utils prefix normal JERNESALT - medierogrealitet

ARTIKEL FRA JERNESALT - 9.5.11.


Reality-tv fortegner virkeligheden

For mange unge er det en drøm at blive kendt via tv ligesom skuespilstjerner og derfor melder de sig til reality-tv og -shows, som giver dem mulighed for at prøve talentet af. Det fører nogle få frem til den forjættede kendthed, mens andre får skrammer på sjælen ved at blive vraget og måske ovenikøbet blive hånet af programmets dommere for manglen på talent.

Den efterhånden berømte 'x-faktor' er i underholdningsbranchen den ubekendte størrelse der giver succes og som de håbefulde prøver at dokumentere gennem deres offentlige optræden, først ved auditionen og siden i konkurrencen mellem de få udvalgte. For at få succes kræves den sjældne kombination af tre i sig selv ret enkle egenskaber som mange har enkeltvis, nemlig karisma, motivation og musikalitet.

Udsendelserne og konkurrencerne trækker mange seere, fordi de betragtes som meget underholdende. Og underholdning er ikke i sig selv at foragte. Folk vil gerne underholdes - og bliver det naturligvis efter alle kunstens regler fordi det kan betale sig for producenterne at levere varen. Det er i vore dage blevet en industri, der massefremstiller programmerne, og som nøje undersøger hvad brugerne kræver og hvordan producenterne bedst og billigst opnår den ønskede effekt. En af de sikre bivirkninger er at det i vid udstrækning lykkes at gøre forbrugerne til passive borgere. Og dette har altid været noget der passer magthaverne. Brød og skuespil er nemmere og billigere at give borgerne end egentlig medindflydelse og ansvar. Om det så er de psykisk syge kan de bruges som underholdning i tv-comedies som 'Anstalten' - uden at det ændrer på folks indstillinger til disse mennesker. Ja, man kan opleve en kulturproducent ved Det kongelige Bibliotek skrive en kronik der hedder 'Knowledge is pleasure' og som bl.a. hævder at det er blevet sexet at vide noget.



Når reality-tv her skal vies en særskilt artikel er det dog først og fremmest fordi fænomenet i sin moderne udformning direkte sætter spørgsmålstegn ved hvad virkeligheden overhovedet er nu om dage hvor alt i stigende grad erfares gennem medierne.

Det er allerede tankevækkende at genren som sådan karakteriseres ved at det er menneskers umiddelbare handlinger der styrer forløbet - og at det altså er selve denne umiddelbarhed der definerer virkeligheden. Reelt er virkeligheden så mange ting at den er svær for ikke at sige umulig at definere, hvad filosofiens historie dokumenterer fra ende til anden. Men reality-genren skærer igennem alt det filosofiske vrøvl og siger kort og godt at virkeligheden er det umiddelbart oplevede.

Genren udviklede sig fra begyndelsen af 1990'erne med programmer der var baseret på autentiske optagelser som fx amatørvideoer. Men siden blev det mere almindeligt at reality-shows som fx Robinson-Ekspeditionen viser menneskers reaktioner på at være bragt sammen i længere tid og under mere eller mindre ekstreme omstændigheder. Her sker med andre ord en iscenesættelse af en bestemt social virkelighed med indlysende stort potentiale for konflikter. Den ønskede autencitet og den sælgende intimitet sikres fordi de udvalgte deltagere tilhører en kategoi der foran kameraerne kan agere helt naturligt (dvs som de er i virkeligheden), og dette kan kun lade sig gøre, fordi de er vant til selve medierummet og nyder at udstille sig frit i det offentlige rum.

Set med kritiske øjne kommer der let noget ekshibitionistisk over udsendelserne, som da også har bevirket at de samme kritikere kommer til den slutning at hele vores såkaldt 'senmoderne kultur' har fået en vis ekshibitionistisk karakter.



Men hvorfor overhovedet se med kritiske øjne på underholdning der blot giver seerne 'en på opleveren', som det hedder?

Ja, det er der i hvert fald Ún god grund til, nemlig at mennesket nu engang er et reflekterende væsen der ikke kan lade være med at se med kritiske, dvs analyserende øjne på hvad der sker omkring det eller hvordan verden er indrettet. Mennesket kan netop ikke som dyrene og spædbørnene leve i umiddelbarheden. Det er begavet med - nogle vil måske sige 'belemret' med - en bevidsthed der på et tidligt tidspunkt i livet rykker det ud af umiddelbarheden og uskyldigheden. Dette er den altafgørende begivenhed der har fået mytisk udtryk i 'syndefaldsmyten': Ved at spise af kundskabens træ, mister mennesket for altid uskylden og må derved forlade paradisets have. Og dermed begynder kulturen, kulturprocessen og dannelsesprocessen.

Det betyder at mennesket ikke blot - som dyrene - lærer de helt elementære ting som skal til for overlevelse på instinktivt plan, men tværtimod af sin nysgerrighed drives til at udforske tingene bag ved de umiddelbare indtryk, herunder lovmæssighederne for de fysiske og psykiske kræfter. Dette har fra tidernes morgen (den menneskelige histories begyndelse) sat gang i en udvikling, der har ført til stadig finere kompleksifikation af menneskelivet og derfor stiller øgede krav til den enkelte om læring og tilpasning.

I praksis sker denne tilpasning til realiteterne gennem de psykiske sekundærprocesser, men som gentaget og gentaget i det uendelige på disse sider, så betyder udviklingen af sekundærprocesser ikke at de medfødte, 'instinktive' og 'dyriske' primærprocesser forsvinder eller bliver overflødige. De skal tværtimod vedblivende fungere fordi det ene og alene er dem der giver den uundværlige, livsbekræftende oplevelse eller erfaring af mening, sammenhæng og orden i tilværelsen.

Primærprocesserne er logisk uforenelige med sekundærprocesserne, men de er lige så uundværlige. De to slags processer er derfor komplementære - og det vil sige, at det er fatalt at vælge mellem dem principielt.



Det turde følge heraf at menneskets behov for 'oplevelse' af underholdningsmæssig art aldeles ikke er undværlig, endsige skadelig og foragtelig. Vi har alle behov for at kunne more os og slappe af. Og det kan heldigvis ske på mange måder, der naturligvis ikke alle er lige gode. Men det skal 'smagsdommerne' jo ikke bestemme. Det må folk selv hitte ud af. Og hvad vor egen, moderne eller senmoderne tid angår, kommer de nye medier naturligvis til at spille en central rolle. Kulturen gik ikke under da den trykte bog blev opfundet af Gutenberg i midten af 1400-tallet, eller da billigbogen siden kom til. Den gik ikke under da filmen kom ind i verden for godt hundrede år siden. Den gik heller ikke under da fjernsynet dukkede op, eller da internettet og mobiltelefonen blev opfundet. Men kulturen ændrer sig naturligvis hele tiden, fordi menneskets vaner ændrer sig og dermed også måden at se virkeligheden på. Og den ender aldrig i ren æsteticisme, hvor 'oplevelser' og 'fornøjelser' er alt.

Problemet med nye medier er ofte at de i sig selv er så spændende at de fanger folks interesse så meget at det fører til ensidighed og fokusering på den lette og umiddelbare behovstilfredsstillelse som disse medier tilbyder. Og dermed er der altid en vis fare for at nogle ikke lærer den kunst at udskyde deres behovstilfredsstillelse som er så afgørende for personlig dannelse og som er forudsætningen for overhovedet at kunne bevare den afstand til magthaverne som er nødvendig for at bevare friheden og selvstændigheden.

Det er meget godt at underholdningsbranchen forsvarer folks ret til at få 'en på opleveren', men det er naivt af seerne og brugerne at tro at de ikke udsættes for manipulation fra producenternes side, for det gør de. Pengemagten bag underholdningsindustrien styrer efter egen fortjeneste og ikke efter brugernes dannelse eller folkets oplysning. Og derfor er det særligt nødvendigt at pointere, at det billede af virkeligheden industrien leverer ikke er sandt.



Medieforsker Anna Jerslev har ret i at det er intellektuelt dovenskab at ignorere de unge generationers brug af de nye medier ud fra forudfattede meninger om at dannelse hænger sammen med boglige studier. Vist kan man dannes også via de nye medier, og vist er den menneskelige bevidsthed allerede i kraft af selve komplementariteten mellem de to slags psykiske grundprocsser i allerhøjeste grad lige så afhængig af det visuelle og det auditive som af det kognitive og rationelle.

Men virkelighedsbilledet bliver aldrig nogenlunde korrekt og praktisk anvendeligt uden den realitetsprøvelse der sker via sekundærprocesserne og disses vigtige sondringer mellem fantasi og virkelighed, mellem subjekt og objekt og mellem fortid, nutid og fremtid. Virkelighedsbilledet kræver i sidste ende forståelse for komplementariteten mellem det rationelle og det irrationelle og dermed også respekt for det fine tyste spil mellem det bevidste og ubevidste.

Får man overvejende sin virkelighedsopfattelse gennem reality-shows og lignende underholdning, så risikerer man at blive hængende i en fantasiverden der dels kun er en halv eller kvart verden, dels gør Ún til nemt offer for de magthavere, underholdningsproducenter og kulturproducenter der tilbyder folk alt det 'på opleveren' de ønsker sig, men går uden om alt det der kræver tilegnelse af dybere kundskaber og erfaringer - og som i sidste ende kan føre helt hen til den givende forståelse for at mennesket har overordnede hensyn at tage i livet, nemlig hensyn til fællesskabet, konsistensetikken og det kollektivt ubevidste, det vil sige åndslivet i videste betydning.

Kun gennem denne løbende, aldrig afsluttede proces får det enkelte menneske en fyldestgørende og tidssvarende virkelighedsopfattelse.

Jan Jernewicz



Henvisninger:



Relevante artikler på Jernesalt:

Medier, ungdom og dannelse  (2.5.11.)
Dannelsens hemmelighed og udfordring  (20.9.04.) om bl.a. mediernes rolle i dannelsen
Er samfundet blevet selskabeligt?  Eller er dette bare en medieforskers postmodernistiske tese?
Æsteticering af politik  (8.9.09.)
Politik og medier Er politikerne i det gennem-medialiserede samfund dømt til populisme?
Tidssvarende eksistentiel dannelse  (2.6.10.)
Er Danmark ved at blive et underholdningssamfund?  (7.9.08.)

De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Komplementaritetssynspunktet
'Syndefaldsmyten'
Konsistensetikken
Det kollektivt ubevidste



Virkelighed - serie i syv afsnit om menneskets virkelighedsopfattelse   med afsnit om:

Fysikken og virkeligheden
Tiden og virkeligheden  (5.7.07.)
Rummet og virkeligheden  (12.7.07.)
Livet og virkeligheden  (22.7.07.)
Ånd og virkelighed  (29.7.07.)
Sproget og virkeligheden  (5.8.07.)
Humor og virkelighed  (20.8.07.)



Antologi om 'kunsten at være'  med følgende afsnit:

At være et jeg eller et selv, det er spørgsmålet  (22.2.11.)
At være mand og at være kvinde, hvilken forskel!  (18.2.11.)
At være hjerneforsker er noget helt andet end at være sjæleforsker  (15.2.11.)
At være egypter på revolutionsdagen 11.2.11.  (12.2.11.)
At være paragrafrytter er forræderi mod åndens frihed  (11.2.11.)
At være naiv eller at være bevidst gør en forskel  (9.2.11.)
At være terrorist eller at være demokrat  (7.2.11.)
At være fremmed eller hjemmehørende er et etisk spørgsmål  (4.2.11.)
At være revolutionær - apropos oprøret i Egypten   (31.1.11.)
At være ateist er snæversynethed   (28.1.11.)
At være metafysiker er en tvivlsom affære   (26.1.11.)
At være vælger og politiker   (24.1.11.)
At være, at blive, og at dø (Skal læger bestemme over liv og død?)   (20.1.11.)



Artikler om Medier
Artikler om Psykologi
Artikler om Erkendelse



Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Oversigter over artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal