fri af julesalmerne ved skolernes almindelige julearrangementer, hvis sådanne omfatter afsyngelse af julesalmer. Og det er stadigt tilfældet i flertallet af skoler uden for København, ligesom det fortsat er det i flertallet af private hjem.



Men nu har visse skoleledere fundet en udvej: de forbyder afsyngelse af de traditionelle julesalmer ved skolernes arrangementer. Og begrundelsen lyder at den slags er en form for forkyndelse eller indoktrinering - og den vil man ikke medvirke til. Pjat, siger den fornuftige undervisningsminister Christine Antorini. Julesalmerne hører med til den almindelige danske juletradition - og den kan alle deltage i uanset religiøst tilhørsforhold og uanset fortolkningen af teksterne. Undertegnede er principielt enig, men kan psykologisk sagtens forstå at der er såvel muslimer som ateister der får myrekryb af julesalmerne og vil havde deres unger fritaget for den tort det er bare at lytte til den slags irrationalitet.

Det grundliggende skæve og uheldige i hele denne holdning er imidlertid at man slet ikke fatter forskellen mellem dogme og myte, og det sørgelige ved undervisningsministerens afvisning af det nævnte forbud som pjat er desværre også at hun ser ud til heller ikke at forstå forskellen, eller at hun i hvert fald ikke benytter den ellers selvfølgelige lejlighed til at henlede opmærksomheden på den. Grunden er uden tvivl at det er de færreste mennesker i vort ellers oplyste land der ved noget om de psykiske grundprocesser, og derfor heller ikke fatter en brik af forskellen mellem dogmatisk tænkning og mytisk tænkning.

Den er ellers meget simpel. Den dogmatiske tænkning går helt og holdent på de psykiske sekundærprocesser som vi oplæres til gennem sprogtilegnelse og skoleundervisning og som først og fremmest er karakteriseret af brugen af begreber, sondringer og logik, mens den mytiske tænkning går på de psykiske primærprocesser som er medfødte og som er uden begreber, sondringer og logik og simpelthen ikke skelner mellem subjekt og objekt, mellem fortid, nutid og fremtid eller mellem fantasi og virkelighed. Der er frie associationer mellem alt muligt, men det mest karakteristiske er at der i vid udstrækning trækkes på arketypiske forestillinger. Disse er af kollektiv, universel art, og de er i modsætning til begreber af billedmæssig art og kan derfor være utroligt energiladede. Men det afgørende er at de i modsætning til ord og begreber ikke lader sig definere eksakt og derfor heller ikke kan gøres til genstand for dogmatisk brug og misbrug. De er inspirerende forestillinger der kan indgå i såvel religiøse som kunstneriske og alle mulige andre sammenhænge, men i princippet ligger hinsides dogmatisk og ideologisk brug.

Salmedigtning hører som al anden digtning principielt til denne ikke-dogmatiske og ikke-ideologiske anvendelse af de arketypiske forestillinger, og derfor er den ikke dogmatisk eller forkyndende, hvad der imidlertid ikke forhindrer dogmatisk og forkyndende fortolkning, men i så fald sker denne som ledsagende fænomen og ikke som en integreret del af den direkte oplevelse der er på linje med direkte oplevelse af kunst og musik. Forsøg på dogmatisk fortolkning skal selvfølgelig ikke tillades i skolen.

Forstår man først dette, er man ude over al snak om at afsyngelse af salmer i almindelig traditionelle julearrangementer skulle være forkyndende. Det bliver den kun, hvis en forkynder stiller sig op og anvender salmerne i sin forkyndelse. Forstår man først dette, forstår man også at ethvert forbud mod traditionel brug af julesalmer i den danske folkeskole eller enhver holden børn ude fra den, i realiteten er en forarmelse af nye generationer af skolebørn, fordi de netop mister forbindelsen til den kollektive underbevidsthed der kommer til udtryk i salmerne og som i realiteten er basis for al fri kreativitet i kulturen.

Julesalmerne hører med til dansk juletradition - uanset hvad de enkelte børn og voksne måtte mene om religion i almindelighed og kristendom i særdeleshed. Den fritænkeriske eller ateistiske aversion imod dem er lige så misforstået som den muslimske. Den er dybest set udtryk for total mangel på forståelse for et så fundamentalt træk ved alle kulturer og al individuel psykologi som den mytiske tænkning.

Peer Sendemand



Henvisninger:

Peer Sendemands rubrik: Klik



Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)
Meningen med livet - helhedsrealistisk set  (5.11.09.)

Jul og krise 2008  (23.12.08.)
Himmel og helvede  (24.3.08.)
Fred på jorden og krig i menneskene  (24.12.06.)
Sandheden og den dobbelte virkelighed  (4.12.06.)
Lykke og velstand er to ting  (24.11.06.)

De psykiske fundamentalkræfter  (2.4.09.)
De psykiske grundprocesser
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi  (16.4.06.)
Helhedsrealismens fortrin  (5.3.06.)
Hellig krig eller hellig ånd?  (26.2.06.)
Religion, humor og tragedie  (19.02.06.)
Slip dogmerne - og gør jer fri!  (14.02.06.)
Humor og religion i værdikampen  (4.2.06.
At blive som barn påny - Er forestillingerne om barnesjælen blot romantisk?  (24.12.05.)



Artikler om Samfund
Artikler om Psykologi
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal