Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - obama04sundhed

ARTIKEL FRA JERNESALT - 22.3.10.


Obama fik sundhedsreformen igennem

Det holdt hårdt, men sent søndag aften amerikansk tid lykkedes det præsident Barack Obama at få så mange af sit partis medlemmer i Repræsentanternes Hus til at stemme ja til det kontroversielle kompromisforslag om en sundhedsreform, at det kunne vedtages med 219 stemmer mod 212. Ingen republikanerne stemte for, men 34 demokrater stemte imod, og der var lige til det sidste usikkerhed om hvorvidt de krævede 216 stemmers flertal kunne hales i land. Men det lykkedes ved energisk indsats fra præsidenten selv, der har brugt dage, ja uger, på at overtale de sidste tvivlere i sit parti, især de fanatiske abortmodstandere iblandt dem.

Sundhedsreformen var ikke alene en mærkesag for præsidenten. Dens vedtagelse var efterhånden også blevet en troværdighedssag for ham, fordi han nu har siddet i embedet et helt år uden at kunne få større reformer igennem der ikke direkte vedrører finanskrisen. Hans popularitet har været støt dalende i meningsmålingerne siden den overbevisende valgsejr i november 2008, så han skulle nu levere en sundhedsreform der som bebudet ville give alle amerikanere en offentligt reguleret sygesikring for første gang i landets historie.

Det var da også en stolt og glad præsident der gik på tv-skærmen kort efter afstemningsresultatet for at sige at det var en sejr både for det amerikanske folk og for den sunde fornuft (common sense). "Vi gik ikke uden om vores ansvar, vi favnede det. Vi frygtede ikke vores fremtid, vi skabte den", lød det.



Forud var gået en følelsesladet debat, foruden et forsøg på at sende lovforslaget tilbage til behandling i en komité efter at det var blevet vedtaget. Men dette blev dog massivt afvist. Republikanere betonede naturligvis i generaldebatten at reformen ville blive dyr, men de slog den også direkte i hartkorn med kommunismens svøbe. Det vi her i Danmark betragter som en selvfølgelig del af en ansvarlig velfærdspolitik - at alle borgere har adgang til stort set gratis sygebehandling - betragtes jo i USA som den skinbarlige socialisme. Og der er da heller ikke tale om at den amerikanske stat overtager sygeforsikringen, men at den fremover bliver reguleret, så ingen borgere kan holdes uden for den. Der vil bl.a. blive givet skattelettelser til de grupper af borgere der ikke umiddelbart har råd til forsikring.

Reformen bliver dyr, meget dyr, vel at mærke for borgerne direkte. Det skønnes at den vil komme til at koste 940 mia dollars over de næste ti år, og selvom det offentlige både på kort og langt sigt kan spare på reformen (130 mia de første ti år og 1200 mia de næste ti), er ganske betydelige ekstraudgifter til borgerne en ting der kan påvirke vælgerne. Mange demokrater er i farezonen ved midtvejsvalget til efteråret. For det gælder stadig at befolkningen er delt næsten midt over i spørgsmålet om hvorvidt sygeforsikringen overhovedet skal reguleres af staten eller ej. Den ene halvdel vil fortsat have den bestemt af markedet alene.

For at få reformen i hus måtte præsidenten da også love abortmodstanderne i sit parti, at de føderale midler, der udløses af lovpakken, ikke bliver brugt til abortindgreb. Flere demokratiske abortmodstandere havde nemlig truet med at stemme imod sundhedsreformen, fordi den i sin oprindelige udformning banede vejen for finansiering af abortindgreb. Og dette er fortsat et dybt kontroversielt emne i de indflydelsesrige religiøse kredse i USA. Under debatten blev en reformtilhænger således mødt med et så groft tilråb fra en modstander som 'baby-killer'. Og som mange husker blev præsidenten selv - under sin store forsvarstale for reformen i september - i kongressen udsat for en uhørt uforskammethed fra en republikaner der midt under det hele kaldte ham en 'løgner'.



Men nu giver reformen endelig 32 millioner hidtil uforsikrede amerikanere en sygesikring - altså også de sidste, rundt regnet 10 % af befolkningen. Samtidig vil reformen stoppe forsikringsselskabernes udplyndring af amerikanerne og give amerikanske borgere garanti for, at de ikke vilkårligt smides ud af forsikringsselskaberne.

Sundhedsreformen er den største af sin slags i 45 år, siden præsident Lyndon B. Johnson i 1965 indførte sundhedsforsikringerne 'Medicare' og 'Mediaid' som led i sin 'Great Society Policy' - jf. artiklen Det andet USA - eller Et andet USA?. Alle borgere i USA vil med den nye reform få sygeforsikring - og det har været et politisk mål for mange demokratiske præsidenter lige siden Theodore Roosevelt for første gang luftede tanken i 1912.



Hovedelementerne i den store sundhedsreform er følgende:

Der oprettes et forsikringsmarked, hvor enkeltpersoner og små erhvervsvirksomheder kan købe dækning. Tidligere betalte denne gruppe meget mere for en sundhedsforsikring end store virksomheder.

Forsikringsselskaber kan ikke sige nej til folk, der tidligere har været syge eller kræve højere præmie af dem. Og de vil fremover ikke kunne annullere en såkaldt livsvarig sygesikring, mens forsikringstageren er i live.

Indtil de permanente forsikringsordninger er på plads skal der oprettes en midlertidig, landsomfattende puljeordning, som skal sørge for dækning til uforsikrede.

Unge under 27 år kan blive dækket af deres forældres sygeforsikring.

Der oprettes en klageinstans hvor forsikringstagere kan klage over eksempelvis en umotiveret forhøjelse af præmierne.

Og fremover bliver enkeltpersoner og firmaer forpligtet til at sørge for sygeforsikring til ansatte. Ellers får de en strafskat.



Obamas sundhedsreform kan kun betegnes som en virkelig historisk reform, der for første gang bringer det rige, vækstfremmende og fremskridtsstyrede USA ind i klubben af egentlige velfærdssamfund.

Og det er ikke nogen ringe bedrift, selvom den kan koste mange stemmer og skabe meget besvær i de kommende års politiske forhandlingsklima.

Obama har desuden dokumenteret at han kan hale en kontroversiel reform i land ved at fire på idealer og principper og åbne sig for kompromiser, men det har kostet ham utrolig megen energi og i realiteten udskudt eller forhalet hans indsats på andre punkter, herunder klima-spørgsmålet (som det fremgik i København i december), men også konflikten i Mellemøsten.

Nu skulle der imidlertid være håb om at præsident Obama får tid og kræfter til at gå i lag med de store internationale spørgsmål.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links til:

Det Hvide Hus
Repræsentanternes Hus
Demokraterne
Republikanerne (Grand Old Party)
CNN



Relevante artikler på Jernesalt:

Obama indsat med store forventninger  (25.01.09.)
Barack Obamas valgsejr betyder forandring i USA og hele verden  (5.11.08.)
Det andet USA - eller Et andet USA?  (3.10.08.)



Artikler om USA
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal