Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering Coronakrisen E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2019-FILOSOFIEN
 
ESSAYS
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - Polen-indtryk 2000

ARTIKEL FRA JERNESALT - 20.6.02


Indtryk fra Polen september 2000

Rejse 14.9. - 26.9. 2000 med tog fra Swinoujsce til Lódz, Czestochowa, Krakow, Katowice og Wroclaw og hjem.

Afrejse fra København med "Pomerania" kl. 22.30. Ankomst til Swinoujscie kl. 7.30. Minibus kl. 8 til Sczcecin Dabie. Tog 10.16 til Poznan via Stargard, Choczszno, Krzyz. 13.15 videre til Kutno via Konin (Warszawa-toget). I Kutno 14.50 - tid til en pølse. Bumletog 15.45 Kutno - Lods Kalisza - overfyldt tog med mange svampesamlere.

Lódz

Ankomst Lódz 17.03. Taxa til Hotel Grand, ul. Piotrkowska. Godt værelse med bad. Middag på Wiener-restauranten, Wiedenska, lige over for (schnitzel).

Om aftenen i kino ‘Polonia' lige over for hotellet. Så Jerzy Stuhrs nye film ‘Duze Zwierze' (Et stort dyr), der var en stor skuffelse oven på hans store film sidste år, ‘En uge i en mands liv'. Filmen var i sort/hvid, dårligt fotograferet - og med kun én ordentlig rolle, Stuhrs egen som den almindelige mand der i en lille by anskaffer sig en kamel - til stor forargelse for naboer og andre. En sentimental film der formentlig skulle vise lidt om den racisme og angst for det fremmede som kendetegner mange mennesker, men som forfejler målet, fordi valget af anderledeshed er lidt for langt ude. - Filmen afslørede også det problematiske i, at en instruktør giver sig selv hovedrollen. Den nødvendige distance er i hvert fald ikke holdt her.

Lørdag den 16. så jeg først det fortræffelige Historiske Museum (Museum Historii Miasta Lódzki) i et tidligere rigmandspalæ med flotte sale af den art man ser i 'Det forjættede land', Andrzej Wajdas store, tre timer lange filmatisering fra 1974 af nobelpristageren Wladislaw Reymonts to-bindsroman om en polsk ingeniør, en tysk fabrikant og en jødisk forretningsmand i det industrialiserede Lódz i slutningen af 1800-tallet. Desuden rummede museet en afdeling om pianisten Artur Rubinstein, der er født i Lódz. En sal om polsk litteratur - med bl.a. montrer om den tyske Polens-kender Karl Dedicius, der har oversat mange polske værker og skrevet flere bøger om polsk litteratur. Også en fin udstilling i kælderen om Lódz fra industrialiseringen til den tyske okkupation og jødernes udryddelse.

Ved siden af museet den store flotte, velbevarede Poznanske Fabrik - og inde i en sidegade byens første kirke, Sct. Josefz kirken af træ. - Byen var lille omkring år 1800, som det fremgik af et gammelt kort på museet.

Tog et par billeder af valgplakater, bl.a. den flotte plakat for Aleksander Kwasniewski. Den viser kun et Polens-kort i rødt og hvidt med blå kant, sloganet "Dom wszystkich Polska" (Et hjem for hele Polen) og Kwasniewskis underskrift.

Det glimrende kunstmuseeum har en stor samling af moderne polsk kunst, bl.a. Witkiewicz, Kantor og Lebenstein. Udenlandsk kunst er også repræsenteret med værker af Monet, Nolde, Leger - og en enkelt Richard Mortensen. Og denne gang fik jeg købt kataloget.

Tekstilmuseet (Centralne Muzeum Wlókiennictwa) rummede to kæmpesale i en gammel smuk fabriksbygning - med det ene flotte vævearbejde efter det andet. Desværre ingen billeder at købe, men jeg udvalgte mig to af fire kataloger, men fik kun det ene, fordi man ikke var i stand til at give tilbage på en seddel! (desværre typisk for den slags steder).

Endelig så jeg for første gang filmmuseet, Muzeum Kinomatografii, der var lukket den tirsdag jeg var der under Warszawa-turen. Det ligger i et smukt gammelt rigmandspalæ, Det Scheiblerske palæ, igen med pralende, overdådige sale og interiører, der gav mindelser om 'Det forjættede land'. Jeg købte en museums-buletin, hvor bygningen er beskrevet. Men selve filmmuseet var lidt af en skuffelse. Der var en fin plakatsamling, nogle gamle filmapparater og scenografien til en eventyr-dukkefilm, som jeg ikke har set. Men næsten ingenting (hverken fotos, manuskripter eller lignende) om nyere polsk film.

Efter en herlig middag på hotellet - svampesuppe og vildsvinesteg (til under 100 kr) - så jeg i ‘Polonia' Krzysztof Zanussis mesterværk med den lange og besværlige titel: ‘Zycie jako smiertelna choroba przenoszona droga plciowa', der betyder noget i retning af ‘Livet sådan som dødelig sygdom ændrer kønslivet'. Hovedrollen spilles fremragende af Zbiegniew Zapasiewicz, som den dødssyge læge, der hjælper en anden patient og dennes mor med morfin til hurtigere livsafslutning og derfor fratages sin hospitalsstilling af den katolske overlæge, men som også bruger morfin i sin egen situation. Han dør dog ikke uden smerter, men har samtidigt under påskud af at ville have vandet sine stueplanter hjemme hos sig selv - fået to unge mennesker til at benytte lejligheden. De går i seng med hinanden - og lader således livet gå videre. - En typisk problematik for katolikken Zanussi, der altid har valgt moralske og religiøse emner for sine film. - Filmen er flot og sikkert gennemført, fint fotograferet, og med sædvanlig god musik af Wojciech Kilar. Og den har en flot og morsom optakt med scener med en fransk munk, der redder en hestetyv fra dødsdom. Det viser sig blot at være filmoptagelser, der bringer lægen (Zapasiewicz) ind i billedet som læge for filmholdet, da der sker et uheld.

Om aftenen og hele natten hørtes svagt larm fra hovedgaden med techno-rytmer for 20.000 unge mennesker. Men hotelværelset lå heldigvis til gården.

Czestochowa

Søndag 17.9. Tidligt af sted om morgenen med overfyldt tog fra stationen ‘Fabryczna' til Czestochowa - med Jasna Góra-klosteret. Jasna Góra betyder det lyse bjerg - og klosteret er et historisk mindesmærke, fordi det var her polakkerne i 1655 holdt stand mod svenskerne under Karl 10. Gustav.

Efter at have fået anbragt bagagen i garderoben på stationen (usædvanlig dyr garderobe!) begav jeg mig mod den store plads foran Jasna Góra-klosterert, hvor der var møde for henmod 200.000 tilhængere af ‘Solidarnosc'-bevægelsen. Anledningen var ‘Jubilæum for Arbejderne', svarende til et ‘Jubilæum for bønderne' fjorten dage tidligere. Der var politiske taler af bl.a. Solidarnosc-valgforbundets leder og præsidentkandidat, Marian Krzaklewski. Og bagefter var der messe, hvor metropoliten fra Wroclaw, kardinal Henryk Gulbinowicz prædikede. - Det hele blev en meget våd affære; det regnede; paraplyerne var fremme. Det hele var næsten symbolsk for Krzaklewskis alt andet end succesrige præsidentvalgkampagne. Han ligger i meningsmålinger på sølle 8-10 %.

Jeg selv blev så kold, at jeg lidt over 12 besluttede at hente bagagen på stationen og tage en taxa ud til hotel ‘Wegas' og få frakken hevet frem. Hotellet lå langt uden for byen, så langt ude, at det var nødvendigt med taxa, hver gang jeg skulle ind til klostereret. Receptionen var uforstående over for min reservation. Man havde ikke fået besked fra Orbis i Warszawa, men heldigvis var der et ledigt værelse. Man kendte heller intet til reservationssystemet, men fik dog hos Orbis bekræftet både min bestilling og min betaling, men man ville ikke have mit skriftlige bevis fra Windrose-rejser. Hotelværelset var dårligt og kedeligt, men der var dog både bad og tv. Og restauranten var god nok, så jeg fik første dag en god ‘Zurek' (sur suppe) og et fint stykke kalkunsteg, og næste dag tomat-suppe og svinekød.

Søndag eftermiddag tog jeg tilbage til klosteret og så først Maria-kapellet med Den sorte Madonna, basilikaen iøvrigt, det specielle bedekapel ovenover Maria-kapellet samt Riddersalen, museerne ‘Arsenalet' med våbensamlinger, 600-års-samlingen med malerier og kirkeskatte samt Lech Walesas ‘Wotum' (overdragelse af alle hans udenlandske ordener, inkl. nobelprisen), et specielt Solidarnosc-museeum og endelig ‘korsvejen' lang klostermuren med de 15 ‘stationer' i form af store billedhuggerarbejder på høje sokler som var opstillet uden for muren.




Trængslen var stor denne dag, på grund af de mange deltagere i arbejder-jubilæet, men jeg fik mig stille og roligt maset frem til det allerhelligste rum, presbyteriet foran Madonna-billedet, fik endda siddeplads og deltog i en hel messe. Da det ville se mærkeligt ud af afslå nadverbrødet, tog jeg såmænd også imod dette.

Næste dag, hvor trængslen var væsentlig mindre, tog jeg det hele én gang til, fik desuden set byen, der viste sig at være usædvanlig kedelig - og uden de hyggelige restauranter jeg havde håbet på, så det endte såmænd med at jeg spiste bigos på stations-cafeteriet.

Endelig fik jeg set klosteromgivelserne, med parkeringspladser, cafeterier og pilgrimsherberge, bl. a. et nyt, hvor man kan overnatte for 55 zl (ca. 100 kr), og de to forretninger under ‘Claro-montana' med kort, guider, bøger og souvenirs. Her købte jeg et stort og et lille madonna-billede.

Krakow

Tirsdag den 19. tog jeg det direkte tog til Krakow (udenom Katowice og derfor uden togskifte). Hvor jeg blev indlogeret i det gamle, men udmærkede hotel ‘Europejski' lige ved stationen.

Jeg startede med Jan Matejko-museet i huset i ‘Florianska', hvor han både fødtes og døde. Et spændende museum, der både viste hans bolig og interiører, inklusive hans atelier, hans store samling af våben og dragter til brug for de omhyggeligt udarbejde historie-malerier - samt et fint udvalg af portrætter og enkelte andre malerier. Desuden nogle få akvareller, der viste, at han også mestrede denne kunstart. I det rum, hvor Matejko fødtes var der en latinsk indskrift: Saepe providet Deus ut magna claudantur parvis, der betyder: Gud skaber ofte en uanselig krop til at huse det store. Og en stor mester var han. Der hænger malerier af ham på alle kunstmuseer i Polen. Mange i Warszawa, bl..a på Zamek og på Muzeum Narodowa (hvor vi sidste år dog gik glip af hans berømte billeder af slaget ved Grunwald og af Narren Stanczyk ved Bona Sforzas hof (det første havde lige været udlånt, så hele afdelingen var afspærret). Desværre fik jeg ikke købt bogen om hans oliemalerier.

Efter kaffe og kage på fortovsrestaurant på Rynek så jeg kunstmuseets afdeling for polsk kunst i den gamle klædehal, Sukiennice, midt på torvet. Her så jeg et af Matejkos hovedværker, ‘Slaget ved Raclawice', en særudstilling af Piotr Michalowski, der kunne male andet end heste, bl.a. nogle fine portrætter af bønder og jøder, men først og fremmest den store Chelmonski-sal med en fornem samling af kunst fra 1800-tallet: Chelmonski, Chmielowski (det store flotte ‘Firspand' for enden af salen), Brandt, Gierymski, Pruszkowski og Podkowinsky (det store ‘Extase', som vi så en skitse til i Warszawa), m.fl.

Jeg nåede desuden Wyspianskimuseet i ul. Kanonicza med glimrende eksemplarer af hans akvareller - samt Franciskaner-kirken med hans glasmalerier.

I den gamle jødiske bydel ‘Kazimierz' (navn efter kong Kazimierz den Store) så jeg Kupa-synagogen og Izaak-synagogen, indrettet som museeum med både plancher, film og video. Jeg gik lidt rundt i bydelen, som Steven Spielberg brugte som kulisse til ‘Schindlers liste'. Dog undlod jeg at tage med på guided rundtur (det må vente til næste år). Til sidst spiste jeg fortræffelig middag i den jødiske restaurant ‘Ariel' (hvor jeg fik rødebedesuppe og ‘karpe på sefardisk vis' samt en speciel Ariel-kaffe). Her købte jeg jødefiguren til Bente, et bånd med jødisk musik og kort over bydelen til brug næste år.

Om aftenen nåede jeg en koncert i Chelmonski-salen på Sukiennice Capella Cracoviensis, der spillede en violinkoncert af Wieniawsky samt Beethovens 7. symfoni. Det er første gang jeg har hørt denne spillet ‘poetisk' i stedet for tragisk - og det var bestemt ikke godt.

Onsdag den 20. tog jeg hele Wawel-borgen med kongeslot og domkirke. Først rundgangen i slottets nederste etager med de store og pragtfulde sale med den ene vidunderlige gobelin efter den anden. Slottet har omkring 140 velbevarede eksemplarer, de fleste med bibelske motiver. Og de er imponerende. Desværre fandt jeg ingen bog med disse gobeliner. Derefter så jeg den specielle udstilling om den italiensk fødte dronning Bona Sforza (1494-1557) der ved giftermål med kong Zygmunt (Sigismund)I blev polsk dronning 1518, og fik stor italieniserende indflydelse på hoffet. Hun blev mor til Zygmunt II August, men vendte tilbage til Italien efter Zygmunt I's død. Det jagiellonske dynasti uddøde med Zygmunt II, der var barnløs. Derefter kom rækken af 'valgkonger' indtil Polens delinger i 1790'erne.

Efter kort tur gennem våbensamlingen var jeg på den guidede tur gennem de private gemakker på 2. sal, også med pragtfulde rum, med gobeliner, malerier og fornem møbelkunst. Vi så også den specielle lejlighed der efter Polens selvstændighed i 1918 blev indrettet til Polens præsident - og forsynet med el, vand og telefon. Vi så badeværelset med nedsænket badekar i marmor og toilettet med mahogni-sæde på klosettet. Denne lejlighed blev under den tyske besættelse brugt af generalguvernør Hans Frank.

Domkirken med det meget specielle skrin for den i 1097 af kong Boleslaw den Tapre myrdede biskop Stanislaw havde jeg set i 1997, men genså den naturligvis, inklusive de mange gravkapeller, de mange sarkofager og den specielle krypt med kongegravene. Desuden krypt for de to digter-sarkofager: Adam Mieckiwics og Juliusz Slowacki.

Jeg nåede lige akkurat ind til rundvisning på Kollegium Majus, Rektorat og aula for Det Jagollianske Universitet, der er et af de første universiteter i Europa. I ‘Skatkammeret' sås bl.a. den Gyldne Løve, som filminstruktøren Andrzej Wajda fik i Venedig i 1998, og som han har overladt universitetet, fordi han er æresdoktor her. Han har også overladt universitetet sin Æres-Oskar som han fik i foråret, men den var nu ikke udstillet.

Herefter tog jeg Chagalls bibelske billeder på Ærkebispesædets Museum i ul. Kanonicza, hvor jeg foruden kataloget også købte et katalog med malerier af paven, der iøvrigt boede i samme hus indtil han blev ærkebiskop i byen i 1967.

Så var turen kommet til Mariakirken med Wit Stwosz' (Veit Stoss) store billedskærer-altertavle, som jeg også så i 1997. Men denne gang var restaureringen af koret færdig, og det var i sig selv en oplevelse af se dette smukke rum med fresker på væggene.

I kunstmuseets hovedbygning på 3.-maj-alleen havde de en spændende særudstilling "Obrazy Smiercy - w stuce polskiej XIX i XX wieku" (Værker om døden i polsk kunst i 19. og 20. årh.) med sygdom, død og begravelse som temaer og med værker af alle de store polske kunstnere fra de to århundreder, herunder Matajko, Gierymski, Wyspianski, Witkiewicx, Malczewski, Kantor og Lebenstein og yngre. Desværre var der ikke katalog, og desværre fik jeg ikke købt den lille folder.

Bagefter gjaldt det jeg Zanussis nye film "Zycie jako smiertelna choroba...." endnu engang - i biografen Kijów, lige ved museet. Og kl. 20 spiste jeg svampesuppe og laksesteg i Redolfi på Rynek.

Torsdag den 21. Efter at have stillet bagagen i garderobe på stationen tog jeg et tog til Plaszów lidt sydøst for Kraków. Og dér fandt jeg ud til mindesmærkerne for de jøder især fra Ungarn der var i den berygtede tyske koncentrationslejr, som er skildret i Spielbergs ‘Schindlers liste'. Rester af lejrbygningerne stod tilbage i det hul, der udgjorde lejren.

Da oplysningen om togtiderne tilbage til Kraków var mangelfulde nåede jeg kun i sidste øjeblik tilbage til det tog mod Katowice jeg satsede på. Jeg nåede derfor ikke at komme ind til Matejko-museet, som jeg havde håbet, for at købe bogen om hans oliemalerier.

Katowice

Ankommet til Katowice omkring kl. 14 tog jeg ud til hotel "Universytecki" på ulica Bytkowska helt ude ved fjernsynstårnet. Heller ikke her var man fuldt orienteret om min bestilling og ville ikke have min skriftlige bekræftelse. Men værelse var der da med bad og uden fjernsyn (til en angivelig pris af 110 zl. pr. nat). Hundekoldt, da vinduet var utæt - og blæsten stod lige på. Til gengæld var busforbindelser ind til centrum særdeles gode - fem linier at vælge mellem.

Først tog jeg ud til domkirken, en lidt speciel betonmastodont med enkelte finere detaljer, og derfra til det nye flotte Bibleoteka Slaska. Videre gennem den evangeliske kirkegård til musikakademiet, hvor jeg orienterede mig om koncertmuligheder. Jeg spiste en god middag med agurkesuppe og kalvesteg på restaurant ‘Pod prasa' inde ved hovedstrøget. Og hørte derefter en kirkekoncert i den evangeliske kirke. Koncerten var udmærket, men der blev ikke udleveret program - og der var lange introduktioner til både koncerten som helhed og de enkelte numre.

Fredag den 22. havde jeg håbet at se Historisk Museum, men havnede ved åbningen desværre i en børnehaveklasse der skulle på omvisning. Selvom jeg gjorde opmærksom på, at jeg ikke var interesseret i at se hele museet, men kun den byhistoriske afdeling, fik jeg valget mellem at følge børnene eller gå - og jeg valgte det sidste.

En koncert i musikakademiet med sange af bl.a. Chopin glippede desværre på grund af mangelfulde oplysninger i programheftet. Så efter et lille måltid, tog jeg til Filharmonisk Selskab for at købe billet til en koncert om aftenen - samt ind omkring Empik Megastore i nærheden, hvor jeg købte video til Hoffmann-filmatiseringen af Sienkiewiez' Ogniem i Mieczem (Med ild og sværd), samt bogen til den nye film ‘Prymas' om primas og kardinal Stefan Wyszynski i årene 1953-56. Denne film havde landspremiere samme dag.

Derefter tog jeg ud for at tage ‘Spodek' i øjesyn. Det er den store sportshal, der er formet som en flyvende tallerken, og som har fået kælenavnet ‘underkoppen'. Der foregik ikke noget, så der var ikke mulighed for at komme ind. Bagefter så jeg kunstmuseet, der havde en meget fin samling af polsk kunst - med gode værker af Matejko, Chelmonski, Boznanska, Malczewski, Gierymski og Wyspianski m.fl.

Prymas-filmen så jeg i Rialto-biografen kl. 15.30. Derefter spiste jeg rødebedesuppe og bøf på banegårdsrestauranten (efter flere kig ind i andre restauranter, men de fleste i centrum var temmelig bar-agtige).

Efter middagen tog jeg til koncerten i Filharmonien. Programmet stod først og fremmest på Beethovens 9. symfoni, som blev spillet ganske udmærket - og tragisk, som den er tænkt. I foyeren købte jeg formedelst 12 zl en cd med Lutoslawski-musik, optaget af musikere fra orkestret.

Lørdag den 23. var vejret endeligt blevet godt. Jeg satte først bagagen i box på banegården - og tog så en bus ud til bydelen Nikiszowie med de karakteristiske tyske arbejderboliger fra århundredskiftet, som ofte er benyttet i film. De var meget smukke og velbevarede.

En bus gik tilbage til centrum og fortsatte ud til en anden bydel, Brynow, hvor jeg gerne ville ud for at se Kopalnia ‘Wujek' (mineværket Wujek), som blev berømt i 1981 for opstanden mod general Jaruzelskis undtagelsestilstand december. Opstanden blev brutalt nedkæmpet med store militærenheder og tankvogne. Altsammen filmet. - Der var rejst stort mindesmærke på stedet. Her ved Wujek kom jeg i nærheden af et valgmøde, nemlig i en kantine eller lignende, som jeg kom forbi.

Wroclaw (Breslau)

Der blev ikke tid til frokost i Katowice inden jeg skulle med toget videre til Wroclaw, hvor jeg ankom omkring kl. 14. Jeg tog straks taxa til hotel ‘Monopol'. Her blev jeg for første gang snydt med taxaen, fordi jeg ikke spurgte om prisen, og heller ikke fik kontrolleret om taxometeret var nulstillet. Det var det ikke, så det kostede mig ekstra 15-20 zl, selvom jeg protesterede - og jeg fik et mindre nedslag. Hotellet var i gammel stil, men værelset glimrende med bad og fjernsyn.

Efter en gang varm chokolade med nøddetærte tog jeg til Rådhuset på torvet midt i byen - og så foruden rådhussalene en meget spændende udstilling af en mig ubekendt nulevende polsk kunstner ved navn Duda Gracz. Han er født 1941 i Czestochowa og er dybt optaget af såvel det religiøse som landsbymiljøet med dets erotik, sladder og fattige liv. Hans billede 'Polsk pegasus' siger meget om det endnu tunge liv på landet. Han har i det hele taget den form for underfundig humor jeg sætter så højt. Og så er han et udpræget moll-menneske.



Jeg orienterede mig lidt i byen, spiste god middag på hotellet - rødebedesuppe og revelsben - tog derefter til koncert i en synagoge i en baggård i ulica Wlodkowica, en koncert jeg havde set annonceret på en plakatsøjle. Den startede kl. 19.49 (ved sabbattens ophør), og omfattede jiddiske sange sunget af en udmærket sangerinde, Beata Czernecka, akkompagneret af violinistinde, pianist, klarinetist, bassist, slagtøj og accordeon. Fuldt hus og god stemning.

Søndag den 24. tog jeg straks efter morgenmaden ud til ‘Panoramaet', hvis billetsalg startede kl. 9. Første omvisning var kl. 9.30 og vi var kun ca. 15. Og det blev en stor oplevelse af se det cirkelformede 118 meter lange og 15 meter høje historiske maleri. Man tabte vejret, da man trådte ind i det stærkt belyste rum, så fuldkommen var illusionen. Da der var baldakin over tilskuerfeltet i midten, kunne man ikke se, hvor lærredet holdt op foroven. Og forneden var dets kant skjult bag jord og grøfter med beplantning og genstande. Man kunne se sig omkring hele vejen rundt i horisonten - og alt virkede levende og naturligt. Utroligt flot lavet.

Ved siden af Panoramaet var netop afsløret et mindesmærke for de polske officerer som Stalin lod deportere og henrette i Katyn i 1940, så den polske hær fik et alvorligt knæk fra starten af krigen.

Det nærliggende store kunstmuseum havde både en stor afdeling med gammel religiøst og kirkelig kunst (altertavler og madonnafigurer) og store afdelinger for kunst fra 1900–tallet og fra 2000-tallet. For første gang var jeg heldig at se helt moderne kunst i Polen. Navnene siger mig ikke så meget. Det var som andre steder blandet gods - med gode og spændende ting mellem ligegyldige værker.

Der var en glimrende særsudstilling med grafik af den tyske kunster Max Klinger (1857-1920), der netop i sin grafik gik nye symbolistiske veje, ja ifølge kunstleksikonnet ind i eksistentielle irgange. Jeg købte et tysk-sproget katalog. Kl. 15 tog jeg første del af en korkoncert i Musikakademiet - inden jeg begav mig til rådhuset for at se Duda Gracs en ekstra gang, herunder hans herlige selvportræt, hvor han har givet sig selv laurbærkrans på hovedet i anledningen af 30-års-jubilæet som kunstner.



Han var besøget værd - og jeg købte en stor bog med alle værkerne for 110 zl. I tidnød blev det kun til en fiskefilet og en juice på et billigt cafeteria.

Herfra tog jeg ud til øen, Ostrówska Tumski, med både domkirke og Marie-kirke. Den første er ret mørk, den sidste derimod meget lys og med fine glasmalerier. Jeg hørte lidt af aftenmessen i domkirken og nåede lige en koncert kl. 19 i Mariekirken - med sopran-solo og orgel, men med lange indledninger, ja et langt foredrag, så klokken blev 19.45 inden koncerten begyndte. Sopranen lød ikke godt, så jeg gik min vej - for at nå hjem på hotellet. Der blev nemlig i fjernsynet vist en helt ny film af Andrzej Wajda, "Wyrok na Franciszka Klosa" (Dommen over Franciszek Klos), en god film med Miroslaw Bak (morderen fra Dekalog V) i hovedrollen, og bemærkelsesværdig derved, at den var klart antihelte-agtig. I modsætning til tidligere har Wajda her skildret en overløber, der som politibetjent går i tyskerne tjeneste og bl.a. er med til at skyde en polsk mor med datter ned.

Mandag 25.9. tog jeg et tidligt tog til Walbrzych, en lille hyggelig by i bjergene ved grænsen til Tjekkiet. Jeg stod af ved ‘Walbrzych Miasta' og gik gennem hele den gamle bydel med stejle gader, videre gennem den nyere ‘mellemby' og frem til ‘Walbrzych Glówny' (Hovedbanegården). Undervejs fik jeg frokost - sild i fløde med brød og en øl - men nåede hovedbanen ligesom et tog skulle køre til Wroclaw - og fik derfor ikke købt prospektkort fra byen. Vejret var fortsat dejligt.

Om aftenen spiste jeg middag i en af de små sidegader i huskomplekset midt på torvet, i en meget pæn og stilig restaurant, hvor fik jeg mig en god middag med ‘Staropolska Rolady' - en flæske- eller kalveroulade på gammelpolsk maner med rødbedemousse og salater som tilbehør foruden de specielle ‘kluski', melboller, som jeg ikke bryder mig særligt om. Her blev jeg taget ved næsen med hensyn til drikkevarer - og kom til at betale 6-8 zl. for meget. Utroligt på en så fin restaurant med særdeles godt besøg.

Hjemrejse

Tirsdag den 26.9. afgik toget fra Wroclaw med 45 minutters forsinkelse, dvs kl. ca. 11 i stedet for 10.08. Og forsinkelsen blev ikke indhentet undervejs. Da vi nåede Swinoujscie ca. 17.30 var den tværtimod kommet op på over en time. Men med den tunge bagage var det en fordel ikke at skulle skifte. Og der var god plads på 1. kl. Jeg gik ind i en kupé, hvor der sad et ægtepar på min egen alder, og det passede dem åbenbart ikke at jeg trængte mig på, for da jeg spurgte om der var plads ledig, svarede manden, at plads forudsatte pladsbillet. Og sådan en havde jeg ikke, eftersom jeg havde et togkort, der gjaldt uden køb af særlig pladsbillet. Men det kendte manden intet til. Jeg anbragte mig nu alligevel. - Konen sagde dog pænt farvel, da de steg af i Sczcecin.

På den sidste strækning fra Szczecin til Swinoujscie var der ny billetkontrol, og den unge kvindelige kontrollør bruste straks op med at det krævede pladsbillet at rejse på 1. kl. Jeg sagde at det ikke var tilfældet, og hun ville så undersøge det inden Swinoujscie, men kom aldrig igen.

To gange tidligere oplevede jeg at en kontrollør var usikker, men hver gang henvendte de sig til ældre, mere erfarne kolleger og fik straks at vide, at der ikke krævedes pladsbillet med togkort.

I Swinoujscie fik jeg med dyr drager-hjælp bugseret min tunge bagage til havneterminalen, og da færgen først gik kl. 22.30 med paskontrol tidligst kl. 21. var der tid til en tur rundt i området. Og for første gang lykkedes det at komme til selve byen Swinoujscie, som ligger på den modsatte side af havneindløbet, hvor man skal sejle over. Det sker til gengæld nemt og hurtigt med uafbrudt bådfart med afgange hver 20. minut - og fornøjelsen er gratis for både passagerer og køretøjer.



Til toppen   Til forside   Printversion  


utils postfix clean
utils postfix normal