utils prefix normal JERNESALT - kanel20grosboell

ARTIKEL FRA JERNESALT - 23.5.05.


Grosbøll sat på plads uden præsteret

af Jens Vrængmose

Tårbækpræsten Thorkild Grosbøll, der for et par år siden gjorde sig bemærket i medierne ved offentligt at erklære at han ikke troede på en skabende gud, har nu over for biskop Jan Lindhardt i Roskilde fornyet sit præsteløfte og på den måde fået en chance for at forblive præst i den danske folkekirke uden en langsommelig og besværlig præsteret.

I første omgang så det ud til at kirkeministeriet havde lavet et kompromis for at undgå en præsteretssag med tvivlsomt udfald, men det ser efter fredagens møde mellem Grosbøll og hans nye tilsynsførende biskop ud til at der er skabt så megen orden i geledderne, at den kære præst ikke på et senere tidspunkt undgår en velforberedt præsteret, hvis han fremturer i yderligere leg med de for folkekirken så vigtige begreber og dogmer.

Mange havde for klarhedens skyld ønsket en præsteret på det grundlag som biskop Rebel havde rapporteret til ministeriet efter sine samtaler med præsten, men da dette grundlag tilsyneladende ikke var så klart, at en juridisk forsvarlig præsteret kunne gennemføres, har man droppet den i første omgang, og altså givet manden en chance til. Men vel at mærke uden at give ham den lange snor tilbage. Snoren er tværtimod blevet kortere.

Pastor Grosbøll har ikke alene påny underskrevet sit præsteløfte, men også mundligt svaret bekræftende på biskoppens direkte spørgsmål om han troede på Gud således som troen er formuleret i trosbekendelsen. Det skal man nemlig ifølge biskoppen - og al sund fornuft - kunne sige ja til uden at blinke med øjnene, hvis man vil være præst i den danske folkekirke.

Hvordan manden kan bekræfte disse trossætninger, når han han sagt noget andet tidligere, får foreløbigt stå hen, for han har klogeligt undladt at kommentere sagen efter sit møde med biskoppen. Denne har derimod for åben mikrofon og kamera sagt, at han følte det nødvendigt at stille spørgsmålet til Grosbøll. Han tilføjede at han iøvrigt ikke havde fundet noget kontroversielt i præstens prædikener, men derimod i hans skrifter og offentlige udtalelser. Biskoppen har tilkendegivet at han nøje vil følge præstens virksomhed fremover, og henstillet til denne, at han belægger sine ord inden han udtaler sig til offentligheden. For det er når han udtaler sig til medierne det går galt.



Det er i grunden ganske fornøjeligt at vi har en folkekirke, hvor man kan komme så fint omkring et ømtåleligt problem. Der er ikke tale om at noget fejes ind under gulvtæppet, men tværtimod om, at en biskop der personligt bekender sig til og står inde for troen og som kyndig og klart tænkende teolog ved hvad dette drejer sig om, nu påtager sig ansvaret for, at en i sin menighed vellidt sognepræst, der mener alt så godt, så godt, og som har haft sin åbenlyse moro med at fremkomme med meget uigennemtænkte og upræcise meldinger, nu får klar besked om at han ikke længere kan tillade sig at sige hvad som helst, men kun hvad der falder inden for rammerne af kirkens officielle bekendelse.

Man skulle egentlig tro, at sådan måtte det vel have været hele tiden, men nej, tiderne har ændret sig. Folkekirkens officielle bekendelsesgrundlag er ikke længere så entydigt at præster der skriver under på præsteløftet mener det samme med det. Universiteternes fritstillede teologer er heller ikke enige. Og Folkekirken har ikke som fx den katolske kirke en overordnet troskongregration til at afklare uoverensstemmelser og fastslå hvad der er ret lære og forkert lært.

Trosbekendelsen tages heldigvis på ingen måde så bogstaveligt som den gjorde for 50, 100 eller 200 år siden. Langt de fleste præster, provster og biskopper i folkekirken og langt de fleste teologer ved universiteterne kunne i dag ikke drømme om at hævde bibelens mytologiske udsagn som naturvidenskabelige sandheder. Biskop Lindhardt har i forbindelse med den aktuelle sag udtrykkeligt gjort opmærksom på, at han anser naturvidenskabens påstande om universets skabelse for mange milliarder år siden for mere præcise end biblenes beretning. Det er kun de værste fundamentalister der kan finde på at hævde bibelens skabelsesmyter som videnskabelige sandheder over for moderne astrofysik og evolutionsteori.

Men de samme ikke-fundamentalistiske præster og teologer har ikke dermed som meget som antydet at der ikke skulle være grundlag for at tro på Gud. Dogmerne herom betyder altså blot noget andet end fundamentalisterne mener - og godtfolk render rundt og tror. Grosbølls store fejl har hele tiden været, at han på provokerende vis har afvist den forældede, uholdbare og uvidenskabelige gudsopfattelse, men helt har undladt at fortælle hvad han overhovedet i positiv forstand mener med sin tro - og derfor ikke gjort sig nogen anstrengelse for at sikre sig at hans egne fortolkninger ligger inden for folkekirkens rammer.

Bevares, han henviser til Kristus og siger, at det er Kristus der giver troen indhold og mening. Men faktisk har han i mange år stået søndag efter søndag i sin kirke og deklameret kirkens officielle trosbekendelse. Bogstaveligt har han ikke taget den, det er o.k., men han har med sine udtalelser uden for kirken givet offentligheden det indtryk, at han reelt heller ikke har ment nogetsomhelst med den. Han må så at sige - som en anden jesuit - have taget 'det indre forbehold'. Og når han så går ud i offentligheden med provokerende udsagn og erfarer at dette vækker postyr både i og uden for folkekirken, så tager han ikke konsekvensen af det på den eneste måde et ansvarligt menneske kan gøre dette, nemlig ved enten at tage sit gode tøj og gå (og eventuelt danne en frikirke med sine tro og villige sognebørn) eller at gå til vejs ende inden for folkekirken med krav om fjernelse af eller total omformulering af trosbekendelsen.



I stedet er han blevet offentligt ydmyget i en grad som en præsteret aldrig kunne have præsteret, selvom den eventuelt var blevet ført igennem til hans afskedigelse. For så kunne han da i det mindste have stået ved hvad han havde sagt. Nu har han indvilliget i at forny sit præsteløfte, bekende sin tro - og accepteret at udtale sig med forsigtighed fremover.

En af biskop Lindhardts kolleger har sammenlignet det hele med inkvisitionen og sagt at han ikke rigtigt bryder sig om fremgangsmåden. Men den må med biskop Lindhardts håndtering af sagen simpelthen anses som den for alle parter bedste løsning. Grosbøll får chance for at besinde sig og vælge mellem at blive inden for folkekirkens rammer eller tage sit gode tøj og gå, kirkeministeriet undgår en besværlig præsteret, og folkekirken får slået fast med syvtommersøm, at trosbekendelsen kan man ikke lade hånt om, hvis man vil være præst i foretagendet.

Det er virkeligt dygtigt gået af minister og biskop. Og det skal da blive spændende at se hvad sagen ender med for Thorkild Grosbølls vedkommende.



Men set ud fra den sekulariserede helhedsrealismes synspunkt er der i høj grad et aber dabei ved det foreløbige udfald af sagen, nemlig at der slet ikke er lagt op til en tilbundsgående afklaring i folkekirken og den danske kristendom af det der trænger allermest til afklaring: forståelsen af de bibelske fortællingers mytologiske karakter.

Biskop Lindhardt sagde forleden ligeud til pressen, at han da heller ikke tror på at jorden blev skabt på seks dage (som biblen hævder), men tværtimod tror på at den blev skabt på 13-14 milliarder år (som de naturvidenskabelige hypoteser hævder). Efter avisreferater at dømme kom han vist til at sige 'millioner år' - men Herregud, når vi er ude i det størrelsesforhold så er alt alligevel så abstrakt og verdensfjernt, at et par år fra eller til ikke betyder så meget. Biskoppen ligger her på linje med afdøde pave Johannes Paul II der også accepterede teorierne om 'The Big Bang', men til gengæld lidenskabeligt afviste alle teorier om noget før dette herlige knald. Begge dele er lige til Svikmøllen, for hvad der skete i universets udvikling for millioner eller milliarder af år siden er eksistentielt set komplet ligegyldigt. Teorier herom kan man roligt overlade til naturvidenskaben at bakse med. Jf. artikeln om Hawkings univers.



Myter og naturvidenskab har intet som helst med hinanden at gøre, men de er hver for sig meningsfulde inden for deres områder. Myterne erstatter ikke naturvidenskaben, og naturvidenskaben ikke myterne, for myterne drejer sig ikke om hvor langt man kan føre udviklingen tilbage i kæden af årsagsssammenhænge, men ene og alene om hvordan og hvornår der kom orden, lys og mening i det forudgående mørke og kaos, altsammen forhold naturvidenskaben hverken kan eller vil beskæftige sig med.

Orden, lys og mening kom der først i universet med mennesket og dets refleksion og dermed med dets sprog, gudsbegreb og gudsforhold. Denne begivenhed kan naturligvis ikke dateres eksakt, da skriftlige kilder mangler, men man kan ræsonnere sig frem til at det må være for omkring 20 eller 30 tusinde år siden. Og det er præcis denne skabelse de bibelske og alle andre religioners myter handler om. Og derfor er det eksistentielt og religiøst set meningsløst at postulere at Gud ikke skabte den ordnede verden. For de to fænomener hører urokkeligt sammen. Man kan ikke skille dem uden at gøre vold på selve sproget.

Men det hører vi intet om i den teologi der vil afmytologisere kristendommen. Og så længe dette fortsætter vil der forblive uklarhed i kristendommen og i kirken. Og lige så længe vil den fortsatte og ønskede sekularisering ikke føre til andet end eksistentielt ulykkelig adskillelse mellem menneskeliv og samfundsliv på den ene side og religiøst liv på den anden side. Helhedsrealismen umuliggøres til skade for menneskelivet og samfundslivet.

Deres ærbødige

Jens Vrængmose



Henvisninger:

Hvad er problemet egentligt med denne Grosbøll?
Præstens tro eller folkekirkens dogmer?  (11.6.04.)

Præsten der ikke kan tages alvorligt
- om den afsluttede dilettantkomedie i Taarbæk

Kristendommen passť?  (26.12.04.)
eller har den potentiale til fornyelse?

'Myte, ord og billede',
hvor tesen om 'billedet som før ordet' tages op.

eller   Mytologi  der belyser emnet mere religionshistorisk.

Se også rubrikkerne: Religion  og  Sekularisering



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal