utils prefix normal JERNESALT - finanslov12b

ARTIKEL FRA JERNESALT - 21.11.11.


Finansloven i hus med Enhedslistens stemmer

16 dage tog det finansminister Bjarne Corydon at få finansloven for 2012 og dens 11 delaftaler forhandlet på plads med Enhedslisten, så den kan nå at blive færdigbehandlet i folketinget inden eller lige efter nytår. Det er i sig selv en præstation, når det tages i betragtning at arbejdsgrundlaget var den forrige regerings udspil. Finansministeren og de fire partiers hovedforhandlere var da også glade og tilfredse, da aftalen blev præsenteret i går - umiddelbart efter at Enhedslistens hovedbestyrelse havde accepteret at partiet stemmer for den samlede finanslov.

Finansminister Corydan udtalte at aftalen er "et markant kursskifte i dansk politik, hvor vi handler og tager ansvar. Vi har valgt en aktiv politik med fremrykning af investeringer, der skal få flere i arbejde, få gang i væksten og skabe ny optimisme i samfundet". Han understregede endvidere at det med aftalen er slut med bl.a. starthjælp, kontanthjælpsloft og loft over børnefamilieydelse, at der gøres også op med brugerbetaling på kunstig befrugtning, familiesammenføring og tolkning i sundhedsvæsenet, at vilkårene for ledige forbedres med en mere skånsom overgang til en kortere dagpengeperiode og at der er aftalt øgede muligheder for uddannelse, flere midler til bedre normeringer i daginstitutionerne og øget udviklingsbistand.

Som led i finanslovsforhandlingerne er der indgået i alt 11 aftaler om forskellige områder, heraf er 10 brede aftaler hen over midten. Det gælder bl.a. politi, kriminalforsorgen, forskning, svage grupper, trafik, fremrykning af renovering af almene boliger, Det Kgl. Teater, Redningsberedskabet, rets- og udlændingepolitik. - De borgerlige partier blev ellers hurtigt koblet fra forhandlingerne i finansministeriet, men vil dog - uanset nogle tåbelige udmeldinger fra Venstres politiske ordfører - stemme for den samlede finanslov ved 3. behandlingen, således som det har været ubrydelig parlamentarisk kotume for ansvarlige partier. Man kan stemme imod uønskede elementer i finansloven ved 1. og 2. behandling, men man bør stemme for den samlede finanslov år for år, fordi denne er grundlaget for hele den offentlige administration.

Det må nøgternt konstateres, at samarbejdet mellem S-R-SF-regeringen og Enhedslisten har stået sin første afgørende prøve, idet Enhedslistens hovedbestyrelse har accepteret den samlede finanslov selvom den indeholder elementer som fx efterlønsreformen som partiet principielt er imod, men ikke har stemmer til at forhindre. For første gang i partiets historie stemmer Enhedslisten derfor for den samlede finanslov, således som SF nu har gjort i flere år og som er det fuldgyldige bevis for at et parti har forladt sin rene, utopiske uskyldighedstilstand og har bevæget sig ind under realpolitikkens ubehagelige åg. Partifilosofien er at det ved denne første finanslov fra den nye regerings side har været nødvendigt at acceptere delaftaler som partiet ikke ville kunne stemme for, hvis man havde kunnet forhandle på et neutralt grundlag, altså et grundlag som de borgerlige partier slet ikke havde haft indflydelse på. Partiet har som modydelse fået tilfredsstillende indrømmelser på andre punkter og dermed været med til i tilstrækkelig grad at sikre en ny kurs, således som det har været målet, men næste gang der skal forhandles finanslov agter man at stå fastere på sine principper, lyder det næsten truende. Da er da heller ingen tvivl om at forhandlingerne næste år bliver helt anderledes vanskelige, ja, kan blive så hårde at regeringen bliver nødt til at søge samarbejde med andre partier.



Ifølge finansmisteriets egen hjemmeside ser hovedpunkter i den nye finanslov således ud:

Kickstart af dansk økonomi. Der fremrykkes og igangsættes offentlige investeringer for i alt 10 mia. kr. i 2012 og 8 mia. kr. i 2013. Kom-i-gang-lån for iværksættere styrkes og forlænges med 150 mio. kr. i 2012, og BoligJobordningen videreføres i 2012, herefter oprettes en målrettet grøn energirenoveringspulje.

Bekæmpelse af fattigdom. Der afsættes 350 mio. kr. årligt i 2012 og 2013 til afskaffelse af fattigdomsydelser og regler. Der indføres en jobpræmie for kontanthjælpsmodtagere, og loftet over børne- og ungeydelsen afskaffes. Der indføres en supplerende grøn check i 2013. Nye optjeningskrav til velfærdsydelser annulleres.

Styrket indsats over for social dumping. Der afsættes 55 mio. kr. årligt i 2012 og 2013 til at sikre at, at udenlandske virksomheder overholder lovgivningen. Der oprettes regionalt forankrede udrykningsenheder og gennemføres større fællesaktioner mellem i SKAT, Arbejdstilsynet og politiet. Anmeldelsesmulighederne effektiviseres.

Grønt fokus. Støtteordning på 500 mio. kr. årligt fra 2013 til energirenovering af boliger. Landdistriksprogrammet miljøfokuseres, og der oprettes et miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) i 2012. Drikkevandsindsatsen styrkes, og økologi fremmes. Dyrenes vagtcentral sikres fast bevilling.

Bedre normeringer i dagtilbud. Der afsættes 500 mio. kr. til bedre normeringer i dagtilbud fra 2013 til understøttelse af, at børn får en god start på livet, hvor de har en tryg hverdag og bliver set og anerkendt.

Bedre balance i rets- og udlændingepolitikken. Der afsættes 204 mio. kr. årligt til initiativer, der skal bidrage til at genskabe balancen i rets- og udlændingepolitikken. Asylansøgere får bedre mulighed for at arbejde og bo uden for asylcentrene, og unødige kontroltiltag på udlændingeområdet afskaffes. Sænkningen af den kriminelle lavalder tilbagerulles, og den permanente toldkontrol annulleres.

Et bedre og mere lige sundhedsvæsen. Brugerbetaling på fertilitetsbehandling, tolkegebyr og skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer afskaffes. Helikopterordningen i yderområder forlænges og permanentgøres. Der afsættes 20 mio. kr. årligt til bedre kvalitet i sygehusbehandlingen, og der indføres gratis MFR-vaccine [mod mæslinger, fåresyge og røde hunde] til unge voksne. Der afsættes fra satspuljen 237 mio. kr. i 2012 og 229 mio. kr. i 213 til psykiatrien, som bl.a. betyder flere sengepladser og hurtigere og bedre hjælp til børn og unge.

Styrket forebyggelse. Besparelsen på Forebyggelsesfonden i 2012 og 2013 annulleres. Afgifterne på bl.a. chokolade, slik, is, sodavand, øl og tobak øges. Der indføres en arbejdsskadeafgift.

Det finansielle område. Der gennemføres en undersøgelse af finanskrisen i Danmark, og der etableres en taskforce mellem de involverede myndigheder til styrket indsats mod økonomisk kriminalitet.

Beskæftigelsesindsatsen. Der afsættes 368 mio. kr. i 2012 og 184 mio. kr. i 2013 til en midlertidig forlængelse af dagpengeperioden. Ny indsats mod ungdomsarbejdsløshed og kontanthjælpsmodtagere får mulighed for at holde ferie. Flere uddannelsesmuligheder for ufaglærte og faglærte. Besparelser på beskæftigelsesindsatsen annulleres.

Mere og bedre uddannelse og styrket forskning. Der afsættes 673 mio. kr. i 2012 og 909 mio. kr. i 2013 til en styrket og forbedret uddannelsesindsats. SU-omlægning annulleres, og deltagerbetaling på suppleringskurser fjernes. 10.400 ekstra praktikpladser i 2012 etableres, og skolepraktikpladserne forbedres. Forskningsreserven forhøjes med 300 mio. kr. i 2012, så der samlet udmøntes knap 1 mia. kr. Freds- og konfliktforskningen styrkes.

Den internationale indsats. Der afsættes yderligere 234 mio. kr. i 2012 og 600 mio. kr. i 2013 til udviklingsbistand, så den udgør 0,83 pct. af BNI. Der udarbejdes operative strategier for større samhandel med højvækstlande.



Som altid ved vurderingen af en så kompleks sag som en finanslov må det konstateres at der foreligger mange velmente tilsagn og initiativer, men også usikkerhed om virkningen af mange elementer. Det er således ret sikkert, at de nye afgifter på slik, øl og tobak vil give flere penge i statskassen, men usikkert hvor mange, eftersom en del af handlen kan gå til Tyskland. Og selve forebyggelseseffekten kan der næppe siges noget om med sikkerhed, dertil er afgiftsforhøjelserne ganske enkelt alt for små. Skulle man forebygge lungesygdomme, gjorde man cigaretter så dyre, at ingen havde råd til at ryge dem - men så ville staten jo gå glip af alt for mange indtægter (til bl.a. behandlingen af lungesygdomme).

Hvad angår bedre normeringer af dagtilbud, dvs flere pædagoger i institutionerne, er det usikkert hvor mange der kan blive tale om, da kommunerne her skal ind i billedet. Og de jamrer, fordi de frygter udgiftseksplosion. Og måske ikke helt uden grund, selvom økonomiminister Margrethe Vestager prøver at berolige dem. For de store linjer i den nye finanslov er ikke til at komme udenom. Skatteniveauet vil stige. Den offentlige sektor vil blive udvidet. Og der er derfor tale om traditionel socialdemokratisk velfærdspolitik. På den baggrund forstår man godt, at Venstres formand Lars Løkke Rasmussen allerede på partiets landsmøde i weekenden fandt anledning til at understrege at en af partiets nye sigtelinjer frem til næste valg bliver skattelettelser og slankning af den offentlige sektor.

Regeringens kickstart af den danske økonomi med bl.a. fremrykning af offentlige investeringer for godt 10 mia i 2012 lyder også tilforladeligt (og ansvarligt), men ingen kan sige med sikkerhed om de vil give den ønskede effekt på beskæftigelsen, endsige om regeringens samlede finanslov overhovedet vil kunne forhindre et betydeligt fald i beskæftigelsen det næste år. De økonomiske vismænd var allerede for et par uger siden ude med dystre forudsigelser om dansk og europæisk økonomi. Udsigterne er ikke blevet bedre siden. Det helt store usikkerhedsmoment i dansk økonomi er konjunkturudviklingen i de lande vi konkurrerer med og dermed i sidste instans den fortsatte krise i europæisk økonomi.



S-R-SF-regeringen og Enhedslisten kan i princippet vedtage hvilken som helst finanslov de vil. Socialdemokrater og radikale kan i princippet fastholde så stor økonomisk ansvarlighed som de anser for nødvendig. Men de kan på grund af Danmarks størrelse og afhængighed af økonomierne i det øvrige Europa ikke forhindre at industrien taber markedsandele og at beskæftigelsen i det private, brødgivende erhvervsliv som følge deraf vil falde. Alle regner med at krisen i Europa og inden for euroen vil fortsætte mindst et år eller to. Det er meget hårde kure de sydeuropæiske lande skal igennem - også Spanien der nu får ny regering. Og det smitter uundgåeligt af på alle øvrige lande.

Risikoen for den nye regering er på den baggrund først og fremmest at underskuddet på statsfinanserne kan blive væsentligt større end beregnet og godt er. Der er i og for sig intet at sige til at regeringen prøver at være optimistisk - og at bilde sig selv og Enhedslisten ind at der nu indledes et kursskifte. Men det er langt fra sikkert at illusionen kan opretholdes ret længe. Finansministeren har været klog nok til at love blod, sved og tårer, og i går gentage at opgaven bliver hård. Der er ingen grund til at formode at han ikke ser kendsgerningerne i øjnene, men det er alligevel som om regeringspartierne og Enhedslisten ikke er klar over hvor galt det hurtigt kan gå, hvis der ruttes med pengene.

Den nye finanslov er skruet sammen på en sådan social måde, at det vil være mærkeligt om de næste meningsmålinger ikke vil rette lidt op på de dårlige tal for socialdemokraterne og den samlede regering. Enhedslisten kan sagtens tænkes at gå yderligere frem på SF's bekostning, men socialdemokaterne kan sikkert genvinde lidt af det tabte terræn. Vel at mærke for en begrænset tid. Sandhedens time for regeringspartierne og for vælgerne kommer først i løbet af det næste års tid. Allerede fra nytår vil Helle Thorning-Schmidt gå hårde tider i møde som formand for EU's ministerråd, men når næste finanslov skal stykkes sammen til næste efterår og sikres vedtagelse i folketinget, vil næsten alt se anderledes ud end i dag. Så regeringspartierne og Enhedslisten skal endelig glæde sig, sålænge der er basis for det.

Grundproblemet i dansk økonomi hedder fortsat for ringe konkurrenceevne, hvilket igen generelt vil sige for høje omkostninger, for høje lønninger, for høje og for mange overførselsindkomster og for stor en offentlig sektor. Der er et i længden uholdbart misforhold mellem vilkårene for aktivt at yde noget og vilkårene for passivt at nyde hvad andre skaber. Der er med andre ord misforhold mellem de to komplementære, grundlæggende og meget dynamiske modsætningsforhold i tilværelsen og i politik: frihedsprincippet og ligheds- eller tryghedprincippet. Det vil man blot ikke se i øjnene, endsige rette op på.

Jan Jernewicz



Henvisninger:

Links til:

Finansministeriet
Finanloven for 2012 - ifølge Finansministeriet
Økonomiministeriet
Skatteministeriet
De økonomiske vismændenes rapport nov. 11.

Socialdemokraterne
Det radikale Venstre
Socialistisk Folkeparti
Enhedslisten



Relevante artikler på Jernesalt:

S-R-SF-regeringens finanslovsforslag for 2012  (4.11.11.)
Helle Thornings S-R-SF-regering og dens grundlag  (4.10.11.)
Eurolandene løser den akutte gældskrise, men ikke de langsigtede problemer
Eurokrisen bremser unionsbestræbelserne  (30.9.11.)
Gør en radikal kulturminister overhovedet en forskel?
Helle Thorning vandt statsministeriet med dårligt resultat for S og SF  (16.9.11.)
Kvinderne, valget og realitetsprøvelsen  (10.9.11.)
Finanskrisen strammer til igen og gør politikerne afmægtige  (11.8.11.)

Barroso begik statskup i Bruxelles og splitter dermed EU  (28.10.11.)
Eurolandene løser den akutte gældskrise, men ikke de langsigtede problemer  (27.10.11.)
Finanskrisen strammer til igen og gør politikerne afmægtige  (11.8.11.)

Den økonomiske krise nu for alvor en omvæltende realitet  (29.10.08.)
Finanskrisen afslører økonomiens fundamentale irrationalitet  (8.10.08.)



Øvrige henvisninger til Jernesalts egne artikler:

Artikler om
Artikler om Samfund  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Eksistens  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)
Artikler om Sekularisering  (se iøvrigt linkene i venstre ramme)



Redaktion
Essays
Emneindex
Personindex

Programerklæring af 2.6.02.
Jens Vrængmoses rubrik
Per Seendemands rubrik (fra 2005)



At læse Jernesalt
Introduktion til Jernesalts filosofi
Komplementaritetssynspunktet
Modstanden mod komplementaritetssynspunktet

Den komplementære helhedsrealisme
De psykiske grundprocesser
De psykiske fundamentalkræfter
Konsistens-etikken
Etik og eksistens

Livskvalitet (fire artikler) (2002-03)
Ontologi-serie (tolv artikler) (2010)
Virkelighedsopfattelse (syv artikler) (2007)
Religion som emergent fænomen i biologien  (28.12.09.)



Jernesalts 2009-filosofi
Forord  -   Begreber og aksiomer  -   Krisen ved årsskiftet 2008/09  -   Verdensbilledet 2009
Livet  -   Mennesket  -   Sjælen  -   Sproget  -   Samfundet  -   Overordnede politiske parametre
Udfordringen  -   Helhedsrealismens advarsler  -   Helhedsrealismens anbefalinger  -   Efterskrift



Værdimanifest (fra 2003))
Værdimanifest i forkortet udgave
Sagregister til værdimanifest



Til toppen   Til forsiden   PrintVersion   Tip en ven  


utils postfix clean
utils postfix normal