utils prefix normal JERNESALT - klimatop18katowice

ARTIKEL FRA JERNESALT - 20.12.18.

Klimatopmøde COP24 i Katowice blev en narresut - som alle tidligere topmøder

Mange husker utvivlsomt stadig klimatopmødet i København 2009 under den forholdsvis nye og uerfarne statsminister Lars Løkke Rasmussen som formand og dermed ordstyrer på det sene afsluttende plenarmøde, hvor han meget udmattet måtte opgive at få Brasilien og andre lande til at acceptere det kompromis stormagterne med USA og Kina i spidsen havde fået strikket sammen uden om de andre (jf. Klimatopmødet VI: Højt at flyve, dybt at falde). Men også møderne i Rio, Doha og Paris huskes for store ord, gode hensigter, men manglende vilje til forpligtelse. COP15 i Paris endte ligefrem i euforisk stemning, men gav ikke reelle løsninger på nogetsomhelst. Og i år var den polske formand (premierminister Morawiecki) også i strålende humør da det efter en dags forsinkelse, lykkedes at nå til enighed om en fælles erklæring. Det er nemlig hovedsagen i og med at det er hovedproblemet. Formaliteterne kan man i det mindste klare nogenlunde og med lidt forsinkelse.

Men resultatet er ikke meget værd. Det blev ifølge en klimaekspert et dokument på 133 sider "med komplet ubegribelig kaudervælsk, uendelige guirlander af diplomatkoder læsset til med krydsreferencer, paragraffer og dokumenter som ingen normaleksistens kender". Papiret var bygget op lige så folkefjendsk som man kender det fra EU; med alverdens indledende konstateringer, taksigelser og bekræftelser, alt imens pointen (ønsket om væsentligt CO2-nedbringelse) fortaber sig i tågerne.

Ifølge den danske meteorolog Jesper Theilgaard sænker man hele tiden barren for at få et kompromis i land. Parisaftalen enedes om at CO2-udledning på max 1,5 %. Og det har man forlængst indset vil føre til katastrofer. Man har som det blev understreget af FN's generalsekretær kun få år til at undgå katastrofen. Men i Katowice udskød man nye maximaltal til topmødet i 2020, fordi bl.a. Brasilien slog sig i tøjret. Man kunne end ikke enes om blot at byde den alvorlige FN-rapport velkommen. Man nøjedes med at notere sig dens forudsigelser - og udtrykke landenes påskønnelse og taknemmelighed over for FN's klimapanel.



Det gjorde et vis indtryk at en 15-årig svenske pige (og initiativtager til skolestrejker) formanede de ialt 30.000 deltagere i topmødet med ordene: "Vi er ikke kommet her for at bønfalde verdenslederne om at tage sig af poblemerne. I har ignoreret os før, og I vil gøre det igen. Vi er løbet tør for undskyldninger, og vi er ved at løbe tør for tid. Vi er kommet her for at lade jer vide at forandringen er på vej, uanset om I kan lide det eller ej."

Vanskelighederne med at enes om noget, fremgår klart af et lille udvalg af et særnummer om klima-problemet fra dagbladet Politiken den 1. december, hvor forskellige såkaldte eksperter, men i virkeligheden blot vidende folk og talsmænd for forskellige interesseorganisationer udtaler sig. En australsk moralfilosof siger: For hver dansker der brokker sig over at jeg vil tage hans steak, står en potentiel klimaflygtning. En dansk landmand der er indehaver af konsulentfirmaet Bæredygtighed gør opmærksom på at vi ikke kan være stolte af et panisk landbrug der sviner og sprøjter for at sælge pølser i Kina. En dansk lektor bedyrer at grøn kapitalisme aldrig kommer til at redde verden. Vi må tage et opgør med selve vækstparadigmet. En professor i økologi understreger at teknologien heller ikke kommer og redder klimaet. Adfærdsrådgiveren Morten Münster sætter nok fingeren på det ømmeste punkt, når han tilslutter sig opfattelsen af det ikke bliver vegetarisme, cykelferier eller klimaaftaler der redder os. Det bliver derimod menneskets dybe overlevelsesinstinkter, og det vil sige præcis de samme instinkter der har skabt problemet.

For undertegnede et det mest latterlige og allerværste ved alle klimatopmøder netop, at de overhovedet ikke er tager hensyn til at det er menneskets basale biologiske behov der forårsager problemerne: tilvæksten i verdensbefolkningen vil fortsætte århundredet ud som følge af menneskets naturlige kønsdrift (og væksten er flerdoblet siden 1945). Befolkningstilvæksten vil automatisk medføre at der skal skaffes mere føde til stadigt flere mennesker, og at ingen kan forudberegne hvor meget selve de teknologiske og miljøvenlige energiforbedringer vil nå at afhjælpe den stigende forurening.

Såvel erhvervslivet og politikerne som miljøorganisationerne jubler naturligvis over de nye målsætninger og muligheder, der giver bedre investeringsikkerhed flere år frem, og det betyder at markedskræfterne i sig selv vil virke positivt i flere henseender, men ingen kan forudsige udviklingen på længere sigt hvad angår befolkningstilvækst, fattigdom, hungersnød, sygdom eller (borger)krige.



De store ord ved topmøders afslutning afspejler dybest set kun diplomatiets store evne til at strikke ganske pæne, men tomme resolutioner og hensigtserklæringer sammen når man endelig gør det til sin inderste ambitionen, men at sådanne resolutioners vedtagelse altid forudsætter mange løse og uforpligtende formuleringer. I realiteten er de mange involverede lande og organisationer ikke enedes om noget som helst andet end vanskeligt forståelige ord.

Nøgternt set forholder det sig sådan er mennesket i kraft af bevidsthedens gave blev det første væsen i biologiens historie der greb ind i naturen som det selv var og forblev en del af. Mennesket begyndte at opdyrke jorden og mangfoldiggøre sig som bevidst væsen. Dermed skabte det kulturen på godt og ondt - og det bliver det ved med. Men på et eller andet tidspunkt (i nyere tid) bildte det sig ind at det var herre over naturen. Og her ligger den helt store og fatale illusion.

For mennesket er ikke herre over naturen og bliver det aldrig. Det er en del af naturen og vil aldrig komme godt fra at gribe ind i naturen uden dybeste respekt for naturens egne love eller dybeste forståelse for at naturen ikke blot er en udfordring for mennesket men en gave til menneskeheden som der skal tages vare på.

Derfor kan man sige med sikkerhed at håbet ikke er en eller anden nem løsning der vedtages oppe fra og tvinges igennem nedefter for alle lande og alle individer, men en eller anden fælles løsning af både ny teknologi, ny økonomi og - en helt ny helhedsrealistisk forståelse for at menneskets lyst og vilje til at gribe ind i naturen ikke i det lange løb kan ske uden respekt for naturen og respekt for menneskets egen psykiske sundhed og psykiske konsistens. Løsningen kræver med andre ord en etik der ikke består i overholdelse af ydre moralske forskrifter, men i en indre forpligtelse til at sørge for overvægten af det gode og bæredygtige på langt sigt. Og en sådan etik kommer ikke fra magthaverne, men fra ganske almindelige mennesker på jævnt lokalt plan der begynder for alvor at besinde sig på sig selv - med ånd og humor. - Det er dette der er både problemet og udfordringen for vor tids åndsløse og åndsfornægtende mennesker.

Ejvind Riisgård



Relevante artikler på Jernesalt:

Hans Roslings groteske tro på et faktabaseret verdenssyn  (27.5.18.)

Klimatopmødet COP21 i Paris endte euforisk, men løste ikke problemerne  (14.12.15.)
Obama går solo i klimapolitikken for at vise handlekraft  (27.6.13.)
Nyt pauvert klimatopmøde i Doha - mens temperaturen stiger  (9.12.12.)
Klimatopmødet i Rio endte på laveste ambitionsniveau  (25.6.12.)
Det brede energiforlig  (25.3.12.)
Japans tredobbelte katastrofe  (23.3.11.)
Status over året 2010  (31.12.10.)
Klimatopmødet i Cancún  (14.12.10.)

Klimatopmødet VI: Højt at flyve, dybt at falde  (19.12.09.)
Klimatopmødet V: De fattiges illusioner  (18.12.09.)
Klimatopmødet IV: Politiets fornemme indsats   (17.12.09.)
Klimatopmødet III: Idealisternes drømme   (16.12.09.)
Klimatopmødet II: Skrækscenarier  (14.12.09.)
Klimatopmødet I: Problemstillinger  (12.12.09.)
Klimaet mellem idealer og realiteter  (25.9.09.)
Klimaaftale i København til december i knibe  (12.9.09.)
EU-topmødet i Bruxelles 11.-12.12.08.  (16.12.08.)
Statsministeren går nu klimavejen
- men er ellers uanfægtet
  (17.11.08.)

Klimaet, fattigdommen, G8 og afmagten  (10.7.08.)



Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
Etik og eksistens  (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens

'Den komplementære helhedsrealisme' (e-bog)
opdateret udgave af Jernesalts 2009-filosofi.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (introduktion til stor og rigt illustreret fortælling om kunst, musik, mytologi, naturvidenskab, idéhistorie, politik og kulturhistorie.

Artikelserie om virkeligheden:

Fysikken og virkeligheden  (26.6.07.)
Tiden og virkeligheden  (5.7.07.)
Rummet og virkeligheden  (12.7.07.)
Livet og virkeligheden  (22.7.07.)
Ånd og virkelighed  (29.7.07.)
Sproget og virkeligheden  (5.8.07.)
Humor og virkelighed  (20.8.07.)



Artikler om Etik
Artikler om Miljø og klima
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal