Jernesalt
Dynamisk komplementær helhedsrealisme
Samfund Eksistens Sekularisering DRAMAER E-Bøger
SAMFUND
 
EKSISTENS
 
SEKULARISERING
 
2009-FILOSOFIEN
 
LEKSIKON
ESSAYS
DRAMAER
RETORIK
ONTOLOGI
VIRKELIGHED
ENFOLDIG TALE
SKIDT OG KANEL
REDAKTION
PROGRAM
INTRODUKTION
INSPIRATORER
OVERSIGTER
EMNEINDEX
PERSONINDEX
LINKS
E-MAIL
 
utils prefix normal Forside    Oversigter    Redaktion    At læse Jernesalt    Sendemand    Vrangsiden    Kontakt   
 
JERNESALT - fogh22udspil07

ARTIKEL FRA JERNESALT - 23.8.07.


Regeringens skatte- og velfærdsudspil 21.8.07
- et oplæg til forlig eller hurtigt valg?

Indholdet af udspillet
Den offentlig kritik af udspillet
Mediedækningen
Foghs strategi
Henvisninger



Så kom regeringens længe ventede politiske udspil, som blev præsenteret på et stort anlagt pressemøde i statsministeriet tirsdag 21., hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen, vicestatsminister Bendt Bendtsen og finansminister Thor Pedersen sad med papirerne og mikronerne foran kameraerne og med ryggen til nogle til lejligheden ophængte fotostater af danskere i deres velfærdssamfund. Det var sikkert gode billeder, men da kameraerne fokuserede på ministrene, så tv-seerne ikke andet end distraherende brudstykker. Men det skal der måske også lægges noget i?

Det primære og sekundære aktstykke skulle have været Kvalitetsreformen og Plan-2015, men da statsministeren på sit partis sommermøde for et par uger sider havde stillet 'skattelettelser med social profil' i udsigt, kom interessen til at falde hovedsageligt på de skatteændringer der blev forelagt og som alle vidste kun var kommet i stand gennem hård fight mellem Fogh og Bendtsen. Det konservative Folkeparti havde nemlig i meget lang tid krævet skattelettelser sat på programmet inden næste valg, og ikke mindst ændring af top- og mellemskat, og derfor havde det været overraskende og ubehageligt for formanden at høre Fogh på Venstres sommermøde gøre en ændring af bundskatten til det store nummer. Bendtsen fik sin vilje - og var da også den der var gladest for udspillet. Han strålede som en sol - og var også lige kommet fra et gruppemøde, hvor han var blevet hilst med klapsalver. Og det er han ikke vant til.



Indholdet af udspillet    
Til toppen   Næste

Kvalitetsreform Regeringens plan 'Bedre velfærd og større arbejdsglæde' indeholder 1) store investeringer i bedre velfærd gennem en kvalitetspulje på 10 mia og en kvalitetsfond på 50 mia, 2) kvalitetsstandarder der skal sikre danskerne en høj kvalitet på vigtige del af børne-, ældre- og sundhedsområdet, og 3) en samlet reformpakke med otte store reformer og ikke mindre end 180 konkrete forslag eller initiativer der skal sikre velfærd af høj kvalitet til borgerne og attraktive arbejdspladser til medarbejderne. Kvalitetspuljen på 10 mia skal frem til 2011 dække driftsudgifterne til kvalitetsreformen, herunder de initiativer der allerede er aftalt med arbejdsmarkedets parter i de såkaldte trepartsforhandlinger tidligere på året. Kvalitetsfonden på 50 mia skal i årene 2009-18 medfinansiere investeringer i nye sygehuse, samling af højt specialiserede behandlinger og modtagelse af akutpatienter m.m. (25 mia), endvidere renovering og nybyggeri af ældreboliger, skoler og daginstitutioner samt nye arbejdsformer og ny teknologi (25 mia). Fondens midler skal altså ikke finansiere alle de udgifter kommunerne i denne periode vil få til nybyggeri og renovering, men kun nogle af dem. Kommunerne må selv skaffe yderligere nødvendige midler ad normal vej (lån) - ganske som de plejer.

De otte reformer omfatter: Brugerne i centrum (64 initiativer), attraktive arbejdspladser (28), ledelsesreformer, nytænkning og kvalitetsudvikling (10), stærkt lokalt selvstyre (35), afbureaukratisering (9), flere hænder til nærvær og service (19) og de nævnte investeringer (9 initiativer). - Af konkrete forslag kan nævnes: Ingen lukkedage i daginstitutioner på almindelige hverdage, fast hjemmehjælper, fast kontaktperson til ældre i pleje, fast kontaktperson til patienter, enestue til indlagte patienter, akut behandling for livstruende kræftformer, ambulance inden 15 minutter efter nødopkald samt kommunernes pligt til at fastsætte og offentligøre mål og standarder for deres service.

Plan 2015: Mod nye mål - Danmark 2015. Holdbar velfærd og vækst

De langsigtede økonomiske mål skal sørge for at den hidtidige økonomiske ansvarlighed fortsætter. Målet er en halvering af gælden, så bruttogælden reduceres fra 30 pct. til 15 pct. af bruttonationalproduktet. Væksten i de offentlige serviceudgifter må stige i takt med den almindelige samfundsøkonomi, men dog maksimalt udgøre 26,5 pct. af BNP i 2015. Beskæftigelsen skal øges med 20.000 - uden ændring af arbejdstiden. Frem til 2010 skal der være 'strukturelt overskud' på de offentlige finanser på mellem 0,75 og 1,75 pct. af BNP, derefter skal der mindst være balance frem til 2015. Og endelige forlænges skattestoppet til 2015.

Det sidste er centralt for regeringen, fordi det åbenlyst er et punkt der har tiltrukket vælgerne og dermed været en fordel i alle debatter med oppositionen. Det har været noget alle mennesker så at sige selv har kunnet kontrollere gennem skattebilletten. Men det er ikke og har aldrig været ment som et fuldstændigt statisk skattestop; det tillader udtrykkeligt omlægninger inden for systemet, blot eventuelle lettelser på ét område finansieres gennem forhøjelser på andre skatter eller afgifter.

Det har desuden været væsentligt for regeringen at kunne afvise alle påstande om at der er sammenhæng mellem skatteændringerne og velfærdsinitiativerne. De er principielt uafhængige af hinanden, men da de lanceres samtidigt, blandes de uvægerligt sammen - af vælgerne, der måske ikke kan holde styr på alle elementer, af oppositionspolitikerne der sagtens kan holde styr på tingene, men kan have taktiske fordele af forvirring, og af medierne, der for de flestes vedkommende spiller med på forvirringen, fordi heller ikke de er uvildige.

Skatteændringer: lavere skat på arbejde, men højere energiafgifter

Skatteprocenterne som sådan forbliver uændrede, dvs 5,48 % for bundskatten, 6 % for mellemskatten og 15 % for topskatten. Men det generelle beskæftigelsesfradrag hæves fra 2,5 til 4,7 %, hvilket maksimalt vil sige fra 7.700 kr. til 14.500 kr. Grænsen for mellemskat forhøjes fra 304.200 til 353.100 kr., hvad omkring en halv million skatteydere får gavn af. Og grænsen for topskat forhøjes fra 365.000 til 381.300 kr., hvad der berører ca. 140.000 mennesker. Da kommunal- og amtsskat (regionsskat) samt kirkeskat ligger på omkring 34 % totalt, betyder reformen at skatteydere der tjener mindre end 381.300 kr. årligt maksimalt kommer til at betale 45 % af den sidste del af deres arbejdsindkomst i skat. Folk over derimod fortsat 60 %.

Samtidigt sættes den automatiske regulering af arbejdsmarkedsbidraget i forhold til bruttoskatten ud af kraft. Folk på overførselsindkomster, herunder folkepensionisterne, der ikke får direkte skattelettelser, kompenseres gennem en satsforhøjelse på 0,8 % svarende til omkring 600 kr. årligt - sammenlignet med folk i arbejde der typisk kan hente et par tusinde kroner hver med fx to indkomster i en familie på hhv 250.000 og 350.000 kr.

Finansieringen sker gennem en forhøjelse af energiafgiften med en prisindeksering på 4 %, som omfatter el, benzin, olie og gas. Herved kobles skattepolitikken sammen med miljøpolitiken, således som skattestoppet giver mulighed for.

Regeringen hævder altså at lettelsen af personskatten sker inden for skattestoppets rammer, men at dette ikke er så ligetil at forklare er fremgået af politikernes noget modstridende udmeldinger. Spørgsmålet er nemlig om der er tale om reelle skattelettelser eller blot skatteomlægninger. Reelt kan man vælge hvilken etikette man vil - alt efter om man synes om ideen. Skatten på arbejde er ubestrideligt blevet sat ned. Og skattestoppet ubestrideligt overholdt. Om finansieringen holder stik over årene vil dog afhænge af den økonomiske udvikling, og specielt af om der kommer flere folk i arbejde som følge af omlægningen. Og det er der ingen der kan sige med sikkerhed.



Den offentlige kritik af udspillet    
Til toppen  Næste

Det kan derfor ikke undre at der er rejst kritik af udspillet fra bl.a. fagøkonomer som vismændene. De understreger bl.a. at ingen overhovedet er i stand til at spå om udviklingen otte år frem i tiden. Regeringen forudsætter at konjunkterne i det store og hele vil fortsætte, så vækstraten kan fortsatte. Men der er ingen garanti herfor. Det store problem i dansk økonomi er manglen på arbejdskraft, og selvom regeringsudspillet satser på at få 20.000 flere i arbejde gennem skattelettelserne, så er det ikke sikkert at målet nås, for lettelserne er relativt små - og behøver ikke nødvendigvis at få den store effekt. Mange arbejdstagere er slet ikke interesseret i at påtage sig ekstraarbejde for en så lille ekstragevinst. Bortset fra blinde karrieremagere er der i dag mange erhvervsaktive mennesker der yder hvad de selv finder maksimalt, og som altså ikke for små gevinsters skyld vil øge timetallet så de risikerer at få stress. Den gruppe der eventuelt vil arbejde mere for pengenes skyld er nok typisk unge der skal købe hus. Problemet med den manglende arbejdskraft er ikke løst.

Hvad erhvervsfolk angår er de ikke utilfredse med forhøjelsen af bundgrænsen for topskatten, men de mener omvendt heller ikke at det er tilstrækkeligt, slet ikke hvis målet gælder muligheden for at tiltrække dygtig og kompetent udenlandsk arbejdskraft. Ændringerne stopper i hvert fald ikke den allerede uheldige hjerneflugt fra Danmark.

Omvendt er fagforeningerne fokuserede på at de højtlønnede får mere ud af ændringerne end de lavtlønnede. De har sågar luftet tanken om demonstrationer mod regeringen. Givet er at udspillet, selvom det skulle blive vedtaget, ikke vil tilfredsstille de mange lærere, pædagoger, sygeplejersker og hjemmehjælpere der tidligere på året var på gaden for at kræve lønforhøjelser på 5.000 om måneden. Sådanne ønsker har finansminister - med næsten alle økonomer i ryggen - forlængst skudt i sænk som helt urealistiske. Men utilfredsheden lever videre.

Derfor kan oppositionspartierne - lige fra socialdemokraterne og SF til Dansk Folkeparti - nemt tage tråden op her, hvis alt ender med valg. De to førstnævnte partier er som venteligt blankt afvisende over for regeringens udspil, mens Dansk Folkeparti først og fremmest er fortørnet over at det er lykkedes Det konservative Folkeparti at få Fogh til at acceptere en lavere top- og mellemskat. Regeringen kan trøste sig med at både Det radikale Venstre og Ny Alliance har taget relativt velvilligt imod udspillet, idet begge understreger at det ganske vist ikke er ambitiøst nok, men dog et skridt på vejen henimod en egentlig skattereform af den art de ønsker. Om der overhovedet kan skaffes flertal for udspillet, er uafklaret. Men det ser foreløbigt ud til at Fogh både før og efter et valg vil have muligheder for kompromis med Dansk Folkeparti og Ny Alliance - og måske endda også Det radikale Venstre.



Mediedækningen     
Til toppen   Næste

Ved pressemødet i statsministeriet tirsdag kunne det ikke ligefrem konstateres, at de aktive pressefolk brillerede med begavede og relevante spørgsmål. De kørte overvejende på ordkløveri. Selv TV2's Kaare R. Skov drillede blot statsministeren med bemærkninger om at de lovede rammer for kvalitetsreformen vel ikke var så gode som socialdemokraternes detaljerede krav. Men regeringsudspillet udmærker sig jo netop ved fuldt bevidst ikke at undergrave det kommunale selvstyre. Om vælgerne så værdsætter dette er en anden snak. Men det er trods alt en væsentligt forskel der fortsat skiller borgerlig og socialdemokratisk politik.

TV2-nyhederne kl. 19 gennemgik hovedpunkterne udmærket, men fik intet ud af at indkalde statsministeren til nogle spørgsmål. Og galt gik det i den udvidede udsendelsen kl. 22, hvor Jesper Steinmetz var sat på den opgave at interviewe fire politikere på Christansborg, nemlig foruden vicestatsminister Bendt Bendtsen også Helle Thorning Schmidt, Pia Kjærsgaard og Naser Khader - angiveligt med det formål at bore i spørgsmålet om valg. Dette kom Steinmetz naturligvis ikke en tøddel nærmere, da valgspørgsmålet er statsministerens afgørelse - og han var ikke til stede og ville i givet fald have nægtet at melde ud. Men Bendtsen fik da forsvaret sit udspilsforlig og røbet sin utilslørede glæde over skattedelen. Kjærsgaard sagde derimod fra, netop på grund af samme skattedel. En lettelse af topskatten er ikke DF's kop te. Men hun fik dog også slået fast at hendes parti var til at forhandle med. Thorning afviste blankt hele udspillet, som efter hendes mening ikke var en ægte kvalitetsreform, men blot et forsøg på at indhente det efterslæb i kommunernes investeringer som regeringen selv var skyld i. Naser Khader var næsten overflødig i rundkredsen, for bortset fra at han så muligheder i udspillet, så kunne han ikke konkretisere finansieringen af sit eget partis skattepolitik, da partiets programmet fortsat ikke foreligger. Et meget stort handicap for partiet i den nuværende situation. Desuden kan konstateres, at Khader ikke er så rap i replikken, at han kan hamle op med de andre. Det var Pia Kjærsgaard der kom med dagens replik: Fogh Rasmussen véd hvad han har, men han véd ikke hvad han får.

DR2's forsinkede deadline kl. 22.40 havde indkaldt Venstres politiske ordfører Troels Lund Poulsen, de konservatives Pia Christmas Møller og socialdemokraternes næstformand Mette Frederiksen samt chefredaktør Per Michael Jespersen fra A3 til en diskussion. Men heller ikke her kom der meget ud af invitationen, for alle politikerne mødte frem med færdige og forudsigelige meninger om sagen. Frederiksen havde intet godt at sige om regeringsudspillet overhovedet, mens Christmas Møller var glad og stolt. Troels Lund betonede den markante forskel til socialdemokraternes tidligere udspil: alt i regeringsudspillet er finansieret og vil ikke betyde en udvidelse af den offentlige sektor. Hverken han eller Pia Christmas Møller kunne få svar på spørgsmålet til Mette Frederiksen om hvad det socialdemokratiske udspil egentlig ville indebære i merudgifter og ekstra offentligt ansatte. Den mere neutrale Michael Jespersen havde været negativt overrasket over det konkrete regeringsudspil i betragtning af de forventninger der var rejst, men han mente ikke det blev let for Fogh at hale et forlig i land.



De tre største dagblade dækkede onsdag regeringsudspillet meget uensartet. Politiken spiste læserne af med fire en halv side, inkl. en kortfattet leder der bare gjorde grin med regeringens ønske om at samle velfærdspolitik, skattelettelser og miljøbevidsthed i et enkelt lille 'Kinderæg'. Jyllandsposten brugte fem sider, inkl. leder og Pittelkow-kommentar, men Berlingske Tidende ikke mindre end 16 sider, inkl. leder, Thomas Larsen-kommentar og kronik af Martin Ågerup fra Cepos.

Jyllands-Postens leder fastslår at VK-regeringen i stedet for at gå kritisk og konstruktivt til velfærdsstaten har ladet sig indrullere i en kamp med socialdemokraterne om hvem der er i stand til at give de fleste mest. "Angsten for at miste fodfæste blandt den store gruppe midtervælgere er så stor, at det er længe siden, at Fogh Rasmussen har kunnet iklæde sig betegnelsen liberalist". Fogh bør stå ved sit løfte om politiske forhandlinger hen over efteråret, for som udspillet nu foreligger, har vælgerne "ikke en kinamands chance for at gennemskue, hvad 2015-planen kommer til at betyde for dem personligt eller for samfundet som helhed". Samme blads faste kommentator Ralf Pittelkow taler i sin klumme om Foghs mareridt. Politisk er udspillet endnu et led i regeringens kamp med socialdemokratiet om de mange vælgere med tårnhøje velfærdsforventninger. Men med skatteforslaget er Fogh kommet ud i en svær balanceakt. Den politisk-psykologiske realitet er nemlig at "en hel del vælgere vil hæfte sig ved, at de høje indkomster får de største lettelser i kroner og øre". Regeringen komme næppe videre i skattepolitikken uden et valg. "Men hvordan undgår den nu Foghs mareridt: et valg i skattens tegn?".

Berlingske Tidendes leder siger modsat Jyllands-postens klart: Tag nu det valg! Lederskribenten - formentlig chefredaktør Lisbeth Knudsen - vurderer udspillet som en sammenhængende plan, hvis linje klart ligger i forlængelse af de sidste fem-seks års politik. Kvalitetsreformen kaldes et storstilet bud på hvordan den offentlige sektor bliver en mere attraktiv arbejdsplads med både frihed og ansvar til den enkelte medarbejder - og med større lokal metodefrihed end i socialdemokraternes forslag. Og alternativet til venstre for regeringen stemples som værende uden mådehold. "Men der er bare ikke basis for seriøse forhandlinger, før luften er renset".

Thomas Larsen gør opmærksom på at Fogh er handicappet af, at han i flere år har blokeret for debatten om skatteletelser og lagt massiv afstand til de Konserevatives krav om lettelser. Nu skal han så forklare danskerne, hvorfor skattelettelser vil være det helt rigtige, og det bliver måske ikke så let i en oppisket valgkamp. Men problemet er især at Dansk Folkeparti lægger markant afstand til skatteplanen. Pia Kjærsgaard er i denne forbindelse ikke til at spøge med - og partiets strateg, Kristian Thulesen Dahl er på det rene med, at striden mellem V og K om skattelettelserne ville have givet socialdemokraterne alt for gode kort på hånden i en valgkamp. Fogh kan nu vælge at udskrive valg for at få renset luften og efter en valgsejr have styrke til at gribe ind i de kommende overenskomstforhandlinger. "Men han kan også arbejde på at få sin reformpakke på plads, så han kan gøre det klart for vælgerne, at hans regering endnu engang har styrke til at gennemføre sin politik....".

Politikens Peter Mogensen påpeger at VK-planen bygger på stærkt optimistiske antagelser om den fremtidige økonomiske udvikling, selvom ingen kan se mere end to år frem i tiden, og det altid går op og ned med økonomien. Regeringen forudsætter stabil lav inflation, tilgang af flere hænder til arbejdsmarkedet, lav ledighed og lave renter samt en stabil økonomisk udvikling i udlandet - gennem hele perioden frem til 2015! Og det er meget. Ryger bare én af disse optimistiske forudsætninger, vælter regeringens korthus, hævder Mogensen. Men fagøkonomisk ansvarligt eller ej? Valgkampen er rykket nærmere, og den kommer i høj grad til at handle om det partierne læser i deres egne krystalkugler.

Det sidste har han ret i, og hans indirekte advarsel om ikke at se alt for optimistisk på økonomien kunne lige så vel være rettet mod socialdemokraterne og deres store plan om velfærdsrettigheder. Den bliver dyr, som Helle Thorning Schmidt ikke har lagt skjul på, selvom hun ikke vil ud med angivelse af størrelsen. Problemet er jo, at der navnlig det sidste års tid er skabt helt urimeligt store forventninger til den offentlige service hos stort set alle borgere, blandt andet fordi økonomien er særdeles god og råderummet til forbedringer tilsynedeladende er til stede i kraft af regeringens hidtidige ansvarlighed.

Men hvad ender den aktuelle politiske situation nu med? Får vi valg - eller hvad?



Foghs strategi    
Til toppen   Næste

Af en eller anden grund havde mange åbenbart forventet at statsministeren ville have udskrevet valg allerede i tirsdags da han forelagde regeringens tredobbelte udspil. Men det gjorde han ikke, og han nægtede overhovedet at kommentere spørgsmålet. Derimod indkaldte han allerede onsdag de politiske partier til forhandling om reformpakken. Og det skete vel at mærke med en meget stram tidsfrist. Senest mandag den 3. september skal det være klarlagt om der kan skaffes flertal for pakken - og navnlig skattedelen. I modsat fald bliver der udskrevet valg enten den 4. eller 6. til afholdelse hhv. tirsdag den 25. eller torsdag den 27. september. Torsdag den 6. bliver relevant, fordi finanslovsforslaget da vil blive forelagt.

Fogh Rasmussen er altså indstillet på hårde og hurtige forhandlinger. Han ser det ikke som nødvendigt at få renset luften for at få skabt basis for reformerne. Der er ingen tvivl om, at 'et valg i skattens tegn' står som et mareridt for ham som han vil gøre alt for at undgå. For de forelagte skatteomlægninger er ikke så klare som det gamle skattestop, deres positive effekt på arbejdskraften kan diskuteres og deres psykologiske effekt på vælgerne i almindelighed er næppe positiv. Desuden véd han hvilket parlamentarisk flertal han har frem til januar 2009, men ikke hvad han får ved et valg - udover at han formentlig, selv i bedste fald, bliver afhængig af mindst et parti mere end Dansk Folkeparti, primært Ny Alliance.

Fogh satser med andre ord på et kompromis mellem Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. De to partier er fælles om at være parlamentarisk grundlag for regeringen, men har indbyrdes et stærkt ambivalent forhold til hinanden. De konservative er fra gammel tid Venstres naturlige og foretrukne samarbejdspartner og derfor også selvskrevne som regeringspartner, mens Dansk Folkeparti trods sin ubestridelige parlamentariske modenhed og villighed til nødvendige kompromisser fortsat står som en lidt ufin makker - især for de konservative med fine fornemmelser.

Fogh har anerkendt Dansk Folkeparti som en stabil og troværdig forudsætning for regeringens politik og opretholdelse, men har ikke villet acceptere det som regeringsdueligt, skønt flere af partiets toppolitikere er fuldt kompetente. Muligvis har han frygtet vælgernes dom, muligvis er grunden de konservatives modstand. Men problemet svier til ham nu, hvor han modvilligt har måttet bøje sig for de konservatives krav om lettelse af top- og mellemskatten, og dermed lagt sig ud med Dansk Folkeparti. Taktikken er derfor klart knald eller fald. Finansminister Thor Pedersen skal på tolv dage få Bendt Bendtsen og Pia Kjærsgaard til at enes. Enten lykkes det - eller også udskrives der valg. Formentlig står Bendtsen fast ved lettelsen af topskatten og tør tage et valg på det. Og formentlig vil Kjærsgaard ende med at sluge kamelen mod at få kompensation på andre felter - fx. ekstra bevillinger til pensionisterne. Fogh på sin side vil ganske givet foretrække at det ender med et kompromis, så spørgsmålet om skatteændringer kan glemmes og den resterende valgperiode komme til at koncentrere sig om gennemførelsen af kvalitetsreformen. En regeringsrokade vil være på sin plads. Et valg derimod vil være usikkert. Det vil under alle omstændigheder give et mere broget parlamentarisk billede og højst sandsynligt i næste omgang gøre en fireårig regeringsperiode usandsynlig.



Når det hele er kommet dertil, må det siges bl.a. at ligge i Foghs uheldige lancering på Venstres sommermøde af 'skattelettelser med social profil' udenom K og DF. Han har fejlbedømt begge partiers reaktioner på dette specifikke område, men har åbenlyst også fejlbedømt kvalitetsreformens muligheder for at sætte dagsordenen. Helt bortset fra at 2015-planen indeholder forudsætninger der kan drages i tvivl - specielt hvad angår den nødvendige arbejdskraft - så er en selv aldrig så tiltrængt reform af den offentlige service et sejt og langt træk der ikke egner sig for en valgkamp. Det er så at sige en selvfølge at investeringerne i den offentlige servicesektor må holde trit med behovene og de økonomiske muligheder. Det er fint at gennemtænke det og formulere det i en samlet reform. Men at kalde det hele 'et stort historisk løft' appellerer ikke til nogens engagement.

Hertil kommer at Anders Fogh Rasmussen fortsat - som tidligere påpeget af Jernesalt - går uden om en grundig uddybende og afklarende stillingtagen til tre af tidens største ideologiske spørgsmål: uligheden i samfundet, forholdet mellem frihed og lighed/tryghed og forholdet mellem den offentlige og den private sektor.

Socialminister Eva Kjer Hansen blev i sin tid sat på plads fordi hun tillod sig at sige at det er helt i orden med ulighed i samfundet. Men hendes chef og partiformand gjorde sig ikke den ulejlighed at klarlægge partiets principielle stillingtagen - jf. artiklen Uligheden i Danmark - og uafklaringen i Venstre. Nu står han så over for Dansk Folkepartis modstand mod De konservatives i virkeligheden meget beskedne lettelser på top- og mellemskat. Men Fogh tør ikke stå frem og sige at det ikke alene er nødvendigt at lette top- og mellemskat for at skaffe og fastholde kompetent arbejdskraft på højt niveau, men også en fordel for os alle, at der er nogle der tjener væsentligt mere end andre, for de skaffer både arbejde til andre og betaler mere i skat end andre (selv med skattenedsættelser). På samme måde går Fogh Rasmussen fortsat uden om en afklaring af forholdet mellem frihedsprincippet (det liberale princip) og ligheds- eller tryghedsprincippet (det sociale princip) i samfundsudviklingen, på trods af at hans parti fortsat kalder sig liberalt, men mange af de borgerlige vælgere finder det mindre og mindre liberalt. Undertegnede har gang på gang fastslået, at modsætningen mellem de to logisk uforenelige principper er af dynamisk og komplementær art og derfor begge skal tilgodeses inden for et rimeligt skøn. Det er faktisk dette moderne midterpolitik og velfærdspolitik består i. Men det er noget man skal afklare og være ved. Jf. artiklerne Fogh og liberalisterne eller Liberalismen og socialismen som komplementære fænomener.

Forholdet mellem den offentlige og den private sektor hænger sammen med begge de nævnte problemer eller modsætninger. Men det borgerligt liberale grundsynspunkt er fortsat, at den offentlige sektor og dens service naturligvis skal have en størrelse der passer til behovet og de økonomiske muligheder, men at det er den private sektor der gennem sin produktion danner basis for den offentlige sektor. Den offentlige sektor må derfor aldrig nå en størrelse - økonomisk eller personalemæssigt - der truer den private sektors muligheder for at skaffe arbejdskraft og investeringer. Og den må iøvrigt heller ikke lade omsorg og forsorg blive et kulturfænomen (for nu at minde om socialisten Jørges S. Dichs advarsel fra 1972 - se artiklen Den herskende klasse efter 1970). Derfor må og skal der fortsat være markant forskel mellem borgerlig politik der ønsker en god og velfungerende, men begrænset offentlig sektor og en socialdemokratisk politik der ønsker den størst mulige offentlige sektor. Forskellen er der og har også været der hele tiden under den nuværende regering. Den ses også ved en sammenligning mellem regeringens aktuelle kvalitetsreform og socialdemokraternes rettighedspolitik. Men forskellen kunne pointeres bedre.



Statsminister Anders Fogh Rasmussens dilemma er klart at der på grund af den principielt uafklarede skattepolitik er skabt en strid mellem regeringspartneren Det konservative Folkeparti og samarbejdspartneren Dansk Folkeparti der kan udløse et valg som ingen af parterne vil have gavn af, men som tværtimod efter al sandsynlighed vil ende med et så broget parlament at vi risikerer at komme tilbage til 70-ernes og 80'ernes politiske uro med valg hvert andet år og dermed usikkerhed om den langsigtede politik. Skal vi mon igen have brudstykker i stedet for hele billeder og hel politik?

Et valg nu vil ikke rense luften i anden forstand end at vi slipper for yderlige spekulationer. Kun et forlig om regeringens skatteomlægning mellem de tre regeringsbærende partier og eventuelt Ny Alliance og Det Radikale Venstre vil rense luften i den betydning at der vil blive ro resten af valgperioden til at arbejde seriøst med de øvrige og større opgaver samt afklare de uafklarede ideologiske spørgsmål.

Jan Jernewicz



Henvisninger:    
Til toppen

Links til relevante dokumenter:

'Bedre velfærd og større arbejdsglæde'  (Regeringens udspil)
Mod nye mål - Danmark 2015. Holdbar velfærd og vækst  (Regeringens plan)
Konservativ skattesejr  (Det konservative Folkepartis syn)
Socialdemokraternes udspil



Relevante artikler på Jernesalt:

VK og DF enige om skatten  (4.9.07.)

Lykketoft kontra Anders Fogh  (16.8.07.)
Danmarks exit af Irak ikke flatterende  (12.8.07.)
Velfærden og partiernes konkurrence  (8.7.07.)
Radikalt lederskifte  (16.6.07.)
Venstre ramt af udbrud  (14.5.07.)
Opbrud i dansk politik med Ny Alliance?  (8.5.07.)

Økonomien - et autonomt eller komplementært fænomen?  (3.4.07.)
Ansvarlighed  (10.1.07.)
Status over Året 2006  (31.12.06.)
Folkelighed og intellektualisme  (20.12.06.)
Dansk Folkeparti og Venstre-Konservatismen  (19.12.06.)
Absolut behandlingsgaranti gives ikke  (28.11.06.)

Partiskadelig uafklarethed i Venstre  (26.11.06.)
Fogh, Venstre, Velfærden og Fremtiden  (21.11.06)
Nedskæringer og prioriteringer i det offentlige  (27.9.06.)
Finanserne og humoren   (31.8.06.)
Velfærdsforliget i hus  (21.6.06.)
Fogh, religion og sammenhængskraft  (24.5.06.)
Demonstration - utidig forlystelse?  (16.5.06.)

Klar besked fra Fogh Rasmussen om Venstres fremtidsvisioner  (30.11.05.)
Er danskerne socialdemokrater i hjertet?  (28.11.05.)
Uligheden i Danmark - og uafklaringen i Venstre  (22.9.05.)

Fogh Rasmussen II  (20.2.05.)
Politiske parametre  (6.2.05.)
Fogh og liberalisterne  (4.2.05.)
Anders Fogh Rasmussens vej, mål og begrænsninger  (3.12.04.)
Anders Fogh Rasmussens visioner  (30.11.04.)



Artikler om Danmark
Artikler om Samfund
Artikler om Eksistens
Artikler om Religion
Artikler om Sekularisering



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Helhedsrealismen
De psykiske grundprocesser
Konsistens-etikken



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal