Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - Polen

ARTIKEL FRA JERNESALT - 18.4.03.


16. april 2003 - en stor dag for Polen og Europa

"En stor dag for Europa", var tidligere udenrigsminister Bronislaw Geremeks ord om 16. april 2003, da tiltrædelsestraktaten for Polen og de ni øvrige ansøgerlande blev underskrevet i Athen. Og hans begrundelse var at traktaten nu igen forbinder Øst- og Vesteuropa. For Polen er det dagen der kroner den lange forandringsproces som landet har gennemgået. Og han tilføjede, at uden Solidarnosc med Lech Walesa, uden Rundbordskonferencen (i 1989) og opbygningen af en ny, uafhængig stat ville Polen ikke været blevet medlem af EU.

Tiltrædelsen blev - helt selvfølgeligt for polakkerne - markeret med en fjernsynstale af præsidenten der heller aldrig har lagt skjul på sine store forhåbninger om medlemsskabet.

Og selvom EU-topmødet i Athen blev overskygget af uenigheden om Irak-spørgsmålet, så var der ingen tvivl om hvilken betydning polakkerne tillagde højdtideligheden ved Akropolis. I deres efterfølgende pressemøde deltog ikke alene præsident Alexander Kwasniewski, premierminister Leszek Miller og udenrigsminister Wlodzimierz Cimoszewicz men også de polske hovedforhandlere, vicepremierministeren og andre fremtrædende politikere samt - nok så bemærkelsesværdigt - Polens første frie premierminister efter systemskifte, Tadeusz Mazowiecki, anbragt på forreste række ved siden af præsidenten og med markante ord på læberne.

Fraværende var Lech Walesa, der som bekendt ikke vil være i stue med Alexander Kwasniewski, men han gav dog i sin sikkerhed hjemme i Gdansk udtryk for sin glæde med ord om, at medlemsskabet af EU var den chance hans generation havde kæmpet for. Men han var ikke Lech Walesa uden en sædvanlig sur tilføjelse om, at resultatet måske kunne være blevet bedre, hurtigere og mere fornuftigt - havde polakkerne ikke tilsluttet sig postkommunismen (præsidentens og premierministerens nysocialdemokratiske parti!). Men det er alligevel en begivenhed der danner epoke.

For lederen af oppositionspartiet Borgerlisten gjorde underskrivelsen i Athen ifølge det engelsksprogede 'The Warsaw Voice'   (www.warsawvoice.pl)   'institutionel ende på Jalta-konferencen', hvor 2. verdenskrigs allierede ulykkeligvis enedes om et tvedelt Europa med Østeuropa som sovjettisk domæne.

Bondepartiets leder, Jaroslaw Kalinowski, var her mere forbeholden, men talte dog om den højtidelige etape på Polens vej ind i EU-medlemsskabet, hvorimod hans store konkurrent om bøndernes gunst, Selvforsvarspartiets leder, Andrzej Lepper, ikke lagde fingrene imellem: Traktatunderskrivelsen var et forræderi mod folkets interesse.



Den 17. april præsenterede Leszek Miller det polske parlament, Sejmen, for forhandlingsresultatet, som der er bred opbakning til, foruden fra regeringspartierne, socialdemokraterne (SLD) og arbejderunionen (UP) også fra Borgerlisten (PO) og Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS).

Bondepartet under Kalinowski træder forsigtigt vande og tager først endelig stilling på et landsmøde den 10. maj. Kun den højtråbende og altid kampglade Andrzej Lepper lover energisk modstand til stregen.

Folkeafstemningen finder sted den 8. juni, og selvom alle meningsmålinger fortsat har stor overvægt af ja-stemmer, så er resultatet ikke givet på forhånd, fordi der er stor usikkerhed om selve stemmeprocenten.

Resultatet af folkeafstemningen i Ungarn var ikke det allerbedste varsel, for her stemte 84 % af valgdeltagerne ganske vist ja, men stemmeprocenten var kun 46 %, altså egentlig 4 % under de krævede 50 %. Her blev tilslutningen alene reddet, fordi Ungarn har en særlig regel der siger, at det er tilstrækkeligt, hvis flertallet udgør mindst 25 % af alle stemmeberettigede, og da 46 % af de 84 % giver ca. 38 % var ja'et hjemme.

Men en tilsvarende regel har man ikke i Polen. Her skal stemmeprocenten være mindst 50 %. Den seneste meningsmåling fra dagene 4.-7. april siger, at 64 % af de stemmeberettige agter at afgive stemme, og af dem vil 68 % stemme ja, 22 % nej, og 10% ved ikke. Flertallet af ja-stemmer er altså stort nok, men om stemmeprocenten vil holde, kan man ikke vide. Det eneste man ved med sikkerhed er, at Selvforsvarspartiet vil sætte alle sejl til for at forhindre et ja. Men det vil i realiteten sige, at partiet skal sørge for, at deres tilhængere ikke går hen og stemmer nej, men helt lader være med at møde op og afgive stemme! Men kan man afholde disse aktivister fra at stemme nej?

Iøvrigt viser den nævnte meningsmåling også, at ikke mindre end 92 % af alle højtuddannede polakker er for medlemsskabet af EU, og at de mellemuddannede ligger på gennemsnittet omkring 63-64 %. Det er altså de ringest uddannede og bønderne der er imod. Hvad der heller ikke er så underligt, eftersom det vil være dem der vil komme til at mærke medlemsskabet på deres krop - i form af krav om omskoling, når økonomien, landbrugs- og arbejdsmarkedet efterhånden vil kræve det.



Premierminister Leszek Miller har ikke haft det nemt siden EU-topmødet i København den 13. december, der gav ham et efter omstændighederne godt resultat. Bondepartiets leder, Jaroslaw Kalinowski, gjorde sig nemlig hurtigt så besværlig i regeringen, at Miller til sidst ikke så anden udvej end at skille sig af med ham, således at regeringen mistede sit parlamentariske flertal og måtte fortsætte som mindretalsregering. Kalinowski erstattedes som landbrugsminister af den partiuafhængige Adam Tanski.

Andrzej Leppers bønder fortsatte deres aktioner mod regeringen, så det bl.a. kom til alvorlige sammenstød med politiet i februar. Regeringen gav bønderne nogle mindre indrømmelser, men uden at det på nogen måde forandrede situationen.

Samtidig har det vist sig, at den polske kirke har været tilbageholdende med en klar udmelding til støtte for polsk medlemsskab af EU. En biskop har endog brugt en stor messe i Czestochowa til at fraråde medlemsskab, så de højere kirkelige instanser måtte skride ind. Men om kirken vil følge paven og utvetydigt anbefale et ja ved folkeafstemningen er endnu usikkert - og det kan i den sidste ende blive udslaggivende. Kirkens vankelmodighed skyldes naturligvis, at EU har en meget mere liberal holdning til kontroversielle spørgsmål som abort.



Til gengæld har Polen fastholdt sit klare tilhørsforhold til USA. Såvel premierminister Leszek Miller som præsident Aleksander Kwasniewski har været på besøg i USA og haft drøftelser med præsident Bush. Polen har afsluttet en aftale om køb af F-16-fly. Og endelig gik Polen - som Danmark - aktivt ind i den amerikansk-britiske koalition mod Irak.

På det seneste har der været sonderinger mellem den danske regering og Polen om bidrag til den fredsbevarende brigade eller stabiliseringsstyrke i Irak som Danmark prøver at stable på benene på USA's anmodning, og som også vil få bidrag fra de baltiske lande. Danmark har i forvejen et godt samarbejde med det polske og det baltiske militær, men bidragene fra denne side vil ikke være fuldt tilstrækkelige.

Ingen kan dog være i tvivl om, hvor Polen står i det nye Europa, nemlig på den side der ønsker tættest muligt samarbejde med USA. Polen hører med andre ord til det nye Europa som den amerikanske forsvarsminister Rumsfeld tidligere på året lidt provokerende talte om - til forskel fra det gamle Europa med modvillige Tyskland og Frankrig i spidsen.

Formentlig vil man også i tilfælde af polsk medlemsskab fra 1. maj 2004 se landet ligge tættere på de mindre EU-lande end på Tyskland og Frankrig i spørgsmålet om den nye EU-traktat.

Den 16. april blev en stor dag for Polen og Europa. Men afgørende for Polen og Polens placering i det fremtidige Europa bliver folkeafstemningen den 8. juni.



Opfølgende artikel:

Polen stemte ja

Tidligere artikler:

Den 13. december 2002
Drømmen gik i opfyldelse
Den historiske EU-udvidelse
Medierne og opmødet
Mon Polen kommer med i EU?
Polens systemændring og fremtid
EU-udvidelsen ind i sidste fase



Polske links:

Polske præsident  (både polsk og engelsk)
    (og med link til Kontoret for Integration i EU)
Polske premierminister  (både polsk og engelsk)
Polske udenrigsministerium   (både polsk og engelsk)
Polske parlament (Sejmen)  (polsk og engelsk
og med link til Polske EU-information.



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion  


utils postfix clean
utils postfix normal