Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - g8-2005

ARTIKEL FRA JERNESALT - 10.7.05.


G8, klimaet og fattigdommen - i terrorens skygge

G8-topmødet i Skotland sluttede fredag med at Storbritannien, USA, Canada, Italien, Japan, Frankrig, Tyskland og Rusland enedes om at fordoble hjælpen til udviklingslandene de næste seks år. Halvdelen af hjælpen, 300 milliarder kroner, skal gå til det hårdt trængte Afrika. 18 afrikanske lande fik fuld gældslettelse til en sum af 250 milliarder. Og Det palæstinensiske Selvstyre fik 18 milliarder til genopbygningen.

Desuden gik man principielt ind for en afskaffelse af landbrugsstøtten, så udviklingslandene ville få bedre konkurrencebetingelser. Men der blev ikke sat tidsrammer på - af den gode grund, at G8-landene ikke har kompetence til at fastsætte EU's landbrugspolitik. Men fire EU-lande - med Storbritannien i spidsen - er altså nu parate til at gribe fat om problemet.

Hvad klimaet angår enedes man om at begynde en dialog om begrænsning af udledning af drivhusgasser. Kyoto-aftalen som sådan blev henvist til et tillæg - og er i realiteten død, selvom ingen vil indrømme det åbenlyst. USA afviste blankt at godkende Kyoto - den ville undergrave landets økonomi og kommer aldrig gennem en senatsgodkendelse - men som noget nyt, erkender USA nu at den globale opvarmning er en menneskeskabt realitet, der kræver forholdsregler. Målsætningen er at redde klimaet gennem ny teknologi, hvad miljøorganisationerne forudsigeligt nok finder helt utilstrækkeligt.



Afrika var i centrum fordi der i længere tid har været fokus på kontinentets enorme fattigdom. Rock-koncerter under fællesbetegnelsen 'Live 8' i London, Paris, Berlin, Rom, Philadelphia, Japan og Canada - med politisk opbakning, enorm tilstrømning og mere end to milliarder tv-seere - har gjort sit. Og ikke mindre end syv afrikanske ledere var inviteret med til mødet i Gleaneagles. Tony Blair sagde ved afslutningen at fattigdommen i Afrika ikke er løst, men at der er håb om at det går den rette vej.

Dette kan der sættes spørgsmålstegn ved, ikke fordi de bevilligede penge ikke vil blive udbetalt, men fordi de forslår som en skrædder i helvede. Den uhyggelige sandhed om Afrika er, at gældssanering, udviklingsbistand, forbedrede konkurrencevilkår samt medicin til bekæmpelse af malaria og aids altsammen kan hjælpe en smule, men overhovedet ikke rokke ved hovedmiseren, at den politiske og administrative ledelse samt befolkningernes moral forhindrer den nødvendige udvikling hen mod ansvarlighed for eget liv og for egen økonomi på såvel kort som langt sigt.

Korruptionen i de fleste afrikanske lande vedbliver at være et kæmpeproblem. Civilsamfundet med ordentlige retsforhold er ikke udbygget. Kønsmoral og kvindesyn forhindrer effektiv forebyggelse af aids. Og diktatorer som Mugabe i Zimbabwe ødelægger endog systematisk en ellers selvfølgelig selvforsyning i et decideret landbrugsland.

Ingen kan pege på hvordan man effektivt får sat en stopper for sådanne fundamentale fejl - en mand som Mugabe frabeder sig udtrykkeligt alle råd fra europæerne. Og almindelige afrikanske mænd kunne ikke drømme om at ændre sexvaner.

Hjælp til Afrika bliver under disse vilkår ekstremt vanskelig. Den gode vilje rækker ikke det fjerneste. Rockkoncerter heller ikke. Isoleret set er det da sympatisk at så mange kunstnere for en gangs skyld kan samles om noget positivt og så mange publikummer slutte op om initiativet. Stemningen for et fornuftigt G8-møde kunne næppe tænkes bedre - lige bortset fra at terroraktionen i London torsdag greb endnu mere forstyrrende ind i mødet end de sædvanlige stenkastende aktivister der fra hele verden var søgt til Greaneagles. Men hverken selve mødet eller 'Live 8'-arrangementerne fjernede kløften mellem utopi og realitet, mellem alle velmenende menneskers gode vilje og de barske realiteter i den fysiske og økonomiske virkelighed.



Et velmenende råd har lydt i den retning at FN skulle overtage G8-mødet, så det kunne blive fuldgyldigt internationalt - og ikke bare stormagternes selvbestaltede forum med FN's generealsekretær, EU's kommissionsformand og udvalgte regeringsledere som observerende gæster. Men rådet er lige så utopisk som drømmen om fred og velstand i verden. FN er det sidste organ i verden der vil være i stand til at få førende lande som USA, Storbritannien og Japan til at gøre mere end de har råd til og føler vil gavne dem selv på langt sigt.

Ingen kan med humanistiske argumenter indvende nogetsomhelst sagligt mod FN's såkaldte Millenium-erklæring for verdensudviklingen frem til 2015. Målet er at halvere antallet af ekstremt fattige, skaffe alle børn i skole, fremme ligestilling, nedbringe børne- og mødredødelighed, bekæmpe sygdomme, sikre bæredygtig udvikling og skabe et globalt partnerskab mellem fattige og rige lande.

Det er endda udmærket med sådanne store målsætninger, fordi de i det mindste kan fremme både debat og initiativer ned på det praktiske niveau. Men realistiske er målsætningerne ikke. Man ser konsekvent bort fra den kendsgerning, at overalt hvor de enkelte nationer og deres befolkninger har haft held til at overvinde alvorlige forhindringer for civilt styre, frihed, velfærd og demokrati, dér har viljen været til stede, og dér har man taget slæbet og haft den tilstrækkelige udholdenhed. Og dér har man undladt at give andre skylden for egen ulykke.

Uanset disse store og mere principielle problemer, så blev G8-mødet i Skotland alligevel en udmærket tilkendegivelse af stormagternes vilje til at finde pragmatiske delløsninger på de store problemer i verden. Indtrykket blev i hvert fald at disse otte regeringschefer - hvoraf formentligt to er på vej ud af billedet - har nærmet sig hinanden betydeligt siden det spændte forhold opstod i forbindelse med Irak-krigen. Det næste halve år vil vise, hvor meget fordrageligheden er værd.



Bekæmpelsen af den internationale terror var ikke på programmet, men blev alligevel inddraget på grund af terrorbomberne i London om torsdagen. Den faktiske fattigdom i Afrika blev taget dybt alvorligt af humanitære og udviklingsmæssige grunde, men ikke koblet direkte på terrorproblemet, skønt mange ellers hævder at det er fattigdom der ligger bag terrorismen.

Og naturligvis kan fattigdom eller i bredere forstand social desintegration være medvirkende årsag til terrorisme. Men som andetsteds betonet er og bliver det en helt anden faktor der er udslaggivende, nemlig hadet til Vesten og de vestlige værdier. Og dette had afskaffes eller forebygges ikke ved eftergivenhed fra Vestens side med hensyn til de bærende værdier om frihed, menneskeret og civilt, sekulariseret demokrati.

Disse værdier er dybest set af universel art, og det er derfor de kan og bør betragtes som de allerdybeste drivkræfter for alle mennesker der ønsker at leve under samfundsforhold der tillader opbygning og velfærd.

Vesten er kommet så langt i sin udvikling netop ved at støtte sig på disse værdier - og det har ganske naturligt ført til at de i de fleste vesterlændinges og ikke-vesterlændinges øjne er blevet nærmest synonyme med vestlige værdier. Og lige præcis dette giver problemer for stolte ikke-vesterlændinge der på den ene side drømmer om udvikling og fremskridt, men på den anden side ikke vil gå vestens vej.

I de allerværste tilfælde kortsluttes den følelsesmæssige logik, så muslimer (eller afrikanere) der hverken vil gå den vestlige vej (eller blot tillade vestlig hjælp) eller er i stand til at finde deres egen, ikke-vestlige vej, kommer til at hade vesten og alt vestligt. Det er den onde cirkel. Og den kan som alle onde cirkler kun brydes ved en tilbundsgående selverkendelse, som igen ikke kan hverken påtvinges eller formidles udefra.

Dette kom G8-mødets deltagere ikke ind på, men Tony Blair har dog efterfølgende udtrykkeligt sagt, at årsagerne til terrorismen nu må findes. Gør han alvor af dette, kommer han ikke uden om at se på hadets psykologi.



Henvisninger:

G8-topmødet ude af fornuftige proportioner  (14.6.07.)

London ramt af det islamistiske had  (8.7.05.)

Bush, Irak - hadet og historiens dimension   (5.7.05.)

Kampen mod terrorismen kan ikke afhænge af FN alene  (21.5.05.)

Had og demokrati  (Eksjugoslavien/Mellemøsten - 30.4.03.)



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal