Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - politikenjaegerdom

ARTIKEL FRA JERNESALT - 22.9.09.


Salomonisk løsning på striden om elitesoldatens bog?

Fogedretten i København brugte i fredags ti timer på forhandlinger mellem kammeradvokaten og forlaget People's Press' advokat uden at dommeren kunne komme til en konklusion. En afgørelse blev udsat til mandag, og dommen faldt da i går: Det fandtes kort og godt meningsløst at udstede et fogedforbud mod bogens udgivelse.

Begrundelserne var følgende: 1) "Fogedretten lagde ved sin afgørelse til grund, at Forsvarsministeriet havde sandsynliggjort, at bogen indeholder fortrolige oplysninger, som er omfattet af jægersoldatens tavshedspligt, og som skal hemmeligholdes af militære og sikkerhedsmæssige årsager og af hensyn til Danmarks forhold til fremmede magter, og at offentligheden derfor ikke skulle havde adgang til at få indsigt i oplysningerne." Og 2): "Fogedretten lagde endvidere til grund, at bogen var blevet offentliggjort i sin helhed i Politiken den 16. september 2009, at den var blevet citeret i andre dele af pressen i forbindelsen med omfattende medieomtale, og at bogen allerede lå på nettet".

Dommen gav altså klart Forsvarsministeriet medhold i at bogen indeholder oplysninger der ikke bør komme uvedkommende til kendskab, men da bogen allerede var offentliggjort var et forbud mod dens udgivelse nytteløs. Det ubehagelige dilemma var ikke til at komme udenom: Når Politiken og andre medier, herunder hjemmesider på nettet, allerede havde røbet hele indholdet, kunne intetsomhelst hemmeligholdes - og et fogedforbud hverken gøre fra eller til. Fogedsagen var ganske enkelt kommet så sent i gang, at Politiken kunne komme en dom i forkøbet, netop som redaktionen ønskede.



Politikens besynderlige mediestunt skete i den hellige ytringsfriheds navn. Denne ytringsfrihed har ganske vist aldrig tjent det formål at forhindre offentlige myndigheder eller private personer og virksomheder i at beskytte deres følsomme data, men alene at forhindre censur af meninger.

Da borgerne i et demokratisk samfund imidlertid har krav på at få tilstrækkeligt mange oplysninger om offentlig virksomhed så de i samarbejde med den frie presse har mulighed for at kontrollere myndighederne og kritisere hvad de finder betænkeligt, vil der naturligvis altid være en gråzone mellem følsomme data som absolut må hemmeligholdes og interne data som sikrer myndighedernes grundighed og fordomsfrihed i sagsbehandlingen i almindelighed, men som i visse konkrete tvivlstilfælde måske bør være tilgængelige for offentligheden for kontrollens skyld, altså komme ind under den legale mulighed for aktindsigt.

I den konkrete sag er der næppe større uenighed om at forsvaret ligesom politiet naturligvis har følsomme data om personer og fremgangsmåder som de bør hemmeligholde, men netop uenighed om hvorvidt de oplysninger der står i Thomas Rathsacks bog hører til denne kategori så det vil kunne skade forsvarets taktiske operationer i Afghanistan at de kommer frem. Ulykken er, at forsvaret ikke har fået mulighed for at lade fogedretten og domstolene afgøre tvisten inden den påståede skade skete.

Dagbladet Politiken og andre medier har så at sige undergravet den hidtidige praksis i denne henseende ved i ytringsfrihedens navn at blæse på alle hensyn. Substansen i Politikens mediestunt var i fredags svær at få øje på. Siden er det kommet frem, at det er forsvarets måde at bruge spioner på i Afghanistan og andre fremmede lande der findes kritisabel. Og det er da altid noget. Men også her er eksperterne uenige. Nogle finder måden at bruge spioner på forkert og i strid med gældende konventioner. Andre siger at den er helt legal.

At rejse offentlig diskussion herom - uden om domstolsafgørelser - er naturligvis en politisk handling, og da Politiken er imod den nuværende regerings aktivistiske politik, fryder det tydeligt redaktionen at kunne genere Forsvarskommandoen. Og det må vi leve med.



Bogens forfatter løber risiko for en retssag for brud på tavshedspligten, og det kan i værste fald give fængselsstraf og fyring. Forlagets rettigheder er blevet alvorligt krænket af Politikens bevidste provokation, og det vil naturligvis medføre et erstatningskrav, som parterne sikkert bliver hurtigt enige om, for ikke at skade hinanden unødigt.

Forsvaret, regeringen og folketinget bliver nødt til at kigge på reglerne om tavshedspligt og specielt undersøge om reglerne tager tilstrækkelig højde for den kendsgerning af nettet eksisterer og giver særdeles rige og effektive muligheder for lynhurtig offentliggørelse af enhver oplysning - uanset dens følsomhed. Forsvaret må nok erkende, at det i den foreliggende sag har reageret for langsomt, men om det vil være i stand til at forhindre gentagelser, får indtil videre stå hen.

Politiken står ikke ligefrem med æren i fuld behold. For man har spillet på ytringsfriheden, selvom den konkrete sag ikke drejer sig om en elitesoldats ret til at lufte sine meninger og holdninger om sin arbejdsgiver og sine kammerater, men alene om hans tavshedspligt når det gælder fortrolige oplysninger han er kommet i besiddelse af i kraft af sit arbejde i forsvaret. Det er givet, at soldaten ikke har haft til hensigt at skade forsvaret, men også at hverken han eller forlaget har sikret sig forhåndsgodkendelse hos forsvaret - hvad der ville have været naturligt.

Bogen giver efter sigende et godt indblik i elitesoldaternes daglige arbejde og er dermed - som påpeget af anmeldere - med til at aflive uheldige myter om dette arbejde. Og dette må jo under alle omstændigheder betragtes som et gode, når nu manuskriptet er blevet offentliggjort - og vil foreligge i bogform i løbet af ugen.

På denne baggrund må dommen i fogedretten anses for at være salomonisk. Om man vil sige at begge parter har fået ret, eller at begge parter har tabt, kan man skændes om. Et fogedforbud var nytteløst takket været Politikens mediestunt. Men hvem der får mest ud af dette, er ikke til at vide.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links til:


Forsvarsministeriet
Forsvarskommandoen

Politiken
Berlingske Tidende
Jyllands-Posten
TV2 Nyhederne
DR Nyheder



Relevante artikler på Jernesalt:

Jægerbogssagen udvikler sig til krise for forsvaret  (4.10.09.)

Politikens jægersag en mediestunt?  (17.9.09.)
Politiken og det ydre skin  (11.10.06.)
Politikens reaktionære holdning  (28.2.06.)
Politiken (dagbladet), valget og livsløgnene  (2.2.05.)

Mediedækning af krig og konflikt - kontra oplysning  (2.2.09.)
Mediedækningn af regeringens skatte- og velfærdsudspil 21.8.07  (23.8.07.)
Dagbladene under pres  (19.4.07.)
Afghanistan-sagens substans og misbrug  (28.1.07.)



Artikler om Medier
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal