utils prefix normal JERNESALT - radikale2020

ARTIKEL FRA JERNESALT - 7.6.11.


De radikales 2020-plan

Det mest bemærkelsesværdige ved den politiske situations udvikling i Danmark de sidste måneder er uden tvivl Det radikale Venstres ny-placering i billedet. Partiet valgte efter VK-regeringens tiltræden i 2001 i stærk kontrast til sin hidtidige, indgroede kompromissøgende linje en ekstremt idealistiske holdning til indvandrerne og placerede sig dermed yderst til venstre på den gængse venstre-højre-skala. Men nu hvor valget er kommet nærmere og nærmere, og statsminister Lars Løkke Rasmussen samtidigt har søgt flertal for en langsigtet økonomisk politik der kunne holde til 2020, har partiet med Margrethe Vestager i spidsen meget overraskende valgt at gå ind i forlig med VK-regeringen og Dansk Folkeparti om en tilbagetrækningsreform uden hensyn til den konsekvente modstand fra socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti, og dette på trods af at Vestager fortsat entydigt tilkendegiver at hun efter valget vil pege på Helle Thorning-Schmidt som statsministerkandidat.

Alt i alt har dette betydet at partiet er rykket frem i meningsmålingerne og derfor står stærkere end nogensinde og efter alt at dømme vil blive 'kongemager' når stemmerne er blevet talt op. Det har overflødiggjort Liberal Alliance og Kristendemokraternes Per Ørum Jørgensen (og andre løsgængere) der ikke opnår genvalg. Og det har sat S og SF i en alvorlig klemme. De kan efter alt at dømme danne regering efter valget, men må gøre det på de radikales betingelser - og det vil først og fremmest sige på den betingelse at den ansvarlige, borgerlige økonomiske politik i store træk vil komme til at gælde.

Overraskelsen over de radikales tilbagevenden til sin gamle filosofi om "det samarbejdende folkestyre" på tværs af partiskel af klassemæssig eller ideologisk art, har været så stor, at nogle ikke kan se andet end taktik bagved. Eksempelvis taler statsministeren om risikoen for en gøgeungeeffekt, dvs risikoen for at den regering der direkte eller indirekte gør sig afhængig af de radikale før eller siden ender med at blive smidt ud af reden. Det er ikke pænt tænkt om de radikale, men viser den typiske holdning at man fortsat ikke er tryg ved et parti der tænker på tværs af de gamle, forældede skel, på trods af at partiet faktisk har gjort dette fra sin etablering i 1905 og lige til 2001 og derfor gang på gang - på skift - har kunnet samarbejde med såvel socialdemokraterne som med Venstre og Konservative.



Det nye er, at Margrethe Vestager nu har haft mod til at bryde med Marianne Jelveds og Niels Helveg Petersens ti år gamle boykot af en VK-regering der støttede sig til det foragtede Dansk Folkeparti. Helveg forlader nu folketinget sammen med 7-8 andre partifæller. Jelved bliver ganske vist siddende en periode mere, men det er Vestager og næstformand Morten Østergaard der tegner billedet. Og de er fortsat så dogmatisk indstillede til indvandrerpolitikken, at de afviser alle stramninger selvom både S og SF realpolitisk accepterer sådanne i erkendelse af vælgerflertallets meninger, men Vestager og Østergaard erkender i det mindste at der kan føres ansvarlig økonomisk politik med Dansk Folkeparti. Og det vil de udnytte optimalt, selvom det giver alvorlige problemer med S og SF.

Man kan kun gisne om grunden til den klare frigørelse fra S og SF, men de fleste hælder til den anskuelse at den nok hænger sammen med at Helle Thorning og Villy Søvndal for et år siden var så ufornuftige at lave en fælles plan - den såkaldte 'Fair Løsning' - hen over hovedet på de radikale, og ligeledes har opdateret den til en 'Fair Løsning 2020' uden at rådføre sig med de radikale. Den slags er taktisk tåbeligt, når man bliver afhængige af radikal goodwill efter valget. Og det har Vestager og Østergaard udnyttet.

Den radikale selvstændighed har dog ikke vist sig alene i modet til at gå på forlig med VK og DF, men også i fremlæggelsen af en selvstændig plan for radikal politik frem til 2020, vist den første af sin art nogensinde. Planen hedder 'Tag Ansvar 2020' - og kan findes på partiets hjemmeside: på dette link.



Indledningen til planen lyder - med brod mod regeringen:

"Med ti års fejlslagen økonomisk politik og en global krise er mange ting forandret. Forandringer, som kalder på reformer og nye løsninger, hvis vi skal udvikle velfærden og bevare velstanden. Radikale Venstre vil tage ansvar for en økonomisk politik, der er holdbar og troværdig, og som giver mulighed for at skabe et endnu bedre Danmark. - Radikale Venstre foreslog allerede i 2009 en ”Genopbygningsplan2020”, med mål om balance på de offentlige budgetter i 2020 og nye vækstinitiativer. Siden er der skabt bred enighed om at følge disse mål, og Radikale Venstre har fået gennemført væsentlige elementer af sin politik. Men der er stadig meget at gøre. Derfor lancerer vi en ny plan.

Der skal skabes et alternativ til regeringens besparelser på uddannelse, forskning og velfærd, skatten skal omlægges så den virker, der skal findes penge til de sårbare og udsatte medborgere, og der skal sættes gang i vækstinitiativer.

For Radikale Venstre er der ingen tabuer. Vi lytter. Også til økonomer. Vi peger på de løsninger, som virker. Og vi søger indflydelse, for at få dem gennemført.

Vi samarbejder. Vi tror. Vi stoler. Vi lytter.

Vi kalder vores plan TAG ANSVAR 2020 fordi løsningerne kræver at man er villig til at gennemføre reformer, som nok kan være upopulære, men som skaber en stærkere økonomi til gavn for alle."



Planen opstiller fire væsentlige mål for reformerne frem til år 2020:

Mål 1: Der skal være balance mellem offentlige indtægter og udgifter i 2020 og økonomien skal være holdbar. Udsigterne for væksten i dansk økonomi er dystre. OECD spår at Danmark er blandt de vestlige lande med de laveste vækstrater i økonomien. Under krisen blev Danmark særligt hårdt ramt på væksten. Sammenligner vi os med Afrika, har kun Zimbabwe haft en lavere vækst de seneste år. Væksten skal i gang igen, og der skal findes svar på hvad Danmark skal leve af, nu hvor krisen er ved at være overstået.

Mål 2: Væksten skal øges med 1 ekstra pct. point årligt – med politiske initiativer. Krisen har været særlig hård ved de udsatte og sårbare borgere. Der er lavvande i satspuljen, som Folketinget fordeler til sociale formål, de offentlige ressourcer er få og kommunerne er ramt af nedskæringerne i deres budgetter.

Mål 3: Der skal skabes et solidt økonomisk råderum til gennemførelse af en helhedsorienteret og sammenhængende Social 2015-plan med forpligtende mål for det sociale arbejde. Der skal være råd til at normalisere de ydelser, som er skåret ned for de mest udsatte medborgere. Viden og uddannelse er grundlaget for hele vores samfundsmodel, vores vækst og vores kamp mod social udstødelse. OECD har anbefalet, at medlemslandene ikke skærer på uddannelse og forskning, når man laver spareplaner under krisen. Det bliver for dyrt i det lange løb. Det råd lytter Radikale Venstre til.

Og endelig mål 4: Der skal skabes et solidt økonomisk råderum gennem reformerne til investeringer i folkeskolen, uddannelse og forskning.



Det fremgår iøvrigt af planen at de radikale vil øge boligskatterne fra 2016, fjerne efterlønnen, lette topskatten, og have færre offentlige investeringer. Og det strider jo klart mod den plan S og SF i fællesskab har fremlagt. Men som Margrethe Vestager forklarede på sit pressemøde: "Vi har ikke lavet denne her plan for at samle. Vi har lavet den for at vise, hvordan vi mener, det kan gøres. Den er ikke rød eller blå. Den er radikal. Vi ligger sted mellem S-SF og VK". - Og dette må begge fløje, men især S og SF affinde sig med, forstås det.

Det samme gælder de radikales udlændingepolitik. Herom siger planen kort og godt (pkt 4.7.), at "Vi stoler på udlændinge. Udlændinge skaber værdi for Danmark. Så enkelt kan det siges. Derfor skal afstanden mellem Danmark og omverden gøres mindre – ikke større."

Med den rigtige integrationsindsats og rekrutteringsstrategi kunne flere indvandrere og efterkommere blive en del af løsningen på de store økonomiske udfordringer, hedder det. "Men langt vigtigere end det økonomiske regnestykke er faktisk, at vi i højere grad får inkluderet disse borgere i samfundslivet til glæde for både den enkelte såvel som fællesskabet. Radikale Venstre har fremlagt en værdig og fremadrettet udlændingepolitik. Hovedbudskabet er, at vi stoler på udlændinge. Vi har tillid til, at udlændinge kan tilføre det danske arbejdsmarked en nødvendig saltvandsindsprøjtning, hvis vi er parate med den rigtige indsats. Vi stoler på, at de rejser til det kolde nord for at leve sammen med deres familier og ikke for at hæve kontanthjælp. Og vi stoler på, at asylansøgerne kommer hertil for at søge om beskyttelse fra krig og forfølgelse – ikke for at udnytte velfærdssamfundet."

Det hævdes endvidere, at "Kan vi realisere blot én tiendedel af potentialet for arbejdsmarkedsintegration, vil beskæftigelsen blive styrket med godt 5.000 personer, og de offentlige finanser vil blive forbedret med omtrent 1,5 mia. kr. Men det kræver en seriøs indsats. Derfor står Radikale Venstre klar med en lang række konkrete og konstruktive forslag, både når det gælder rekruttering og integration. For det kan gøres langt bedre."



De radikale går ind for en ægte indsats for integrationen:

"Målet er, at flere med anden etnisk baggrund end dansk føler sig velkomne i samfundet. Samtidig skal flere opleve succes med at lære dansk, gennemføre en uddannelse, fungere på arbejdsmarkedet og deltage i samfundslivet i det hele taget. Det kræver, at afstanden mellem etniske danskere og nydanskere gøres mindre. Vi foreslår blandt andet følgende:
• Nytilkomne udlændinge skal have ret til fem års danskundervisning, der skal være tilgængelig lige så snart, man har fået et CPR nr. For det er vigtigt at komme godt i gang fra starten, og det skal aldrig være for sent at lære dansk.
• Det gælder også for indvandrerkvinder, der går på barsel. Derfor afsætter Radikale Venstre penge til det, vi kalder barselsdansk, hvor danskundervisningen tilpasses mødrenes dagsrytme, så kvinderne kan komme i gang med det samme og holde fast i kurserne under barsel.
• Radikale Venstre vil have socialrådgivere tilknyttet skolerne samt flere fritidstilbud, lektiecaféer og jobcentre ud i de belastede boligområder, hvor der bor mange med anden etnisk baggrund.
• Ligeledes vil vi vil styrke foreningsarbejdet, der inddrager etniske minoriteter og sørger for at skabe levende fællesskaber, opbygge kompetencer og rådgive om mulighederne i det danske samfund.
• Radikale Venstre vil afsætte en lånepulje med midler til nye iværksættere, der endnu ikke har fået permanent opholdstilladelse, og som derfor kan have svært ved at låne penge i banken til at starte egen virksomhed. Det skal bidrage til at dyrke den iværksætterkultur, som mange indvandrere har med hjemmefra."



Så er det sagt.

Og selv om S og SF (og såmænd også V, K og DF) umiddelbart vil kunne tilslutte sig selve den ideelle målsætning (for hvem vil ikke fremme ægte integration?), så kommer det til at knibe med den praktiske gennemførelse af denne politik. For den bygger ikke på realviden om indvandrernes generelle indstilling til integration. Det véd socialdemokraterne og til dels også SF - og især véd de at en ny regering ikke kan tillade sig hvad som helst med hensyn til naive tiltag for integration - uden at de risikerer efterfølgende at miste stemmer til Dansk Folkeparti. Den manglende integration er nemlig et langt større problem end humanisterne i Det radikale Venstre, S og SF vil være ved.

Men lad dem prøve. Det er simpelthen det der bliver afgørende. Den danske befolkning kan ikke blive ved at leve på illusioner eller 'livsløgne'. Kun et valg kan redde den politiske 'realitetsprøvelse', og derfor er det synd og skam at valget ikke allerede er blevet udskrevet, men først kommer engang til november.

Det radikale Venstre har imidlertid genplaceret sig yderst klart som et samarbejdende parti på midten - og det må anerkendes, vel at mærke som andet end taktik og beregning.



Den 15.10.08. blev det her på siderne konstateret at Det radikale Venstre lever i det store dilemma: valget mellem den 'rene' idealisme hvor man kun kan samarbejde med dem man er enige med eller den 'snavsede' pragmatisme hvor man samarbejder med alle der kan gå ind for en rimelig og fornuftig, men selvfølgelig ufuldkommen politik der kan bakkes op af et flertal i befolkningen.

Det blev dengang også påpeget at Margrethe Vestager uden held havde forsøgt en slags opblødning af Marianne Jelveds konfrontatoriske linje, og at den foreløbigt ikke havde skaffet partiet større indflydelse eller større selvbekræftelse i baglandet. Og problemet var slet ikke en ungdommelig oprører som Simon Emil Ammitzbøll, men en manglende gennemtænkning af de principper partiet har kørt på i udlændingepolitikken. Disse strider åbenlyst mod partiets gamle fundamentale princip om pragmatisk samarbejde til begge sider i folketinget og har derfor også ført partiet ud i en decideret ørkenvandring.

Dengang for 2˝ år siden blev det betragtet som et åbent spørgsmål om Margrethe Vestager var den rette til at løse dilemmaet og føre partiet tilbage til den pragmatiske linje. Og det blev især fremhævet at hendes tid var knap, fordi SF var kommet stærkt ind i både mediebilledet og socialdemokraternes drømme. Men nu synes tvivlen gjort til skamme. Vestager har faktisk vist det mod at føre Det radikale Venstre væk fra den formålsløse konfrontatoriske linje - og det vil ikke alene give partiet øgede muligheder for mandatmæssig gevinst, men også landet øgede muligheder for politisk gevinst.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links til:

Det radikale Venstre
Tag ansvar 2020 - Radikale Venstres genopbygningspakke



Relevante artikler på Jernesalt:

De Radikale i klemme mellem idealisme og pragmatisme  (15.10.08.)
Radikalt lederskifte  (16.6.07.)
Er de radikale blevet ekstremister?  (17.8.04.)

S og SF fremlægger deres 2020-plan  (17.5.11.)
Historisk forlig mellem VKO og R om tilbagetrækningsreform  (14.5.11.)
Øget grænsekontrol som led i politisk forlig  (12.5.11.)
Villy Søvndal mon endt som moralist?  (24.4.11.)
Valget nærmer sig  (19.4.11.)

Den smalle retorik fejler - Naivitet og fordummelse i politik V  (17.3.11.)
Indvandrerdebatten - Naivitet og fordummelse i politik IV  (14.3.11.)
Vælgernes naivitet - Naivitet og fordummelse i politik III  (10.3.11.)
Politikernes uskikke - Naivitet og fordummelse i politik II   (8.3.11.)
Naivitet og fordummelse i politik (I - grundproblematik)  (4.3.11.)
Efterløn og politisk afmagt  (4.1.11.)
Er dansk politik havnet i drillerier og stilstand?  (13.11.10.)
Lystigt valg mellem Helle og Løkke  (7.10.10.)



Artikler om Danmark



Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Oversigter over artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal