utils prefix normal JERNESALT - Min filosofi

ARTIKEL FRA JERNESALT - 2002


Redaktørens personlige filosofi - i kortfattet og foreløbig form

Virkelighedsopfattelse
Menneskesyn
Livssyn

Post scriptum og henvisninger til andre grundartikler



Virkelighedsopfattelse

1   Det naturvidenskabelige verdensbillede er uomgængeligt for menneskets realitetsprøvelse, fordi det tilstræber logisk sammenhæng og modsigelsesfrihed og bygger på empiriske undersøgelser, som det er selvbedrag at lade hånt om. Det udvikles og revideres til stadighed.

2   Det naturvidenskabelige verdensbillede er i sin tilstræbte værdifrihed utilstrækkeligt til at dække hele menneskets eksistens.

3   Verden får først virkelighedskarakter for mennesket ved hjælp af de følelsestoner, der knyttes til den ved accept eller rejektion. Og denne subjektive virkelighedskarakter er i tid forud for den objektive, naturvidenskabelige.

4   En rent rationalistisk, nyttebetonet opfattelse af virkeligheden er en indsnævring, der betyder fremmedgørelse af mennesket. Kun en følelsesmæssig tilknytning til omverdenen giver mennesket den eksistentielt nødvendige følelse af at være hjemme i verden.

5   En komplementær, helhedsrealistisk opfattelse af virkeligheden er nødvendig, fordi kun den kan fastholde den kendsgerning, at der eksistentielt set både er en ydre og en indre dimension i tilværelsen, og at forholdet mellem dem er dynamisk.

6   Den indre psykiske verden 'korresponderer' med den ydre fysiske ved en ubrydelig tilknytning mellem bevidsthedsfænomener og fysiske objekter.

7   Bevidsthedsfænomener forudsætter eksistensen af personer og dermed af fysiske objekter.

8   Evolutionen dækker også bevidsthedsudviklingen.

9   Sproget er 'vort fælles spil imod forvirringens kræfter'. Det er sproget der holder samfundet sammen. Men sproget rummer også muligheder for misforståelser og fejltagelser mellem mennesker, både på bevidst og ubevidst plan, og er derfor både en forudsætning og et problem.

10   Symbolsproget er et alment sprog der er en forudsætning for dynamik i historien.

11   Det mytiske sprog er uundværligt for menneskets forståelse af sig selv og af sit forhold til naturen og samfundet, fordi myterne refererer til eksistentielt afgørende 'urbegivenheder' i menneskets historie, det vil sige til de begivenheder i udviklingen, der har gjort og til stadighed gør mennesket bevidst om tilværelsens subjektive virkelighedskarakter.

12   Urbegivenhederne i slægtens historie er analoge med urbegivenhederne i individets historie, idet også hvert eneste individ oplever verdens skabelse i subjektiv forstand: sin verdens skabelse.

13   Det naturvidenskabelige verdensbillede, herunder de stadigt udbyggede naturvidenskabelige hypoteser om det fysiske univers' tilblivelse for milliarder af år siden, er intet korrektiv til de mytologiske verdensbilleder, da der er tale om to inkommensurable verdensbilleder med hver sit formål. De mytologiske verdensbilleder er subjektive udtryk for den kendsgerning, at en mening med tilværelsen er uløseligt knyttet til menneskets og menneskesamfundets historie, mens det naturvidenskabelige verdensbillede tilstræber størst muligt uafhængighed af denne subjektivitet.

14   Udviklingen i vor enklave af universet går imod sandsynligheden, dvs. tenderer mod stadig højere udvikling og kompleksifikation, selvom termodynamikkens love egentlig indebærer, at udviklingen generelt går den modsatte vej.

15   Tilfældigheden spiller en stor rolle i udviklingen, og den betyder at determinismen, troen på en absolut årssagssammenhæng, er uholdbar. Naturen gør spring, der indebærer, at nye fænomener dukker op i udviklingen, som ikke kan tages som udtryk for simpel logisk/kausal nødvendighed.



Menneskesyn

16   Mennesket er et biologisk, socialt, musisk og åndeligt væsen - vendt mod en usikker, ikke-forudberegnelig fremtid.

17   Værdifølelsen beror på det biologiske (instinktive) i mennesket, den simple evne til at foretrække noget frem for noget andet, at acceptere noget, men rejicere andet.

18   Aggressivitetsdriften er fundamental, både for menneskets overlevelsesmuligheder og for dets eksistentielle muligheder. Men driften er tvetydig, dvs ikke i sig selv hverken god eller ond.

19   At forstå selve denne tvetydighed er en betingelse for menneskets erkendelse af sin fulde skyldighed som menneske, og dermed betingelsen for al etik.

20   Personligt ansvar og dermed etik er en biologisk kendsgerning.

21   Kærligheden giver aggressiviteten et positivt fortegn.

22   Rethaveriskhed, absolutisme og trang til at få sin vilje uden hensyn til andre giver derimod aggressiviteten et negativt fortegn.

23   Kulturen har tre kilder: arbejdet, forskningen og religionen; arbejdet får mennesket til systematisk at gribe ind i og omforme naturen, forskningen får mennesket til systematisk at skaffe sig indsigt i de fysiske, sociale, psykiske og historiske lovmæssigheder og tildragelser, og religionen sikrer systematisk en fastholdelse af den grundlæggende forbindelse til det irrationelle ved siden af arbejds- og forskningslivets snævre rationalitet.

24   Arbejdet har personlighedsværdi og ikke bare lønværdi. Det skaffer ikke blot brød på bordet, men sætter også sit dybe præg på det enkelte menneske.

25   Forskningen kommer aldrig bag om samfundet eller sproget, idet begge dele er emergente fænomener i udviklingen der ikke kan føres tilbage til simplere fænomener; de må tages som simple, irreducible kendsgerninger ligesom livet selv.

26   Samfundet som sådant er grundfaktoren i menneskelivet. Det er mere end den ydre organisation i stat, myndigheder, partier, organisationer, erhvervsliv mv. Det er dybest set et kollektivt ubevidst fænomen. Mennesket kan derfor ikke gøre oprør mod samfundet, men alene mod bestemte, konkrete udformninger af dele af samfundet.

27   Naturvidenskaben kommer heller aldrig bag om samfundet, for den er menneskets spørgen naturen ud på det grundlag som samfundet og sproget nu en gang sætter og som på hvert trin i historien har sin konkrete udformning. Det er meningsløst at tale om naturvidenskab uden at tale om sprog og samfund. Menneskets placering i universet er derfor ikke afhængig af, om mennesket er det eneste levende væsen i verden, for selvom der eventuelt en dag vil blive fundet liv andre steder i universet, så er mennesket stadig det subjektive centrum i sin egen verden, fordi det ikke kan være andet, når det har bygget hele sin forståelse på det menneskelige sprog og samfund.

28   Mennesket har fra fødslen en transcendent dimension, en evighedsdimension, i sig, der hænger nøje sammen med underbevidstheden og det instinktive, dvs. det dybe før-sproglige lag i sjælen. Bevidstheden om denne dimension sikrer mennesket helheden i tilværelsen; forrædderiet mod denne dimension gør derimod tilværelsen endimensional, fragmentarisk og splittet.

29  Evighedsdimensionen kommer til udtryk i skabende kunst, erotik og arbejde. Men først og fremmest i religion eller religiøsitet, dvs. i forholdet til den udefinerlige instans i det enkelte mennesker der er større end det snævre, sprogligt funderede jeg.



Livssyn

30   Livet er et fund, en gave og en udfordring; det er en ubegribelig kendsgerning, som giver uanede muligheder for udfoldelse, men også stiller store krav til den enkelte.

31   Det specielle, men fundamentale krav om indre konsistens giver mennesket den bundne opgave at sørge for overvægt af det lyse, varme og kærlige i tilværelsen.

32   Meningen med tilværelsen er at tage denne opgave alvorligt og at blive vågen og nærværende i livet. Denne mening kan fuldtud findes eller erfares i det jordiske liv.

33   I menneskets realitetsprøvelse både på individuelt og samfundsmæssigt plan er etikken bindeleddet mellem de dybdepsykologiske og de spirituelle funktioner.

34   Humoren kan bringe mennesket ind i "tragediens område, hvor det at have ret hører op." Humoren er således alternativet til den nytte- og pligtmoral, som arbejdets nødvendighed og rationalitetens ubestridelige fordele gør nærliggende, men som aldrig behøver at være af eksklusiv karakter og rent faktisk er sundhedsskadelig, hvor den bliver dominerende.

35   Døden er jegets død og opleves kun af det snævre, sprogligt funderede jeg. Ånden er et ubevidst kollektivt fænomen og dør ikke før menneskeheden som sådan dør.

Jan Jernewiz



Post Scriptum:

Ovenstående redegørelse fremtræder som en punktvis kort sammenfatning af min grundlæggende filosofi på tidspunktet for Jernesalts lancering, og den bør ikke tages for mere. Specielt bør ikke drages for vidtgående slutninger ud fra de enkelte punkter, da disse altid bør ses i helhedens perspektiv.

Den udførligere, uddybende gennemgang af filosofien findes i andre artikler og essays, hvoraf de vigtigste nævnes nedenfor. Men først og fremmest henvises til
Jernesalts 2009-filosofi der blev udgivet i april 2009 og er en udførlig og ajourført udgave af min personlige filosofi. Samme år blev tilføjet et væsentligt essay om Religion som emergent fænomen i biologien.

I 'Jernesalts 2009-filosofi' dækkes opfattelsen af Virkeligheden af kapitlerne: Verdensbilledet og Livet; Menneskesynet af kapitlerne: Mennesket og Samfundet; og Livssynet af kapitlerne: Eksistensen, Sjælen og Sproget. Der er desuden en gennemgang af Begreber og aksiomer.

Jan Jernewicz



Henvisninger

Verdenbilledet, videnskaben og erkendelsen:

Komplementær helhedsrealisme
Komplementariteten mellem sjæl og legeme
Naturvidenskab, sprog og eksistensfilosofi
Virkelighed - serie i syv afsnit om menneskets virkelighedsopfattelse

De psykiske grundprocesser
Jeget og Selvet
Moralbegrundelse
Afdogmatisering - men ikke afmytologisering
Myte, ord og billede
Mytologi
Ontologi

Menneskesynet:

Syndefaldet - myte eller sandhed?
Det aggressive menneske
Det fromme menneske
Det generøse menneske
Det musiske menneske

Livssynet, troen, humoren:

Humor og tragedie
Humor, latter, morskab
Veje til livskvalitet og mening



Nogle af de allervigtigste artikler kan findes på billedmenuen til højre.
Det gælder essays om:

Niels Bohrs komplementaritets-filosofi
Vilh. Grønbechs kulturopgør
Steen Steensen Blicher mellem drøm og virkelighed
Erling Jacobsens psykologi og etik
Konrad Lorenz' biologisk funderede filosofi
Jes Bertelsens verdensbillede
Humormennesket Storm P.



Under aksiomer  findes en gennemgang af selve mine grundværdier.

Der skal endvidere henvises til essay'ene
Værdier - i etisk, politisk, religiøs og psykologisk belysning
og Vurdering af det 20. århundrede, essay

Herudover henvises generelt til
Emneindex  og Oversigter
samt deloversigterne i menuen tilvenstre



Til toppen    Til forside    Printversion   


utils postfix clean
utils postfix normal Opdateret d. 23.2.2011