Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - Schüssel

ARTIKEL FRA JERNESALT - 26.11.02.


Schüssels valgsejr

Valget i Østrig søndag den 24. november 2002 var en jordskredssejr til den siddende konservative kansler Wolfgang Schüssel og hans Østrigske Folkeparti (ÖFP) og blev dermed en kæmpeoverraskelse for meningsmålingsinstitutterne der alle havde spået dødt løb mellem de konservative og socialdemokraterne. Schüssel fik 42,3 % (+ 15,36 %) af stemmerne. De konservative blev dermed for første gang i 35 år Østrigs største parti. Socialdemokraterne (SPÖ) under den sympatiske, men lidet karismatiske Alfred Gusenbauer måtte nøjes med 36,9 (+3,75 %).

Det andet hovedresultat var kæmpenederlaget for Jörg Haiders Frihedsparti (FPÖ), der dumpede fra 26,91 % ned til 10,16 %. Selv i Haiders egen delstat Kärnten reduceredes partiet så betragteligt fra 38,62 % til 24,08 %, at hovedpersonen skuffet og bitter bebudede sin afgang som Landeshauptmann. Om han virkelig vil følge sin indskydelse, er ikke til at vide. Endnu mindre om han også vil forlade landspolitikken, og det ville ellers være den helt store lettelse. Men den ungdommelige, stadig drengede Haider er og bliver uberegnelig.

De Grønne under professor Alexander van der Bellen (der tilfældigvis har et navn der passer til temperamentet) kunne notere en beskeden fremgang fra 7,40 til 8,96 %, men er stadig kun fjerde største parti i Østrig, og det mindste af dem der kom i rigsdagen. De Grønne nåede ingen af deres erklærede mål: at fordoble vælgertilslutningen, at blive tredje største parti eller at forhindre en Schüssel-regering. Modsat Gusenbauer trak van der Bellen dog stemmer til partiet i kraft af sin personlige tiltrækning som indædt og fremfusende oppositionspolitiker.

Teoretisk er der mulighed for tre regeringskoalitioner:

1) ÖVP kan gå i koalition med De Grønne, men det må betragtes som meget usandsynligt, fordi det ville være svært både at finde et fælles regeringsgrundlag og at undgå så stor uro i van der Bellens bagland, at en sprængning i løbet af ganske kort ville kunne udelukkes.

2) ÖVP kan danne koalition med SPÖ, men denne store koalition har været prøvet før, endda gennem mange år, og er en meget dårlig idé. Den strider principielt mod demokratiets ånd om tilstedeværelsen af alternative muligheder, og den tidligere koalition var de facto den direkte årsag til, at de to partier gik så meget tilbage ved valget for tre år siden. FPÖ fik derved forærende chancen for efter 26 års støt vækst endeligt at få den indflydelse der kunne bryde det gamle mønster. I givet fald vil en sådan koalition påny give FPÖ mulighed for gratis comeback, og det er næppe hvad hverken Schüssel eller Gusenbauer drømmer om.

Gusenbauer har allerede understreget, at de østrigske socialdemokrater vil være tro mod hvad de gik til valg på - modsat deres tyske kolleger, som da også blev trukket ind i valgkampen af Schüssel som det store skræmmebillede på kynisk vælgerbedrag. Gusenbauer vil derfor foretrække oppositionsrollen indtil næste valg. Men han vil selvfølgelig som alle øvrige partier sige ja til de sonderende samtaler Schüssel nu indkalder til - og formentlig også føre ansvarlig oppositionspolitik.

3) ÖVP kan igen danne regering med FPÖ, således at den nuværende koalition fortsætter men i givet fald med andre ansigter og væsentlig mindre indflydelse for FPÖ.

Alt taler for at Schüssel stille og roligt vil fortsætte sin afprøvelse af FPÖ's regeringsduelighed og pålidelighed - ganske som Fog Rasmussen i Danmark afprøver Dansk Folkepartis. Han vil ikke - som hævdet af bl.a. polititologen Anton Pelinka i Der Spiegel - omfavne FPÖ til døde, men inddrage dem i en fortsættelse af den hidtidige og for landet nødvendige fornyelsesproces.

FPÖ's egen stillingtagen bliver det springende punkt. Haiders definitive afgang fra landspolitik ville være det bedste signal om partiets vilje til igen at prøve koalitionens store udfordringer. Men personspørgsmål kan også blive afgørende, eftersom den nuværende partichef, socialminister Herbert Haupt på forhånd har udelukket, at han vil sidde i regering med sin tidligere partifælle, nu fratrådte finansminister Karl-Heinz Grasser. Denne meget kompetente og populære politiker, som sammen med to andre ligeledes fornuftige partifæller forlod regeringen og FPÖ i protest mod Jörg Haiders utidige indblanding i deres politik, har Schüssel i sit geniale skaktræk på forhånd lovet finansministerposten i sin nye regering. Det ved Herbert Haupt, men han er fornuftig nok til alligevel at sige, at han ikke udelukker en koalition mellem ÖVP og FPÖ, men altså blot sin egen deltagelse i den.

Selve den politiske substans spiller naturligvis også en afgørende rolle, ikke mindst for den meget grundige og realistiske Wolfgang Schüssel, der heller ikke i 1999 lod sig spise af med tomme løfter fra partneren. Han vil denne gang uden tvivl stille endnu strengere krav til FPÖ om fuld ministeransvarlighed. Han vil gerne geninddrage FPÖ i sin borgerlige reformering af det indtil 2000 alt for socialdemokratisk dominerede og ledede østrigske samfund, men han kræver realitetssans og økonomisk ansvarlighed. Og så ønsker han det lange seje træk, der kan føre dyberegående ændringer med sig, men som ikke appellerer umiddelbart til primitive følelser af den art Haider har for vane at spille på. Han er desuden - modsat FPÖ - ubetinget tilhænger af EU og EU-udvidelsen mod øst - og ser endog gerne Østrig bryde med den hidtidige neutralitetspolitik og søge medlemskab af Nato.

Schüssel er en mester i at udarbejde præcise og bindende regeringsaftaler og vil uden tvivl stille FPÖ over for krav om garantier for politisk ansvarlighed, således at historien med obstruktion af FPÖ's egne kompetente ministre fra partiapparatets eller partiformandens side ikke vil kunne gentages foreløbigt. Kravene er ikke anderledes end hvad enhver anden fornuftig regeringsleder til hver en tid vil forlange af enhver af sine koalitionspartnere. Men de er absolut nødvendige over for et stadigt udisciplineret og nu også frustreret parti som FPÖ. Man kan ikke bygge langsigtet politik på partier hvis kompente regeringsmedlemmer gang på gang modarbejdes af deres bagland. Man kan slet ikke, som de sidste tre års østrigske historie har vist, lave en holdbar regeringskoalition med et parti, hvis relle formand end ikke er medlem af rigsdagen, men kan sidde frit som konge i sin hyggelige delstat og brygge intriger sammen mod sine egne repræsentanter i regeringen i Wien.

Som også dansk historie har vist, kan man ikke komme heldigt fra at have en partiformand som Fremskridtspartiets genvalgte Mogens Glistrup til at sidde uden for Folketinget og bestemme, hvilken politik hans partis egne folketingsmedlemmer skal føre. Man kan heller ikke som i sin tid VS få praktisk politik til at fungere med en folketingsgruppe der skal rette sig efter sin teoretisk og ‘idealistisk' indstillede hovedbestyrelse. Og hos socialdemokraterne har man derfor også straks efter Poul Nyrup Rasmussens bebudede afgang som formand kunnet afvise idéen om at gøre en borgmester der ikke er medlem af folketinget til ny formand.

Hvad regeringsforhandlingerne i Østrig ender med, er ikke til at forudsige, men det kan forudsiges, at forhandlingerne vil tage lang tid på grund af situationens komplicerede art og Schüssels vanemæssige grundighed. Denne mand havde allerede i 1999 fordelen af et usædvanligt roligt temperament, der gør det umuligt at slå ham ud af kontrol. Han er faktisk også et musisk menneske, hvad der også er en fordel. Han har sans for timing, rytme og tempo. Hertil kommer nu i 2002 fordelen af at være fri for de udemokratiske metoder der både i indlandet og i udlandet blev taget i anvendelse for tre år siden for at forhindre den nydannelse i Østrig der var tiltrængt og som vælgerne faktisk gav ÖVP og FPÖ mandat til.

Som bekendt var der særligt i det socialdemokratiske Wien voldsomme og hadske demonstrationer af både socialdemokrater, grønne, arbejdere, kunstnere og intellektuelle, der ikke ville tolerere at der blev rørt ved deres privilegier. Ligesom der var voldsomme og hadske EU-sanktioner fra overvejende socialdemokratiske, men i alle tilfælde stærkt moraliserende statschefer med de spanske, portugiske, danske og svenske statsministre i spidsen. En latterlig reaktion, som statscheferne også hurtigt kom til at fortryde, da det viste sig, at aktionen var nytteløs og efterhånden løb ud i sandet - men de selv havde glemt at gøre sig mindste tanke om, hvordan man kom ud af den igen uden at tabe ansigt.

I år vil der ingen protester eller sanktioner blive. Oppositionen har lovet saglig kamp (fordi alt andet vil give bagslag). Fagforenings- og arbejdsgivercheferne har bebudet normale relationer til den regering der måtte komme. Normalitet er i det hele taget hvad der kendetegner den politiske situation i Østrig i dag. Også EU kan ånde lettet op med hensyn til den forestående udvidelse mod øst. Og Nytårsballet i Wien vil sikkert blive endnu mere festligt end det længe har været. Man vil nok ikke opleve afbud fra noget indbudt udenlandsk statsoverhoved eller nogen østrigsk partileder. Selv præsident Klestil, der for tre år siden gjorde hvad han kunne for at forhindre sin partifælle Wolfgang Schüssel i at danne regering, kan ånde lettet op og træde dansen med fri wienerisk manér.

Valget i Østrig var en sejr for kansler Schüssel, men også for demokratiet og fornyelsesprocessen. Det ender muligvis med en mindretalsregering, der må klare sig igennem fra sag til sag, og følgelig vil kunne blive væltet på tilfældigheder. Men FPÖ vil næppe risikere at vælte den før de er kommet til hægterne igen om et par år. Og allerede da er fornyelsesprocessen kommet så langt, at Østrig er og bliver et helt andet politisk landskab end før 2000.



Links til østrigske medier:

Der Kurier
Der Standard
Salzburger Nachrichten
ORF



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion  


utils postfix clean
utils postfix normal