JERNESALT - dataset

Jernesalt

Dynamisk

komplementær

helhedsrealisme

Samfund

Eksistens

Sekularisering

Coronakrisen

E-Bøger

SAMFUND

Danmark

Flygtningekrisen

Muhammed-sag

EU og EUROPA

USA

Mellemøsten

Terrorismen

Miljø og klima

Medier

Polen

EKSISTENS

Værdier

Værdimanifest

Livskvalitet

Musik

Film

Kunst

Kunstblade

Etik

Litteratur

Psykologi

Erkendelse

SEKULARISERING

Verdsliggørelse

Virkelighed

Afdogmatisering

Oplysning

Sund fornuft

Ideer og ideologier

Frihed

Religion

Humor

2019-FILOSOFIEN

Forord

Krisen

Udfordringen

Håbet

Efterskrift

ESSAYS

RETORIK

ONTOLOGI

VIRKELIGHED

ENFOLDIG TALE

SKIDT OG KANEL

REDAKTION

PROGRAM

INTRODUKTION

INSPIRATORER

OVERSIGTER

EMNEINDEX

PERSONINDEX

LINKS

E-MAIL

utils prefix normal Forside Oversigter Redaktion At læse Jernesalt Sendemand Vrangsiden Kontakt

JERNESALT - groko18a

ARTIKEL FRA JERNESALT - 4.3.18.

Stort flertal i SPD for den store koalition med CDU/CSU

Så blev tallene for de tyske socialdemokraters medlemsafstemning om deltagelsen i en ny GroKO offentliggjort, og resultatet var imod alle forudsigelser et klart flertal for. Med en høj valgprocent på 78,39 sagde 66 % af de afgivne, gyldige stemmer ja og kun knap 34 % nej. I stemmer var det 239.604 mod 123.329 og det må siges at være aldeles klart og overbevisende. Der har været store uenighed og heftig debat i partiet om det afgørende spørgsmål efter det sviende nederlag ved forbundsdagsvalget i september og kanslerkandidaten Martin Schulz' kovending, personlige fald i tilslutning og tilbagetrækning som formand. Men det store flertal var politisk realistiske og så åbenbart ingen anden udvej af usikkerheden og splittelsen. For den ramte jo hele landet og landets afgørende rolle i EU-politikken - og et nej i SPD ville have betydet nyvalg og højst sandsynligt endnu større krise for partiet.

Resultatet blev forelagt af partiets 'skatmester' (hovedkasserer) i Willy Brandt-huset i Berlin søndag morgen kl. 9.33 efter optælling og kontrol af de mere end 378 tusinde stemmer, og den forventede finansminister og vicekansler i den kommende koalitionsregering Olaf Scholz kommenterede det kort og sagligt med bemærkninger om at der nu var skabt klarhed, at kansler Merkel var blevet informeret og at SPD nu ville indtræde i regeringen. Mærkeligt nok blev det ikke modtaget med hverken bifald eller mishagsytringer blandt de forsamlede medlemmer og partifolk. Og det kunne tyder på at de tilstedeværende måske også var en smule overraskede, men først og fremmest usikre på hvad det ville betyde for partiet. Men der var simpelthen udstedt forbud mod applaus for at undgå at støde den tabende part.

Situationen i partiet har siden valget udviklet sig nærmest grotesk med faldende meningsmålinger og stærk kritik fra bl.a. ungdomsforbundet og den tidligere formand Steinbrück, og selvom en tilslutning til GroKo'en kom hjem, er der ikke sikkert at den nye partiledelse kan vende udviklingen. Typisk for usikkerheden er at partiet først om nogle dage holder ledelsesmøde og først den følgende uge offentliggør sin ministerliste. Det synes sikkert at Scholz bliver finansminister, at den midlertidige og formodede snart officielle partiformand Andrea Nahles beholder posten som socialminister, og at den siddende miljøminister Barbara Hendricks også beholder sin post. Men særligt udenrigsministerposten står endnu åben, da den fungerende minister Sigmar Gabriel blev væltet som partiformand for et år siden og er et tvivlsomt emne. Han har i og for sig klaret sig godt som udenrigsminister siden partifællen Steinmeier blev forbundspræsident, og specielt været meget mere aktiv end han var som økonomiminister, men det svier netop til ham at han på denne post var for passiv over for kansler Merkel og for svag over for CDU's stærke finansminister Schäuble. Problemet for partiet er at man ikke har nogen anden kandidat der umiddelbart kan udfylde den centrale post som udenrigsminister.

Scholz gav på pressemødet tørt og lidenskabsløst udtryk for at partiet i diskussionen havde vokset sig yderligere sammen og dermed fået kraft til fornyelsesprocessen - og dette ønskede han ikke at uddybe nærmere da der blev stillet spørgsmål til det. Men den mere åbne og ligefremme Andrea Nahles udtrykte glæde og mente at resultatet ikke ville spalte partiet, men tværtimod ville give sammenhold. Kansler Merkel lykønskede SPD, og det samme gjorde den nuværende chef for kansleriet Altmeier der bliver ny økonomiminister. Men som forventet meldte Juso-formanden Kühert på twitter sin skuffelse klart ud. Partiet må blive mere end det har været de sidste uger og mindre af hvad det har været de sidste år. De vil Juso'erne sørge for.

For undertegnede er det ret klart at SPD's nye partiledelse med afstemingsresultatet i ryggen og med Nahles og Scholz i spidsen står ganske stærkt som arvtagere for den alt for satte og passive Gabriel og den alt for emsige og moralistiske Martin Schulz. De har jo reddet seks gode ministerposter til partiet og i regeringsgrundlaget sikret sig gode euro-summer til investeringer i landet. De behøver ikke at tage specielt hensyn til den yderst kritiske Juso-formand. Og de kan dårligt komme længere ned i meningsmålingerne. Men det kan ikke nægtes, at det er en stor udfordring de står over for, som selv i bedste fald vil tage tid. Dels skal de opbygge ny tillid blandt både partiets vælgere og medlemmer, dels skal de sørge for reel ligestilling i regeringen med CDU og CSU hvad angår indflydelse og prestige, og dels er de afhængige af at landets sikkerhed og økonomi fortsat står stærkt, og at landets indflydelse i EU fortsat forbliver på det hidtidige niveau, selvom kansler Merkel personligt er svækket og formentlig ikke kan blive siddende på sin post valgperioden ud.

Og hele det groteske i koalitionsregeringens tilblivelse og begyndelsessituation har ikke ændret sig. Alle tre regeringspartier led smertelige nederlag ved forfundsdagsvalget, og forhandlingerne om en ny GroKo kom først i stand, da Jamaika-forhandlingerne mellem CDU/CSU, De grønne og FDP strandede efter mange ugers forhandlinger og den nye socialdemorkatiske forbundspræsident indtrængende opfordrede SPD og CDU at forhandle om en koalition. Og sidst, men ikke mindst: Kansler Merkels store fadæse i september 2015 med at åbne EU's grænser for flygtningestrømmen fra Syrien og andre borgerkrigshærgede muslimske lande er hverken løst eller glemt. Merkel har prøvet at sløre fadæsen en smule ved at sætte den ellers dygtige og energiske indenrigsminister Maizière fra bestillingen og give posten til søsterpatiets formand, Bayerns ministerpræsident Seehofer. Han har hele tiden forlangt stærkere forholdsregler og vil nu sågar også få et nyt 'Heimats-ministerium'. han led jo også et markant nederlag i september og er følgelig blevet udsat for intern kritik i CSU, ja efter egen mening udsat for en decideret 'afmontering' som leder i München.

Så det er klart for alle i både indland og udland, at den store koalition kun kom i stand, fordi forbundspræsidenten og kansleren lagde stærkt pres på den storskrydende Martin Schulz og denne derefter åd alle sine store ord og løfter fra valgkampen i sig igen, imod sine egne besværgelser gik ind i realitetsforhandlinger med CDU - og oven i købet til sidst endte med at trække sig som partiformand, da han indså at afstemningen i hans parti ellers ikke kunne vindes. Han gjorde det for partiets og landets skyld - og det er ikke engang løgn eller forstillelse. Han må have indset at han under alle omstændigheder selv ville falde. Og det må man trods alt tage hatten af for. Nu er han en saga blot. Og tak for det! Forhåbentlig kommer der også passende selverkendelse hos Angela Merkel inden for overskuelig tid.

I dag er der valg i Italien - og uanset det endelige resultat, der først foreligger i morgen, så vil det være udtryk for italienernes øgede mistillid til deres politikere, altså præcis hvad man ser overalt i EU, hvor flygtningestrømmen har ødelagt økonomien og truet den normale civilorden, med Frankrig og Østrig som eneste reelle undtagelser. I Danmark har socialdemokraterne indset nødvendigheden af en stramning af flygtningepolitikken og kan derfor sandsynligvis hale en sejr over de borgerlige hjem næste år. Det man her først og fremmest skal bide mærke i er at flertallet i alle lande har fået øjnene op for at ingen nation kan klare et ubegrænset antal flygtninge fra ikke-vestlige lande. Dette har intet med religion eller racisme at gøre. Det har at gøre med simpel national ansvarlighed. Og den skulle der altså i Tyskland et helt års groteske regeringsforhandlinger til at få sat øverst på dagsordenen.

Ejvind Riisgård

Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Prisen fra 2.1.15. er 50 kr.). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris 100 kr.

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' (kr. 25) indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen' omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' (kr. 25) indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles af Saxo.com

Relevante artikler på Jernesalt: