Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - kanel24kbhvn

ARTIKEL FRA JERNESALT - 6.12.05.


Farcen på Københavns Rådhus

af Jens Vrængmose

Så faldt konstitueringen i Københavns Borgerrepræsentation endeligt i hak - efter mere end fjorten dages slinger i valsen og store overraskelser lige til det sidste. Socialdemokraterne får overborgmesterposten og en borgmester mere. De radikale, SF og Enhedslisten får hver en borgmester. Og det samme gør Venstre og Konservative.

På valgnatten lavede Ritt Bjerregaard og Klaus Bondam (R) en smal aftale der ville betyde simpel og demokratisk fordeling af borgmesterposterne i forhold til antal mandater og dermed give de borgerlige to poster. Men takket være omgående og energisk indsats fra SF'eren Bo Asmus Kjeldgaard, der er gammel i gårde og har de rette forbindelser, blev den samme aftale allerede næste dag omstødt til fordel for en bredere mellem S, R, SF og Enhedslisten. Derved sikrede Enhedslisten sig en borgmesterpost, og de fire parter kunne sætte sig på alle udvalgsformandsposter.

Men så sprang den pakistanske indvandrer Wallait Khan fra Venstre og lavede aftale med den brede koalition, således at den borgerlige fløj mistede den borgmesterpost der var tiltænkt konservative Mogens Lønborg, som Khan ikke brød sig om. Socialdemokraterne kunne nu få to borgmestre foruden overborgmesterposten. Til gengæld blev Khan lovet posten som 2. næstformand i Borgerrepræsentationen.

Så røg Khan i åben strid med den pakistanske indvandrer Sikander Malik Siddique, der var valgt på den socialdemokratiske liste, men hjemme i Pakistan var rival til Khan, og som et døgns tid blev styret af sin far, der til Ritzaus Bureau udtrykkeligt henviste til en gammel klanfejde i Pakistan og ikke ville acceptere Wallait Khan som næstformand i Borgerrepræsentationen. Unge Sikander måtte ud med dementier.

Khan trak sig dog fra denne formandspost, så konstitueringen kunne falde på plads til Ritt Bjerregaards og Venstrefløjens fulde og utilslørede tilfredshed. De unge socialdemokrater Jacob Hougaard og Peder Grønlykke fik borgmesterposter. Partiet fik også besat begge næstformandsposter med unge folk, og som politisk ordfører valgte de den kun 22-årige og helt uprøvede Anne Wang.

Men ak, fredag meddelte socialdemokraten Finn Rudaizky at han efter 37 års medlemsskab af partiet og 12 år som borgerrepræsentant forlod partiet for at blive løsgænger. Begrundelsen var Sikander Siddique's uklare forhold til Hizb-ut-Tahrir. Rudaizky ville dog ikke røbe hvilken fløj han ville støtte i konstitueringen.

Og endelig kom så det skridt der afgjorde det hele definitivt. Den hidtidige miljøborgmester Winnie Berndtson forlod søndag aften socialdemokratiet, men tilkendegav samtidigt at hun i vrede over at være blevet forbigået til en post i miljøudvalget ville støtte den borgerlige fløj mod at få den ønskede post. Dermed reddede Mogens Lønborg sin borgmesterpost, mens socialdemokraten Peder Grønlykke måtte afgive sin.

Slutresultatet blev, at Ritt Bjerregaard (S) bliver overborgmester, Klaus Bondam (R) bygge- og teknikborgmester, Bo Asmus Kjeldgaard (SF) børne og ungdomsborgmester, Martin Geertsen (V) kulturborgmester, Jacob Hougaard (S) beskæftigelses- og integrationsborgmester, Mikkel Warming (EL) socialborgmester og Mogens Lønborg (K) sundheds- og omsorgsborgmester.



Om de radikales topkandidat Klaus Bondam kan egentlig kun siges, at han handlede uklogt på valgnatten ved at indgå en smal aftale med Ritt Bjerregaard. Han fik slet ikke det valg han havde håbet på, og han må ses som svækket af at måtte stå på sidelinjen og affinde sig med hvad SF og afhopperne fandt på.

Wallait Khan har mildest talt gjort sig til grin med sit pludselige forræderi over for Venstre. Han har ikke lagt skjul på at han under hele valgkampen var utilfreds med Venstres integrationspolitik og samarbejde med konservative og Dansk Folkeparti. Og når det var tilfældet burde han slet ikke have stillet op for partiet - eller i det mindste på forhånd have tilkendegivet sine reelle hensigter. At han nogensinde er blevet accepteret som Venstre-kandidat må betegnes som en gåde, eftersom han tidligere har været SF'er og desuden har forsømt mange møder i Borgerrepræsentationen. Hertil kommer at han stadigt deltager i lokalpolitik i Pakistan. Han har med andre ord hjertet et andet sted end i Danmark - og det burde være helt uacceptabelt for et borgerligt partis kandidater.

Sikander Siddique's optræden er også latterlig. At han finder sit partis villighed til at bruge den dårligt dansktalende Khan som næstformand er i orden, men at lade sin far føre ordet med henvisning til forhold i Pakistan gør også ham uværdig til at sidde i en dansk kommunalbestyrelse. Begge de pakistanske herrer må siges at have gjort indvandrerne en dårlig tjeneste ved ikke at spille med rene kort.

Socialdemokraterne Finn Rudaizky og Winnie Berndtson har uafhængigt af hinanden gjort endegyldigt op med Ritt Bjerregaards socialdemokratiske enevælde i København af yderst forståelig harme over tilsidesættelse. Winnie Berndtson har været miljøborgmester i de sidste fire år og var modkandidat til Bjerregaard ved opstilling til overborgmesterposten, og hun kunne nu konstatere at hun var helt uønsket i gruppen.

Ritt Bjerregaard har på sin side demonstreret to ting ganske klart. Hun er et fuldstændigt kynisk magtmenneske der end ikke har forståelse for Cæsars gode gamle del-og-hersk-princip, og hun har samtidigt afsløret manglende fornemmelse for det mærkelige og yderst spegede interne spil der foregår i Magistraten og i Borgerrepræsentationen på Københavns Rådhus. De to ting tilsammen har vist at Ritt ikke på noget tidspunkt siden valget den 15.11. har været herre over situationen, men som Bondam har måttet affinde sig med hvad andre foretog sig. Og hun har end ikke vist så megen overbærenhed og taktisk fornemmelse at hun kunne finde på at sikre sig Rudaizkys og Berndtson medarbejderskab ved at inddrage dem i forhandlingerne.

De borgerlige reddede den anden borgmesterpost uden egen indsats. De måtte også se til fra sidelinjen med Mogens Lønborg som offeret der skiftevis blev frataget og tildelt en borgmesterstol. Hvad han egentlig er værd, er der ingen der ved. Det samme gælder Martin Geertsen der beholder sin lette post som kulturborgmester, men på ingen måde synes at have format til at føre Venstre tilbage til kampen om overborgmesterposten om fire år. Dansk Folkeparti er ikke kommet sig over Louise Freverts bommerter og får også kam til håret resten af perioden.



Indtrykket efter hele denne herlige farce - der ville have været oplagt emne for Blækspruttens og Svikmøllens tegnerne, hvis den havde udspillet sig før deres deadline - er en svag borgerrepræsentation, en svag magistrat og en svag opposition. Magtmennesket Ritt Bjerregaard har fået ridser i lakken, men har næppe mistet viljen til at sætte sig igennem, og det kan hun gøre så meget desto nemmere, som hun har valgt sig unge og uprøvede kræfter til de vigtigste poster. De ved hvad de skylder hende og holder sig uden tvivl på måtten. Det kaldes fornyelse. Men det er en fornyelse der trues af ringe erfaring. For Københavns kommune er ubetinget landets mest træge administration at danse med. Og sådan et kan man ikke lave om på med ord eller ungdom alene.

Farcen på Københavns Rådhus lover ikke godt for byfornyelsen - og den giver desværre også de københavnske kommunalpolitikere et dårligt ry som det kan tage år at rette op på. Men den socialdemokratiske valgmaskine kørte som smurt, og vælgerne fik om ikke hvad de ville have, så hvad de troede de gerne ville have. Derfor må vi alle se glade ud og sige:

Velbekomme!

Deres ærbødige

Jens Vrængmose



Henvisninger:

Kommunalvalget: S vandt og V tabte  (17.11.+18.11.05.)



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal