Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - kaput

ARTIKEL FRA JERNESALT - 14.11.03.


Færdigt arbejde?

af Jens Vrængmose

Gæve Tøger Seidenfaden, der ofte er gæst i DR1's Debatforum sammen med andre hanbavianer som Hans Engell og Claes Kastholm Hansen, havde ikke fløjshandskerne på, da han tirsdag aften sad i sit hjørneværelse ud mod Rådhuspladsen og formulerede sin dom i Politiken 12.11. over regeringen efter den famøse kovending om dagpengene.

Han kunne kun glæde sig over, at forslaget om besparelserne på de vellønnedes dagpenge var faldet bort, for det var i enhver henseende forkert, men perspektivet i kovendingen rækker efter chefredaktørens mening langt ud over arkiveringen af en dårlig sag.

For ministrene mente jo stadig, at deres forslag var godt. Det var bare de dumme vælgere, fagforeninger og arbejdsgivere der ikke forstod det - og så lignede det efter alles mening også et løftebrud, når statsministeren i valgkampen i 2001 udtrykkeligt havde sagt, at en borgerlig regering ikke ville røre ved dagpengesystemet.

Regeringen betaler derfor nu ifølge chefredaktøren prisen for sin kontrakt med vælgerne, som han ikke alene mener regeringen tager alt for højtideligt, men er ligefrem besat af. På alle andre områder end udlændingestramningerne og populismen er regeringen derfor handlingslammet. Den tør ingenting alene og vil heller ikke samarbejde hen over midten. Den er simpelthen færdig. Forude venter blot to års tomgang!

Se, det er jo en leder der vil noget, men først og fremmest gentage, hvad Politiken hele tiden har ment, at regeringens samarbejde med Dansk Folkeparti umuliggør handlefrihed og politisk fornyelse.

Men det turde være lidt overdrevent på baggrund af en enkelt fadæse i finanslovsforliget. Fadæsen som sådan skal ikke forties eller forklejnes - jævnfør artiklen om finansloven. Men i betragtning af, at finansloven ud over ansvarlig økonomi omfatter et udmærket politiforlig, et ditto kulturforlig med støtte fra alle partier undtagen DF, og et trafikforlig som de radikale var meget begejstrede for, så er det bavl at tale om handlingslammelse.

Det er ikke usandsynligt - som de radikale allerede har bebudet - at det bliver endnu sværere for regeringen at få en finanslov strikket sammen næste år, men det ville det være blevet under alle omstændigheder, fordi valget da er rykket meget nærmere - og EU-afstemningerne forhåbentlig overstået.

Nej, det centrale i fadæsen med dagpengene er og bliver, at beskæftigelsesministeren siden den forkludrede forelæggelse af ideen om samlede besparelser på 800 mio på området hverken har været i stand til at forhandle sig frem til et bredt forlig om sagen - eller opdaget, at enhver besparelse ville blive betragtet som et brud på statsministerens utvetydige løfter fra valgkampen.

Konklusionen er derfor slet ikke, at regeringen generelt er handlingslammet, men at den naturligvis ikke på noget område må bryde løfter, og at den specielt på et så ømfindtligt område som dagpengene er henvist til - ganske som i efterlønssagen - at lade Velfærdskommissionen gøre sit arbejde færdigt. Først derefter kan regeringen indlede forhandlinger med alle øvrige partier om de justeringer der måtte komme på tale efter næste valg.

Der er intetsomhelst forgjort i at udskyde disse problemer til efter næste valg. De skal løses senest i 2006 og det skal ske med bredest mulige forlig. De hører slet ikke hjemme i de årlige slagsmål om finansloven.

Problemerne med overførselsindkomsterne er jo ikke blot af stigende alvor i Danmark, men også i Tyskland og Sverige. Og alle steder giver de anledning til så stor politisk uro, at det er klart for enhver, at deres langsigtede løsning kræver brede holdbare forlig indgået efter et valg og ikke før et valg.

Færdigt arbejde. Sådan er det bare.

Ærbødigst Jens Vrængmose



Andre artikler:

Finansloven for 2004

Værdier på Venstres landsmøde



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion  


utils postfix clean
utils postfix normal