Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - frevert

ARTIKEL FRA JERNESALT - 3.10.05


Freverts tiltagende forvirring

Ytringsfriheden er her i landet en god grundlovssikret ret der er med til at sikre den demokratiske debat. Men den er ikke en ubegrænset frihed til at sige alt hvad man tænker.

Det har Dansk Folkepartis kultur-, ligestillings- og uddannelsespolitiske ordfører Louise Frevert måtte sande, efter at hun på sin egen hjemmeside har ladet fremsætte grove racistiske domme om vore muslimske indvandrere. Bl.a. har man kunnet læse, at unge muslimer føler at "det er deres ret at voldtage danske piger og slå danske borgere ned for fode". Og man har også kunnet læse at den slags småslyngler burde sendes til russiske fængsler, fordi det er billigere at opbevare dem dér end herhjemme. Det er endvidere mere end antydet at grunden til at man skulle tage imod det russiske tilbud er den simple at dødsstraf ikke er tilladt herhjemme. Underforstået, at det burde den være.

Der er formentlig mange indvandrerhadere i dette land der kan bifalde den slags domme og drømme, men selv for det indvandrerfjendtlige Dansk Folkeparti er det at gå over stregen, hvorfor næstformand Peter Skårup har haft en 'kammeratlig samtale' med sit gruppemedlem og bedt hende trække udtalelserne tilbage. De er uacceptable for partiet.

Frevert trak udtalelserne tilbage og fik de famøse sætninger slettet på sin hjemmeside. Men i første omgang bestred hun ikke at udtalelserne var hendes egne, kun at hun havde indset de var et nummer for grove. Hendes forsøg på at forsvare sig over for medierne var imidlertid så forvirrede, at hun på et tidspunkt selv indrømmede at hun var blevet helt konfus. Det viste sig nemlig at udtalelserne slet ikke var hendes egne, men fremsat af hendes webmaster, en tidligere flådeofficer, der kun har været medlem af DF et års tid, men har næret disse rabiate meninger om indvandrerne meget længere.



Medierne undrede sig først over at Dansk Folkeparti ikke gjorde kort proces med Louise Frevert, dvs ekskluderede hende, for Pia Kjærsgaard har tidligere ventileret at medlemmer af partiet der fremsætter racistiske udtalelser om indvandrerne vil blive ekskluderet af partiet. Men i dette tilfælde mente man at en tilbagetrækning af udtalelserne var nok. Derimod blev der lagt op til eksklusion af Freverts webmaster, der også nåede at ytre sig til medierne. Men han kom eksklusionen i forkøbet ved at melde sig ud af partiet.

Søndag aften var Louise Frevert gæst hos Kurt Strand i Deadline, og her gentop hun adskillige gange, at hun naturligvis påtog sig ansvaret for sin hjemmeside og altså også for at de famøse udtalelserne var blevet bragt dér. Men hun understregede at artiklerne og ordene ikke var hendes egne - sådanne formuleringer bruger hun slet ikke. Det véd folk der kender hende. Og havde hun ikke været i London på det tidspunkt hvor artiklerne blev bragt på hjemmesiden, eller havde hun haft en mobiltelefon med adgang til nettet, havde hun selv reageret imod dem. Og det må man så tage til efterretning. Men på intet tidspunkt kommenterede hun det påfaldende i at hun som folketingsmedlem og borgerrepræsentant ikke har kontrol med hvad der står på hendes hjemmeside, men overlader det til en rabiat fremmedhader at bestyre den. Kurt Strand var heller ikke særligt pågående i sin udspørgen på dette punkt. Han lod sig spise af med at Frevert karakteriserede sig selv som impulsiv. Hun tænker ikke altid før hun udtaler sig. Ja hun har andetsteds kaldt sit umiddelbare forsvar for artiklerne for 'instinktiv'.

Hele historien er ren farce. En politiker der kandiderer til en borgmesterpost i København til valget i november kunne ikke gøre sig selv mere til grin end Frevert i den sidste uges tid. Lad gå med at ordene i virkeligheden ikke er hendes egne, og at de ligger uden for hendes normale tankegang og sprogbrug. Men at hun ikke omgående tager afstand fra såvel udtalelserne som webmasteren der har misbrugt sine beføjelser til at bringe dem på hjemmesiden, det er simpelthen latterligt og lidet troværdigt. Det vil ramme hendes kandidatur i København og kan meget vel også ramme de borgerlige partiers muligheder for at få valgt en ikke-socialdemokratisk overborgmester. Og det vil ramme hendes seriøsitet for stedse. Ingen kan længere tage alvorligt hvad Louise Frevert mener politisk, så kan man iøvrigt mene hvad man vil om hende som menneske og entertainer. Hjemmeside-sagen har mest med ufrivillig morskab at gøre.



Louise Frevert er meldt til politiet for overtrædelse af racismeloven, og det ville kun være godt om det bliver fastslået, at hadefulde og generelt nedvurderende udtalelser om indvandrere eller andre grupper ikke kan accepteres. Det er ligeledes godt, at Dansk Folkeparti fastslår det samme, og at statsminister Anders Fogh Rasmussen benytter anledningen til at advare mod hadefulde udtalelser. Sådanne udtalelser går ikke alene ud over sagesløse indvandrere der overholder dansk lov; de går også ud over selve bestræbelsen på at integrere flest mulige af indvandrerne.

Udtalelser af diskriminerende art er faktisk også med til at forhindre fornuftige forstaltninger imod de forholdvis få unge indvandrerbander der er kriminelle og yderst vanskelige at få inddraget i det civile samfund. De ér et problem. Og det skal ikke på noget tidspunkt forties, at de ér et problem, som igen kan have noget med forsømmelser fra deres forældre og imamer at gøre. Men problemet skal omvendt heller ikke bruges til et generelt angreb på indvandrere eller muslimer. En sådan forenkling er desværre let at appellere til - takket være de psykiske grundprocesser, men den bør bekæmpes med alle midler. De folkevalgte burde her gå i spidsen.



Tilfældet Frevert er i medierne blevet hægtet på tilfældet Brian Mikkelsen og tilfældet Eva Kjer Hansen, fordi de overfladisk set synes at have det til fælles, at kontroversielle udtalelser bliver trukket helt eller delvist tilbage, når kritikken bliver for voldsom.

Men en sammenligning er misvisende. For Brian Mikkelsen mente hvad han på Det konservative Folkepartis landsmøde i Ålborg sagde om kulturkamp, kulturkanon og indvandrere - jf. artiklen Kultur, kamp og kanoner. Han beklagede kun at hans udtalelser af visse mennesker som kanonudvalgenes medlemmer blev opfattet som udtryk for en sammenblanding af kultur og partipolitik. Beklagelsen gav på overfladen en vis ro over feltet, men provokationen var lykkedes. Eva Kjer Hansen mente også hvad hun sagde om uligheden i Danmark - jf. artiklen Uligheden i Danmark - og uafklaringen i Venstre. Hun formåede blot ikke at få sine meninger bragt i overensstemmelse med statsministerens påpegning af at regeringen ikke går ind for øget ulighed i landet - og så trak hun alt tilbage og klappede ellers i som en østers. Provokationen mislykkedes totalt. Hun fik ikke den debat hun som liberalist må have ønsket sig, men som statsministeren frabad sig fordi han ikke længere vil have Venstre bedømt som liberalistisk. Hun forstod åbenbart ikke udtalelsens provokatoriske art, er muligvis blevet forført at sin liberalistiske presserådgiver Christopher Arzrouni og har overhovedet ikke gennemtænkt problematikken. Louise Frevert derimod mente faktisk slet ikke hvad der blev lagt hende i pennen eller på hjemmeside. Hun var alt for sen til at erkende at det var hendes betroede webmaster der havde været på spil mens hun var i London. Og så viklede hun sig ind i den ene mere forvirrede udtalelse end den anden. Provokationen var slet ikke hendes, men webmasterens, men hun må betale prisen for den, fordi hun forsømte simpel kontrol med webmasterens udfoldelser. Og prisen kan blive høj.

De tre tilfælde er altså vidt forskellige. Og kun den ene - Eva Kjer Hansens - har principiel, dvs filosofisk eller ideologisk interesse. Den råber efter afklaring fra partiets side. Der er nemlig dybest set ikke tale om at forhindre en politiker i at sige sin ærlige mening, men om at forhindre en minister i at så tvivl om regeringens, statsministerens og Venstres politiske kurs. Hvis hendes inderste mening er i strid med statsministerens og Venstres officielle linje - hvad den må formodes at være - burde hun ikke forblive på ministerposten. Når hun gør det, er det åbenlyst fordi hun hverken vil eller kan gennemtænke sit standpunkt og åbenbart heller ikke har opdaget at statsministeren har gennemtænkt sit - endda for flere år siden - og satser alt på at få partiet til at følge trop. Det er med andre ord en helt anden diskussion - som vi vender tilbage til, fordi afklaring er nødvendig.



Henvisninger:

Kultur, kamp og kanoner
Uligheden i Danmark - og uafklaringen i Venstre



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal