Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - Hvad nytte

ARTIKEL FRA JERNESALT - 15.3.04.


Hvad nytte er det til - det danske forsvar?

Forsvarsminister Svend Aage Jensby forelagde onsdag den 10. marts regeringens oplæg til et nyt forsvarsforlig med ordene: Vi lægger op til den største forandring af dansk forsvar nogensinde.

Og det er vist ubestrideligt, måske især fordi værnepligten foreslås skåret ned fra 9 til 3 måneder, således at de værnepligtige fremover ikke bliver grundstammen i forsvarsstyrkerne. Det gør i stedet for de fastansatte, professionelle og specialuddannede soldater og officerer.

Men iøvrigt foreslås følgende: Forsvarschefen og hans nærmeste stab flyttes ind i forsvarsministeret. De tre selvstændige materielkommandoer lægges sammen til én, der placeres i Vedbæk. En samlet Forsvarets Personeltjeneste placeres i Ålborg, Forsvarets Etablissementstjeneste i Hjørring og Forsvarets Sundhedstjeneste i Skalstrup i Roskilde. Dette betyder - sammen med nedlæggelse af visse kaserner - en meget betydelig flytten rundt på personalet.

Søværnet skal fremover have 3400 og Flyvevåbnet 3400 fastansatte. Hæren skal have 9150 fastansatte, hvortil kommer 4000 kontraktansatte der kan indkaldes ad hoc. Hærens grundstamme skal bestå af to brigader på hver 4000 mand. Første brigade skal bestå af fastansatte og toptrænede soldater der med få dages varsel skal kunne sendes ud på internationale opgaver. Anden brigade skal bestå af soldater på kontrakt og skal kunne sendes ud med lidt længere varsel.

Danmark skal til hver en tid kunne have udstationeret en styrke på 2000 mand (med 1500 fra hæren og 500 fra flyvevåben og søværn). Det er dobbelt så mange som i dag - og viser i en nøddeskal hele formålet med den store ændring: Danmark har ikke længere brug for et stort militært apparat til forsvar for eget territorium, da der efter den kolde krigs ophør ikke længere eksisterer nogen reel trussel fra en nær fjende. I stedet skal Danmark kunne deltage i internationale operationer med flere mand end hidtil, så landet kan bidrage endnu bedre til opretholdelse af ro og fred rundt omkring i verden hvor tingene brænder på.

Praktisk sker der videre en lang række ændringer: Kasernerne i Sjælsmark, Jægersborg, Auderød og Værløse lukkes. Luftforsvarsmissilerne skrottes. Leopard-kampvogne skrottes. Og en eskadrille med panserværnshelikoptere nedlægges. Mange F16-fly udfases. Jægerkorpset og Frømandskorpset ønskes udvidet. Hjemmeværnets budget skæres ned fra 600 til 400 millioner. Hjemmeværnskommandoen bevares, men dets støttefunktioner overtages af de nævnte fællestjenester.

Forsvarsforliget skal gælde fra 2005 til 2009, og der investeres i denne periode 4,4 mia i nye køretøjer og teknisk udstyr til hæren, 18 mia til flyvevåbnet og 7 mia til to nye ubåde og to nye patruljebåde til søværnet. Og endelig 1,2 mia til sikkerhedsudstyr til soldaterne.

Forsvarets samlede budget holdes på 19 mia årligt. Men 900 mio forbeholdes internationale aktioner. De skal sættes ind på en spærret konto og går retur til statskassen, hvis der ikke bliver brug for dem.



Der tilstræbes et bredt forlig, da det naturligvis er væsentligt at der bliver bred enighed om så store vidtgående ændringer på et område, hvor man i forvejen har lagt vægt på forlig mellem de store partier. Alle er enige om at det helst ikke skal være tilfældige regeringskoalitioners flertal der bestemmer forsvarets ombygning og styrke, men spørgsmålet er, om VK-regeringen kan få både Dansk Folkeparti på sin egen side og socialdemokraterne og de radikale på den anden side draget ind i en fælles aftale. Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten regnes ikke for centrale, så dem kan man se bort fra, sålænge der er en VK-regering. Alle de relevante parter vil naturligvis have sig godt betalt, og meget kunne se ud til at det bliver ændringen af værnepligten (og måske også bygningen af de to ubåde) der bliver en særlig hård nød at knække.

Den kan der naturligvis også siges en del for og imod. For værnepligtens reducering taler, at der ganske enkelt ikke længere er brug for at have 6-7000 værnepligtige inde 9 måneder, som iøvrigt heller ikke er effektiv tid. Faktisk keder mange værnepligtige sig grundigt meget af tiden. Imod taler, at tre måneder ikke batter til at uddanne de værnepligtige til rigtige soldater. Socialdemokraterne og de radikale vil derfor helt have afskaffet værnepligten og lade forsvaret bestå af udelukkende professionelle soldater.

Men Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti ønsker værnepligten opretholdt, fordi den er fastsat i grundloven og - uanset den relativt lave procentdel af indkaldte - tjener det principielle formål at holde enhver våbenfør ung mand fast på pligten til at forsvare sit land. De tre måneders indkaldelse skal ikke bruges til at gøre de indkaldte til fuldbårne soldater, men at give dem et elementært kendskab til brug af våben, sikkerhedsudstyr, katastrofearbejde og operationer under militær ledelse. Men hertil kommer muligheden for igennem denne korte oplæring at kunne rekruttere det nødvendige antal personer til videreuddannelse som professionelle.

Principielt kan værnepligten ikke afskaffes uden en grundlovsændring, men i praksis kan Folketinget naturligvis til hver en tid afgøre, hvor mange unge der i givet fald skal indkaldes. Kvinderne er jo ikke omfattet af grundlovens bestemmelse, men tænkes vel medinddraget som hidtil i det omfang de skulle have lyst og mod til at prøve den rå mandeverden. Mon ikke resultatet af de kommende forhandlinger bliver et forlig der bevarer værnepligten af principielle grunde og så udnytter den forkortede indkaldelsestid bedst muligt i praksis. I hvert fald socialdemokraterne bør kunne sluge kamelen. Muligheden for civil samfundstjeneste for militærnægtere bør iøvrigt bevares.

Problemet med det stigende antal unge der erklæres uegnede til militærtjeneste på grund af fysiske eller psykiske fejl og skavanker bør der gøres noget ved. Men det er et andet problem - eller er det? Faktisk kunne der vel ud fra den grundlovsbestemte værnepligt indføres en fast praksis med at sende alle 18-årige mænd og kvinder der stiller på session som uegnede til militærtjeneste på grund af fx overvægt eller misbrug af stoffer på tre måneders kursus på en idrætshøjskole! Det ville signalere, at det er samfundsmæssigt uacceptabelt at ganske unge mennesker fysisk begynder at forfalde bare fordi det er nemmest og ingen har myndighed til at hanke op i dem for alvor.



Militære eksperter har bedømt regeringens udspil som alt for uambitiøst, fordi det ikke skærer igennem og alene tager højde for hvad der professionelt set er brug for. Blandt andet er der gået regionalpolitik i hele sagen derved at regeringen har undladt at foreslå kasernenedlæggelser hvor de ellers ville være sagligt rigtige, men hvor de ville give problemer i lokalbefolkningen.

Sådan er politik - og sådan er i særlig grad dansk politik. Der er ikke noget ondt i det. Der er heller ikke nogen stor faglig risiko ved det. Men der er naturligvis omkostninger. Resultatet bliver aldrig så ideelt som det kunne være blevet, hvis man kunne se stort på sådanne lokale, regionale, beskæftigelsesmæssige og partimæssige særinteresser. Men mindre end det ideelle kan også gøre det i et demokrati.

Er et dansk forsvar overhovedet nogen nytte til? Det vil alle pacifister i hvert fald svare nej til, men der vil sikkert også være dem, der - som Hørup i 1883 - blot mener at pengene gives dårligt ud, eftersom Danmark alligevel hverken kan gøre fra eller til i det storpolitiske spil. Men i denne forbindelse bør det ikke glemmes, at Hørup ikke blot konkret vendte sig imod Københavns Befæstning (hele det unyttige anlæg med Vestenceinten fra Køge Bugt til Utterslev Mose), men generelt mod datidens militarisme, som Hørup fandt var en livssag for tilhængerne. Det kunne uden tvivl siges med god ret om militærets folk helt op til 2. verdenskrig, men ikke nu om dage.

Om storpolitikken er i dag at sige, at Danmark gennem mange år har vist en sådan vilje og evne til at bidrage til løsning af militære opgaver i bl.a. FN-regi - men som bekendt fra 2003 også i USA-regi - at det ikke holder at påstå, at Danmark ikke gør nogen forskel. Fremover vil sådanne opgaver utvivlsomt bliver flere og større, og skal Danmark fortsat kunne yde sit beskedne, men dog målelige bidrag til løsningen af internationale opgaver, så skal det danske forsvar indrettes derefter. Og det er dette oplægget til et forsvarsforlig lægger op til.



Henvisninger:

Læs regeringens forsvarsoplæg på
forsvarsministeriets hjemmeside:   Forsvarsministeriet

Se øvrige artikler om dansk politik under menuen:    Danmark



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion  


utils postfix clean
utils postfix normal