Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - Israel

ARTIKEL FRA JERNESALT - 5.11.02.


Valg i Israel

Udskrivelsen af parlamentsvalg i Israel 5.11. til afholdelse engang i slutningen af januar eller begyndelsen af februar skyldtes uenighed mellem Sharon og Arbejderpartiets leder, forsvarsminister Ben-Eliezer om finanslovens fortsatte støtte til de jødiske bosættelser.

Sharon stemplede straks Arbejderpartiets udtræden af regeringen som ansvarsløs i den givne og meget spændte situation. Valgresultatet vil efter alt at dømme blive et nederlag for Arbejderpartiet og en sejr til Likud-partiet. Sharon og hans hårde politik nyder opbakning fra flertallet i befolkningen, og det eneste usikre moment er indtil videre spørgsmålet om Sharon fortsat skal lede Likud-Partiet eller om udfordreren, tidligere premierminister Benyamin Netanyahu, der er endnu hårdere end Sharon, skal tage over.

Men hvad enten det ene eller andet bliver tilfældet, kan man roligt slå fast, at der ikke bliver fred med palæstinenserne sålænge disse holder fast ved Arafat som leder og ikke formår at standse terroren mod israelerne.

I forvejen havde USA meldt klart ud med afstandtagen til Arafat, men samtidig med fastholdelse af ønsket om genoptagelse af fredsprocessen med henblik på i sidste ende at garantere Israels sikkerhed og oprettelsen af en palæstinensisk stat. EU og FN opererer ude på sidelinjen. Intet afgørende vil ske på denne side af valgene hos de to folk og Saddam Husseins valg mellem enten at strække kerne-, kemi- og biologiske våben eller at give USA ret og anledning til krig.

En opblussen af terrorhandlingerne og generel ustabilitet i området er ikke udelukket. Men fristen er foreløbig udskudt til februar.



Læs også artiklen:   Arafat - et spørgsmål om tid?



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion  


utils postfix clean
utils postfix normal