utils prefix normal JERNESALT - islamtruss02

ARTIKEL FRA JERNESALT - 7.12.05.


Muslimerne må gøre op med al islamisk absolutisme
- Det må være svaret på kritikken af Muhammed-tegningerne

Jyllands-Postens 12 tegninger af profeten Muhammed har vakt al den postyr bladets kulturredaktør Flemming Rose kunne ønske sig - og mere til. For de har også fremkaldt en sådan vrede i en snæver kreds af fundamentalister i Pakistan, at disse har fremsat deciderede dødstrusler mod de danske tegnere - med dusører på beskedne 50.000 kr. pr. hoved.

Truslerne skal ifølge den danske ambassadør i Pakistan Bent Wigotski tages alvorligt, selvom der efterfølgede har været stor tvivl om, hvor de egentligt kommer fra. Jamaat-e-Islami, det største islamiske parti i Pakistan, Indien og Bangladesh, har været nævnt, men afviser. Dusørerne menes partiets ungdomsorganisation at stå bag, men den afviser også. Faktum er at truslerne har været fremsat i bestemte aviser derovre.

PET registrerede tidligt truslerne og tog dem så alvorligt, at Jyllands-Posten og tegnerne blev informeret, men efterretningstjenesten har siden tilkendegivet at der ikke foreligger en konkret trussel i Danmark mod tegnerne. Initiativtagerne menes ikke at have forbindelser her i landet.

Men at der overhovedet kan dukke trusler af denne art op mod tegnere der blot har fulgt normal dansk praksis med at gøre grin med personer som andre betragter som hellige og ukrænkelige viser med al ønskelig tydelighed den markante forskel på sekulariseret dansk og ikke-sekulariseret muslimsk mentalitet.



Et er at visse muslimer rundt omkring i verden føler sig krænket. Det gør også kristne når der gøres grin med Jesus på film fx. Det kan det offentlige bare ikke tage sig af i demokratiske lande, fordi ytringsfriheden her - inden for meget vide grænser - tillader den slags. Et tyrkisk blad har forsøgt at provokere danske politikere og medier til at reagere på en tegning af statsminister Anders Fogh Rasmussen i seng med den fængslede PKK-leder Ícalan, men helt forgæves. Den slags må enhver dansk minister finde sig i - og det tyrkiske eksempel er vand mod hvad Blæksprutten og Svikmøllen og alle dagblade byder på.

Noget helt andet og yderst beklageligt er at 56-57 islamiske landes ambassadører henvender sig til statsministeren for at få ham til at gribe ind mod krænkelserne. Og lige så beklageligt er at Egypten nu vil bede de muslimske lande i Organisation of the Islamic Conference om at tage emnet op til debat på topmødet i Mekka med henblik på vedtagelse af en resolution der i bred almindelig vil fordømme mudderkastning mod islam og muslimer.

De samme landes regeringer har også klaget over tegningerne til FN's øverste chef for menneskerettighederne, Louise Arbour, og såmænd fået hende til at udtrykke bekymring over Jyllands-Postens tegninger og "beklage enhver erklæring eller handling som kan vise manglende respekt for andres religion".

Alt dette viser sort på hvidt at de muslimske regeringer såvel som Louise Arbour med menneskerettighederne som juridisk basis vil have ytringsfriheden stoppet lige netop dÚr hvor den kan sætte spørgsmålstegn ved en religions absolutisme. Og dette er præcis det samme som at forsøge at gøre denne religion principielt uanfægtelig og dermed totalt afskåret fra enhver forandring og fornyelse.

Her må alle fornuftige mennesker stå af. Menneskerettighederne er totalt misforståede, hvis de skal kunne bruges til at forhindre udvikling og fremskridt - eller urokkeligt fastlåse status quo på et så centralt område som religionen.



Det skal retfærdigvis tilføjes - hvad Kristeligt-Dagblad gør opmærksom på i dagens udgave - at den islamiske verdensorganisation på sit hastemøde vil drøfte nødvendigheden i at skabe renæssance i de muslimske lande, og herunder finde en løsning på religiøse ekstremisters brug af islam til retfærdiggørelse af vold og terror. Man er med andre ord blevet klar over at den udbredte negative opfattelse af islam i vestlige lande er så skadelig for muslimerne at det simpelthen er nødvendigt for alle ansvarlige muslimske ledere at tage kampen op mod ekstremismen i egne rækker.

Hvor meget der overhovedet kommer ud af mødet i Mekka er ikke godt at vide. Der er - som Kristeligt-Dagblad syrligt bemærker - ingen garanti for konstruktive forslag fra den kant. Jævnfør at man for et par år siden brugte et topmøde til at gøre jøderne ansvarlige for alle ulykker i verden. Men det afgørende skridt står under alle omstændigheder tilbage: den helt nødvendige kamp mod egen absolutisme, for uden denne kamp intet reelt fremskridt i retning af demokrati og relativ sekularisering.

Sålænge man fra officiel muslimsk side fortsat holder fast ved dogmers, skrifters, profeters og gudeforestillingers absolutte urørlighed og uanfægtelighed, er der ingen basis for den relativisering der alene kan sikre fuld respekt for andres tro eller mangel på tro.



Skal vi overhovedet komme videre i opbygningen af fornuftige, konstruktive og gensidigt inspirerende relationer mellem islamisk religion og kultur på den ene side og andre, mere eller mindre sekulariserede religioner og kulturer på den anden side, er der ingen vej uden om denne relativisering. Denne gør vel at mærke ikke fundamentale værdier ligegyldige, men gør dem tværtimod gyldige på den eneste ansvarlige måde: som personligt tilegnede værdier eller sandheder der kan trække uindskrænket på universelle værdiers uudtømmelige kraft, men aldrig udelukker anden tilvarende personligt tilegnede værdier.

De personligt tilegnede værdier vil i modsætning til de universelle værdier altid være tidsbestemte og lokaltbestemte, dermed sikres deres forankring i den historiske tradition, men samtidigt forståelsen for deres grundliggende relativitet.

I virkeligheden må alle absolutte dogmer, herunder opfattelsen af skrifters, personers og gudeforestillingers absolutte ukrænkelighed, anses som misbrug af Guds navn. For Gud reduceres i sådanne tilfælde fra at være en udefinerlig og upatenterbar universel instans til at være en lokal og tidsbestemt afgud.



Uanset hvad der måtte komme ud af det islamiske topmøde i Mekka er det helt sikkert at kampen mellem absolutismen og den relative sekularisering vil fortsætte. Den har faktisk kun set sin begyndelse. Den vil forløbe parallelt med kampen mod den islamiske ekstremisme og terrorisme. Men er på længere sigt afgørende, for kun en bred relativ sekularisering af islam vil sikre den mod ekstremismen og terrorismen fra egne rækker og dermed også være det eneste der kan bremse den destruktive fanatisme der giver sig udslag i et absolut had til Vesten og vestlige værdier.

Det er karakteristisk for hele den religiøst spændte situation, at Al-Queda udsender nye rabiate, men også specificerede terrortrusler mod olieanlæggene i de muslimske lande nøjagtigt samtidig med at det islamiske topmøde i Mekka indledes. De muslimske regeringer er altså ikke fredede, men de har alt for længe været tøvende i kampen mod hadets og destruktivitetens kræfter i egne rækker. De vil før eller siden blive tvunget til at gribe til handling mod ekstremisterne og få sat gang i en renæssance. Ellers er de selv færdige som regeringer.



Henvisninger:

Reform af islam kræver opgør med absolutismen  (21.11.05.)
Arabisk æresfølelse er utidssvarende   (7.11.05.)
Muslimerne, ytringsfriheden og følsomheden  (20.10.05.)

Terror, vold, opbrud, solidaritet og håb  (31.8.05.)
Mellemøsten i historiens smeltedigel  (18.8.05.)
Terroren og dens mangel på fornuft breder sig  (25.7.05.)

Islam - en trussel?
Artikel om den vigtige forskel mellem islam og islamismen
og om truslen fra den politiske islam.  



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal