Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - politi01

ARTIKEL FRA JERNESALT - 7.5.09.


Selvtægt eller tillid til politiet?

To meningsmålinger har netop vist to dybt betænkelige forhold i vort ellers velfungerende retssamfund. Dene ene afslørede at mange mennesker i de seneste par år er blevet så opskræmte af det stigende antal volds- og indbrudsforbrydelser i private hjem, at de har i sinde at forsvare sig med genstande af forskellig art så som køller, jernstænger og værktøj. Og den anden viser at befolkningens tillid til politiet har været stærkt faldende på de selvsamme år hvor den nye politireform har skullet gennemføres. Begge dele er foruroligende, fordi det er forudsætningen for et moderne demokratisk velfærdssamfund at den civile orden er sikret i meget høj grad. Og det er netop den civile orden der nu er truet.

Der har som bekendt været så store problemer med gennemførelsen af den meget omfattende politireform at justitsminister Brian Mikkelsen hurtigt efter sin udnævnelse efter novembervalget i 2007 måtte forlange større effektivitet af den øverste politiledelse, og da denne udeblev, måtte han ty til afsættelse af den daværende rigspolitichef. Den nye politiledelse under rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg lagde sig straks i selen for at rette op på forholdene, og derfor hører det med til billedet, at undersøgelsen af tilliden til politiet er foretaget før indsatsen for en hurtigere gennemførelse af reformen er blevet øget. Flere af tingene er ved at blive rettet op, og rigspolitichefen beder befolkningen om lidt tålmodighed. Men det rokker desværre ikke ved helhedsbilledet.



Et flertal i befolkningen mener at der er for lidt politi, at det er for usynligt, og at det rykker for langsomt ud til akutte sager, eller i visse tilfælde slet ikke rykker ud, fordi der prioriteres anderledes end folk forventer. I forvejen var det kendt at visse, meget store og mandskabskrævende opgaver som rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej eller sikkerhedsopgaver ved storpolitiske arrangementer betød efterfølgende afspadsering, hvad der igen vil sige mindre politi i funktion i ret lange perioder. Men gennemførelsen af politireformen gjorde situationen værre, fordi dét der på langt sigt skulle være en effektivisering og specielt flytte flere politifolk fra rent administrative opgaver over til egentlige politimæssige opgaver, dét kom på det korte sigt til at betyde det modsatte, fordi der simpelthen skulle bruges kræfter på både fysiske omplaceringer og ændring af rutiner.

Ulykken er naturligvis at alt dette er kommet oven i det faktum at der det sidste års tid er dukket helt nye former for kriminalitet op i gadebilledet, som dels har skræmt befolkningen, dels krævet en prioritering af politiets arbejde der er gået ud over andre opgaver (specielt efterforskning af indbrud). De mange skyderier på Nørrebro og visse andre steder har afsløret forbløffende mængder våben i omløb og samtidigt et forbløffende omfang af krig mellem bander af forskellig art.

Befolkningen er som helhed blevet skræmt af den uhyggelige tendens - som åbenbart også i vid udstrækning er kommet bag på politiet. Og politikerne har meget logisk reageret ved at komme med forslag om en skærpet indsats mod disse bander, herunder en skærpet straf, ja, minimumsstraf på et år for våbenbesiddelse. Som sædvanligt reagerer behjertede jurister og socialmedarbejdere med påstanden om at straf ikke hjælper, og som sædvanligt råber de 'populisme' efter de politikere der tager befolkningens bekymring for gode varer. Som bekendt var selv SF's formand Villy Søvndal meget hurtigt ude med en melding om effektiv indsats mod bandekriminaliteten, og SF kommer da også med i det brede forlig om en 'bandepakke'.



Det er et ældgammelt og uløseligt problem i hvor høj grad strenge straffe hjælper, men politiet har i hvert fald ret i, at det umiddelbart giver færre skudepisoder i bybilledet at flere af de faktiske eller potentielle forbrydere fra bandemiljøer bliver spærret inde. Dette løser ikke problemet på længere sigt, for bandemedlemmerne kommer jo ud igen og går i de fleste tilfælde direkte tilbage til miljøerne, miljømentaliteten og -kriminaliteten.

Hård indsats mod forbryderne skal altså under alle omstændigheder ledsages af øget social og pædagogisk indsats af forebyggende art, især over for de alleryngste (de mindreårige brødre til bandemedlemmerne som er i stor risiko for at gå i deres store forbilleders fodspor). Og problemet er enormt, for vi taler ikke om isolerede tilfælde af misvækst og asocial indstilling, men om gruppers massive pres på deres egne familiemedlemmer for at opretholde og forstærke et decideret had til det danske samfund - og undertiden også deres egne passive forældre.

Det skal i denne forbindelse understreges, at der ikke blot er tale om børn og unge fra indvandrermiljøer der er uden for pædagogisk rækkevidde og får næret deres had til det danske samfund via deres entusiastiske tilslutning til den islamistiske side i Mellemøst-konflikten, men i allerhøjeste grad også om danske rockermiljøer, der er ligeglade med denne konflikt, men til gengæld nærer en racistisk afsky for indvandrerne.



Rockerbanderne (der indtil rockmusikkens fremkomst blev kaldt 'læderjakkerne') er en international subkultur der i det ydre er kendetegnet af motorcykler, muskler og tatoveringer. Nogle er organiseret i 'rygmærkeklubber' som Hell Angels og Bandidos, men der er mange undergrupperinger som fx AK81. Mentalt er de dybt præget af forestillingerne om ære og maskulinitet, personlig frihed samt broderskab. Der er undertiden blodige fejder imellem banderne, og disse er ydermere involveret i narkokriminalitet, således at de af politiet betragtes som og overvåges som organiserede kriminelle. Banderne har deciderede 'rockerborge', villaer og anden fast ejendom som er utilgængelige for andre mennesker og som rummer både våben og narko - og derfor ofte bestormes af politiet. Flere af banderne er i besiddelse af store og 'sorte' formuer, og der er decideret kult omkring hovedpersonerne.

Det er i sig selv et angreb på landets fundamentale civile orden, at disse rockerbander har fået lov til at etablere sig som de stærke organisationer de vitterligt er. Og der blev da også i 1996-97 gennemført en særlov imod deres forsamlingsret, men man har opgivet af forbyde dem, fordi det skønnes at være i strid med Grundloven. Det må dog kaldes en af demokratiets dybt beklagelige indbyggede selvmodsigelser at det formelt giver frihed til personer og organisationer der åbenlyst søger at undergrave samfundets generelle frihed.

Og det gør selvsagt kun forholdet endnu mere graverende, at rockerbanderne - der altid i kraft af den ensidige dyrkelse af det maskuline reelt har været sexistisk præget - på det seneste er blevet mere og mere racistisk orienteret, og altså fører krig direkte mod indvandrere. At der er problemer med utilpassede og ikke-integrerede indvandrere i visse ghettoer eller ghettoprægede boligområder skal på ingen måde bestrides, men det er helt uholdbart at problemet forstærkes markant gennem rockernes krig.



En skærpelse af straffen for våbenbesiddelse er i denne forbindelse helt i orden. De der får fængselsstraf, begår ikke kriminalitet sålænge de er buret inde. Og selve signalet er vigtigt: Det skal ikke i et velordnet civilt samfund betragtes som legitimt for almindelige borgere at være i besiddelse af våben til andet end jagtformål (og her kræver det tilladelse). Vi skal undgå amerikanske tilstande, hvor det fra pionerdagenes tid har været en selvfølge og en nødvendighed at enhver borger var i besiddelse af våben til regulær beskyttelse af sig og sin familie og ejendom. De amerikanske regler har forlængst afsløret deres problematiske karakter gennem det væld af mord og endda massakrer som både forbrydere og psykisk syge mennesker begår.

Vi har også herhjemme oplevet en stigende vold og en grovere og mere meningsløs vold som følge af manglende integration af visse personer i det civile samfund, i en del tilfælde desværre også fra udenlanske bander der slet ikke er en del af den nationale integrationsproblematik. Det er derfor i grunden meget forståeligt at folk i stigende grad ønsker at gardere sig ved at have tilgængelige redskaber for hånden som i givet fald kan bruges mod ubudne gæster. Og det skal ikke glemmes at enhver har ret til at forsvare sig selv, sin familie og sin ejendom med de midler der er til rådighed, blot aldrig skydevåben.

Men udviklingen er ikke heldig for et velfærdssamfund. Dette bør til stadighed været præget af en så høj grad af civil orden, at det bør være den absolutte undtagelse at privatmennesker må gribe til lovlig vold for at forsvare sig selv. Det bør være politiets opgave at forsvare borgerne. Og grundlæggende kræver et optimalt forsvar af borgerne fra politiets side, at kriminaliteten generelt holdes nede. Og det er her det kniber for øjeblikket.

Politireformen skal naturligvis på plads så hurtigt som muligt, så der kommer flest mulig betjente ud på praktiske politiopgaver i distrikterne. Men det vil være naivt at tro at opgaven er løst, fordi reformen kommer definitivt på plads om et år eller to. Der skal flere ressourcer til, dvs flere bevillinger og flere politifolk til. Ellers vil den uheldige udvikling vi har set i et par år kun fortsætte med det uacceptable resultat at flere og flere almindelige og lovlydige borgere vil gardere sig ved risikable beskyttelsesforanstaltninger i hjemmene.

Vi har finanskrise i øjeblikket. Staten skal spare. Men her er efter min mening et område, hvor der ikke må spares.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Fest og ballade i Hyskenstræde mens politiet ser til  (12.5.09.)

Mennesket  (kapitel af Jernesalts 2009-filosofi')
- med afsnit om Aggressivitet og dominans

Samfundet  (kapitel af Jernealts 2009-filosofi')

Samfundet som fundamental værdi  (2.8.04.)
Individet som fundamental værdi
Det civile samfund

Etik og eksistens   (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens)
Hvor kommer det onde fra?   - Er mennesket ligefrem ondt af natur?  (23.3.05.)
Frihed, kreativitet, stress og livskvalitet  (14.10.05)



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal