Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - Saddam

ARTIKEL FRA JERNESALT - 15.12.03.


Saddam Hussein fanget

Nyhederne søndag den 14. dec. blev helt domineret af det gode budskab om tilfangetagelsen lørdag aften af Iraks mangeårige brutale diktator - skjult i et hul tre meter under jorden ved en landejendom tæt ved hjemegnen i Tikritområdet.

Kl. 12.15 kunne den civile amerikanske administrator i Irak Paul Bremer meddele pressekorpset i Bagdad og den hele verden via CNN de tre umisforståelige ord:

We got him

Kort efter blev der vist videooptagelser fra den første lægeundersøgelse af Saddam Hussein. Og vi så billedet af en let genkendelig, men træt og opgivende mand med langt hår og skæg - senere dog klippet og barberet, så han slet ikke var til at tage fejl af. Han lignede sig selv, men var tydeligt ældet på disse 8 måneder på flugt. En dna-prøve skal have bekræftet den fangnes identitet, men ved tilfangetagelsen tilkendegav han også uden videre hvem han var.



Selvom han havde en revolver på sig overgav han sig uden mindste modstand. Skønt han med jævne mellemrum under hele krigen, på de kendte båndoptagelser som arabiske tv-stationer velvilligt bragte, har opfordret sine landsmænd til at kæmpe til den bitre ende, og dermed i realiteten fået hundredvis af sine tilhængere til at ofre livet for sin sag, så ofrede han ikke sit eget liv. Og det ligger der stor betydning i.

Det er mandag eftermiddag blevet oplyst, at Saddam Hussein i sit skjulested var i besiddelse af nogle dokumenter, der har ledt amerikanerne til yderligere arrestationer af vigtige oprørsledere i Bagdad. Så forhåbentlig bliver de efterhånden alle kredset ind.

Men skønt tilfangetagelsen af diktatoren er en triumf for præsident Bush og hele hans koalition, der som bekendt ikke blev undt de allierede i 1945 da det gjaldt kampen mod Hitler - så er sejren endnu ikke i hus. For sålænge der stadig er særdeles effektive og hensynsløse modstands- og terrorgrupper tilbage i Irak og Mellemøsten vil de blive ved med deres terror og formentlig endda eskalere den i de nærmeste uger. Allerede i døgnet efter offentliggørelsen af Saddam Husseins overgivelse har der været alvorlige terroranslag mod specielt irakiske politistationer i Bagdad. Og det vil vi komme til at se mere til i de følgende dage.



Terroristerne i Mellemøsten er først og fremmest kendetegnet af et glødende, fuldstændigt destruktivt og upåvirkeligt had til amerikanerne og de vestlige værdier, og de har bogstaveligt talt ingen anden mening med deres liv tilbage end at skabe størst mulig ødelæggelse og frygt omkring sig - også selvom det koster dem selv livet. Men de tror jo de bliver martyrer gennem deres destruktivitet - og en sådan tro er i sig selv det stærkest tænkelige bevis på at der er vanvid - mangel på simpel realitetssans - på spil i deres psyke.

Udover den næsten daglige terror i Irak, så er de regelmæssige terrorhandlinger i Israel også stadig et problem - ligesom de nylige to isolerede, men grove tilfælde af kynisk terror i Istanbul, der kun gik ud over uskyldige civile tyrkere. Som terroren i Moskva og Tjetjenien har den kun et hovedformål, nemlig at skabe frygt. Og det lykkes til en vis grad, men heldigvis også kun til en vis grad, for livet går de fleste steder videre på trods af terrorrisikoen.

For Iraks vedkommende er det en forudsætning for at kunne minimere risikoen for fortsat terror inden for den nærmeste tid, at man ud over Saddam Hussein også fanger hans næstkommanderende og formentlige faktiske organisator eller koordinator af modstanden mod amerikanerne. For intet tyder på, at Saddam Hussein selv har været i stand til at koordinere nogetsomhelst. Han har af sikkerhedsgrunde ikke haft kommunikationsudstyr på sig. Men der er næppe heller tvivl om at amerikanerne nu vil intensivere jagten på de øvrige Saddam Hussein-folk.

Tilfangetagelsen af Saddam Hussein kan dog godt allerede nu betegnes som et vendepunkt i Irakkrigen, fordi den gør det fuldstændigt klart for alle - venner som fjender - at Saddam Hussein er en færdig mand som diktator og politiske leder, og at han med garanti aldrig vil få lov at vende tilbage til magten. Formentlig kommer han for en irakisk domstol og vil blive dømt til døden og henrettet inden for overskuelig tid.

Den vanskelige genopbygning af Irak vil fortsætte - med regelmæssige tilbageslag på grund af ny terror, men alligevel støt og roligt i den rigtige retning, der vil muliggøre øget sikkerhed og velstand for et flertal af irakere samt landets gradvise overgang til selvstændigt styre.



Ydmygelsen af Saddam Hussein som en fange der overgav sig uden kamp efter at være blevet fundet under de mest usle forhold man kan tænke sig for en mand der for kun 8-9 måneder siden levede sit liv i overdådig luksus i sine flotte palæer, rammer dybt i den sårbare muslimske stolthed - ikke blot hos hans irakiske landsmænd og tilhængere, men hos alle de millioner af muslimer der har set ham som selve symbolet på sand irakisk modstandsånd mod den amerikanske politik, de vestlige værdier og demokratiet.

Men det er typisk at denne ydmygelse nu af visse muslimske kommentatorer bebrejdes amerikanerne. For det er de selvsamme kommentatorer der vedblivende har støttet Saddam Hussein og hans kamp ud fra det hovedsynspunkt, at alt hvad amerikanerne foretog sig var et anslag mod den muslimske verden og stolthed. En egyptisk kommentator lagde ikke skjul på denne holdning, og også Al-Jazzeras danske korrespondent, Osama al-Hababeh, har udtalt sig i samme retning. Han finder det blandt andet selvmodsigende at Danmark deltager i Irak-krigen, men samtidig går ind for demokrati, og siger nu også, at ydmygelsen af Saddam Hussein kun vil øge hadet til amerikanerne.

Der er her tale om en så hårrejsende begrebsforvirring og realitetsbenægtelse, at argumenter slet ikke tæller. Det gør kun de midler der konkret-fysisk fører til forandringer i et land som Irak og som fjerner den diktator og hans håndlangere der modsætter sig demokrati. Der er jo slet ikke tale om at USA eller den øvrige koalition vil påtvinge irakerne eller andre folk i Mellemøsten vestligt demokrati - for det kan af gode historiske grunde ikke lade sig gøre - men derimod om at give dem mulighed for selv at indlede og gennemføre en demokratiseringsproces som overordentligt mange af dem selv - ikke mindst i middelklassen - brændende ønsker sig efter mange års undertrykkelse, og som i det lange løb vil gavne alle og i sidste ende også give mulighed for fredelig sameksistens med andre lande, først og fremmest Israel.

Men det er præcis dette de mange antiamerikanske fanatikere blandt muslimerne ikke ønsker. Derfor gør de alt for at modarbejde skridt i denne retning, bl.a. ved at misinformere den muslimske befolkning gennem medierne, skabe rygter der bygger på løgne om faktiske forhold og i det hele taget at benægte kendsgerninger der tvinger til selverkendelse. Men selverkendelse i store dele af den muslimske befolkning er nødvendig for at komme videre. Derfor er tilfangetagelsen og den offentlige videovisning af Saddam Husseins modstandsløse overgivelse et vigtigt signal til befolkningen. Et vigtigt led i den nødvendige desillusionering af de vildførte dele af de muslimske befolkninger.

Og derfor var Irak-krigen fuldt berettiget. Krig i sig selv løser ikke noget politisk problem, men den kan være eneste vej for at komme frem til den nødvendige erkendelse af at had, terror, diktatur og andet magtmisbrug i det lange løb kun fører til nederlag.



Senere artikel:

Død over Saddam Hussein?  (25.12.03.)

Tidligere artikler:

Bush's vision om Mellemøsten  (10.11.03.)
Terrorismens sande ansigt  (30.10.03.)
Sikkerhedsrådet enige om Irak  (18.10.03.)
Tilbageslag i Irak  (22.8.03.)
Irakkrigen ubegrundet?  (8.8.03.)
Fred og demokrati i Mellemøsten?  (23.6.03.)
FN-sanktionerne mod Irak ophævet  (24.5.03.)
Det ulykkelige Saudi-Arabien?   (16.5.03.)
Had og demokrati  (30.4.03.)
Arabisk desillusionering  (16.4.03.)

Irakkrigens mål og midler  (7.4.03.)
Irakkrigens første uge  (27.3.03.)
Fra snak til aktivt indgreb  (18.3.03.)
FN's dilemma  (16.02.03.)

Saddam Hussein, USA og FN  (9.2.03.)
Afgørelsen nærmer sig  (31.1.03.)
Krig mod Saddam Hussein?   (26.1.03.)
FN 's resolution mod Irak  (8.11.02.)

Arafat - et spørgsmål om tid?  (25.9.02)



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion  


utils postfix clean
utils postfix normal