Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering Coronakrisen E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2019-FILOSOFIEN
 
ESSAYS
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - folketingetokt20

ARTIKEL FRA JERNESALT - 11.10.20.

Regeringens udspil og den parlamentariske situation

Tirsdag den 6. okt. åbnede Folketinget sin samling med tale af statsminister Mette Frederiksen.

Statsministeren kom efter sine indledninger med hvad hun selv kaldte "en vild idé": Syv udvalgte kommuner i landet skal have fuldstændig frihed på tre områder: folkeskolen, dagtilbud og ældre. Det drejer sig om kommunerne Helsingør, Holbæk, Middelfart, Langeland, Esbjerg, Rebild og Viborg. Stadigt skal dog for folkeskolen gælde noget helt grundlæggende, nemlig at undervisningen er gratis, og at eleverne går til folkeskolens afgangseksamen m.v., men i andet bliver det kommunerne selv der skal fastlægge reglerne

Dernæst kom statsministeren ind på et følsomt emne som kriminaliteten blandt indvandrere: Hun havde været på besøg på Motalavej i Korsør og talte lige ud om "unge mænd, som tager andres frihed, stjæler børns fremtid, bryder fængselsbetjente ned - de efterlader et langt spor af utryghed". Politiet skal derfor med henblik på at gøre byerne mere trygge have beføjelser til at indføre opholdsforbud for alle personer på et bestemt sted, fx en parkeringsplads eller en togstation. Hvis forbuddet ikke overholdes, skal straffen i første omgang være en kæmpebøde på 10.000 kroner, og i anden omgang fængsel i 30 dage. Og hvis overtrædere har gæld til det offentlige, skal politiet desuden straks kunne beslaglægge værdier som dyre jakker, ure eller mobiltelefoner. - Politiforbundet har betænkeligheder ved det sidste, for man mener ikke betjentene vil være i stand til på stedet at kunne vurdere disse værdigenstande. Men Venstre har allerede tilkendegivet at være positivt indstillet, så det forventes at der bliver flertal for forslaget, når det fremlægges. For der er bred enighed om at skride effektivt ind over for de bander og enkeltpersoner som skaber utryghed i bybilledet. Og der er uden tvivl stor opbakning til ideen i befolkningen.

Til den grønne omstilling vil regeringen afsætte ialt 10 milliarder kroner frem til 2025. Det betyder konkret at den vil foreslå et nyt grønt råderum på 3 mia årligt. Pengene skal komme fra EU'genopretningsfond og den kommende finanslov. Statsministeren tilføjede, så det ikke kunne misforstås: 70 procents målsætningen for reduktion af drivhusgas-udledningen i 2030 er lovfæstet, vedtaget og besluttet. Og vi står fast på den. - Men på dette vigtige område bliver problemerne givetvis størst for regeringen, for alle dens størrepartier - Radikale Venstre, SF og Enhedslisten har langt højere ambitioner. Det radikale Venstres leder har tidligere truet med ikke at stemmme for finansloven for 2021, hvis ikke regeringen går med til som delmål at reducere udledningen af drivhusgasser med hele 25 % allerede i 2025 - Den sidste uges uheldige udvikling i Det radikale Venstre, gør dem nu nok anderledes føjelige.

Regeringen vil fremsætte et lovforslag der gør det muligt at etablere et modtagecenter til asylansøgere i et tredjeland, således at det bliver muligt at overføre afviste asylansøgere til lande uden for Europa i de tilfælde hvor de ikke kan overføres til deres oprindelige hjemlande. Og på et spørgsmål fra salen tilføjede Mette Frederiksen at arbejdet med lave en konkret aftale kører for sig i internationalt spor.


Endelig vil regeringen have en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi med mere fokus på gammel socialdemokratisk værdipolitik omkring ret og pligt, rimelighed, lighed og forpligtende fællesskaber. Nu er turen kommet til udenrigspolitikken. På en konference for nogle uger sider forklarede udenrigsminister Jeppe Kofod at han som glødende socialdemokrat tror på forligtende fællesskaber: at de der kan skal bidrage mere, at der skal tages hensyn til de svageste, at ulighed skaber splittelse og berettiget konfrontation. Nu skal der fokus på demokrati, frihed, menneskerettigheder, solidaritet og ansvarlighed - samt klimakamp, indsats mod social dumpning og håndtering af migration. Danmark skal arbejde for at få værdierne helt frem i de internationale organisationer, først og fremmest EU.

I et tv-interview på DR1 gennemgik Mette Frederiksens de nævnte emner nærmere - men understregede specielt at Danmark i udenrigspolitisk henseende helt og holdent støtter sig til USA og EU. Hun undlod at tage stilling til hvem af de to kandidater i det aktuelle, meget spegede amerikanske præsidentvalg hun personligt går ind, idet hun understregede at det nære forhold til USA ikke afhang af hvem der er præsident. Danmark kan samarbejde med den til hver en tid siddende præsident. Og dette må man tage til efterretning - omend med beklagelse. Ikke fordi det ikke har været sådan lige siden Danmark i 1949 tilsluttede sig NATO, men fordi Murens fald og Sovjetstatens sammenbrud i 1989-90 ændrede den europæiske situation så meget, at den kolde krigs afslutning reelt gjorde Nato overflødig. Det var helt nye opgaver der trængte sig på, herunder først og fremmest mulighederne for et konstruktivt samarbejde med Rusland.

Men Nato-landene ønskede ikke pagten nedlagt eller rekonstrueret og omdøbt, tværtimod fik Nato med Tyrkiets islamisering under præsident Erdogan et medlem der ikke længere hørte hjemme under idealerne, og EU var ikke moden til at gå nye veje (selvkom kansler Schröder prøvede). Og efter kansler Merkels åbning af EU's ydre grænser for tilstrømningen af muslimske flygtninge er både Nato og EU splittede - ligesom USA er blevet det gennem valget af Donald Trump til præsident. Hverken Merkel eller Trump er værdige repræsentanter for fornuftige og åbne demokratier.

Men kendsgerningen om befolkningens støtte til den socialdemokratiske et-parti-regering under Mette Frederiksens ledelse kan ikke benægtes: Alle meningsmålinger viser at hun har solid støtte i befolkningen, og at hun står til en betydelig mandatgevinst på ca. 10 ved et eventuelt valg. Hendes støttepartier til venstre har lavere tilslutning end ved valget i 2019. Og 'blå blok' er gået markant tilbage. Venstre med Jacob Ellemann som ny formand er helt nede omkring 34 mandater. Dansk Folkeparti, der svigtede i 2015, er nærmest halveret, mens De konservative og Nye Borgerlige er fordoblede. Nogle beskylder Mette Frederiksen for at være opportunist, men hun fører klassisk socialdemokratisk politik uden slinger, og hun har klaret coronakrisen med bravour.

Efter Det Radikale Venstres trusler mod regeringen i klimaspørgsmålet og det pludselige lederskifte som følge af håndteringen af en lidet smigrende sexisme internt i partiet kan Mette Frederiksen og finansminister Vammen tage finanslovsforhandlinger med ophøjet ro, men de vil da også kunne fristes til at udnytte situationen og udskrive valg. Det vil rydde ud i de mange små og efterhånden ligegyldige partier (og alt for mange løsgængere) og det vil samtidig sikre socialdemokratiet en valgsejr der fører partiet tilbage til sin traditionelle rolle som landets ubetinget største parti.



Men Mortens Østergaards fald som partileder for det ellers så pæne og pragmatiske midterparti der i årtier har kunnet danne regering med begge sider i folketinget forandrer den parlamentariske situation så brat at det ikke alene kunne og burde føre til nyvalg og frisk luft i tinget, men kræver specifikke kommentarer her på siderne.

Sagen udviklede sig dramatisk fredag eftermiddag, da Østergaard på facebook selv indrømmede at der havde været hele tre andre sager om seksuelle krænkelser mod partifæller fra hans side end den ene der førte til hans fald i onsdags. Og dette gør det unægteligt lettere at forstå at manden trak sig som partileder den 7. med den formelle begrundelse at håndteringen af krænkelsessagen om Lotte Rod var gået galt. For kunne det virkeligt være sandt, at dette troværdige og idealistiske parti så sig nødsaget til at skifte leder blot fordi denne for 11 år siden upassende havde lagt hånden på en ung partifælles lår. Det kunne Pernille Vermund fra Nye Borgerlige ikke dy sig for at gøre tykt grin med ved at lægge et billede ud på instagram hvor man ser det lille partis fire folketingsmedlemmer (to mænd og to kvinder) sidde i en rundkreds med hænderne på sidemandens lår. Og en filosof har i et indlæg (før den seneste indrømmelse fra Østergaard) gjort gældende at Det radikale Venstre helt må have mistet proportionssansen. Nu viser det sig så at der var flere sager om krænkelse som Østergaard ikke havde forelagt for hverken gruppen eller næstformand Sofie Carsten Nielsen der blev ny partileder - eller landsformanden. Partiet er blevet dybt blameret.

BT's redaktør Henrik Qvortrup, der den 8. oktober havde kaldt Østergaard et mandfolk, trak en gammel sag om den socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen frem. Han havde nemlig også for 10-11 år siden ved en fest på rådhuset krænket flere kvindeligt ansatte ved upassende adfærd med fx slikken af pigernes ører - som den gang blev påtalt og undskyldt - uden at det fik andre følger for manden. Qvortrup nævner selvfølgelig også Jeppe Kofods meget omtalte krænkelse i fuldskab af en 15-årig pige, som ligeledes blev erkendt og undskyldt - uden at Kofod fik ødelagt sin politiske karriere (men fx netop har måttet høre for sagen i Moskva!). Så det kunne tyde på at de to partier har vidt forskellig indstilling til konsekvenserne af seksuelle krænkelser. Begge er enige om at seksuelle krænkelser er upassende, men Det radikale Venstre ser umiddelbart ud til at fare hårdest frem mod krænkerne. I Socialdemokratiet synes man at kunne forstå at fristelserne i denne verden er mangfoldige som en drukkenbolt i et drama af Henrik Ibsen har påpeget. For mænd gælder dette ikke blot i forhold til alkohol, men også i forhold til kvinder, og man skal ikke nødvendigvis længere fare frem med bål og brand mod synderne, men bære over med deres svagheder.

Men samme Qvortrup siger nu at det, der sker i dansk politik lige nu, er så vildt, at det kan forandre mange ting. Pludselig er der sat helt nye spilleregler op for, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er. For to dage siden lignede Østergaard en mand, der skulle snakke klima det næste år (og føre sit parti an i kampen mod sexismen). Nu står han vanæret tilbage. Vi ved nu allesammen, at det var meget mere end en hånd på et lår, skriver Henrik Qvortrup. Ja, Pandoras æske er blevet åbnet, og Morten Østergaard har fuldstændig undervurderet den kraft, som Metoo-bølgen ruller ind over dansk politik med.

Det er endnu ikke afgjort hvad konsekvensen i sidste ende bliver for Østergaard, men man kan ikke rigtigt forestille sig at han kan bevare sit mandat. For den nye leder bliver det også et stort problem at partiet ikke længere kan kæmpe med troværdighed mod sexismen. Hun er feminist og er dybt rystet over sagen. Og partiet? - Ja, det er internt splittet med rygter mod et medlem af gruppen der stillede op til lederposten og trusler fra Jens Rohde om at blive løsgænger. Det kan slet ikke reddes ved et nyt lederskifte. Det må afvente et valgnederlag og langsomt arbejde sig op igen herfra.



Men det almene problem med sexisme på Christiansborg og alle andre steder hvor der skabes magtfulde mænd og mandehierarkier består. Dette sker i vid udstrækning også i den katolske og anglikanske kirke, hvor man begge steder prøver længst muligt at sløre det. Problemet løses slet ikke ved nogen slags moralisme, hykleri og skinhellighed eller sløring af fakta. Det løses heller ikke ved at se bort fra den grundlæggende kønsforskel, at magt for mænd biologisk set er forbundet med al udadvendt aktivitet og derfor også på underfuld vis med seksuel udfoldelse.

Men det sidste skal forstås dybtgående og dybdepsykologisk, for der er ikke tale om at mænd kun kan opfatte kvinder som kønsobjekter og udelukkende tænker på at penetrere dem og gerne bruger vold, hvis det ikke kan ske frivilligt. Der er derimod tale om at manden i kraft af sin biologiske eller mere præcist hormonale drift fra og med puberteten i alt hvad han foretager sig ganske ubevidst opfatter enhver spændende og engagerende opgave som et spørgsmål om at overvinde noget, trænge igennem noget, tømme sig og opleve fryd. Psykiateren Thorkild Vanggård skrev i sin tid (1969) en glimrende bog om denne ubevidste, men ældgamle 'fallosdyrkelse'.

Mænd får altså ikke alene tilfredsstillet deres stærke biologiske drifter gennem selve kønsakten, men også gennem ethvert fysisk eller intellektuelt og åndeligt arbejde der kræver fuld opmærksomhed og engagement. Selv mystikken fører til den eftertragtede ekstase. Derfor har mænd hidtil været foregangsskikkelser i både fysisk udfoldelse, sport, kunst, musik, teknologi, industri - og videnskab og religion. Og det er lige præcis dette der er under forandring med kvindernes kamp for ligestilling og indpas på arbejdsmarkedet. Ligestilling betyder ikke ophævelse af den biologiske kønsforskel og altså ej heller af mandens fokus på det at overvinde og trænge igennem, men den indebærer uundgåeligt over en vis tid at kvinderne bliver mere og mere selvstændige og suveræne og ikke længere vil finde sig i mangel på respekt fra mandens side, endsige deciderede krænkelser.

Man kan som den franske forfatter Caroline Fourest gøre gældende at der er dukket en ny generation af krænkede mennesker frem der ikke vil finde sig i at blive krænket fordi det undergraver deres identitetsfølelse. De pukker hele tiden på deres rettigheder. Men det kan man ikke ramme #meeto-bevægelsen med, for den er på få år blevet en kraft fordi den rører ved mandens gamle indgroede ret til at herske over kvinden og om nødvendigt med vold tage hendes krop. "Meeto-bevægelsen tvinger så at sige begge køn til at finde en balance i kønsforholdet der hæver det over primitiv driftsudfoldelse og når frem til en højere grad af gensidighed der aldrig har manglet helt, men nok være ret sjælden.

Begge køn må her erkende nødvendigheden af at gå nye veje, men det sker ikke på bar bund, for dybdepsykologien og konsistensetikken kan faktisk bidrager med gode begreber og erfaringer. Det kræver kun at man ikke bliver ved med at se menneskets dyrebare frihed som en simpel ret til blot at tage for sig af retterne, men som en indre frigørelse fra primitiv driftsudfoldelse, og det kræver igen at alle parter forstår menneskepsykens indre konsistenkrav om altid at sørge for overvægt af det gode i livet. Her er hverken lyst, flirt, leg, kærtegn eller triumf udelukket.

Kampen mod sexismen vil blive behandles grundigere i en følgende artikel. Sexismen er et langt større problem end de fleste af os har forestillet sig, og kvindernes systematiske oprør mod den i alle dele af samfunds- og kulturlivet - inklusive det parlamentariske liv - er simpelthen nødvendigt for alle parter.

Ejvind Riisgård



Link til Folketinget og de politiske partier:

Folketinget - med links til medlemmer og partier
Statsministeriet - med links til øvrige ministerier
Udenrigsministeriet

Socialdemokraterne
Venstre
Socialistisk Folkeparti
Det radikale Venstre
Enhedslisten
Dansk Folkeparti
Det konservative Folkeparti
Liberal Alliance
Nye Borgerlige



Relevante e-bøger fra Jernesalt:

'Den komplementære helhedsrealisme' (opdatering af Jernesalts 2009-filosofi, som udkommer 30.11.13. Er nu gratis). Udover kapitlerne i 2009-udgaven indeholder e-bogen essayet Religion som emergent fænomen i biologien.

'Højsangen om den menneskelige eksistens' (nyt og afsluttende hovedværk af forfatteren, som udkom 22.11.13.). 358 sider, rigt illustreret. Pris stadig 100 kr. på grund af billedrettigheder)

'Eksistens-psykologi for 21. årh.' indeholder artikelserierne om de psykiske grundprocesser, om de psykiske fundamentalkræfter, om bevidsthedsforskning og om det kollektivt ubevidste samt artikler om 'jeget og selvet' og åndslivet m.m.

'Konsistensetik - Erling Jacobsen og Jes Bertelsen'   omfatter essays om Etik og eksistens, Erling Jacobsens moralfilosofi

'Virkelighedens dobbelte karakter' indeholder essayene om Virkeligheden fordelt på kapitler om fysikken, tiden, rummet, livet, ånden, sproget og humoren.

Nærmere om e-bøgerne i oversigten her på siderne

Bøgerne forhandles ikke længere af Saxo.com, men kan fås ved direkte henvendelse til undertegnede på mail-adressen: jernesalt@newmail.dk.



Relevante artikler på Jernesalt:

Folketingsvalg 2019
Mette Frederiksen fik sin rent socialdemokratiske regering  (28.6.19.)
Folketingsvalget blev en større overraskelse end forudset  (7.6.19.)
Den borgerlige krise fastlåst, fordi den tredje vej er droppet  (12.7.20.)
Dansk Folkeparti flygter fra sit ansvar som progressiv mediator  (12.8.17.)
Mette Frederiksen gør sig fri af de radikale  (5.6.18.)

At være mand og at være kvinde, hvilken forskel!  (18.2.11.)
kvindefrigørelsen og kønsforskellens ophævelse  (11.1.18.)
Kvindefrigørelsen og den frie leg mellem kønnene  (18.1.16)
Kvindeillusion og kvindesvigt  (26.3.17.)
#MeToo er blevet en afgørende folkebevægelse  (23.10.18.)

Betyder kvindernes ligestilling kønsforskellens ophævelse?  (8.3.18.)
Afgøres kvindekampen af ligestillingskampen?  (8.3.17.)

Køn, identitet, partnervalg og humor  (7.5.06.)
kønsdrift og livskvalitet - 2. artikel i ny serie om livskvalitet  (19.1.12.)
Kønsforholdets interdependente begreber  (1.9.10.)
Drømmen om kønsforskellens ophævelse  (11.1.18.)
Er der en mening med kønsforskellen?  (25.10.11.)
Kæmper kvinderne med eller imod biologien?  (8.3.10.)
Hvem siger kraften er mandlig?  (27.2.12.)
seksualmoral og politik  (Jeppe Kofod-sagen - 30.3.08.)

Druk og fest 2020  (29.9.20.)
Reglen om at holde afstand er naturstridig, men midlertidig nødvendig  (27.4.20.)
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi
Ungdomsoprøret 1968 i helhedsrealistisk lys  (31.5.08.)
'Syndefaldet': Myte, ord og billede
Leg, erotik og ungdom - Mennesket som et legende væsen (6)   (19.6.16.)
Thorkil Vanggaard

Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
etik og eksistens  (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Sekularisering



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  



utils postfix clean
utils postfix normal