Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - obama05olie

ARTIKEL FRA JERNESALT - 18.6.10.


Obama i oliekrise

Barack Obama har det ikke let som USA's præsident. Han blev for halvandet år siden valgt med stort flertal fordi han havde formået i kraft af sin personlige karisma at skabe et afgørende 'momentum' af store forventninger om en forandring. Og forandringen er kommet, men forventningerne slet ikke indfriet i større omfang. En præsident har store magtbeføjelser, men han kan ikke lave om på realiteterne fra den ene dag til den anden. Tværtimod er en supermagt uhyre træg at styre. Og Obama arvede både en store finanskrise og en krig i Afghanistan samt store uløste problemer i forhold til Iran, palæstinenserne og Israel.

Oveni er så den 20. april kommet det katastrofale olieudslip fra en af BP's boringer i Den Mexicanske Golf, 'Deepwater Horizon', hvorfra henimod 400.000 ton olie er strømmet ud efter at et olierør knækkede - uden at man kunne stoppe udslippet med normale sikkerhedsventiler nede ved bunden (i dette tilfælde halvanden km under havoverfladen).

Det er den værste olieulykke i USA's historie som ingen endnu har kunnet givet en tilfredsstillende forklaring på. Der er 4.000 oliebrønde i golfen, og olieselskaberne arbejder normalt med både rem og seler i sikkerhedsforanstaltningerne - endda i mange sæt. Men et eller andet er gået galt. Og det kolossale olieudslip truer ikke blot med almindelig olieforurening af den art vi kender fra skibes ulovlige olieudtømning der kan ramme vore kyster og møjsommeligt må samles op. Det truer store sumpede områder, fugleliv og fiskeri og tusindvis af menneskers erhverv i flere af de amerikanske stater.

BP har naturligvis gjort hvad man kunne for at stoppe udslippet, men hidtil har man ikke haft held med bestræbelserne. Alt tyder nu på at der kan gå måneder, måske halve år, før problemet er løst. Og vel at mærke har ingen endnu set de værste følger af katastrofen, for de kommer først med de orkaner der regelmæssigt indtræffer i golfen og gør denne til et oprørt hav af så voldsom kraft at også olien kommer i spil.

Intet under at folk i området er fortvivlede, eller at amerikanerne i almindelighed er rasende på British Petrol. Floridas justitsminister har forlangt milliarderstatning af BP, og præsident Obama har gjort det samme på et møde i Det hvide Hus med selskabets bestyrelsesformand, svenskeren Carl-Henric Svanberg. Denne indvilligede i at betale 20 mia dollars til en speciel erstatningsfond og 100 mio dollars til de arbejdsløse oliearbejdere. Derudover undskyldte han udslippet over for hele USA's befolkning.



Den mest udskældte mand i sagen er dog BP's direktør Tony Hayward, og han måtte dagen efter i en kongreskomité prøve at forklare BP's handlinger og planer og svare på spørgsmål. Bl.a. udtrykte han forståelse for, at folk ønsker enkle svar på hvorfor ulykken skete, og hvem der bærer ansvaret. Men sandheden er, måtte han slå fast, at det er "en kompleks ulykke, forårsaget af ikke tidligere forekomne fejl og mangler."

Samme dag - den 17. juni - henvendte Obama sig til hele nationen i en tale direkte fra Det ovale Rum i Det hvide Hus, for at signalere alvoren i situationen. Den har han i forvejen understreget ved gentagne besøg i de ramte områder - og ved gentagne udtalelser. På et tidspunkt sammenlignede han katastrofen med 11. september 2001, men det er mildest talt en dårlig idé, for hvad man end måtte mene om BP's ledelse, så kan man være sikker på at den hverken har ønsket eller villet katastrofen.

I selve 17. juni-talen sammenlignede Obama også oliekatastrofen med 'Katrina-orkanen' der raserede USA's golfkyst i 2005. Og det er måske heller ikke det mest opfindsomme at sige over for de folk der dengang blev ramt og som stadigt mærker følgerne. Obama sagde også, at en oliekatastrofe i modsætning til en orkan eller et jordskælv ikke er overstået på nogle timer eller et par dage, men er mere som en epidemi. Heller ikke dette forekommer særligt rammende. For rigtigt er det at oliekatastrofen ikke bliver overstået hurtigt, men den kan omvendt ikke behandles som en smitsom sygdom. Ganske vist har Obama beordret indstilling af alle selskabers olieboringer i golfen et halvt år (det rammer også Mærsk), men det løser jo ikke den aktuelle udstrømning fra 'Deepwater Horizon'.

Ikke noget under at Obamas tale er blevet kaldt svær at forstå. Den gik ikke rent ind hos befolkningen. Den var i manges øren og øjne mere ord end handlekraft.



Præsident Barack Obama kom dog med en decideret ny energivision, idet han pointerede at læren af katastrofen - uanset hvad fejlen måtte være - er at USA skal frigøre sig helt fra uafhængigheden af olie. Dermed appellered han til både politisk vilje og økonomisk kraft hos politikerne og til forståelse og sammenhold i befolkningen der jo hører til verdens mest energifråsende mennesker (300 mio amerikanere bruger dagligt 18 mio tønder olie om dagen, mens 500 mio europæere klarer sig med 14 mio eller cirka det halve pr. indbygger).

Obama stillede amerikanerne i udsigt, at USA vil lægge sig i front med udvikling af grøn teknologi, således at der ville blive skabt millioner af nye arbejdspladser. Ja, USA skal være helt uafhængig af fossile brændstoffer.

Hvis det virkeligt lykkes for Obama at få Kongressen til at satse på grøn teknologi og dermed gennemføre en lovgivning, der giver de amerikanske virksomheder et incitament til at forske i vedvarende energi, kan der efter nogle eksperters vurdering blive indledt et internationalt kapløb om grøn teknologi. Og dette vil naturligvis være godt for miljøet i sig selv. Men navnlig vil det samtidigt gøre USA (og andre lande der følger efter) mere og mere uafhængige af olieleverancer fra de politisk ustabile lande i Mellemøsten. Dette gælder fx Saudi-Arabien der - som det er blevet påpeget - alt for længe har haft "en magt, der er omvendt proportionalt med landets bidrag til udvikling på andre områder".



Det hører imidlertid med til billedet at præsident Obama - bortset fra den hårde kritik af BP - formulerede sig i ret brede vendinger og helt undlod at komme ind på klimaspørgsmålet og det dermed sammenhængende energiforbrug. Præsidenten holdt sig fra enhver påpegning af at amerikanerne bruger for megen energi. Og denne undladelse skyldes uden tvivl det forhold, at befolkningen ikke vil høre den slags. Og det er just svagheden.

Barack Obama og hele den amerikanske befolkning er havnet i en oliekrise der ikke skyldes ondsindede magter, men deres eget forbrugsmønster og dertil hørende investeringsstrategi. Skal der virkelig ske en forandring, må forbrugsmønsteret ændres i takt med investeringsstrategien. Det vil for både USA og hele den vestlige verden være en stor fordel at alle blive mere og mere uafhængige af olien, især den fra Mellemøsten, og slår ind på en mere grøn energipolitik. Men det kræver en bred politisk vilje der kun kan skaffes til veje hvis de politiske ledere tør gå foran på en måde der indebærer omstilling fra befolkningens side. Og det vil igen sige lidt mere realisme.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links til:

Det Hvide Hus
Repræsentanternes Hus
CNN



Relevante artikler på Jernesalt:

Obama fik sundhedsreformen igennem  (22.3.10.)
Status over året 2009  (31.12.09.)
Obamas fredstale i Oslo  (21.12.09)
Nobels fredspris til håbets ikon 2009  (11.10.09.)
Obama indsat med store forventninger  (25.01.09.)



Artikler om USA
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal