Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - murensfald2014

ARTIKEL FRA JERNESALT - 9.11.14.

Jubilæum for Murens Fald i 1989

For fem år siden skrev undertegnede at Murens fald den 9. november 1989 - for enhver der havde oplevet 2. verdenskrig, nazitysklands endeligt i 1945 og den efterfølgende deling af hele Europa i et sovjetstyret Øst-europa og et frit Vest-Europa - var et højdepunkt i europæisk historie. For på denne dag faldt det fysiske murværk som det østtyske regime med det falske navn 'Deutsche Demokratische Republik' (DDR) havde opbygget rundt om Vestberlin i august 1961 for at forhindre østtyskerne i at flygte til Vest og som derfor var blevet selve symbolet på såvel delingen mellem Øst og Vest som DDR's ufrihed. Med Murens fald blev østtyskerne igen frie som de var før 1933, og Europa blev igen et sammenhængende kontinent - omend ikke en sammenhængende kultur - som strakte sig fra Atlanterhavet i Vest til Ural i Rusland.

Jeg konstaterede dengang også at selve begivenheden i 1989 kom som en kæmpemæssig overraskelse for langt de fleste. For nok var der væsentlige ændringer i Sovjetunionen allerede i 1985 da den reformvenlige Michail Gorbatjov blev valgt som generalsekretær for det enerådende kommunistiske parti og med sin glasnost- og perestrojka-politik satte sig som mål gennem åbenhed og omstrukturering at få det stive og lukkede sovjetsystem bragt ud af Brezjnev-epokens mere og mere faretruende økonomiske stagnation og indlede et samarbejde med Vesten. Men hans bestræbelser strandede på både dyb træghed i systemet og bevidst modstand fra de forstenede partifolk der så deres magtpositioner truede.

Men Muren faldt, 1) fordi sovjetsystemet var stagneret fuldstændigt og økonomien ikke tillod yderligere oprustning, 2) fordi presset fra frihedsønskende borgere steg og steg, og 3) fordi specielt Polens stærkt religiøse folk efter Romerkirkens valg af en polak til pave i 1978 havde vist sig umulige at kue. Murens fald bliver fejret med store festligheder og mindehøjtideligheder i Berlin - og det skal naturligvis også markeres her på siderne, fordi det eksistentielt set var aldeles afgørende faktorer der gjorde udslaget.



Den væsentligste faktor turde være, at frihed er hvad alle mennesker ønsker og trives bedst ved, fordi det er den der giver dem størst mulighed for på såvel individuelt som samfundsmæssigt plan at sikre den indre konsistens gennem overvægt at det gode, dvs overvægt af varme bånd til andre mennesker, til samfundet og til naturen. Frie mennesker kan indgå i forhold der er baseret på civil orden og endda en vis ulighed og en vis hierarkisk opbygning (det sociologerne neutralt kalder en vis stratifikation), men de vil afsky og bekæmpe tvang, undertrykkelse, vilkårlig behandling og decideret uret.

Til friheden hører åndsfriheden, der i det ydre kan konstateres på at folk føler de kan ånde frit hvor de bor og lever, og i det indre først og fremmest er kendetegnet af ukontrolleret og direkte føling med de overpersonlige instanser som adskiller sig fundamentalt fra de sædvanlige personlige autoriteter som skaber sig magtapparater ved ikke som disse at være definerbare og dogmatisk bestemmelige. Der er tale om irrationelle instanser som slet ikke følger rationelle, logiske, systematiske endsige videnskabelige regler, men som frie mennesker kan være i vedvarende, fri, ukontrolleret og særdeles givende og frugtbar dialog med.

Hvor åndsfriheden såvel som den borgerlige frihed (omkring menneskerettighederne) undertrykkes eller trues, vil samfundet altid lide skade gennem manglende kreativitet, innovation og motivation. Og det vil før eller siden komme til opgør og oprør - uanset hvor stærk den etablerede magt er blevet. Men der kan som bekendt gå lang tid før et oprør lykkes. Det så man i de nazistiske og fascistiske tilfælde, og det så man ikke mindst i de kommunistiske tilfælde, hvor enkelte stater som Cuba og Nordkorea endog stadig med besynderlige tricks kan holde skansen. De nazistiske og de fascistiske regimer blev nedkæmpet af den frie verden i tæt samarbejde med det ufrie sovjetstyre, og dette paradoks var med til at holde sovjetstyret i live i godt fyrre år længere end nødvendigt.



Omvæltningen kom i 1989. Befrielsen blev euforisk for tyskerne der havde lidt mest under tragediens anden og tredje del. Men som Lykke Friis påpegede i 2009, så blev 1989 sammenlignet med ungdomsoprøret i 1968 ikke en hel generations ungdomsoprør med tilhørende kvindefrigørelse, rockmusik og psykedeliske stoffer, men et enkelt hæsblæsende årti. Vi har siden set samme fænomen under 'det arabiske forår', der startede lovende mange steder i den muslimske verden, men gik i sig selv igen, fordi de naive og alt for utopiske oprørere ikke kunne hamle op med de erfarne magthavere.

Det sørgelige ved Murens fald var ikke blot naiviteten blandt østtyskerne og de øvrige østeuropæere der blev frie på kort tid, men at Vesttyskland, det øvrige Vesteuropa og først og fremmest EU totalt misforstod opgaven og fejlvurderede udfordringen. Den vesttyske kansler Kohl vandt et valg på den tyske genforening, men han handlede sig til den med den franske præsident Mitterrand ved at opgive den tyske mark til gengæld - og da genforeningen var på plads, sørgede han ikke for en ordentligt social og økonomisk opfølgning i det gamle DDR. EU dummede sig gevaldigt i 2001-02 ved den store optagelse af Polen og andre østlande uden at organisationen blev blødt op. Man fastholdt tværtimod den påbegyndte voldsomme centralisering. Og man vendte sig trods forskellige hensigtserklæringer mod det nye Rusland - og fik hjælp hertil gennem Nato.

Siden kom ikke mindst problemerne med Ukraine, og resultatet er blevet at Europa igen er blevet delt og igen har fået en kold krig mellem Øst og Vest. EU er på ingen måde blevet en ægte folkesag. - Og et ægte europæiske fællesskab eksisterer kun som mulighed i det kollektivt ubevidste.

Konklusionen på 25-års dagen for Murens fald bliver derfor den samme som på 20-års dagen for fem år siden: Europa er meget langt fra den fællesskabsånd som kulturtraditionen som sådan giver mulighed for, men som de politiske ledere stort set alle svigter - både i Øst og Vest, fordi de er blevet teknokrater, globalister og universalister. Men man skal dog ikke af den grund tro at fællesskabsåndens kulturtraditionen vil forblive en saga blot for alle tider. Tendensen går nu i 2014 som i tiden efter 1968 mod den principielle historieløshed. Men historien vender altid tilbage, fordi den er forankret i det kollektivt ubevidste, som intellekterne heldigvis ikke kan gøre sig til herre over.

Ejvind Riisgård



Relevante artikler på Jernesalt:

Murens Fald 1989  (9.11.09.)

Nato misbruger Ukraine-konflikten til egne formål  (7.9.14.)
EU er mere splittet end nogensinde  (21.7.14.)
EU's statschefer valgte Juncker og lod hånt om folkets protester  (30.6.14.)
EP-valget en vælgerprotest der ikke kan fortrænges  (27.5.14.)
Politisk status I - Europa  (7.3.14.)



EU's store dag  (2.5.04.)
Sammenbruddet i Bruxelles  (17.12.03.)
Ny EU-traktat?  (EU - 30.6.03.)
Polen stemte ja  (Polen - 9.6.03.)
16. april 2003 - en stor dag for Polen og Europa
Den historiske EU-udvidelse  (15.12.02.)
Den 13. december 2002
Mon Polen kommer med?  (15.12.02.)
EU-udvidelsen ind i sidste fase  (8.12.02.)
EU på støt kurs mod udvidelse  (27.10.02.)



Pave Johannes Paul II er død  (3.4.05.)
Paven og Polen
Pave Johannes Paul II



Det splittede Polen valgte fornuften og Vesten  (6.7.10.)
Polens nye Katyn-tragedie  (12.4.10.)
Polske præsidentvalg (II)  (25.10.05.)
Polske præsidentvalg (I)  (10.10.05.)
To breve til præsidenten okt. 2000



De psykiske fundamentalkræfter  (2.4.09.)
De psykiske grundprocesser
Selvet - sjælen - ånden
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi
Kan moral begrundes?  (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens)
Etik og eksistens  essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens



Artikler om Tyskland
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal