Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - hedegaard01

ARTIKEL FRA JERNESALT - 8.2.13. (Ugebrev 6)

Islamkritik er mere end kamp for ytringsfrihed

Tirsdag den 5. februar skete det der egentlig måtte anses for forventeligt i et gammelt veludviklet demokrati der er begyndt at huse en meget stor befolkningsgruppe af muslimer, der stammer fra undertryke lande med ofte uindskrænket magt til præsteskaber, klaner og kongehuse og med absolutte dogmer, mandsdominans og enevælde, og som derfor har vanskeligheder med at blive integrerede, ja, i mange tilfælde modsætter sig integration og i værste fald bliver fanatiske modstandere af demokratiet, sekulariseringen, kvindefrigørelsen og de øvrige vestlige værdier. Denne tirsdag blev den hårde islamkritiker Lars Hedegaard der er formand for Trykkefrihedsselskabet udsat for et attentatforsøg på sin bopæl på Frederiksberg. Han slap heldigvis uskadt, fordi attentatmanden, der udgav sig for et postbud der skulle aflevere en pakke, forfejlede sit første revolverskud og derefter omgående blev slået i ansigtet af Hedegaard og derved kom ud af balance. Efter endnu et mislykket forsøg valgte han at flygte. Og er ikke siden blevet set.

Detaljerne er blever nøje gennemgået på alle medier. Politiet har kun få spor, men vidner mener i dagene forud at have set en mand med rød jakke gå rundt i nabolaget. Motivet kendes naturligvis slet ikke, men da Politiets Efterretningstjeneste i forvejen har meldt ud om forøget risiko for islamistisk terror mod Danmark - på grund af landets militærindsats i Afghanistan, Libyen og sidst Mali - regner alle selvfølgelig indtil videre med at attentatforsøget mod Hedegaard må skyldes islamistisk ekstremisme. Og PET har ladet Hedegaard 'gå under jorden' og rådet ham til at holde lav profil nogen tid. Han får formentlig tilbudt sikkerhedsvagt døgnet rundt - ligesom tegneren Kurt Westergaard - og det betyder en voldsom indskrænkning af bevægelsesfriheden (og velsagtens også at han må skifte bopæl). Men han vil naturligvis ikke indstille sin kamp mod den islamistiske trussel.

Atttentatforsøget har vækket politikerne på Christiansborg af deres illusioner om at terrortruslen i Danmark skulle være et overstået kapitel. Alle bakker principielt op om yringsfriheden - uanset om man iøvrigt mener at Lars Hedegaard gennem årene har været for skarp eller ej i sin kritik af islam og sin pukken på Trykkefrihedsselskabets understregning af at ytringsfriheden omfatter retten til at håne, spotte og latterliggøre islam.

Også pressen bakker principielt op om ytringsfriheden, men Politikens chefredaktør Bo Lidgaard undlader ikke i sin leder onsdag den 6. at stemple Lars Hedegaards udtalelser om muslimer i Danmark som forvrøvlede, hadefulde, fornedrende og forkastelige. Politiken "deler den helt grundlæggende præmis for debatten i vores demokrati at den foregår i frihed og fredeligt. Den der truer endsige udøver vold i anledning af andre menneskers fredelige adfærd eller udtalelser, sætter sig uden for samfundets fællesskab..... Der er ganske enkelt ingen undskyldning og ingen gyldig grund, der på nogen måde kan legitimere vold og drab på en politisk debattør..... Men den trussel, der nu fordrer vores solidaritet med Lars Hedegaard, ophøjer ikke hans synspunkter til sandhed."



Dagen efter trykker Politiken et par læserbreve der som sådanne ikke dækker redaktionens holdning, men siger temmelig meget om holdningen på venstrefløjen. Den ene skribent nærmest beklager at den ulykkelige attentatmand ikke fik ram på den Lars Hedegaard der "i årevis har svinet, spyttet og konstant nedvurderet folk af anden trosretning". Og den anden - universitetslektor i dansk litteratur Erik A. Nielsen - kan ikke nære sig for helligt at postulere at Lars Hedegaard, Kurt Westergaard og Jyllands-Posten ikke er i stand til at skelne mellem ytringsfrihed og retten til at fornærme og udtale sig blasfemisk om muslimerne. "Det er dem der har bragt Danmark så højt op i fanatiske muslimers aggressioner. Hvad har deres forkomne begreb om frihed ikke kostet alle danskere i forhøjet trusselsbillede og kæmpemæssige stigninger til efterretningsudgifter? Lars Hedegaard er ikke et tragisk offer, han er et patetisk fjols!"

Og ovenpå en så unuancert og patetisk udmelding fra en religiøs humanist bliver det nødvendigt at sige fra - og bakke op om den ubetingede ytringsfrihed i vort moderne sekulære demokrati: I den private omgang med mennesker kan man lade høflighedshensyn gå over sandhedshensyn og skåne folk for ubehagelige sandheder med såkaldte 'hvide løgne'. Men i den offentlige debat skal der alene tages hensyn til sandhedsværdien og ikke til høflighed. Man skal naturligvis ikke pådutte folk løgnagtige og uverificerbare udsagn om ulovlige og strafbare handlinger, for så kan man retsforfølges, men debattørerne har den uindskrænkede ret til at sige deres ærlige mening om folks moralske, religiøse, videnskabelige og kunstneriske meninger, holdninger, principper, idealer, forbilleder, profeter og guder.



Hvad angår muslimerne skal man ikke holde hånden over deres uhyggelige fordomme, forældede dogmer, primitive kvindesyn og udemokratiske indstilling til elementære frihedsrettigheder, men tværtimod blive ved med at påpege urimelighederne i disse ting - uanset at disse muslimer ofte på fundamentalistisk vis påberåber sig religiøse følelsers eller deres æres ukrænkelighed eller ligefrem gudelig autorisation af deres normer og dogmer. Den modernitet vi selv har vundet gennem århundreders hård kamp for frihed, den har ikke blot givet os nogle juridiske frihedsrettigheder vi kan gøre gældende i selve retssystemet, men sandelig også en moralsk forpligtelse til vedvarende at gøre op med alle tendenser til eller forsøg på at ophøje egne subjektive meninger og holdninger til absolutte eller guddommelige sandheder. Sådanne sandheder er menneskelige meninger og holdninger ikke, det bliver de aldrig, og det vil være et kolossalt tilbageskridt hvis den i vore demokratier vundne adskillelse mellem folkeligt kontrolleret verdslig magt og absolut ukontrolleret religiøs magt fra et præsteskabs side skulle blive undergravet eller opløst.

Demokrati fungerer ikke uden sekularisering. Og derfor er enhver ophøjelse af religiøse dogmer og normer til absolutte sandheder og retsregler en gift for demokratiet der må bekæmpes med alle demokratiske midler, herunder både ytringer, tegninger, frihedsrettigheder, politi- og efterretningsarbejde og i yderste fald militær indsats.

Latterliggørelse og forhånelse af fundamentalisters tro på profeters og guders åbenbarede sandheder, af deres næsegruse underkastelse under enevældige og kvindeundertrykkende herskere eller deres stupide misbrug af profeters og guders navne til terror mod anderledes tænkende er ikke alene på sin plads, den er helt nødvendig. Og derfor gør både Kurt Westergaard med sin milde og stilfærdige humor og Lars Hedegaard og hans kæmpfæller med deres grovere udfald demokratiet en stor tjeneste. Demokratiet har ingen overlevelseschance, hvis det på nogen måde giver efter for fanatiske menneskers ekstremistiske angreb på sekulariseringen.



Når dette er sagt, skal der imidlertid også peges på et forhold som tilsyneladende ikke har haft den store interesse i den offentlige debat, nemlig at kampen mellem det vestlige demokrati og truslerne fra udemokratiske ideologier af muslimsk tilsnit ikke i det lange løb afgøres af hverken naiv humanistisk eftergivenhed over for indvandrere eller systematisk forhånelse af ekstremisternes primitivitet og overtro, men forudsætter en aktiv og fornuftig indsats for at udbrede selve kendskabet til og forståelsen for den moderne sekulariserings store fortrin og progressivitet i den verden vi står i og som har enorme kulturelle og miljømæssige udfordringer foran sig.

Denne aktive indsats er flertallet af politikere og meningsdannere i den vestlige verden imidlertid slet ikke i stand til at levere i dag, fordi de totalt savner indsigt i dybdepsykologi og dybdereligion og derfor falder for hele den livsløgn om multikulturalismen og kulturrelativismen som betyder dyb tvivl på egne værdier. Man falder for fristelsen til at anse alle kulturværdier og alle religiøse værdier som lige gode - og forstår med andre ikke at der faktisk er nogle af dem der er dybt reaktionære og skal afsløres og imødegås, mens andre er dybt progressive og skal fremmes. Almindelig debat er i denne sammenhæng uundværlig, men ikke nok. Humoren er absolut nødvendig fordi dyb humor er et af de bedste midler mod fanatisme og fundamentalisme. Men hvis ikke det vestlige demokrati og den vestlige kultur forstår at sekulariseringen er alfa og omega for at komme videre i retning af frihed så vil det ikke være muligt at finde frem til en ny samfundsorden som både kan inkludere alle borgere uanset herkomst, race, køn og religiøse forbilleder og hænge sammen i bevarelse af sin indre konsistens og sin ydre vilje til overlevelse.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links:

Trykkefrihedsselskabet



Relevante artikler på Jernesalt:

Muslimerne må gøre op med al islamisk absolutisme  (7.12.05.)
Reform af islam kræver opgør med absolutismen  (21.11.05.)
Muslimerne, ytringsfriheden og følsomheden  (20.10.05.)
Sekulariseringen må opdateres  (29.11.04.) så den kun verdsliggør selve den politiske magt



Muhammed-sagen - oversigt over artikler på Jernesalt
Muhammed-sagen i historisk perspektiv (1)  (8.2.06.)
Muhammed-tegningerne skiller vandene  (4.1.06.)
Religion, humor og tragedie  (19.02.06.)
Humor og religion i værdikampen  (4.2.06.
Humor og virkelighed  (20.8.07.)
Er humor den 6. våbenart?  (1.5.05.)



Brandbombe mod vestlig ytringsfrihed  (9.11.11.)
At være terrorist eller at være demokrat  (7.2.11.)
Ytringsfrihed og terrortrussel  (30.9.10.)
Terror mod humor og sekularisering  (5.1.10.)
Terrortruslen mod Danmark stadig en realitet  (28.10.09.)
Danmark er blevet en central fjende for islamistiske terrorister  (3.6.08.)
Terroristerne iblandt os  (21.9.07.)
Hvorfor terrorisme?  om de sociale, politiske, religiøse og psykologiske grunde (20.2.07.)



Hader arabiske mænd virkeligt kvinder?  (28.5.12.)
Den arabiske fanatisme suspenderer fornuften og blokerer dermed sekulariseringen  (29.1.06.)
Muslimerne må gøre op med al islamisk absolutisme  (7.12.05.)
Arabisk æresfølelse er utidssvarende   (7.11.05.)
Terror, vold, opbrud, solidaritet og håb  (31.8.05.)
Mellemøsten i historiens smeltedigel  (18.8.05.)
Terroren og dens mangel på fornuft breder sig  (25.7.05.)
Hindringer for fred og forår i Mellemøsten  (30.11.12.)
Egyptens revolutionsproces sat i laveste gear  (27.6.12.)
Syrien nærmer sig borgerkrigen  (7.2.12.)
Er 'Det arabiske forår' ved at løbe ud i blind vold?  (24.11.11.)



Breivik-debatten tager ikke tyren ved hornene: det emergente kultursammenstød i Europa  (20.6.12.)
Breiviks gigantiske jeg-inflation  (9.2.12.)
Breivik-sagen udfordrer norsk psykiatri og retsfølelse  (5.1.12.)



Artikler om Terrorismen
Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal