Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - monarkiet3

ARTIKEL FRA JERNESALT - 10.6.09.


Monarki og ligestilling til debat

Den danske grundlov er på grund af kravene til afstemningen så svær at ændre, at en almindelig justering af den - fx en simpel sproglig modernisering - er så godt som umulig at få halet hjem. En ændring kræver ikke alene vedtagelse i folketinget i to på hinanden følgende folketingssamlinger, men også mindst 40 % af de stemmeberettigede vælgeres ja. Det er altså ikke nok at få en ændring vedtaget med fx 51 % af de afgivne stemmer, hvis stemmeprocenten kun er 78.

Faktisk har Danmarkshistorien et ganske sigende eksempel på at der på grund af disse regler kan komme helt uvedkommende hensyn ind i vælgernes beslutninger, nemlig da det af folketinget i 1939 vedtagne grundlovsforslag blev forkastet. Det skyldtes nemlig at Det konservative Folkepartis leder Wilh. Christmas Møller, der havde taget initiativet til grundlovsændringen, havde være så uforsigtig at proklamere at han ville gå af som partiformand, hvis forslaget ikke blev vedtaget. Det var der så mange fra hans partis højrefløj der benyttede sig af ved at undlade at stemme. Faldt forslaget, kunne de jo komme af med den midtersøgende formand! Resultatet var at der kom til at mangle 11.000 stemmer - og Christmas måtte gå, "bitter, nedslidt og fuld af foragt for sine partifæller", som der står i biografisk leksikon.

I 1953 fik folketinget formentlig kun halet en tiltrængt grundlovsændring i land ved at koble den sammen med en ændring af tronfølgen, så kong Frederik IX's datter skulle arve kronen i stedet for Prins Knud eller dennes søn. Forslaget blev vedtaget, fordi den altovervejende del af befolkningen - til prins Knud store forbitrelse - nærede et stærkt ønske om denne ændring. Men justeringen rokkede ikke ved den bestemmelse at tronen skulle arves af en søn, hvis monarken havde en sådan, uanset om han var førstefødt eller ej. Der kom med andre ord ikke ligestilling mellem kønnene i tronfølgen.



Dette var der imidlertid i vore nuværende ligestillingstider nogle der mente der måtte gøres noget ved, da kronprinsesse Mary blev gravid - og ingen kunne vide om det blev en dreng eller en pige. VK-regeringen vedtog med stemmer fra alle folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten en ændring til tronfølgeloven der betød ligestilling.

Nu gik kronprinsessen hen og fik en dreng, så spørgsmålet bliver først aktuelt når denne udvalgte prins engang ad åre takker af som konge - og hvis vi regner med at han bliver mindst 75, vil det sandsynligvis først ske om 70-80 år, hvor næsten alle der har stemt i år er døde og begravede.

Men regeringen holdt på sit og koblede folkeafstemningen om ændringsforslaget sammen med valget til EU-parlamentet 7.6. Stemmeprocenten er normalt meget lavere til EU-valg end til folketingsvalg, så måske var bagtanken at forsøge at øge den, men sammenkoblingen trak tilsyneladende ikke flere vælgere til stemmeurnerne. I hvert fald dalede stemmeprocenten en smule og havnede på 57,9. At et flertal ville stemme for ligestillingen, var givet på forhånd. Spørgsmålet var alene om ja-stemmerne ville nå over de krævede 40 %. Det gjorde de.

Resultatet blev 85,4 % ja mod 14,6 % nej, og det svarer til at 44,9 % af de stemmeberettigede stemte for.



Det besynderlige var imidlertid at afstemningen førte til en debat for og imod monarkiet som sådant. Folketingets partier og partiledere blev ved med at understrege at afstemningen ikke gjaldt monarkiet, men alene ligestillingen i arvefølgen - eller en 'modernisering af monarkiet', som man også kaldte det. Men republikanerne vejrede ikke destomindre morgenluft - og gik ud og anbefalede vælgerne at stemme blankt for at tilkendegive at man ikke havde noget mod ligestilling som sådan, men noget mod monarkiet.

Det gik så vidt at medierne blev fyldt med indlæg for og imod monarkiet, og at tv-kanalerne efterhånden som man på selve afstemningsdagen nærmede sig lukketiden for afgivelse af stemmer fokuserede så voldsomt på stemmeprocenten, at de påvirkede denne langt mere end de normalt gør. Det har dog næppe været udslaggivende.

Men der er dog grund til at se på problematikken: Er monarkiet en utidssvarende og udemokratisk institution, og er ligestilling et ufravigeligt princip i alle spørgsmål?



Mange såkaldte eksperter - det vil overvejende sige akademikere der har specialiseret sig i fx statskundskab, jura eller historie - hævder at det er uforeneligt med et folkestyre at have et statsoverhoved der ikke er folkevalgt, men har arvet retten til kronen.

Sagen er imidlertid at den danske statsform er et såkaldt 'konstitutionelt monarki', hvad der betyder at monarkiets form og funktion helt og holdent bestemmes af forfatningen, som igen bestemmes suverænt af folketinget og folkeafstemninger. Og den danske regeringsform er ifølge grundlovens § 2 såkaldt 'indskrænket-monarkisk', hvad der betyder at monarken intet andet kan bestemme end hvad folketinget vedtager. I praksis betyder dette at monarken ved sin underskrift skal godkende de love og forordninger folketinget og centraladministrationen vedtager og udsteder - og ellers kun udføre repræsentative opgaver.

Hvis der ikke var monarki, men republik ville de samme funktioner ligge hos en valgt præsident, og resultatet ville primært blive at institutionen ville blive politiseret i den forstand at præsidentvalgene ville blive bestemt af partipolitik - således som det ses i USA, Frankrig og Tyskland.

Dette undgår man med et monarki, men selvfølgelig kan ingen komme uden om at det støder den demokratiske tankegang at retten til at være statsoverhoved i dette land - som i Sverige, Norge, Holland og Storbritannien - bestemmes ved arv og ikke ved valg. Ikke destomindre er der her i landet et massivt flertal for at bevare monarkiet. Et hvilket som helst grundlovsforslag som indebærer afskaffelse af monarkiet vil blive nedstemt i folketinget, og det vil være dømt til forkastelse ved en folkeafstemning. Og der er overhovedet ikke nogen selvmodsigelse i disse kendsgerninger. Man skal blot se psykologisk på sagen i stedet for juridisk.



Grunden er simpel: monarkiet kan netop være folkeligt i og med at det repræsenterer arketypiske forestillinger som folket har dyb føling med og betragter som selvfølgelige. Forudsætningen i vore dage er naturligvis at monarkiet ligesom kirken holder sig fra ethvert forsøg på at spille en politisk rolle. Det skal være hævet over politik (forstået som partipolitisk magtkamp) - og det har netop sin berettigelse i det moderne samfund ved at kunne samle folket uden hensyn til politisk anskuelse. Det bliver på denne måde i virkeligheden et folkeligt monarki.

Når kloge jurister, politologer og historikere oftest ikke kan se det, hænger det sammen med at de ser bort fra dybdepsykologien og reelt slet ikke har anvendelige forestillinger om hvordan folket tænker og føler. Det kunne bl.a. ses af det Identitetsseminar som for halvandet år siden blev holdt på Københavns Universitet. Akademikerne aner stort set intet om forskellen mellem de to slags psykiske grundprocesser og véd derfor ikke at folks fornemmelser for en monark, for fædreland, modersmål, nationalkarakter, retsfølelse, religiøsitet og kulturel sammenhæng slet ikke følger den rationelle tankes baner og heller aldrig kommer til det. Disse folkelige fornemmelser er meget sundere, stikker meget dybere og har lige præcis den store fordel at de kan sikre en grundliggende respekt for alt det der hviler i sig selv og gror af sig selv - til forskel fra en sygelig fokusering på principper og teorier med tilhørende ideologier og tendenser til meningstyranni og samfundshersen.

De naive republikanerne tror at vi nu får gang i en større debat om monarkiet. Men kloge partipolitikere vil vide, at det er en politisk dødssejler at begive sig ud i forsøg på ændring af den danske grundlov på dette punkt. Reelt er der tale om at befolkningens store flertal - uanset om de overhovedet kender begrebet komplementaritet eller ej - sagtens kan bevæge sig ubesværet mellem to praktiske foranstaltninger der på det overfladiske rationelle plan forekommer modstridende.

Forholdet mellem monarkiet og folketinget i dansk demokrati er faktisk et glimrende eksempel på sund og fornuftig, pragmatisk komplementaritet.



Ligestilling mellem kønnene lyder også umiddelbart som en demokratisk selvfølge i vore dage. Naturligvis skal mænd og kvinder være ligestillet, når det drejer sig om menneskerettigheder, adgang til uddannelse, job, karriere og løn. Der er ingen forskel mellem kønnenes intelligens eller evner til at bestride forskellige funktioner i samfundet.

Men som absolut princip kan ligestilling ikke destomindre være et skråplan, fordi det ser bort fra den biologiske kendsgerning der hedder at mænds og kvinders kønshormoner er vidt forskellige og giver vidt forskellig konsekvens på lige netop det punkt der kan gøre absolut ligestilling til en ulempe: spørgsmålet om aggressivitetsdriftens og transcendensdriftens art og følger.

Populært sagt er mænds kraft, udholdenhed og indre behov for grænseprøvende og grænseoverskridende aktivitet - alt andet lige - større end kvindens, og dette gælder både fysisk og psykisk. Derfor er der, har der været og vil der forblive et overtal af mandlige videnskabsmænd, kunstnere, mystikere, administratorer, politikere og forretningsmænd der ønsker at drive deres talenter frem til det yderste, koste hvad det vil. Og derfor er ligestilling en umulighed på højt plan, og kønskvotering er en falsk løsning.

I tronfølgeloven er principiel ligestilling mellem kønnene fuldstændig latterlig. Titlen 'prinsgemal' er overordentlig tung at bære for indehaveren, hvad den nuværende danske prinsgemal har måttet sande mange gange. En sådan prinsgemal vil altid være skydeskive for folkeviddet!



Det er naturligvis ikke populært eller politisk korrekt at komme med sådanne påstande. Ligestillingsbølgen rider for øjeblikket alle mennesker og partier som en mare. At feminister fører an, er en selvfølge - de ser jo satan selv i mænds natur (for nu at associere til 'Triers Antichrist'), men at mænd i vid udstrækning hopper på bølgen er tåbeligt. Det er udtryk for falsk bevidsthed. Det er imod deres dybeste interesser.

Sagen er jo, at den nævnte hormonale forskel mellem mænd og kvinder ikke afskaffes eller ændres en tøddel, ligegyldigt hvor meget ligestillingsdillen raser. Uligheden slår igennem alle steder alligevel. Det eneste de besatte ligestillingstilhængere opnår er at aflede opmærksomheden fra den ægte og pragmatiske kamp for ligestilling som er ikke alene berettiget, men nødvendig for velfærdssamfundets grundliggende og for alle gavnlige kvindefrigørelse. - Jf. afsnittet om 'Socialitet, ulighed og kønsforskel' i Jernesalts 2009-filosofi (kapitlet om 'Mennesket').

Men transcendens - den grænseoverskridende drift - som kendetegn for særligt udrustede mennesker skal samfundet ikke begynde at udligne. Driften skal ligesom den generelle drift til fremskridt, økonomisk vækst og højere oplysning reguleres, så den ikke blive til gene eller skade for nogen, men den skal have sit frie rum til at gøre en forskel og til at sikre kulturens fortsatte tilblivelse imod immanensens træghed og sandsynlighed.

Transcendens forhindrer ikke immanens. Kultur forhindrer ikke natur eller vegeteren. Foregangsmænd og -kvinder udelukker ikke folket, avantgarden ikke folkeligheden. Kultur afhænger tværtimod af transcendens, af at nogle går foran andre. Blot må det altid kræves at de går foran uden nogensinde at slippe følingen med eller respekten for folket.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Det irrationelle monarkis betydning i demokratiet (16.4.05.)
Er monarkiet utidssvarende? (18.5.04.)
Folketingets åbning - Gud, konge, folk og sammenhæng  (7.10.07)


Monarkiet (afsnit af 'Værdimanifestet')
Demokrati og sekularisering (af afsnit om 'Samfundet' i 'Jernesalts 2009-filosofi')

'Socialitet, ulighed og kønsforskel' afsnit af:
Jernesalts 2009-filosofi



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal