Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - Putin

ARTIKEL FRA JERNESALT - 14.11.02


Putins grovheder

af Jens Vrængmose

At det tjetjenske spørgsmål er et særdeles ømt punkt i russisk politik har ingen dansker været i tvivl om efter den grove russiske hetz mod Danmark og det danske EU-formandskab som følge af afholdelsen af den tjetjenske verdenskongres i København kun få dage efter gidseldramaet i Moskva. Især talsmanden for det russiske udenrigsministerium forsømte ingen lejlighed til at true med alle mulige repressalier mod Danmark, på trods af det faktum, at den tjetjenske verdenskongres blev afholdt på privat initiativ og helt i overensstemmelse med de demokratiske traditioner her i landet. Udleveringssagen om Zakajev følger også landets love og de internationale konventioner.

Men i russisk grovhed blev talsmanden tirsdag den 12. nov. suverænt overgået af selveste præsident Putin - og det på en måde der vil blive husket, og som det vil blive svært for russerne at bagatellisere som simpelt udslag af præsidentiel træthed.

På et kritisk spørgsmål fra en fransk journalist om russernes krig i Tjetjenien kom Putin på pressemødet i Bruxelles med en treenhalv minut lang forklaring der endte med en regulær svada af ikke alene bramfri, men direkte ubehøvlede og i enhver henseende taktløse grovheder.

"Hvis De er villig til at blive radikal islamist og lade Dem omskære, så inviterer jeg Dem til Moskva. Vi er et multikonfessionelt land og har specialister til den slags. Og så vil jeg anbefale ham [journalisten nu omtalt i tredje person] at få sådan en operation, at der ikke mere vokser noget ud."

Svadaen var så grov, at den medbragte russiske simultantolk simpelthen gik i stå i oversættelsen, således at kun de tilstedeværende russiske journalister fik fat i indholdet. Anders Fogh Rasmussen, Romano Prodi og Janvier Solana vidste heller ikke hvad der blev sagt - og kunne kun se forlegne ud. En korrekt og fuldstændig oversættelse kom først senere på dagen - og udløste så forargelsen.

Det påstås, at præsident Putin har ry for at være en bramfri mand, og at tolkene er forberedte på lidt af hvert, men der foreligger ikke konkrete eksempler fra Putins møder med vestlige statschefer. Tværtimod går han for at være helt anderledes afbalanceret end præsident Jeltsin, for slet ikke at nævne at han i modsætning til denne er ædruelig. Den udmærkede DR-journalist Jan Jakob Florian kaldte faktisk i TV - før de famøse sætninger var blevet oversat - Putin for en driftssikker mand: man ved altid hvor man har ham, netop til forskel fra Jeltsin.

De ord må Florian vist fortryde i dag. For på pressemødet i Bruxelles faldt hammen sandelig af den pæne og driftssikre præsident, og den russiske bjørn viste sig i al sin farlighed.

At russerne er sårbare i Tjetjenien-spørgsmålet efter det nederdrægtige gidseldrama i Moskva er forståeligt. Og at man ønsker at føre hele den russiske krig mod Tjetjenien ind under den kamp mod den internationale terrorisme som alle bifalder, var forventeligt. Men taktløsheden fra den russiske præsident af den stedfundne art demonstrerer først og fremmest, hvor langt russerne stadig er fra at forstå de fundamentale menneske- og folkerettigheder samt det civile samfunds demokratiske spilleregler og diplomatiske sprogregler.

Iøvrigt var topmødet i Bruxelles mellem EU og Putin en succes, for så vidt det lykkedes det danske formandskab at hale et kompromis i land om Kaliningrad-problemet.

Løsningen blev, at Schengen-aftalen principielt kommer til at gælde for Litauen fra det øjeblik dette land er optaget som medlem af EU, men at der gives de russiske statsborgere mulighed for at rejse fra og til Kaliningrad-enklaven på et særligt visum. Dermed er vejen ryddet for en endelig aftale om de ti ansøgerlandes optagelse på mødet i København til december.

Deres ærbødige

Jens Vrængmose



Jævnfør artiklerne om:

Arrestationen af tjetjeneren  (31.10.)
Russerne er dumme!  (30.10.)



Og se de øvrige indslag af Jens Vrængmose under:  Skidt og kanel



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion  


utils postfix clean
utils postfix normal