Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - laererkonflikt13c

ARTIKEL FRA JERNESALT - 26.4.13. (Ugebrev)

Lærerne tabte hovedet og konflikten

I går torsdag den 25. kom regeringens indgreb mod den lærerkonflikt der har været i gang fra 1. april, da folkeskolelærerne blev lockoutet af Kommunernes Landsforening (og visse statsansatte lærere samtidigt af Finansministeriet). Lockouten skyldtes at Danmarks Lærerforening totalt afviste landsforeningens ubetingede krav om fjernelse af den gamle arbejdstidsaftale som stod i vejen for en modernisering og effektivisering af skolen. Der forelå ikke noget som helst mæglingsforslag fra forligsinstitutionen da denne også måtte konstatere at parterne stod så langt fra hinanden at reelle forhandlinger ikke var mulige. Regeringen havde håbet at den for alle parter generende konflikt før eller siden ville føre parterne til forhandlingsbordet, men da dette ikke skete, og da navnlig eleverne i afgangsklasserne kom i alvor klemme med hensyn til de skriftlige afgangsprøver, valgte regeringen at gribe ind. Det spiller desuden en stor rolle at regeringen ønsker en skolereform vedtaget i folketingen inden sommerferien - og at denne forudsætter afskaffelsen af lærernes gamle arbejdstidsaftale.

På et pressemøde i statsministeriet kl. 10 orienterede statsministeren, beskæftigelsesministeren og undervisningsministeren om indgrebets indhold og mening. Og senere samme dag forelagde beskæftigelsesminister Mette Frederiksen lovsforslaget for folketinget, der førstebehandlede det torsdag og færdigbehandler det i dag fredag ud fra særreglerne for ekstraordinær hurtig behandling af hastesager. Lovindgrebet er på forhånd sikret et flertal. Formentlig stemmer kun Enhedslisten og Liberal Alliance imod. Men det er kommet frem at de radikale har været meget utilfredse med selve timingen, fordi indgrebet kom dagen efter at der var skabt bredt flertal for vækstpakke 2, hvis formål er at skabe hårdt tiltrængte jobs gennem lettelser til erhvervslivet. Men den sag gled straks i baggrunden.

Kort fortalt sikrer lovindgrebet om lærerkonflikten at lockouten standser, så normal skolegang begynder igen mandag morgen, men at ledelsen af skolerne normaliseres, så den fremover, konkret først fra 1. august 2014, på linje med alle andre ledelser i den offentlige sektor entydigt tillægges skolelederne. Særordningen med nedsat arbejdstid for lærere over 60 år bliver gradvist udfaset, og lærerne sikres mod forpligtelser ud over normal arbejdstid. Lærerne fik desuden en lønforhøjelse der bliver uafhængig af andre gruppers aflønning. - Hele lovindgrebet kan ses på beskæftigelsesministeriets hjemmeside eller på folketingets hjemmeside. Beskæftigelsesministeriet har desuden lavet et såkaldt 'faktaark' om selve ændringerne i arbejdstidsreglerne.



Kommunernes Landsforening og Skolelederforeningen erklærede sig tilfredse med lockoutens standsning, men utilfredse med at ændringerne ikke træder i kraft fra 1. aug. i år. Skoleeleverne er glade for at kunne komme i skole igen og afgangsklasserne især for at deres prøver reddes gennem ti dages udskydning af de skriftlige eksaminer. Forældrene ånder lettede op, fordi de nu slipper for det stigende besvær med at skaffe pasning af deres skolesøgende børn. Et flertal af vælgere bakker også op om indgrebet, har målinger vist.

Kun Danmarks Lærerforening kan intet andet positivt se i indgrebet end at medlemmerne kan vende tilbage til skoleundervisningen på mandag. På alle andre punkter føler de sig 'trynet' eller 'kørt over'. Indgrebet kalder de et overgreb der indholdsmæssigt kun tilgodeser arbejdsgiversiden i konflikten. Og de foranstaltede allerede torsdag demonstrationer mod regeringen, bl.a. på Christiansborg Slotsplads hvor lærerforeningens formand Anders Bondo Christensen endnu engang tordnede mod stat og kommune.

Det er i alle retninger et uskønt forløb konflikten har haft, fordi fronterne har været låst uhjælpeligt fast fra starten og kommunikationen mellem parterne mest har bestået i reklamekampagner, dvs propaganda mod modparten - i medierne. Begge parter har sagt ting de ikke burde have sagt, hvis de virkelig havde ønsket en forhandlingsløsning. Men udslaggivende har utvivlsomt været at arbejdsgiversiden (Kommunernes Landsforening og Finansministeriet) har været uhyre stålsatte med hensyn til kravet om én gang for alle at komme af med den gamle arbejdstidsaftale som de betragter som en decideret stopklods for en modernisering af folkeskolen (og tilsvarende institutioner). Man har for alt i verden villet komme på linje med den modernisering i øvrige offentlige sektorer, som Moderniseringsstyrelsen har påpeget nødvendigheden af. Jf. artiklen Flertallet af offentligt ansatte fatter ikke situationens alvor  (12.4.13.).

Men lige netop dette krav har Danmarks Lærerforening afvist med skræk og rædsel, så formanden Anders Bondo følte sig rystet, da han opdagede dets ubetingethed. Han havde aldrig oplevet noget lignende - og satte sig imod med hænder og fødder, og den position har han fastholdt med stort bifald fra egne rækker, selvom han naturligvis udadtil har gentaget i en uendelighed at foreningen har tilbudt det ene imødekommende forslag efter det andet. Han kom imidlertid til på en lukket støttefest for et par tusinde lærere i København at røbe sin uforbeholdne modstand mod de 'elendige' skoleledere ved at erklære at "det er os der skal lave den nye skole. De siger, at nu skal lederne lede og fordele arbejdet. Gu skal de da ej. Det bestemmer vi da."

Da udtalelsen slap ud, forsøgte Anders Bondo naturligvis at bagatellisere den, men det kom pludseligt til at stå lysende klart for offentligheden, at lærernes formand talte med to tunger og i virkeligheden var lodret imod at skolelederne skulle have normal ledelsesret. Bondo opgav derfor tidligt i forløbet at nå en forhandlingsløsning med KL og efterlyste i stedet et regeringsindgreb, og det har givet anledning til undren, for han er jo ikke modstander af 'den danske model for arbejdsmarkedskonflikter' der giver parterne ret til strejke eller lockout, hvis ikke de kan finde en forhandlingsløsning. Men han så at en sådan var umulig hvis han stod fast på sit, og han troede åbenbart også - og det er det bemærkelsesværdige - på at et regeringsindgreb ville give ham mere medhold end en forhandling med KL. Men da det hele tiden har været åbenlyst for enhver der følger med, at den socialdemokratisk ledede regering ligesom Moderniseringsstyrelsen kæmpede for at ledelsesretten i folkeskolen skulle flyttes entydigt over til skolelederne, så må den gode mand og flertallet af hans medlemmer have levet i en drømmeverden med en livsløgn som ikke lader Gamle Ekdals vildand i Ibsens stykke noget efter.

Det hele er faktisk så uforståeligt at onde tunger har luftet teorier om at manden ligefrem skulle søge et martyrium og i hvert fald ønske at stå tilbage som en ansvarsfri person uden snavs på hænderne. Den slags teorier bør man ikke tage for andet end det de er: uhjælpelige forsøg på at forstå det komplet uforståelige. Men faktum er at Anders Bondo har forregnet sig, hvis han virkelig har troet at regeringens lovindgreb ville blive fundamentalt anderledes end det bliver. Bondo har siddet som formand i lærerforeningen siden 2002 - og det er lang tid. Han fik desværre i 2008 forhandlet sig frem til en arbejdstidsaftale som Kommunernes Landsforening aldrig skulle have sagt ja til, men som gav Bondo og lærerforeningen alt for stor magt og desuden steg dem til hovedet. De troede at det var dem der skulle styre folkeskolen. Nu er det blevet tid til nøgternhed og forandring og endda til en stor skolereform. Og her er det vigtigt at Danmarks Lærerforening kommer ned på jorden igen og går konstruktivt og med passende ydmyghed ind i en forbedring af folkeskolen i samarbejde med skolelederne, kommunerne, undervisningsministeriet og finansministeriet.

Logisk set burde det eklatante nederlag for Anders Bondo føre til at han hurtigst muligt forlod posten som formand for Danmarks Lærerforening, således at foreningen fik en ledelse der ville satse på konstruktivt samarbejde med alle øvrige instanser omkring folkeskolen. Men Bondo er jo blevet en folkehelt for lærerne - ja, en rockstar - der holder livsløgnene oppe for medlemmerne, og han kan sikkert sagtens blive genvalgt. Men der trænges blandt lærerne og overalt på venstrefløjen nu til virkelig selvransagelse.

Ejvind Riisgård




PS. Som læserne måske har bemærket er Jernesalt fra nytår gået over til kun at bringe en enkelt, relativ kort artikel om ugen, og at kalde den 'ugebrev' - uden at der heri skal lægges nogen forestilling om at det er en hel uges begivenheder der kommenteres. Det er hver uge kun et enkelt tema der tages op - og det sker ud fra en vurdering at dets relevans for Jernesalts overordnede mål om at behandle politiske, kulturelle, psykologiske og religiøse emner som har betydning for den moderne danskers eksistens - og så vidt muligt sætte dem ind i en større helhedsrealistisk sammenhæng.

Jeg minder i den forbindelse om at Jernesalt ikke skrives af snæver intellektuel-akademisk interesse, endsige af polemiske grunde, men af eksistentiel interesse og med henblik på at give stof til refleksion og stille eftertanke.

Når virksomheden nu indskrænkes til den beskedne ugentlige indsats, skyldes det ganske enkelt at Jernesalt er begyndt at udgive e-bøger på www.saxo.com - jf. linket forfatteren Ejvind Riisgård på Saxo.com. Og det kræver en vis arbejdsindsats.

Bøgerne vil i løbet af året komme til at dække alle væsentlige sider af Jernesalts filosofi, kulturkritik og samfundskritik, sådan som den har formet sig gennem 10-11 år. Jeg har valgt at starte med de grundliggende filosofiske og psykologiske essays og fortsætte med essays om mine store inspiratorer i filmens, litteraturens, kunstens og musikkens verden, men kommer skam også til de mere politiske emner.

Under rubrikken e-bøger findes en oversigt over de udgivne bøger, og ved at klikke ind på den enkelte bog kan man se beskrivelse og indholdsfortegnelse.

Undertegnede forventer at afslutte Jernesalts virksomhed i løbet af et års tid - og har tænkt mig at runde af med et større essay om den menneskelige eksistens i det 21. århundrede.

Ejvind Riisgård




Henvisninger:

Links:

Beskæftigelsesministeriet
Undervisningsministeriet
Statsministeriet
Danmarks Lærerforening
Lærernes Centralorganisation
Kommunernes Landsforening
Skolelederforeningen



Relevante artikler på Jernesalt:

Flertallet af offentligt ansatte fatter ikke situationens alvor  (12.4.13.)
Danmarks Lærerforening stritter imod udviklingen  (4.4.13.)
Regeringens udspil til stor, ambitiøs skolereform  (5.12.12.)
Folkeskolens krise afslører dybere samfundskrise  (16.12.10.)
Skolen for livet - eller for erhvervslivet?
- Skolerejseholdets bud - Falsk Ørsted-fortolkning - Jernesalts alternativ
  (8.6.10.)

SU-reformen ikke ideel, men nødvendig  (22.2.13.
Den nye klassedeling i Danmark  (11.11.12.)
S-R-SF-regeringens 2020-plan  (9.5.12.)
Normskredet i velfærdsstaten  (1.12.11.)
Velfærdssamfundets fremtidige finansiering kræver ny realisme  (23.7.10.)

Regeringens dagpengeproblem  (19.8.12.)
Arbejdsmarkedsreformer udskudt  (23.8.09.)
Sygehusdriften den værste drift at styre  (13.1.10.)
De strejkende bøjede sig for realiteterne
- men Connie Kruckow fortsætter sit stormløb
  (16.6.08.)
Connie Kruckow undergraver den danske model med sin ubøjelighed  (7.6.08.)
Hvad skal strejker egentligt gøre godt for i 2008?  (1.5.08.)



Kommunalvalget 17. november 2009  (19.11.09.)
Kommunalvalget: S vandt og V tabte  (17.11.+18.11.05.)
Kommunalreformen på plads  (25.6.05.)

Blegrød finanslov for 2013 en realitet  (11.11.12.)
Regeringens stramme finanslovsforslag for 2013  (28.8.12.)
Overrumplende skatteforlig mellem regeringen og VK - efter dages tvivl om Lars Løkkes seriøsitet  (23.6.12.)
Stærkt oplæg til hård kamp om skattereform  (30.5.12.)

Finansloven i hus med Enhedslistens stemmer  (21.11.11.)
S-R-SF-regeringens finanslovsforslag for 2012  (4.11.11.)
Finanskrisen strammer til igen og gør politikerne afmægtige  (11.8.11.)



SF en vittighed og S-SF-koalitionen en narresut  (21.3.13.)
Thorning bekender kulør med borgerlig politik  (1.3.13.)
Helle Thornings flinkeskole-optimisme bekræfter det manglende format  (6.1.13.)
Regeringens åbne sår  (5.10.12.)
Socialdemokratiet lider  (24.9.12.)
Mon dog socialdemokraterne er de bedste?  (21.08.12.)
Regeringens dagpengeproblem  (19.8.12.)
Trepartsforhandlingernes sammenbrud en bét for regeringen  (12.6.12.)
Det politiske opbrud ses nu også i vælgeranalyserne  (30.4.l2.)
Endelig kommer der gang i reformarbejdet  (2.3.12.)
Helle Thornings S-R-SF-regering og dens grundlag  (4.10.11.)
Helle Thorning vandt statsministeriet med dårligt resultat for S og SF  (16.9.11.)



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal