Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering Coronakrisen E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2019-FILOSOFIEN
 
ESSAYS
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - kohl17doed

ARTIKEL FRA JERNESALT - 17.6.17.

Altkansler Kohl er død og borte

Den tyske Forbundsrepubliks kansler fra 1982 til 1998 Helmut Kohl er efter længere tids sygdom død 87 år gammel, og det er der flere grunde til at markere.

Kohl var den længst siddende kansler i forbundsrepublikkens historie, og det var midt i hans regeringsperiode at Vesttyskland og Østtyskland blev genforenet. Han ville slet ikke være blevet genvalgt, hvis ikke Genforeningen var faldet i hans turban. Han udnyttede den optimalt, men formåede ikke at få den tilbagestående østtyske del ordentligt integreret i forbundsrepublikkens økonomi, levevis og normer. Til gengæld skabte han et så nært forhold til den franske præsident Mitterand, at de sammen fik skabt tilslutningen til Maastricht-aftalen for EU i 1992 og dermed såvel det frie marked for alle medlemslande som den fælles euro-valuta for de lande der ønskede tilslutning hertil. Men efterfølgende gik det galt.

Den både fysisk og politisk stærke og kraftige mand blev for egenrådig og skaffede sig flere og flere modstandere både inden for og uden for sit parti. Før valget i 1998 blev han fældet som partiformand til fordel for den knalddygtige, men attentatmærkede Wolfgang Schäuble der dog ikke kunne klare sig over for socialdemokraternes Gerhard Schröder. Kohl blev mere og mere ugleset i sit parti, fordi han ikke kunne lade være at blande sig i partiets politik, og han fik også en "Spenden-Affäre" (om økonomiske tilskud til partiet) på halsen. Han endte hurtigt som en bitter mand uden nogen politisk indflydelse. Og han kunne ikke nære sig for nedsættende bemærkninger om Angela Merkel der blev kansler efter Schröder i 2005.

Helmut Kohl var som Der Spiegels Autor Gerhard Spörl konstaterer i sin nekrolog en fejret og æret, men også ydmyget og hadet mand. Hans politikerkarriere var ét stort vekselspil mellem disse modsætninger.



Kohl blev født i 1930 og blev uddannet som historiker og politolog, men gik hurtigt ind i politik gennem CDU. Han var medlem af Landdagen for Rheinland-Pfalz 1959-76, formand for det regionale CDU 1965-73 og ministerpræsident for delstaten 1969-76. I 1973 blev han partiformand for hele det vesttyske CDU, og var kanslerkandidat i 1976, hvor han tabte til Helmuth Schmidt. Han måtte i 1980 overlade kandidaturen til CSU-lederen Franz Josef Strauss, som også tabte til Schmidt. Men den 1. oktober 1982 blev Schmidt fældet i Forbundsdagen af en såkaldt 'konstruktiv mistillidsdagsorden', og derved blev Kohl kansler.

Kohl var pragmatiker og havde i mange år et sikkert politisk instinkt. Men hans store held var oprøret i østlandene og det stadigt voldsommere pres på Muren og Pigtrådshegnene mellem Øst og Vest. Den ungarnske regering åbnede sine grænser til Østrig for flygtninge fra DDR. Den tyske ambassade i Prag modtog tusindevis af flygtninge. Kohl deltog i et stort og bevæget massemøde i Dresden, og han og udenrigsminister Genscher henvendte sig direkte til den østtyske regering fra ambassadens balkon i Prag. Muren faldt. Og enden herpå blev ikke en eller anden umulig konføderation, men en decideret genforening af Østtyskland med den vesttyske Forbundsrepublik, som både den sovjetiske leder Gorbatjov, den franske præsident Mitterand og den amerikanske præsident Georg Bush (senior) accepterede. Gorbatjovs accept faldt på tomandsmøder med Kohl i generalsekretærens beskedne feriehytte i Kaukasus. Fejringen skete ved Brandenburgertor i Berlin - og byen blev få år efter hovedstad i det forenede Tyskland. Kohl valgtes som kansler for det forenede land i 1991 og 1995. Men tiden blev en anden.

Hvor socialdemokraten Willy Brandt står for tilnærmelsen til østlandene og partifællen Helmut Schmidt for den konsekvente nedkæmpelse af den tyske terrroristbevægelse (Rote Armé Fraktion), blev det Kohls lod at stå for genforeningen af de to adskilte Tysklande, den fulde forsoning med Frankrig og indførelse af EU's indre marked og nye valuta. Men derefter kom Tony Blairs (og Anders Foghs) halvhjertede forsøg med "Den tredje vej" og den pågående islamistiske terror mod Vesten med angrebet på World Trade Centret i New York 11.9. 2001. Dette angreb førte til de vestlige landes velmente, men uheldigt førte krig mod Irak under George W. Bush og dermed en splittelse af såvel den vestlige som den mellemøstlige verden som var ødelæggende. En større økonomisk krise satte ind - og just som den var nogenlunde overstået, væltede en strøm af muslimske flygtninge fra diktaturstaterne Syrien, Afghanistan og andre muslimske lande ind over Europa 2015. Kansler Merkel var tåbelig nok til af barmhjertighedsgrunde at åbne EU's ydre grænser for strømmen - og det skabte enorme logistiske, økonomiske, sikkerhedsmæssige og politiske problemer, som navnlig undergravede kansler Merkels position.

Men så kom først den amerikanske præsident Obamas reelle opgivelse af Mellemøsten og den nye præsident Donald Trumps højlydte deklamation af prioriteringen af USA's interesser over alt andet, og midt i disse ulykker eller hvad man nu skal kalde egeninteressernes overvægt over det naturlige kulturfællesskabs solidaritet kom så i Frankrig en ung og næsten ukendt, men meget ambitiøs politiker Emmanuel Macron og rejste sig som en Fugl Fønix af hele den europæiske aske ved i maj måned at blive valgt til Frankrigs nye præsident efter fiaskoen Hollande. Og så blev der tændt håb for Europa igen.

Historien gentager sig aldrig præcist, men det ligner mere end et tilfælde, at der nu i 2017 er opstået en ny alliance mellem Frankrig og Tyskland der vender lidt op og ned på hovedpersonernes position og partifarve, men fornyer båndet mellem de to gamle krigsmodstandere, så den tyske kansler kan gå en valgsejr i møde i forholdet til socialdemokraten Martin Schulz til efteråret men iøvrigt lade den nye franske præsident om at føre EU videre mod bedre økonomi, bedre beskæftigelse, bedre integration af indvandrere og et bedre EU.

Storbritannien har med Theresa May's parlamentsvalg fået store problemer med Brexit - og dansk parlamentarisme ligger hen som en våd klud uden ringeste håb og fremtidsvision.

Men Kohl og hans tid er død og borte, Merkel har ufortjent fået en helt ny chance, og Macron har genskabt troen på Frankrig, EU og Europa. Udfordringerne bliver store, men nu kan alle se fremad!

Ejvind Riisgård



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Relevante artikler på Jernesalt:

Altkansler Kohl død og borte  (17.6.17.)
Kan moralisten Martin Schulz true kansler Merkel?  (30.1.17.)
Terroren rammer midt ind den tyske julestemning og kanslerens troværdighed   (22.12.16.)
Tysk stramning af sexualloven efter Köln-overgrebene er lov-ideologi   (11.7.16.)
Alternativet für Deutschland vækker både bekymring og uforstand   (8.5.16.)
Erdogan laver ramasjang i forholdet til Tyskland på grund af en satire  (16.4.16.)
Merkel fortsætter ufortrødent sin splittelse af EU   (19.3.16.)
Massive nytårsovergreb på tyske kvinder sætter et "Før og efter Køln"  (13.1.16)
EU's ledere tror ikke på europæisk kulturs unikke fortrin  (22.11.15.)
Merkel bringer sit land og hele EU ud i ufrihed og fangenskab  (6.11.15.)
Merkels bevidste satsning på Tyrkiet undergraver europæisk fællesskab  (20.10.15.)
EU og Merkel bruger flygtningestrømmen til at skabe mere union  (14.10.15.)
Tysk genforening 1990 - og ny tysk deling 2015  (7.10.15.)
Jubilæum for Murens Fald i 1989  (9.11.14.)
Merkels parti vandt det tyske valg, men tabte regeringskoalitionen  (24.9.13)
Eurokrisen bremser unionsbestræbelserne  (30.9.11.)
Berlin - Europas centrale metropol  (26.9.11.)
Tyskerne fravælger socialdemokraterne  (29.9.09.)
Bundesrepublikken 60 år  (24.5.09.)
Tysk terror gennem 30 år var ekstremt inkonsistent  (4.1.08.)



Trump isolerer sig - og Merkel gør det bevidst til et vendepunkt  (31.5.17.)
Går EU nu mod nye tider?  (16.5.17.)
Frankrig vælger Macron, håbet og viljen til forandring  (9.5.17.)
Den store kulturkrise og udvejen  (7.5.17.)
EU-krisen bekræftes af jubilæums-topmøde og Brexit  (31.3.17.)
Højrenationalismen er lige så reaktionær som globalismen>  (10.2.17.)
Status over året 2016  (29.12.31.)
EU's politikere vil ikke være ved at krisen er dødsens alvorlig  (19.9.16.)
Merkel i stigende problemer med sin flygtningepolitik  (30.8.16.)
Venstrefløjens snæversyn på indvandring er fatal  (7.8.16.)
Erdogan indfører islamisk enevælde i Tyrkiet - og Vesten aner ikke hvad man skal stille op  (24.7.16.)
Theresa May agter at føre Storbritannien ud af EU som vinder   (17.7.16.)
Brexit giver foreløbig stor usikkerhed både i og udenfor EU  (30.6.16.)



en tredje vej i eksistensen - hinsides determinisme og vilkårlighed?
'Den tredje vej', Fogh Rasmussen og Venstre  (30.7.12.)
'Den tredje vej' ifølge Anthony Giddens  (23.7.12.)
Den tredje vej og Labours nye formand  (27.9.10.)
Den tredje vej og Lars Løkke Rasmussen  (29.9.10.)
Den tredje vej og Liberal Alliance  (28.9.10.)
'Den tredje vej' og New Labour under Tony Blair  (27.7.12.)
Den tredje vej til religionsanskuelse



Artikler om EU og Europa
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal