Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering Coronakrisen E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2019-FILOSOFIEN
 
ESSAYS
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - folkemoede01

ARTIKEL FRA JERNESALT - 22.6.11.


Folkemødet på Bornholm - ægte eller uægte?

Inspireret af den svenske Almedalsveckan, der har fundet sted hver sommer på Gotland siden 1986, blev der i sidste uge (15.-18. juni) afholdt en tilsvarende politisk festival på Bornholm, nærmere betegnet Allinge - med taler af alle Danmarks politiske ledere og et par hundrede andre politiske arrangementer foruden underholdning af vidt forskellig slags.

Formelt har Bornholms Regionskommune været arrangør, og borgmester Winni Grosbøll forklarer på folkemødets hjemmeside at ideen har været at skabe de bedste rammer for den dialog som den demokratiske tradition i Danmark hviler på, herunder ikke mindst samtalen mellem politikere, organisationer, erhvervsliv og ngo'er. Gennem en sådan festival vil det danske demokrati få muligheden for at blive noget andet og mere end det er i dag - og måske også nå bredere ud. Folkemødet kan med andre ord måske også være med til at gøre demokratiet mere folkeligt.

Om Bornholm som basis for en sådan festival forklarer Winni Grosbøl at Bornholms Regionskommune i lang tid har undersøgt erfaringerne fra Sverige, og efter Almedalsveckan 2010 har både daværende indenrigsminister Bertel Haarder og lokale kræfter og borgere på Bornholm gjort regionskommunen opmærksom på mulighederne i et arrangement som Folkemødet. Ikke mindst Bertel Haarders indsats for at skabe opbakning i Folketinget (inkl. en bevilling) har været meget betydningsfuld for at stable Folkemødet på benene. Og Folkemødet giver desuden bornholmerne en mulighed for at profilere sig på noget andet og nyt.

Til Politikens særtillæg om mødet forklarer Bertel Haarder supplerende, at det var vigtigt at festivalen blev lagt på ø, for en ø-lejr er kendetegnet af at man ikke kan komme væk! Efter Haarders mening mangler vi i Danmark et forum hvor organisationer, foreninger, politikere og kirkefolk og så videre kan mødes. Han sad for sit eget vedkommende under Folketingets afslutningsdebat og glædede sig til Bornholm, for han syntes afslutningsdebatten var præget af uendelige gentagelser og mennesker der ikke lytter til hinanden, men blot er ud på "at flage et synspunkt i håbet om at det kommer i fjernsynet". Og sådan skulle det ikke være på Bornholm.



Folkemødet må siges at være blevet en succes hvad angår deltagelsen, underholdningen, maden, stedet, vejret og omtalen i medierne. Og det vil uden tvivl blive gentaget - og justeret (der var i år meget kort tid til planlægningen). Dansk Folkepartis leder har ganske vist foreslået det flyttet til Jylland, men det er jo ubestrideligt at der er fordele forbundet med at holde det på en ø, og at Bornholm af mange grunde er et velegnet sted. Unægteligt var mødet i år præget af det forestående folketingsvalg. Den politiske del blev mere valgkamp end samtale og dialog. Men sådan bliver det jo ikke hvert år.

De to faste kommentatorer i Politiken, den liberale freelancejournalist Jarl Cordua (Blå Blog) og Politikens egen lederskribent Kristian Madsen (Rød Blog) kunne allerede på forhånd melde ud, at de borgerlige partier ville satse stort på Folkemødet, fordi de er bagud på point i meningsmålingerne og øjnede chancen for en flot finale, mens rød blok ville satse på karisma og bruge Bornholm til at skabe en bedre folkelig forankring. Cordua røbede også at han i det hele taget har det svært med udtrykket 'Folkemøde'. Han kalder det svulstigt - og det er nok ganske typisk for mange mennesker i dagens Danmark.

Mødet blev på folkelig vis åbnet med fællessang, ført an af de syngende Venstreministre Bertel Haarder og Søren Pind. Men ellers var det kendetegnende at de enkelte partier havde hver deres platforme og faktisk benyttede dem til primært at gentage de politiske synspunkter de har ført frem i månedsvis og som vil låse den politiske situation urokkeligt fast lige til efterårets folketingsvalg er overstået. S og SF lagde ikke skjul på at alt gælder om at vælte regeringen - og SF's formand Villy Søvndal understregede specielt at han - som ellers ønsket af flere i hans eget bagland - ikke ville profilere SF stærkere på bekostning af S, fordi det ville blot forlænge VKO's magt.

Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt klarede sig på Bornholm nok lidt bedre end statsminister Lars Løkke Rasmussen, fordi hun og andre ledende partifolk tog ø-lejrtanken alvorligt og forblev på Bornholm under hele festivalen, mens Lars Løkke kun var der den første halve dag. Iøvrigt var fremmødet meget forskelligt for de enkelte partier. Det var tilfredsstillende for de største partier, men ikke for de mindste. Men det kan man ikke undre sig over.



Interviews af og to-mands-dueller mellem politikerne livede op i arrangementet, men bidrog ikke til samtale eller dialog. Særligt munter blev Bjørn Nørgaards happening på Gæstgivergården i Allinge med døde fisk og tre hellige bøger og et utal af andre ingredienser som ler, glas, sirup, spejl, akvarium, grus og sten samt fjer og blomster. Ikke ulig 'Genmodellering af verden' på Statens Museum for Kunst.

Denne gang gjaldt det imidlertid, apropos både Christian Koch og Marlene Wind, en kunstnerisk anskueliggørelse af den politiske retoriks udvikling. Man kan varme vand op lige så længe man vil, det bliver aldrig over 100 grader. Og man kan koge et æg lige så meget man vil, der vil stadig kun være ét æg. Både massen og mængden af energi er nemlig konstant - som det også fremgår af Einsteins berømte ligning fra Relativitetsteorien. Det udlagde den kreative Bjørn Nørgaard på den måde at selve vækstbegrebet er et falsum. Det hænger ikke sammen med virkeligheden, sagde han med reference til både Wittgenstein og Habermas. Og han kom med et soleklart bevis: Der var stor forskel på øst og vest på grund af Berlinmuren. Men Murens fald førte kun til, at vi fik 'X Factor', ukontrolleret marked, fastfood og meget andet skidt..... Og han gik derfra videre til dansk politik: Vi kan gøre op med rød blok og blå blok og male jorden grøn i stedet (hvad han straks går i gang med på en globus). Men hvem er problemet? Jo, det kunne folket selv se i det spejl han holdt op for det. Til sidst kom han Dannebrog i en spand med gips, pakkede Bibelen, Koranen og Torahen og nogle af dagens aviser ind i det gipshvide flag og drog den sidste store og ultimative konklusion: Så er de konflikter skrinlagt, og der er grobund for en ny retorik. Fornuften er slet ikke umulig.

Fornøjeligt er den slags, og det er umiskendeligt Bjørn Nørgaard. Men om det reelt skaber en ny retorik der kan ændre verden, er en anden sag. Faktum synes at være, at hverken politikerne, mediefolkene eller kunstnerne sagde noget nyt på Folkemødet.



Folkeligt må man for min skyld gerne kalde mødet på Bornholm. For det var var frit og uformelt - og druknede ikke på nogen måde i øl. Og undertegnede hører heller ikke til de generationer der finder udtryk som folket, folkeligt eller folkemøde svulstige. Derimod kan jeg både se og høre forskel mellem ordet 'folk' og ordet 'folket'.

Derfor forveksler jeg heller ikke politikernes 'møde med folket' med deres 'møde med folk'. For det sidste vil blot sige almindelige mennesker som man kan møde på gaden - og netop sådanne møder går både politikere og mediefolk højt op i nu om stunder. Det betyder blot ikke at de møder folket, for folket er ikke en sum af borgerne eller et tilfældigt sammenrend af tilfældige mennesker, men et fællesskab af et bestemt folk der på tværs af forskellig sociale status og forskellige meninger og holdninger er bundet sammen af et fælles sprog og en fælles historie samt en fælles skæbne.

Det er fuldstændigt rigtigt hvad Anita Bay Bundegaard skrev i Politiken 20.6. i en kommentar til visse kommunikationsfolks negative vurderinger om folkemødet i DR2's Deadline, at det ikke er overraskende at professionelle og elitære kommunikationsfolk ikke bryder sig om politikernes direkte og uformelle møder med folk for at diskutere valgkamp, miljø, udenrigspolitik, udviklingspolitik, menneskerettigheder, kunst og erhvervsliv, altsammen i utallige uforudsigelige kombinationer. Og det er heller ikke helt forkert at hun beskylder de samme kommunikationsfolk for at ville indskrænke det folkelige aspekt af det politiske til den dårlige folkelighed, populismen. Men hun røber jo ikke selv ringeste forståelse for hvad der gør det folkelige i allerbedste forstand til noget langt dybere end populisme og mediehåndtering. Hun synes overhovedet ikke at forstå at det genuint folkelige ligger i den sammenhængskraft der går helt ned til følingen med det kollektivt ubevidste - og af netop denne grund er ukontrollabelt, udefinerligt og mere eller mindre skræmmende, men aldrig til at komme udenom.



Når hverken de politiske ledere på Folkemødet på Bornholm eller de kommenterende mediefolk og provokerende kunstnere er i stand til at byde på en ny erkendelse der virkelig vil kunne rykke udviklingen, så skyldes det ikke inkompetence med hensyn til mediehåndtering, politisk taktik og strategi endsige manglende vilje, men derimod manglende intuitiv sans for at sige det rigtige på rette tid og sted. - Og den nødvendige intuition og den dermed forbundne karisma er vel at mærke altid et relativt simpelt spørgsmål om at have føling med det kollektivt ubevidste i selvsamme forstand som de førende skikkelser i 1800-tallets folkelige og religiøse bevægelser havde. Jf. specielt artiklen om Det romantiske som åben føling med det kollektivt ubevidste, men også essayet om Grundtvig som mytisk kristen og profet.

Sålænge vore politiske ledere ikke får denne intuitive føling med det kollektivt ubevidste vil de være henvist til taktiske og strategiske overvejelser af den art spindoktorer, sociologer og politologer kan levere - og det vil igen sige at de vil være henviste til at gentage sig selv og begå de samme dumheder år efter år. Specielt kan peges på, at ikke en eneste af de politiske ledere her i landet har været i stand til at se de fundamentalt nye muligheder der ligger i den såkaldt tredje vej, skønt den blev lanceret i både Storbrittanien og Danmark allerede i slutningen af 90'erne, dog i begge tilfælde uden tilstrækkelig bevidsthed om det erkendelsesmæssigt geniale i tankegangen.

Den tredje vej er dybest set den vej der ligger i at acceptere komplementariteten mellem frihedsprincippet og ligheds- eller tryghedprincippet og undgå det enten-eller-valg mellem liberalismen og socialismen som kun fører til fastlåst klassekamp mellem fastlåste klasser - og aldrig komme videre. Oplysningsniveauet har hidtil været for lavt blandt alle politikere, mediefolk, sociologer og politologer. Og derfor bliver historien fuld af fejl og gentagelser. Sådan vil det også blive efter valget til efteråret. Nye folk vil komme til magten - og held for det. Men en egentlig fornyelse vil ikke komme.

Skal Folkemødet på Bornholm blive en fornyende kraft i dansk kultur og politik, skal det op på et højere niveau end tilfældet har været i år. Men det er ikke en umulig opgave. Det kræver blot langt bedre indsigt i de folkelige kræfters virkeligt skabende evner.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links til:

Folkemødets hjemmeside - under Bornholms Regions Kommune

De politiske partier:

Venstre
Socialdemokraterne
Dansk Folkeparti
Socialistisk Folkeparti
Det konservative Folkeparti
Det radikale Venstre
Enhedslisten
Liberal Alliance



Relevante artikler på Jernesalt:

Afmagtspostulater
Politiske parametre  (6.2.05.)
Værdimanifestet i forkortet udgave
Værdimanifest i komplet udgave
'Jernesalts 2009-filosofi'  med bl.a. følgende kapitler:
-   Samfundet
-   Overordnede politiske parametre
-   Udfordringen

De psykiske fundamentalkræfter  (2.4.09.)
De psykiske grundprocesser
Det kollektivt ubevidste og dets fundamentale eksistensværdi
Kan moral begrundes?  (Erling Jacobsens moralfilosofi)
Etik og eksistens   (Essay om etikkens placering i den menneskelige eksistens)
Konsistens-etikkens Ti Bud
At være fremmed eller hjemmehørende er et etisk spørgsmål  (4.2.11.)



Individ og samfund som komplementære fænomener  (23.7.03.)
Liberalismen og socialismen som komplementære fænomener  (26.8.03.)
Den kreative klasse ifølge Richard Florida   (9.3.06)
Den herskende klasse efter 1970   (19.02.03.)
Midten i dansk politik  (25.10.04.)
Folkelighed og intellektualisme  (20.12.06.)
Det romantiske som åben føling med det kollektivt ubevidste  (26.05.08.)
Romantikken ifølge Rüdiger Safranski

Vilh. Grønbechs kulturopgør
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)
Grundtvig som mytisk kristen og profet
Blicher mellem drøm og virkelighed
Carl Nielsen mellem dyb enfoldig forankring og modernitet
Humormennesket Storm P.



Valget nærmer sig  (19.4.11.)
Den smalle retorik fejler - Naivitet og fordummelse i politik V  (17.3.11.)
Indvandrerdebatten - Naivitet og fordummelse i politik IV  (14.3.11.)
Vælgernes naivitet - Naivitet og fordummelse i politik III  (10.3.11.)
Politikernes uskikke - Naivitet og fordummelse i politik II   (8.3.11.)
Naivitet og fordummelse i politik (I - grundproblematik)  (4.3.11.)
Efterløn og politisk afmagt  (4.1.11.)
Er dansk politik havnet i drillerier og stilstand?  (13.11.10.)

Hvad skal vi med værdikamp  (31.3.11.)
At være vælger og politiker  (24.1.11.)
Status over året 2010  (31.12.10.)
Partipolitik og sprogforvirring  (9.9.10.)
Menneskesyn og politik  (13.8.10.)
Er populismen elitær?  (30.3.10.)
Det politiske livs æsteticering  (8.9.09.)
Krisen omkring årsskiftet 2008/09  (21.2.09.)
Kulturelitens ulidelige foragt for folket
- eller 'kampen om sandhederne' ifølge Rune Lykkeberg
  (21.11.08.)
Den økonomiske krise nu for alvor en omvæltende realitet  (29.10.08.)
Kulturalismen kontra oplysningsidé  (11.10.08.)



Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Oversigter over artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Oversigter over artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal