Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - kanel84robert

ARTIKEL FRA JERNESALT - 11.9.12.


Robert N. et herligt symptom på velfærdssamfundets slagside

af Jens Vrængmose

Først havde vi Carina-sagen der viste at det er temmelig svært for ikke at sige umuligt at finde et objektivt kriterium for hvem der kan kaldes fattig i vort rige og højtudviklede velfærdssamfund. Man kan i hvert fald ikke nøjes med at se på det pengebeløb der er til rådighed når skatten er betalt, for der indgår alle mulige sociale tillæg til totalhusholdningen der bestemmes af om en given person er enlig forsørger eller ej, hvor mange børn der skal forsørges og hvor stor og dyr lejlighed vedkommende har. En kontanthjælpsmodtager er ikke allerede fattig pr. definition fordi hun eller han er på kontanthhjælp.

Nu kommer så provokationen fra en kontanthjælpsmodtager ved navn Robert Nielsen der åbenlyst og med største frejdighed på face-book gør opmærksom på at han har været på kontanthjælp i elleve år, er doven og ikke gider påtage sig 'skodjobs', jobs der er under hans værdighed. Han har derfor gennem årene kun haft tre kortvarige job. Forargelsen er straks væltet ned over manden, der kaldes en snylter på samfundet. Men han føler ikke selv nogen dårlig samvittighed over forholdet, for han forsvarer blot sin menneskelige værdighed og udnytter de rettigheder samfundet giver ham. Men han rammes nu af stramningerne af dagpengereglerne og kontanthjælpsreglerne. Arbejdsløse kan fremover ikke opretholde retten til dagpenge ud over 24 måneder, og de skal ikke kunne 'parkeres' på kontanthjælp til evig tid, men puffes i gang med noget meningsfuldt og samfundsnyttigt.

Robert Nielsen forstår ikke forargelsen, der er kommet fra flere politikere og danskere på diverse debatfora. "Hvis vi stod i en situation, hvor der var fuld beskæftigelse og brug for mig, for at Danmark kunne holde sin økonomiske vægt, så ville jeg kunne forstå, at folk blev sure på mig. Men fakta er, at der er stor arbejdsløshed i Danmark," siger han til 'Jyllands-Posten.dk'. Han indrømmer at han gør mindre for at finde et job end andre mennesker, fordi han ikke har brug for en identitet igennem sit job "for at gå rundt og være lykkelig", siger han.

Og på spørgsmålet hvorfor andre skal betale for, at han ikke har brug for en sådan identitet gennem et arbejde, svarer han: "Det skal de, for sådan er vores samfund indrettet. Jeg tager de valg, som samfundet stiller mig over for. Hvis jeg har valget mellem et lortejob, hvor jeg bliver trådt på, eller kontanthjælp, så vælger jeg kontanthjælp. Det er ikke ud fra et moralsk standpunkt, at andre skal betale for mig". Samfundet burde efter hans mening stille et ordentligt job til rådighed for både ham selv og alle andre i samfundet. Han har ikke noget imod at rense lokummer, hvis det foregår i en ordentlig atmosfære, og han ellers fik en ordentlig løn for det.

Lige nu sidder han i en situation, hvor det ikke er nødvendigt for ham at have et job. Hverken for hans identitet eller økonomiske situation og slet ikke for hans moral. Og han vil gerne rette en misforståelse: "Hvis folk tror, at deres tabte realværdi ligger i mine lommer, fordi jeg får kontanthjælp, tager de meget fejl. Tør øjnene. Jeg føler ingen moralsk nedværdigelse ved at hæve kontanthjælp", siger han.



Kommentarerne fra hver sin side af det partipolitiske spektrum er helt selvfølgelige: Enhedslistens Henning Hyllested påpeger at løsningen er at skabe de jobs, som alle snakker om skal skabes, men som ingen skaber. Det er det, det handler om. Det vil gøre det sværere for folk at udnytte systemet. Robert Nielsens historie er et enkeltstående tilfælde, der ikke repræsenterer hvordan virkeligheden ser ud; det er jo ikke det typiske, siger han til Jyllands-Posten.dk. Det giver SF-ordføreren Jesper Petersen ham ret i, idet han dog understreger at kontanthjælp ikke er en tilvalgsydelse – eller et selvvalgt alternativ til et ’skodarbejde’. Alle på kontanthjælp har pligt til at tage et arbejde, hvis de kan få et. Og hvis det ikke ligger lige for, så har man selvfølgelig pligt til at prøve at flytte sig i den rigtige retning med hjælp fra jobcentret eller A-kassen.

Venstres Ellen Trane Nørby gør klart gældende at der skal stilles flere krav til folk på kontanthjælp, og at loven skal reformeres.

Dr.dk's brugere fik mandag lejlighed til at stille Robert Nielsen spørgsmål, og de var ikke blide ved ham. Hvorfor skal du belønnes for ikke at lave noget, spurgte de bl.a. Men dertil svarede Robert han: "Jeg bliver ikke belønnet; jeg bliver holdt i live!" - Og da en anden bruger spurgte, om Robert Nielsen havde det godt med ikke at være til nogen nytte i samfundet, svarede han kort og kontant: "Ja! Send flere penge!" - Og hvad samfundsnytten angår har den alt andet end mundlamme mand et retorisk modspørgsmål parat: "Er det ikke nyttigt for samfundet, at jeg er en god far for min datter, og at jeg giver penge til Red Barnet? Det handler ikke kun om økonomisk nytte". Han mener i det hele taget ikke at han "nasser" på samfundet, staten eller skattebetalerne - "Jeg forlanger et menneskeligt job, og indtil jeg får det, er jeg på kontanthjælp".



Hele tilfældet har fået høj placering i medierne på grund af de ændringer i dagpengereglerne der træder i kraft fra nytår og allerede har givet stor offentlig debat, fordi de kommer på en tid hvor arbejdsløsheden som følge af den finansielle krise fortsat er relativt høj (uden dog at nå de højder man ser andre steder), og hvor der derfor ikke straks er arbejde til alle der bliver ledige. Men regeringen vil ikke udskyde lovens ikrafttræden endnu en gang, for man ønsker at lægge pres på de ledige og få dem til mere aktivt at søge job - og til at tage job der måske ikke lige svarer til deres drømme eller kvalifikationer, eller findes i nærheden af hvor de bor.

Specielt har man i den seneste tid fremdraget at mange akademikere vil ryge ud af dagpengesystemet til nytår, og at de i den situation kan blive tvunget til at påtage sig lavtlønnede job der slet ikke kræver særlige kvalifikationer, fx at feje gade. Her vil man ikke alene støde veluddannede folks helt normale fornemmelser og forventninger, man vil også få flere problemer af denne slags fremover, fordi man allerede i dag fører folk frem til studentereksamen og akademiske grader som ikke giver beskæftigelse (hver fjerde der i dag får studentereksamen går således ikke videre til erhvervsuddannelse). Ydermere har regeringens store, ambitiøse planer om at gøre den nuværende generation af unge til den dygtigste generation i vort land ved at uddanne 25 % af dem til akademikere. Det kan uden tvivl højne 'almendannelsen', men vil til gengæld også tendere til stadigt finere fornemmelser. Det ser ud til at det at have en god (høj) uddannelse er blevet langt vigtigere for den personlige identitet og/eller status end det at have et arbejde og en arbejdsindkomst. Og det er skam et samfundsproblem af meget alvorlig karakter.

Hvor stort dette sociale og socialpsykologiske problem i virkeligheden er, fremgår af en analyse fra den uafhængige tænketank Kraka der på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet fra marts i år kan fortælle at ikke mindre end 6.000 personer har modtaget kontanthjælp uafbrudt i mere end 10 år. "Hovedparten har psykiske eller fysiske problemer, som gør, at de ikke umiddelbart er klar til arbejdsmarkedet, men der kan også findes eksempler som Robert, der har hutlet sig igennem systemet uden at fejle det store," siger ledende arbejdsmarkedsøkonom Andreas Højbjerre. - Kun 240 personer ud af de 6.000, der har været på kontanthjælp i mere end 10 år er placeret i den 'matchgruppe 1' der klar til at påtage sig et job, og det svarer til kun 4 %. Over for dem kan og bør man gribe ind. Og som Socialrådgivernes formand Bettina Post kan bekræfte så er Robert en type der findes på alle jobcentre.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen vil imidlertid ikke give op. Hun gør opmærksom på at folk har pligt til at tage det arbejde de får tilbudt af kommunerne. Og hun understreger fortsat at ret og pligt efter socialdemokratisk tankegang hører sammen i velfærdssamfundet. Det gør de såmænd også efter borgerlig moral. Regeringen gør, påstår hun, hvad den kan for at skaffe flere jobs, og der er vitterligt taget initiativer i den forbindelse, men der mangler stadig job - og spørgsmålet er derfor om samfundet skal acceptere at så mange kontanthjælpsmodtagere varigt placeres i 'matchgruppe 2' af såkaldt 'indsatsklare', dvs "borgere, der ikke er parate til at tage et ordinært arbejde, så de kan være ude af beskæftigelsessystemet inden for de næste tre måneder, men som kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud".



Psykologien kommer man ikke uden om. Robert Nielsen er nok en type lidt for sig som nogle vil kalde 'nassere' eller 'snyltere' - og som i gamle dage blev kaldt 'døgenigte'. Det betyder egentlig blot en person der ikke duer til noget - fx på grund af dumhed eller dvaskhed, men bruges især om 'driverter', personer der på grund af dovenskab ikke gider bestille noget, eventuelt personer der ikke kan bruges til noget eller ikke er nogen nytte til. Men man kan i dag slet ikke se bort fra den sociale og socialpolitiske udvikling gennem 60 år. For i denne periode har samfundet udviklet sig til det moderne velfærdssamfund der delvis har opløst de gamle skel mellem erhvervsduelige personer der skulle ernære sig selv gennem deres arbejde og måtte forsikre sig mod eventuel midlertidig arbejdsløshed - og de helt eller delvist erhvervsuduelige personer der ikke var i stand til at klare sig selv, men måtte have social hjælp i en længere periode, undertiden livsvarigt.

Det store problem i udviklingen blev at man - uden egentlig at ville det - i stadig højere grad fik udslettet skellet mellem rettigheder og pligter, således at loven gav folk ret til sociale ydelser selvom de i virkeligheden godt kunne præstere et stykke arbejde. Det var ikke lovgivernes mening, men blev resultatet af de sociale forvaltningers og deres medarbejderes subjektive vurderinger og afgørelser. Og tendensen var desværre klar: Flere og flere kom på varig kontanthjælp uden hensyn til om de var blevet permanent eller kun midlertidigt og delvis uarbejdsdygtige. Ingen vil være ved, at der skete denne samfundsmæssigt uheldige og økonomisk set uholdbare forskydning. Men resultatet er ikke til at tage fejl af: Samfundet har ikke råd til fortsat at have så mange borgere på livsvarig kontanthjælp eller førtidspension.

Rettigheder og pligter hører sammen i et hvert normalt og ufuldkomment samfund der ligger langt fra alle utopier om at folk skal nyde efter behov og kun yde hvad de har lyst til. Spørgsmålet er slet ikke om arbejdet giver folk en "identitet der får dem til at gå rundt og være lykkelige". Men derimod helt prosaisk om folk finder en basal identitet gennem deres arbejde på linje med en basal identitet gennem deres køn, familiestatus og uddannelse. Det med lykken er overvejende et romantisk aspekt der ikke kommer arbejdet ved i anden forstand end at de fleste mennesker har lettere ved at acceptere deres rolle i tilværelsen hvis de har et arbejde der kan give dem en vis glæde. Lykke er et alt for stort ord i denne sammenhæng. Og det er i hvert fald aldrig et samfunds pligt at gøre folk lykkelige. Det må de selv finde ud af. Det er derimod borgernes pligt at ernære sig selv, hvis de overhovedet er i stand til det.



Derfor er det også et ret irrelevant argument Robert Nielsen bruger, når han siger at han ikke føler dårlig samvittighed over at foretrække kontanthjælp for et arbejde han ikke bryder sig om. For det første er samvittighed i denne forbindels et uheldigt og unøjagtigt ord. Samvittigheden er i virkeligheden den dummeste del af et menneskes personlighed som Erling Jacobsen gjorde opmærksom på, for den dannes normalt hos barnet i den kritiske 4-5-års alder som et resultat af indoktrinerede moralregler, og er altså slet ikke udtryk for det voksnes menneskes fornuftige overvejelser. Jf. artiklen om Erlings Jacobsens moralbegrundelse.

For det andet er samfundet skruet sådan sammen - og har altid været det - at der ikke kan tilbydes hvert eneste individ lige netop det arbejde han drømmer om. Der er tværtimod kedelige job ved siden af de spændende, og lavtlønnede job ved siden af højtlønnede, og den enkelte borger er derfor nødt til at acceptere de faktiske muligheder og søge gennem valg af uddannelse at kvalificere sig bedst muligt til de eftertragtede job og desuden i konkurrencen med andre jobsøgere at acceptere dårlige eller kedelige job - fremfor kontanthjælpen. At fravælge de dårligste job bliver borgerens eget ansvar og problem. Ingen forbyder folk at gå i hundene, men samfundet er ikke forpligtet til at holde liv i folk der ikke ønsker at påtage sig arbejde, og det er heller ikke normalt at folk selv ønsker at gå i hundene.

Her spiller konsistensetikken i allerhøjeste grad ind, for dens hovedsætning lyder at menneskets psyke er således indrettet at det kun kan opnå indre sammenhæng og konsistens, hvis det sørger for overvægt af det gode i livet - og dette vil faktisk sige at det i en verden der nøgternt set beror lige så meget på arbejde som på forskning, kult, kunst og seksualitet er nødt til at arbejde for føden, medmindre det er ude af stand til det fx på grund af sygdom eller ulykke. Det er absolut ingen fornuftig grund at mangle lysten til at arbejde. Det er tværtimod en absolut uacceptabel undskyldning at mangle lysten. Derfor kan Robert Nielsen med rette kaldes en snylter på samfundet, når han foretrækker kontanthjælp for arbejde. Og dette har intet med primitiv moralisme at gøre, men derimod med velbegrundet konsistensetik.

Føres denne etik videre på det samfundsmæssige plan, betyder det derfor også at der absolut ikke er nogen som helst fornuftig grund til at samfundet accepterer at borgerne snylter på samfundet ved at undslå sig for at arbejde for føden, hvis de overhovedet er i stand til det. Tværtimod har samfundet pligt til at indrette lovgivningen således at færrest mulige havner på passiv forsørgelse og flest mulige på aktiv selvforsørgelse - ikke blot af tvingende økonomiske grunde, men også af tvingende hensyn til i det lange løb at kunne sørge for overvægt at det gode i livet.

Deres ærbødige

Jens Vrængmose



Henvisninger:

Relevante artikler på Jernesalt:

Regeringens dagpengeproblem  (19.8.12.)
S-R-SF-regeringens 2020-plan  (9.5.12.)
Livskvalitet og arbejde - 1. artikel i ny serie om livskvalitet  (9.1.12.)
Normskredet i velfærdsstaten  (1.12.11.)
Indvandrerdebatten - Naivitet og fordummelse i politik IV  (14.3.11.)
Fedmesamfundets inkonsekvenser  (20.7.11.)
Ghetto-problematikkens substans og dilemmaer  (22.10.10.)
Velfærdssamfundets fremtidige finansiering kræver ny realisme  (23.7.10.)
Skal Udkants-Danmark blot afskrives?  (4.8.10.)
Er der moralsk integritet i vreden mod mobning af muslimer?  (22.2.10.)
Er mødremøder acceptable i et land med ligeberettigelse?  (8.2.10.)
Arbejdsmarkedsreformer udskudt  (23.8.09.)

Velfærdsforliget i hus  (21.6.06.)
Velfærdsforhandlinger: Demonstration - utidig forlystelse?  (16.5.06.)
Velfærdskommissionens udspil sparket af banen?  (9.12.05.)

Er unges druk og stofmisbrug reelt en form for social udskillelse?  (15.07.12.)
Kampen om indvandring og homogenitet  (4.5.12.)
Indvandringens fataliteter  (1.4.12.)
Endelig kommer der gang i reformarbejdet  (2.3.12.)
Livskvalitet og arbejde - 1. artikel i ny serie om livskvalitet  (9.1.12.)
Pointsystemet forvirrer, men afslører reelle modsætninger i befolkningen  (20.11.10.)
Ghetto-problematikkens substans og dilemmaer  (22.10.10.)
Kan fattigdom mon true det danske samfund  (7.4.10.)



Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
Etik og eksistens   (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens)
Konsistens-etikkens Ti Bud   (Ti moderne principper for det sekulariserede samfund)

Lykke og velstand er to ting  (24.11.06.)
Menneskesyn og politik  (13.8.10.)
Veje til livskvalitet og mening - artikelserie
At være fremmed eller hjemmehørende er et etisk spørgsmål  (4.2.11.)
Livskvalitet og arbejde - 1. artikel i ny serie om livskvalitet  (9.1.12.)
Livskvalitet og erkendelse - 3. artikel i ny serie om livskvalitet  (24.1.12.)
Livskvalitet og samfundsliv - 4. artikel i ny serie om livskvalitet  (3.2.12.)
De psykiske fundamentalkræfter  (2.4.09.)
De psykiske grundprocesser



Jens Vrængmoses rubrik



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Etik
Artikler om Psykologi
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal