Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - mellemoest14c

ARTIKEL FRA JERNESALT - 14.9.14.

Kampen mod Islamisk Stat er kommet i fokus på en diffus måde

13 år efter terrorangrebet på World Trade Center i New York og 3 år efter drabet på Osama bin laden i Pakistan erklærer USA's præsident Barack Oabama endelig åben kamp mod terrorbevægelsen Islamisk Stat, der i visse dele af Syrien og Irak har udråbt et decideret kalifat som de har sat sig som mål at udbrede til stadig flere områder af verden.

Et kalifat er et islamistisk enevælde hvor sharialoven gælder med indskrænkning af den personlige frihed, med kvindeundertrykkelse, hjernevask af børn og unge, nidkære moralvogtere, strenge straffe for overtrædelse af loven, herunder stening for utroskab, pisk for alkoholindtagelse og afhugning af hænder for tyveri. Altså det stikmodsatte af hvad vi i Vesten forstår ved sekulariseret demokrati.

Ændringen i USA's politik må tages som opgivelse af illusionen om at kunne slippe ud af ansvaret for Mellemøstens udvikling og den islamistiske ekstremismes værste konsekvenser, og den er direkte fremkaldt af den brutale henrettelse af den amerikanske journalist James Foley som IS foretog for åben skærm og sendte ud på de sociale medier. Det var for stærkt for amerikanerne, og den amerikanske regering tilkendegav at IS ikke bare er en tilfældig terrorgruppe blandt andre, men en ny specifik trussel mod USA og hele Vesten som - med forsvarsminister Chuck Hagels ord er - forener ideologi, sofistikeret militær strategi og taktik samt umådelig finansielle ressourcer.

Men det helt centrale i truslen er faktisk en fjerde dimension: Det nyeetablerede islamiske kalifat af sunnimuslimsk oprindelse er en selvbestaltet og ikke-anerkendt statsdannelse, som fører regulær erobringskrig mod alle vantro, først og fremmest shiiterne, men også kurdiske, kristne, jødiske, ateistiske eller almindeligt oplyste mennesker i den frie verden. Det nye i situationen er helt klart at denne erobringskrig for det første - til stor overraskelse for selv den amerikanske efterretningstjeneste - har fået solidt fodfæste på store landområder i Syrien og Irak, hvor de råder over en mængde erobrede amerikanske våben, og at den for det andet tiltrækker flere og flere radikaliserede muslimer i såvel de muslimske som de vestlige lande. Offensiven kan på nuværende tidspunkt kun bremses gennem koordineret indsats mellem stærke militærmagter som USA og europæiske allierede på den ene side og muslimske regimer som frygter den aggressive bevægelse på den anden side. Problemet er at de sidste hidtil har været passivt afventende - og sandsynligvis ikke kan overtales til udslaggivende aktiv indsats, fordi de også frygter deres egne befolkningers reaktioner. Ingen leder i disse lande kommer godt fra at alliere sig reelt og praktisk med amerikanerne.

Det Hvide Hus erklærede fredag (den 12.9.) at USA er i krig med jihadisterne fra den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) der opererer i Irak og Syrien. Dermed skete så at sige en sproglig korrektion af udenrigsminister John Kerry som i flere tv-interview ellers har undgået at kalde amerikanske operationer mod IS for "krig", åbenbart for ikke at gå direkte imod præsident Obamas gamle mål om at afslutte krigene fra forgængeren George W. Bush og undlade at engagere sig i nye. Men nu hedder det fra Det Hvide Hus, at USA er i krig med IS (eller Isil) "på samme måde, som vi er i krig med al-Qaeda og al-Qaeda-tilknyttede bevægelser over hele kloden". Og den pensionerede amerikanske militærgeneral John Allen er blevet udnævnt til øverstkommanderende for den internationale indsats mod Islamisk Stat.



Flere europæiske lande, herunder Danmark, har allerede meldt sig til den koordinerede indsats. Men det springende punkt er og bliver inddragelsen af de muslimske regimer, for disse frygter nok Islamisk Stat og vil gerne have den geografisk begrænset, men de frygter og modarbejder også tendenserne i deres egne middelklasser henimod kvindefrigørelse, demokratisering og sekularisering. USA (og de europæiske allierede) vil uundgåeligt komme til at stå i det gamle dilemma: at skulle dæmme op for det islamistiske uvæsen ved samarbejde med monarker og præsidenter som selv systematisk modarbejder al demokratisering, og desuden som de ensidige muslimer de er frygter og bekæmper andre muslimer. Når det er gået galt i Irak skyldes det ikke mindst at den shiitiske præsident Al-Maliki i årevis modarbejdede den nødvendige magtdeling med sunnierne. Og hvad angår Saudi-Arabien og Qatar er regimerne funderet på den sunnimuslimske Koran-fortolkning der hedder wahhabismen og er dybt udemokratisk. Og desuden gælder at det shiitiske Iran aldeles ikke ønsker stærkere amerikansk eller vestlig indflydelse i regionen overhovedet. Så på den baggrund er den danske udenrigsminister Martin Lidegaards netop overståede besøg i Iran med henblik på at sikre støtte til kampen mod IS, mildest talt et besynderligt, for ikke rentud at kalde det et naivt forsøg på udenrigspolitik.

I Danmark har debatten mest kørt på det bekymrende faktum at et vist antal danske muslimer er rejst til Syrien for at kæmpe hellig krig på IS's side. Nogle af dem, måske 16, er faldet i kampen; andre - man skønner helt op til 50 - er vendt tilbage til Danmark for at rekruttere nye hellige krigere eller måske det der er værre: begå terror. Derfor overvåges disse mennesker nøje af PET. Men det nye er at såvel regeringen som de politiske partier nu overgår hinanden i opfindsomme forslag om at straffe muslimer der rejser til Syrien ved fx at fratage dem indrejsemulighed eller statsborgerskab. Tom signalpolitik kalder nogle det. Men den bifaldes åbenbart af IS-modstandere der vil se 'handling'. Og den får naturligvis næring af alle historier om danske statsborgere der bliver hellige krigere.

11.9. viste DR2 Michael Jeppesens dokumentarprogram om den berygtede Grimhøj-moské i Århus, som anklages for at være tilholdssted for terrorsympatisører og for at hverve unge mænd til hellig krig i Mellemøsten, fortrinsvis Syrien. I programmet undersøger Jeppesen blandt andet historien om den unge dansker, Victor Kristensen, som fra 9. klasse begyndte at frekventere moskeen og hurtigt konverterede til islam. Senere rejste han ud som hellig kriger for Islamisk Stat og endte angiveligt som selvmordsbomber. - Men naturligvis benægter man i moskeen at man påvirker unge muslimer til hellig krig.



DR2 valgte også samme aften at bringe en frisk amerikansk dokumentar om 'Den islamiske stat set indefra'. Programmet var produceret af 'VICE News'-reporteren Medyan Dairieh der har tilbragt tre uger sammen med folk fra Islamiske stat i Irak og Syrien og som den første og hidtil eneste journalist fået mulighed for at dokumentere gruppen inde fra. Udsendelsens originaltitel er: "VICE News - The Islamic State" - og Vice News er en global nyhedskanal, som er skabt af Vice broadcast i december 2013.

Men det skal understreges at programmet ikke er uvildigt, men godkendt til distribution af Islamisk Stat selv. Ved præsentationen i DR2 blev det udtrykkeligt påpeget at man havde drøftet om det overhovedet var rigtigt for en public service-kanal som Danmarks Radio at bringe en så farvet udsendelse, men man gjorde det for at seerne kunne danne sig et eget indtryk. Og tak for det. Men man skal altså som seer have in mente at Islamisk Stat ikke har noget imod at vise alle de ting og billeder som umiddelbart frastøder de fleste oplyste danskere meget stærkt. For bevægelsen véd at de samme billeder appellerer effektivt til de unge muslimske seere som er blevet radikaliserede i så høj grad at de er modtagelige for den ekstremistiske propaganda.

Reaktionerne fra regeringen og de politiske partier er meget forståelige - for ingen bryder sig om denne rekruttering eller disse hellige krigere, endsige deres misbrug af dansk naivitet. Men omvendt gælder også at ingen bør foregøgle sig at de foreslåede indgreb vil have nogen som helst gavnlig effekt. Tværtimod kan de få negativ virkning. Og det samme gælder et velment forslag fra Politikens redaktør Hans Davidsen-Nielsen om at "grine IS langt ned i helvede". Satire kan skam være et godt våben i mange sammenhænge, men aldeles ikke i krigen mod terror, for hvis der er noget der preller af på terrorister, så er det humor. Det er jo faktisk det der er problemet med dem.



Og her kommer vi til hovedsagen hvad angår kampen mod Islamisk Stat og al anden udbredelse af tro på islamistisk fanatisme og absolutisme. Kampen kan rumme nødvendigheden af militær indsats i luften og på jorden. Men den kan i sidste ende ikke vindes, før den sidste terrorist er blevet gjort til en oplyst, sekulariseret og relativiseret demokrat - og dermed også modtagelig for humor! - og dette kræver et sejt, langsigtet arbejde der går langt videre end militære, taktiske, diplomatiske, propagandamæssige og moralistiske indsatser.

Det debatteres naturligvis i offentligheden hvad der får unge muslimer til at melde sig til hellig krig mod alle ikke-muslimer, de såkaldte 'vantro', og endda ofre livet for den store sag. Og alle véd naturligvis at en af grundene kan være udsigten til gennem martyrdøden at komme i paradiset hvor enhver mand får stillet 70 jomfruer til rådighed for sine yderst mandchauvinistiske lyster. Men hvis de unge mennesker virkeligt kan være så godtroende, er der næppe meget at gøre. Der må gå noget forud. Og det er den systematiske indoktrinering - som ikke blot kendes fra islamismen i vor tid, men sandelig også fra nazismen, fascismen, kommunismen og maoismen i forrige århundrede - og i tidligere århundreder også fra katolicismen.

Indoktrinering forudsætter absolutte sandheder og magthavere der nidkært vogter disse sandheder og bekæmper alle afvigelser, om nødvendigt med inkvisition, tortur, bål og brand. Dybdepsykologisk set vil det sige at forudsætningen for indoktrineringen er forekomsten af overordentlig stærke og ensidigt udviklede jeg'er - om man vil 'stærke viljes- og magtmennesker - af den art vi i historien finder hos Moses, Caligula, Nero, Konstantin den Store, Muhammed, Olav den Hellige, Ignatius Loyola, Robespierre, Mussolini, Lenin, Stalin, Hitler, Franco, Mao og mange flere. De var alle uden 'tvivlens nådegave', havde faste værdier på alle punkter, udryddede skånselsløst afvigere og modstandere og bekæmpede fri forskning og fri debat. Til gengæld vandt de absolut magt i en vis tid. Det interessante er at de alle kæmpede for ideologier eller religionssystemer der rummede andet og mere end rent magtbegær, men at de vandt deres magtposition gennem vold og krig. Dette gjaldt også islams grundlægger, profeten Muhammed. Og det har præget denne religion lige siden. Dér hvor den har fået magten, har den aldrig som jødedom og kristendom gennemgået en forvandling der muliggør demokratisering eller sekularisering med vidtgående hensyn til mindretal og afvigere.

Det næste spørgsmål bliver naturligvis hvorfor absolutte sandheder og absolut magt kan tiltale så mange unge mennesker, især unge mænd. Og her kommer vi ikke uden om det faktum at det mandlige kønshormon fremmer tendensen til grænseoverskridelse i enhver henseende - og derfor også til den logiske og intellektuelle grænseoverskridelse der ender i absolutte standpunkter. Denne tendens gør sig gældende hos unge hankønsvæsener allerede fra 12-års alderen - og kan her konstateres som en ekstrem påståelighed. Mænd eller drenge i den alder er derfor særdeles velegnede til indoktrinering og ensretning. Det har ikke blot koranskoler, men også kristne, nazistiske og sovjetiske skolesystemer forstået at udnytte. Og lige præcis derfor er det demokratiske samfunds fornemste opgave at forhindre denne indoktrinering og i stedet fremme en fri og sekulariseret folkeoplysning der respekterer ytrings- og forskningsfriheden.

Her skorter det imidlertid gevaldigt på konsekvens i vore moderne vestlige velfærdssamfund, fordi man i disse naivt hylder multikulturalismen der principielt gør alle religioner og ideologier lige gode og undgår at skelne mellem dem der tenderer mod større frihed og tolerance og dem der tenderer mod større ensretning og intolerance. Blandt andet giver vi her i landet alle trosretninger ret til at lave friskoler - og kontrollerer ikke om de misbruges til formål der strider mod friskoletanken. Vi kan se følgerne af misbruget, men politikerne kvier sig ved at skride ind. Og dette skyldes igen at vore dages velfærdspolitikere helt har mistet orienteringssansen og alene kerer sig om økonomi, struktur og personlig karriere.

Derfor kan det siges med sikkerhed: kampen mod Islamistisk Stat og enhver anden absolutistisk ekstremisme kan ikke vindes i det lange løb uden at politikerne og befolkningerne vågner op til oplysningsmæssig dåd - og altså lærer at forstå den afgørende forskel mellem fri, relativiseret og sekulariseret tænkning og snæver absolutistisk ensretning.

Ejvind Riisgård



Link til Vice-News - med yderligere link til 'The Islamic State', a hard-line Sunni jihadist group that formerly had ties to al Qaeda, has conquered large swaths of Iraq and Syria

Relevante artikler på Jernesalt:

Irak ved et vendepunkt i den skæbnesvangre trussel fra Islamisk Stat?  (21.8.14.)
Mellemøstens krise synes uden ende  (14.07.14.)
Mellemøst-udfordringen 2013  (1.11.13.)
Mellemøsten i fortsat opbrud  (29.3.13.)
Mellemøsten lider  (15.09.12.)
Hader arabiske mænd virkeligt kvinder?  (28.5.12.)
At være terrorist eller at være demokrat  (7.2.11.)
Terror mod humor og sekularisering  (5.1.10.)

Osama bin Laden dræbt af amerikanerne  (3.5.11.)
Obama om USA's Mellemøstpolitik   (22.5.11.)
Irak, Iran, Israel - og USA  (23.12.05.)
Har USA tabt spillet om Irak og Mellemøsten?  (27.5.04.)



Mellemøstlig destruktivitet  (18.6.07.)
Det altødelæggende palæstinensiske had  (25.5.07.)
11. september  om terrorismen på et-års dagen for terrorangrebet på USA.
Terrorangrebet der sætter skel - 11.9.01.



Artikler om Mellemøsten
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal