Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - franskvalg12a

ARTIKEL FRA JERNESALT - 23.4.12.


Hollande vandt over Sarkozy i 1. runde

Efter gårsdagens første runde af det franske præsidentvalg står det klart at Socialistpartiets kandidat François Hollande er favorit, idet han både vandt med halvandet procent over den siddende præsident Sarkozy og søndag den 6. maj kan regne med flest stemmer fra de vælgere der stemte på de øvrige, men nu udelukkede kandidater.

Stemmetallene fordelte sig i går således:

François Hollande:     28,6 procent
Nicolas Sarkozy:        27,1 procent
Marine Le Pen:           17,9 procent
Jean-Luc Mélenchon:  11,1 procent
François Bayrou:          9,1 procent

og med resten til de sidste fem opstillede og i den store sammenhæng ligegyldige kandidater.

Stemmeprocenten var over 80 %.



Det er første gang at den siddende præsident ikke får flest stemmer ved 1. runde, og alene dette indikerer at Sarkozy er i store vanskeligheder og formentligt vil være ude af stand til at rette op på den betydelige upopularitet der af flere forskellige grunde efterhånden har ramt ham. Han er en langt mere dynamisk politiker end den stille og rolige Hollande, og han er også en langt større taler - og dette betyder meget i Frankrig, der gennem tiderne har haft fremragende retorer i rækken af præsidenter, herunder ikke mindst general de Gaulle. Derfor har Sarkozy allerede udfordret Hollande til tre dueller forud for næste valgrunde, selvom der normalt kun plejer at være en enkelt. Socialistpartiet har da også straks afvist forslaget. De ved godt at det ene og alene har til formål at give Sarkozy flere muligheder for at provokere Hollande til uforsigtige løfter eller direkte irritationsudbrud.

Retorik er i det hele taget et tveægget våben. Sarkozy kan langt bedre end sin modstander piske en høj stemning op på sine valgmøder - og gør det naturligvis. Og han kan tillade sig at gøre det, fordi franskmænd ikke som fx danskerne finder den slags udfoldelse latterlig. Men han formår ikke at overvinde vælgerflertallets uvilje mod sin person. Folk har det med at gennemskue politikere der bliver ved med at køre i samme skure. Og når de faktiske problemer i landet med finanskrise, stor arbejdsløshed (især blandt de unge, men generelt på 10 %), store integrationsproblemer i sydfranske storbyer og store indvandringsproblemer, der også mærkes hårdest sydpå, er til at tage og føle på, virker ord, løfter og hensigtserklæringer ret tomme.



Præsidentvalget 2012 i Frankrig er - som også folketingsvalget i Danmark i 2011 var det - primært et protestvalg. Man er trætte af den siddende regering og satser på den forandring som hovedmodstanderen François Hollande meget bevidst har gjort til et decideret slogan, men som ingen kan vide om at han kan indfri. Det vigtigste er at nye folk kommer til. Det er et sundt demokratisk princip - og selv om der altid er usikkerhed forbundet med det (hvad vi tydeligt har fået bekræftet i Danmark), så bør politik altid ses som en større erkendelsesproces, hvor partierne og deres ledere skal have chance for at vise hvad de dur til - eller afsløre hvad de trods gode hensigter og store løfter ikke er i stand til at realisere i virkelighedens verden.

Uanset hvem der vinder valget i anden og afgørende runde, er der ingen nemme patentløsninger på de franske problemer. Men er man træt at Sarkozy og hans retorik, kan man i det mindste glæde sig over at han har bebudet at gå helt ud af politik hvis han taber. Det er den sympatiske, men kedelige Hollande der skal vise om han kan give Tysklands Angela Merkel et bedre modspil inden for EU og Euro-samarbejdet. Det vil ikke være nogen skade til om det lykkes; det vil tværtimod lægge yderligere pres på den tyske kansler, hvis koalition kæmper for livet. Men omvendt kan det også give en uro på finansmarkederne der kan skade Hollandes egne muligheder for at føre ansvarlig økonomisk politik, hvilket først og fremmest vil sige få styr på den tårnhøje gæld. Og netop dette kolliderer med hans udtalte ønske om at sætte gang i de offentlige investeringer for at mindske arbejdsløsheden.

På hjemmebanen skal Hollande i givet fald også forhindre at Marine Le Pens Front National ikke får yderligere vind i sejlene frem til næste parlamentsvalg og næste præsidentvalg. 18 % af stemmerne til hendes parti var en stor overraskelse og ville næppe have været mulig uden ekstremistmordene i Toulouse for nylig. Den 48-årige Marine le Pen har forlængst meldt ud at hun hverken kan anbefale Sarkozy eller Hollande i anden runde, men vil lade det være op til vælgerne at afgøre sagen selv ud fra deres egne kriterier. Skal Sarkozy vinde de fleste af disse stemmer, skal han ikke blot appellere så stærkt til indvandringsmodstanden, men også så stærkt til den udbredte franske skepsis over for EU's finanspagt, at han vil risikere at støde mange centrum-højre-vælgere fra sig. Her har Hollande fordelen ved at have bebudet at søge finanspagten genforhandlet. Det får han ganske vist ikke de andre euro-lande til at gå med til, men modstanden mod Merkels førerskab i EU vil blive tydeligere. Så det er ikke så sært at meningsmålingerne efter 1. runde viser en sejr til Hollande i 2. runde på omkring 54 % mod Sarkozys 46 %.



Præsidentvalget i Frankrig er som altid et eksperiment.

Ingen kan med sikkerhed vide hvad de helt konkrete følger af et præsidentskifte vil blive. Det vil give visse forandringer, herunder forhåbentlig også nye indspark til debatten om hvordan den europæiske finanskrise løses. Men problemerne her er meget store, fordi der er opbygget alt for stor gæld i mange lande og derfor er yderst begrænsede muligheder for at sætte skub i væksten igen. Finansmanden George Soros har forleden i København gentaget sin hårde kritik af lederskabet i EU. Han frygter at eurokrisen kun bliver værre og værre, fordi Europa simpelthen er på vej i den forkerte retning. Eurokrisen underminerer efter hans mening den politiske sammenhængskraft i unionen, og den kan derfor ende med at ødelægge selve den Europæiske Union. Myndighederne har nemlig gjort for lidt og for sent, idet især Tyskland og Den europæiske Centralbank har ført en alt for forsigtig pengepolitik.

Problemet er dog at de relevante myndigheder og politiske beslutningstagere ikke bare kan sætte gang i seddelpressen for at få gang i hjulene. Fejlene på finansmarkedet er sket - og kan ikke laves om med et trylleslag. Derfor forestår der fortsat en meget hård opgave. Den politiske sammenhængskraft som Soros nævner, er jo netop politisk i en langt dybere betydning end flertallet af politikere og økonomer overhovedet begriber. Den hænger i allerhøjeste grad sammen med svigt i etikken og hele den eksistentielle helhedsrealisme som Soros selv udførligt taler om, men som hidtil ikke kan trænge igennem i hverken Tyskland eller Frankrig - eller blot i Danmark. Politikerne har næsen alt for langt nede i de konkrete økonomiske og de helt utilstrækkelige økonomiske teorier.

Men dette må tages op i en særlig omtale af Soros' filosofi.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links til:

Présidentielle 2012
Présidentielle 2012: Sarkozy
Présidentielle 2012: Hollande
Présidentielle 2012: Marine Le Pen
Présidentielle 2012: Mélanchon
Présidentielle 2012: Bayrou



Relevante artikler på Jernesalt:

Midtsøgende regering i Frankrig (2007)   (22.05.07.)
Sarkozy valgt til at forny Frankrig (2007)   (07.05.07.)
Høj valgdeltagelse ved første runde i Frankrig (2007)  (24.4.07.)



EU's nye finanspagt er en stor narresut  (31.1.12.)
Tobinskatten og radikal pragmatisme  (28.1.12.)
Status over året 2011  (1.1.12.)
Politisk bedrageri at trumfe tilslutning til Europagten igennem uden folkeafstemning  (19.12.11.)
EU splittes i to - uden at gældskrisen og vækstproblemet løses  (10.12.11.)
Økonomiens store elendighed i Europa er virkelig tragisk  (17.11.11.)
Barroso begik statskup i Bruxelles og splitter dermed EU  (28.10.11.)
Eurolandene løser den akutte gældskrise, men ikke de langsigtede problemer  (27.10.11.)
Er demonstrationerne mod finansverdenen nytteløse?  (16.10.11.)
Eurokrisen bremser unionsbestræbelserne  (30.9.11.)
Berlin - Europas centrale metropol  (25.9.11.)
Finanskrisen strammer til igen og gør politikerne afmægtige  (11.8.11.)



Den økonomiske krise nu for alvor en omvæltende realitet  (29.10.08.)
Finanskrisen afslører økonomiens fundamentale irrationalitet  (8.10.08.)
Finanskrisen stikker dybt  (28.9.08.)



Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Artikler om EU og Europa
Artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal